Jeg troede ikke, jeg var sådan en s. 2. Klamydiabekæmpelse på Kokkeskolen s. 3. Hvorfor er klamydiatallene så høje? s. 5

Transkript

1 Juli 2008 Antallet af personer testet positive for klamydia har aldrig været større. Derfor er der i dette nyhedsbrev fokus på klamydia. Læs blandt andet en ung kvindes beretning om at få klamydia, hvad de unge siger til at få tilbudt en hjemmetest for klamydia og hvorfor klamydiatallene er så høje. Desuden er antallet af sene aborter steget igen, og det kommer vi nærmere ind på. Har du kommentarer, ris eller ros til nyhedsbrevet, vil vi meget gerne høre fra dig info@sexogsamfund.dk. /Redaktionen ved Louise Kringelbach og Anne Bo og henvender sig til alle, som søger oplysninger om abort, sexsygdomme og prævention. Jeg troede ikke, jeg var sådan en s. 2 Trine havde ikke forventet at få klamydia. Sådan var hun ikke. Og hvem havde smittet hende? En utro ex-kæreste eller hendes nye kæreste, selvom de brugte kondom? Klamydiabekæmpelse på Kokkeskolen s. 3 Sex & Samfunds undervisere har haft travlt med at give flest muligt unge mulighed for at lade sig teste for klamydia. På Hotel og Restaurationsskolen tager de unge imod testene med åbne arme. Hvorfor er klamydiatallene så høje? s. 5 I 2007 steg atter antallet af personer, som blev testet positive for klamydia. Steen Hoffmann fra Statens Serum Institut forklarer, hvad tallene fortæller. Abortgrænsen til debat s. 7 Abortankenævnets rapport fra 2008 viser, at stadig flere kvinder søger om tilladelse til sene aborter. Sex & Samfund mener, at abortgrænsen skal bevares, hvor den er. Kort nyt s.9 HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Kondom, spiral eller afbrudt samleje?

2 juli 2008 side 2 Jeg troede ikke, jeg var sådan en Trine havde ikke forventet at få klamydia. Sådan var hun ikke. Og hvem havde smittet hende? En utro ex-kæreste eller hendes nye kæreste, selvom de brugte kondom? Jeg var 20 år og havde lige slået op med en kæreste. Kort tid efter mødte jeg en ny kæreste, og vi brugte kondom i starten. Vi ville gerne smide kondomet, derfor gik vi til lægen for at blive tjekket for sexsygdomme. Da lægen sagde, at jeg havde klamydia, blev jeg forskrækket, fortæller Trine, som i dag er 27 år gammel. Trine husker tydeligt, hvor mærkeligt hun havde det, da hun fik konstateret klamydia. Symptomer havde hun ingen af. Og så var der spørgsmålet om, hvem der havde smittet hende? Den nye kæreste eller ex-kæresten, som måske havde været hende utro? Hvem havde smittet hende? Først fortalte hun det til sin nye kæreste. Han blev chokeret. Han havde en lægeaftale en uge senere, men fik den rykket frem og blev testet for alle sexsygdomme. Dernæst ringede Trine til sin ex-kæreste. Det blev en ubehagelig samtale: Min ex-kæreste blev meget vred over, at jeg troede, at han havde været mig utro. Efterfølgende gik han til lægen og blev testet negativ, så det var min nye kæreste, jeg havde fået klamydia fra. Trine havde fået klamydia fra sin nye kæreste, selvom de havde brugt kondom, fordi sygdommen også kan smitte gennem anden seksuel aktivitet end samleje. Eksempelvis hvis kønsdele bliver gnedet mod hinanden. Sagde det ikke til veninderne I starten syntes Trine, det var pinligt at have fået en sexsygdom. Derfor sagde hun det kun til de to fyre og sin mor. Hendes veninder vidste ikke noget. Hvis jeg havde fået en cyste i underlivet, ville jeg have fortalt mine veninder om det. Det ville ikke have været min skyld. Men jeg følte, det var min egen skyld, at jeg havde fået en sexsygdom. Det var et bevis på, at jeg havde været ansvarsløs selvom det slet ikke var tilfældet. Bliver tjekket regelmæssigt I dag har oplevelsen gjort, at Trine insisterer på, at nye mænd hun er sammen med altid bruger kondom. Det er kun, når hun har en fast kæreste, og når de begge er blevet undersøgt for sygdomme, at hun lader kondomet ligge. Desuden bliver hun tjekket for klamydia hvert andet år. Jeg er ikke blevet mere paranoid, men jeg er blevet klar over, at kønssygdomme kan ramme mig, såvel som alle andre. Flere oplysninger Læs mere om klamydia på

