Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Transkript

1 Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et godt helbred for den enkelte patient/borger og i samfundet som helhed ved at bringe viden og færdigheder i anvendelse på alle er. Overlægeforeningen vil være en aktiv spiller på dette felt og vil arbejde for, at videre- og efteruddannelse hænger sammen og udgør en livslang og systematisk professionel udvikling for overlægerne inden for alle 7 lægeroller på individ-, drifts-, organisations- og samfunds. Overlægeforeningen vil have efter- og videreuddannelse med på dagsordenen i alle relevante sammenhænge i dialogen med politikere, embedsværk og ikke mindst med overlægerne selv. Overlægeforeningens politik om overlægers efteruddannelse lægger sig op ad Lægeforeningens politik om efteruddannelse: Øget kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling Hvor Lægeforeningens politik om efteruddannelse har et bredt fokus for alle speciallæger, har Overlægeforeningens politik et smallere fokus, nemlig på overlægernes efteruddannelse, og hvordan vilkårene for deres efteruddannelse kan understøttes og forbedres. Efteruddannelse skal forstås som en livslang læringsproces, der skal sikre, at lægen besidder den indsigt og de kundskaber, færdigheder, holdninger og erfaringer, der er nødvendige for at kunne mestre daglige arbejdssituationer og faglige udfordringer. Begrebet efteruddannelse indeholder begreberne CME (Continuing Medical Education) og CPD (Continuing Professional Development). CME: Livslang kontinuerlig læring inden for det medicinske fagområde. CPD: Tilegnelse, udvikling og vedligeholdelse af bredere professionelle kompetencer (ledelse, økonomi, samarbejde, kommunikation, etik, pædagogik mv.) Vision for overlægers efteruddannelse: Overlæger er den vigtigste krumtap i sundhedsvæsenet, og kontinuerlig professionel udvikling (CPD) bør ske med perspektiv på det team og den organisation, overlægen arbejder i, såvel som på de mål, som den enkelte overlæge i sin karriere arbejder hen imod. Den nødvendige og efterspurgte efteruddannelse er en fælles forpligtelse et fælles ansvar, mål og ambition for den enkelte overlæge og organisationen. Overlæger arbejder i en kultur, hvor det er naturligt at reflektere over egen praksis og at modtage dialogbaseret feedback på klinisk praksis. Denne proces sikrer en erkendelse af, hvilke kompetencer, der er til stede og hvilke kompetencer, der skal tilføres eller udvikles. CPD skal foregå syste

2 matisk, så disse kompetenceovervejelser opdateres og fører til en fremadrettet individuel handlingsplan med henblik på at opnå kompetencer inden for alle 7 lægeroller. Overlægerne har samarbejde med en mangfoldighed af interessenter (andre sundhedsprofessionelle, andre afdelinger, almen praksis, patientforeninger, kommuner, regioner, industri, universitet, de videnskabelige selskaber, forskere), og de har derfor et potentiale for at bidrage til en hensigtsmæssig og effektiv udvikling såvel fagligt som organisatorisk, driftsmæssigt og individuelt. Strategi: For at opfylde visionen om overlægers efteruddannelse vil Overlægeforeningen strategisk fokusere på det individuelle, det driftsmæssige, det organisatoriske og det politiske, idet efteruddannelse er vigtig på alle er for at overlægen kan leve op til de forventninger, der ligger i alle 7 lægeroller. Lægernes grund- og videreuddannelse foregår efter lovfæstede regler. I forhold til speciallægernes efteruddannelse er der ingen lovgivningsmæssig regulering. Der er således ingen retlige forpligtelser, f.eks. i forhold til nationale kliniske retningslinjer, faglige udviklingsbehov, vedligeholdelse af kompetencer eller implementering af ny viden. I ansættelsen ligger der dog en forventning om, at overlægen til enhver tid handler efter tidens forventelige for god klinisk praksis og i øvrigt lever op til lægeløftet. Dette giver nogle udfordringer for, hvordan man sikrer systematisk, kontinuerlig og effektiv efteruddannelse af overlæger. Formål Høj faglig kvalitet Sundhedsfremmer Organisatorisk Akademiker De 7 lægeroller Niveau for efteruddannelse Leder/ Administrator/ Organisator Driftsmæssigt Overlægers efteruddannelse Politisk Professionel Samarbejder Individuelt Kommunikator Medicinsk ekspert Sikker patientbehandling Det individuelle På det individuelle er det Overlægeforeningens holdning, at den livslange læring for overlæger skal foregå systematisk og løbende i det daglige arbejde, hvor overlægerne lærer af hinanden og igennem fleksible og individualiserede kompetenceudviklingsaktiviteter (litteratur, e-læ

3 ring, kurser, kongresser, formaliserede uddannelsesforløb, fokuserede ophold i andre afdelinger mm). Der skal være fokus på transfer, dvs. at ny viden bringes i anvendelse i den kliniske praksis på kortere eller længere sigt, og at der reelt sker et kompetenceløft. Gennem overenskomsten er der sikret en vis minimumstid til efteruddannelsen. Overlægeforeningen vil arbejde for at sikre, at alle kan dokumentere deres efteruddannelse. Udviklingssamtalen (MUS) er et godt redskab til at få opdateret årlige individuelle handleplaner, tildeling af ressourcer og opfølgning på kompetenceudvikling og transfer. Den enkelte overlæge er ansvarlig for som minimum at gennemføre den aftalte plan, og arbejdsgiver er ansvarlig for at stille passende rammer og ressourcer til rådighed, så planen kan opfyldes. Overlæger er sikret mindst 10 dage årligt til efteruddannelse i overenskomsten: Af hensyn til den enkelte overlæges faglige udvikling og kvaliteten i patientbehandlingen m.v. sikres overlæger deltagelse i efteruddannelse i mindst 10 dage årligt. Af hensyn til koordineringen af de driftsmæssige forhold m.v. sker deltagelse i efteruddannelse efter indstilling fra den ledende overlæge/områdets lægechef. Overlægeforeningens bestyrelse vil via de videnskabelige selskaber undersøge omfanget af specialespecifikke formaliserede efteruddannelseskurser og behovet for sådanne, hvor dette ikke findes. Det driftmæssige Overlægerne leverer den lægefaglige kerneydelse i driften. Som ledelsesfigurer i sundhedsvæsenet spiller de en afgørende rolle for en velfungerende patientbehandling og hospitalsdrift. Krav om kvalitet, tilgængelighed 24/7, leveringsfrister og effektivitet udfordrer alle 7 lægeroller på alle er. CPD skal derfor omfatte og styrke varetagelsen af disse roller. Det er Overlægeforeningens holdning, at overlæger inddrages og får indflydelse på, hvordan driften kan afvikles og leve op til de stillede krav på bedst mulig vis. Overlægeforeningen vil arbejde for, at overlægerne er rustede til det strategiske, planlæggende og ledelsesmæssige arbejde, der relaterer sig til driften/den kliniske praksis, og for at der afsættes tid til disse opgaver. Overlægeforeningen vil arbejde for, at overlæger indgår i ledelse på alle er, og at overlægernes ledelse vurderer og prioriterer efteruddannelsesbehov og kvalifikationskrav på dette felt, og at dette indgår i den individuelle handleplan. Det organisatoriske Samfundet og sundhedsvæsenet forandrer sig hele tiden. Overlægerne skal være med til at drive udviklingen og være det bindeled, som bringer ny viden i spil i den daglige klinik, i organisationen og i samfundet som helhed. Der er sammenhæng mellem kvalitet for patienterne og effektivitet i CPD. Overlæger er med til at sikre, at det, der skal ske i klinikken, også faktisk sker at standarden opretholdes, f.eks. nationale kliniske retningslinjer og evidensbaseret praksis. Det forventes, at - 3 -