3 juli 2008 side 3 Klamydiabekæmpelse på Kokkeskolen Sex & Samfunds undervisere har haft travlt med at give flest muligt unge mulighed for at lade sig teste for klamydia. På Hotel- og Restaurationsskolen tager de unge imod testene med åbne arme. Klamydia hjemmetest til mænd Hey, kan jeg ikke lige få sådan en tre stykker?, siger en ung fyr til pigerne i Sex & Samfund-t-shirts. Med den halvt røgne smøg, rutineret klemt mellem tommel- og pegefinger, kan de resterende fingre lige netop tage imod de gennemsigtige poser med urinbæger, pipette og testsglas. Således forsynet med klamydiatest til sig selv og vennerne slentrer han op til køen i kantinen på Hotel og Restaurationsskolen i København. Han er en af de foreløbigt sidste unge, som når at indgå i Sex & Samfunds pilotprojekt, hvor ca unge på ungdomsuddannelser i København har fået tilbud om at teste sig selv for klamydia - gratis og anonymt. Dommen er klar: Projektet er lige efter de unges hoved, og bestillinger og svar på klamydiatests tikker ind i en jævn strøm hos Sex & Samfund. Krummer og klamydiatests Ved Sex & Samfunds stand er der skabt en intim stemning med rød velourdug og levende lys. Alt er klar til en romantisk aften. Men i stedet for harmonikamusik og spaghetti med kødboller, runger Natasjas Fi er min i højtalerne med budskabet om sikker sex, og bordet er dækket med klamydiatests. Klamydiatests bliver fyldt i kurve og uddelt til alle de unge i kantinen. Underviserne afbryder frokosten og spreder vatpinde, uringlas og pipetter ud på bordene mellem krummer og snavset service. De unge synes, at det er sjovt, og lidt sært, at vi kommer rendende med tests for en sexsygdom midt i frokosten, fortæller underviser Sara Hagström, og tilføjer: Men de er altså ikke så sarte, og vi kan godt få en god snak om sex og klamydia hen over frokosten. De unge siger ja tak Mange synes, det er pinligt og ubehageligt at skulle gå til lægen og ligge med benene spredt for at blive testet for klamydia. Andre finder, det er besværligt at skulle have fri fra skole for at gå derop. Og andre igen føler, det er rart, at man ikke behøver blande forældre eller andre ind i det. Disse er de vigtigste årsager til, at de unge tager godt imod det lidt utraditionelle tilbud. oh, lad os få nogle flere tests og gratis kondomer vi har brug for det. Citat dreng, 17 år. Rundt om et af bordene sidder en blandet flok af fyre og piger. Årh fedest, skal jeg så slet ikke ha den der vatpind op i tissemanden? udbryder en af fyrene, mens pigerne lige skal nærstudere vatpinden og trykke med en finger på den bløde bøjelige spids, før de nikker anerkendende. Det skal nok kunne lade sig gøre uden det store ubehag. Tilbagemeldinger fra de unge viser også, at de synes, at det er en acceptabel opgave at bruge selvtesten. Og det er på trods af, at brugsanvisningen er ni punkter lang. Fyrene skal styre pipetering af urin, og pigerne skal håndtere vatpinden. Generelt er det pigerne, der synes testen er sværest. De kan blive usikre på, om de nu lige fik vatpinden højt nok op. Men tidligere undersøgelser har vist, at det faktisk er

4 juli 2008 side 4 svært at komme til at gøre det helt galt. Det andet er at huske, at få prøven puttet i postkassen samme dag. Klamydia kan ramme alle Budskabet i dag på Hotel og Restaurationsskolen er det samme som alle andre steder klamydiaprojektet har været forbi: Hvis man har haft sex med en ny partner uden kondom, bør man tage testen. Det er en udbredt misforståelse blandt unge, at det er en bestemt type, der får klamydia altså nogen, der er særligt løse på tråden. Klamydia kan ramme alle, som dyrker sex med nye partnere uden kondom. Derfor, hvis man ikke bruger kondom, bør man blive testet en gang i mellem, siger underviser Sara Hagström. De foreløbige tal for klamydiaprojektet viser, at med en test stukket i hånden og det simple budskab med på vejen, er der faktisk mange af de unge, som lige tænker efter, om ikke den for resten svipsede med kondomet i weekenden, og går hjem og tager testen. Ubehandlet klamydia kan på længere sigt give problemer med at blive gravid og kroniske underlivssmerter.

5 juli 2008 side 5 Hvorfor er klamydiatallene så høje? Igen i 2007 steg antallet af personer, som blev testet positive for klamydia. Steen Hoffmann fra Statens Serum Institut forklarer, hvad tallene fortæller. På 10 år er antallet af personer fordoblet, som er testet positive for klamydia. I 1998 var der I 2007 var der Vi ved reelt ikke, om der er færre eller flere der bliver smittet med klamydia. Men vi kan konstatere, at der er stadig flere der bliver fundet positive, forklarer Steen Hoffmann, overlæge fra Statens Serum Institut. Landets laboratorier har pligt til at indberette alder og køn på de personer, som bliver testet positive for klamydia. Indberetningen sker til Statens Serum Institut. Derimod skal de kun anmelde antallet af personer som bliver testet negative og dermed ikke alder og køn. Derfor kan Statens Serum Institut ikke sige, om der er flere eller færre, som får klamydia. Det eneste statistikken viser er, at der er flere personer, som testes positive for klamydia. Antallet af klamydiaundersøgelser har ligeledes været stigende gennem en årrække, men faldt noget fra 2006 til 2007 (fra ca til ca ). De rigtige bliver fundet og testet Ud af alle der blev testet for klamydia, bliver en stadig større andel fundet positive. I 2007 blev der påvist klamydia blandt 8,1 % af alle tests, hvorimod kun 5,5 % blev fundet positive i Tallene viser, at stadig flere af dem som bliver testet, rent faktisk også har klamydia. En forklaring er, at selve laboratorietestene er blevet bedre og mere nøjagtige. Men der er også andre forklaringer i spil: Der er en række mulige forklaringer på, hvorfor der bliver fundet flere klamydiasmittede: Der kunne være tale om, at de som er i størst risiko for at få klamydia nu i højere grad bliver testet. Men måske er det også sådan, at de praktiserende læger er blevet bedre til at vurdere, hvilke personer som er i risiko for at have klamydia og teste disse, fortæller Steen Hoffmann. Fokus på smitteopsporing Andre mulige forklaringer er, at man er blevet bedre til at finde og teste de partnere, den klamydiasmittede har haft, forsætter Steen Hoffmann. Det er afgørende at finde frem til tidligere partnere, da der er stor sandsynlighed for, at den klamydiapositives sexpartnere også kan være smittede med klamydia. I det store billede hjælper det ikke ret meget at behandle én person for klamydia. Den smittede bør informere de partnere, vedkommende har været sammen med, for at de også kan søge læge og eventuel få klamydia konstateret og behandlet. Hensigten er at bryde smittekæden. Klamydia er særdeles ofte helt uden symptomer, og derfor er partneroplysning så vigtig.