4 overlæger indgår i og leder kvalitetsarbejde, arbejde med patientforløb og oplæring af personale, og at arbejdsgiver stiller de nødvendige rammer og ressourcer til rådighed for, at dette er muligt. Overlæger indgår i interprofessionel læring, hvor der skal udvikles fælles værdier, afklares roller og ansvar og sikres god interprofessionel kommunikation, så de samlede kompetencer bliver til et teamwork. Det er Overlægeforeningens holdning, at overlæger skal indgå i organisatoriske aktiviteter i teams og på tværs i organisationen, f.eks. patientforløb, kvalitetsarbejde, organisering afdelinger imellem og arbejdsgrupper, der løser opgaver på tværs (f.eks. EPJ, sektorovergange, hygiejne, medicin, medico-teknisk udstyr og arbejdsmiljø). Overlægeforeningen vil arbejde for, at overlægerne i højere grad end nu kan deltage i sådanne aktiviteter og for, at nødvendige kompetencer bliver udviklet. Overlægerne er særlig tæt på den prægraduate lægeuddannelse og den lægelige videreuddannelse, hvor målet er at bringe disse studerende og læger på et reguleret og fastlagt højere. Læringsmetoderne adskiller sig ikke fra, hvordan læringen sker i efteruddannelsen, men de er forankret i de målbeskrivelser, der er opstillet af de videnskabelige selskaber og godkendt af Sundhedsstyrelsen. Det er Overlægeforeningens holdning, at der skal være fokus på de kompetencer, overlægerne skal besidde som uddannelsesgivende læger. Overlæger skal i deres karriere løbende kunne udvikle kendskabet til metoder for læring og kompetencevurdering og til deres rolle inden for uddannelse, således at uddannelsen af andre forløber hensigtsmæssigt, effektivt og med sammenhæng til strategier for og planlægning af det kliniske arbejde. På afdelingerne er den ledende overlæge og den uddannelsesansvarlige overlæge vigtige nøglepersoner i at lede og fordele de af Sundhedsstyrelsen fastlagte uddannelsesopgaver. Overlægeforeningen vil arbejde for, at infrastrukturen for uddannelsen af andre får en større plads og indgår i strategi og planlægning på alle er på lige fod og sideløbende med strategi og planlægning af patientbehandlingen. Det politiske Det politiske system driver sundhedssystemet og efterspørger veluddannede speciallæger til at indfri de stillede mål. Det er ofte politiske processer, der fører til de mål og rammer som sundhedsvæsenet skal levere ydelser efter. Disse processer foregår løbende på flere er. Sundhedsfaglig rådgivning efterspørges ofte som en del af processen. Overlæger involverer sig individuelt (som eksperter) og i grupper (f.eks. afdeling/geografisk/ speciale) og påvirker beslutningsprocesser med faglig indsigt. CPD skal derfor omfatte indsigt i beslutnings- og forandringsprocesser. Overlægeforeningens holdning er, at de beslutninger, der tages af de politiske systemer, skal kunne understøttes af lægefaglig rådgivning, når dette er påkrævet eller efterspørges. Overlægeforeningen vil arbejde for, at CPD også relaterer sig til udvikling af evner hos den enkelte overlæge til at indgå i politiske processer. Overlægeforeningen vil arbejde for, at det politiske system og arbejdsgiverne lever op til ansvaret for, at overlægerne gennem livslang, systematisk CPD kan levere og bidrage med at indfri den fælles vision om sikkerhed og høj kvalitet i en nutidig patientbehandling. Overlægeforeningen vil arbejde for, at efter- og videreuddannelsesbehov og -aktiviteter indgår på lige fod med kliniske driftsopgaver som en naturlig del af overvejelserne ved forandringsprocesser og i det daglige arbejde

5 Sammenfatning: Det er Overlægeforeningens holdning, at CPD skal være effektiv og obligatorisk. Ved systematisk at opsætte mål og fastlægge succeskriterier, kan det ved opfølgning dokumenteres, om der sker en passende udvikling og vedligeholdelse af kompetencer. Der er behov for en løbende formativ vurdering frem for standardiserede eksaminer. Der er meget forskellige individuelle behov for den enkelte overlæge i forhold til opgaver og funktion. CPD er den enkelte overlæges eget ansvar og initiativ i samarbejde med den ledende overlæge. Dokumentation af uddannelsesplaner og efteruddannelsesaktiviteter er en positiv faktor for organisationen i forhold til patienter og samarbejdspartnere. Det kan også virke som en rekrutteringsfaktor og kan imødegå tendensen i mediebilledet, som tegner de dårlige læger og de dårlige afdelinger. CPD er noget den enkelte afdeling og læge kan være stolte af. En udviklingsspiral kan drives ved analyse af klinisk praksis, feedback/coaching på klinisk praksis, handlingsplan for CPD, målrettede kompetenceudviklingsaktiviteter ny analyse osv. Dette kan ske på flere er individuelt, i teams, organisatorisk og samfundsmæssigt, afhængigt af kontekst og tidsperspektiv. Overlægeforeningen vil følge udviklingen på uddannelsesområdet internationalt, herunder internationale krav og internationale uddannelser. Overlægeforeningen deltager i internationale fora vedrørende uddannelse (UEMS og AEMH). Nogle specialer har taget den europæiske specialisteksamen til sig. Lægeforeningen og Overlægeforeningen mener, at CPD som beskrevet her og i Lægeforeningens politikpapir er langt bedre til at sikre patienten en god læge nu og fremover. Overlæger ses af hinanden og lærer af hinanden. Den systematiske livslange professionelle udvikling er en fremtidssikring af patientbehandlingen og kvaliteten heraf. Overlægeforeningen vil bringe CPD på dagsordenen i alle relevante sammenhænge og vil arbejde for, at efteruddannelsen dokumenteres. Der skal monitoreres på, hvor mange dage overlægerne bruger på uddannelse, f.eks. i Overlægeforeningens arbejdsmiljøundersøgelser. Overlægeforeningen kan understøtte udbygning af infrastrukturen for uddannelse gennem repræsentanterne i de regionale videreuddannelsesråd og ved relevante politiske sammenhænge. Overlægeforeningen vil undersøge de videnskabelige selskabers udbud af og behov for efteruddannelsesaktiviteter. Overlægeforeningen følger udviklingen internationalt ved deltagelse i UEMS og AEMH