6 juli 2008 side 6 Klamydia kan være blevet hyppigere Vi må dog heller ikke glemme, at en eventuel øget hyppighed af klamydia i samfundet også i sig selv vil føre til et stigende antal påviste klamydiatilfælde, nævner Steen Hoffmann, som en sidste vigtig forklaring på de mange personer, der bliver fundet positive for klamydia. Klamydia er en seksuelt overført sygdom, som smitter, når man har skiftende partnere og ikke bruger kondom. Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse om unges sexvaner fra 2006 Ung06, bruger unge ikke kondom i så høj grad. Blandt andet viser rapporten, at næsten halvdelen af de årige mænd ikke beskytter sig konsekvent, når de er sammen med en ny partner. Unge har mest klamydia Det er netop unge, som oftest bliver testet positive for klamydia. Aldersfordelingen blandt de klamydiasmittede viser, at det er de årige mænd og de årige kvinder, som topper i antal af positive tests. At særligt flere unge testes positive for klamydia, kunne tyde på, at de unge er blevet bedre til at gå til lægen, hvis de er i risikogruppen eller har symptomer. Det tyder desværre også på, at de ikke er flittige til at bruge kondom, vurderer Steen Hoffmann. Der er fortsat flere kvinder end mænd, som testes positive for klamydia. Dog er andelen af mænd, der bliver testet positive, steget jævnt. Man kender dog ikke kønsfordelingen blandt alle dem der testes - kun for de positive. Den stigende tendens til at flere mænd bliver testet positive for klamydia er glædelig. Vi formoder, at der nu er flere mænd end tidligere, der testes. Det er måske blevet mere stuerent som mand at gå til lægen, hvis man har symptomer på klamydia, eller har fået en henvendelse fra en tidligere partner. Desuden spiller det sikkert en rolle, at mænd nu ofte bliver testet via deres urin og ikke længere med en vatpind, fortsætter Steen Hoffmann. Beklageligt og glædeligt Samlet set kan man sige, at det stigende antal diagnosticerede klamydiasmittede både er beklageligt og glædeligt. Al sygdom er beklagelig. Men samtidig må jeg sige, at når vi nu lever i et samfund, hvor folk har skiftende partnere og øjensynlig ikke bruger kondom tilstrækkeligt ofte, så er det glædeligt, at flere går til lægen og bliver testet. På den måde kan vi få brudt nogle af smittekæderne, slutter overlæge Steen Hoffmann fra Statens Serum Institut. Flere oplysninger Læs klamydia statistikken på

7 Juli 2008 side 7 Abortgrænsen til debat Abortankenævnets rapport fra 2008 viser, at stadig flere kvinder søger om tilladelse til sene aborter. Sex & Samfund mener, at abortgrænsen skal bevares, hvor den er. Jeg oplever, at det er typisk i forbindelse med mistanke om misdannelser eller sygdom, at kvinder beder om en sen abort. Folk vil gerne have et perfekt barn, og vælger derfor fostre fra, der viser tegn på sygdom, fortæller sygeplejerske Gitte Larsson fra Hillerød Hospital. I 2007 ansøgte 869 kvinder Abortankenævnet om at få abort efter 12. uge. Siden 2000 er det en stigning på 28 %. Forklaringen er især de skanninger og risikovurderinger, som tilbydes i graviditetsforløbet. Opdager man eksempelvis til nakkefoldsskanningen i 13. uge eller misdannelses-skanningen i uge, at der er kraftig risiko for misdannelser hos barnet, vælger mange at ansøge om tilladelse til en sen abort. Fordi man nu kan undersøge så grundigt, bliver nogle fostre valgt fra, selvom der ikke nødvendigvis er tale om grelle tilfælde af misdannelser. Det er forældre som afvejer, hvad der vil blive et godt liv. Det er et stort eksistentielt spørgsmål, og derfor taler vi meget med dem inden en eventuel abort. Som sygeplejerske på sen abortområdet er man både sygeplejerske og sjælesørger, uddyber Gitte Larsson. Socialt belastede kvinder Kvinder, som vil have abort efter 12. uge, bliver henvist af deres læger til gynækologisk afdeling, hvor de undersøges, og derefter ansøger de Abortsamrådet om en sen abort. Abortsamrådet træffer deres afgørelse i løbet af et par dage. Hvis kvinden får afslag, kan hun anke til Abortankenævnet. Hvis hun får ja til abort, får hun medicin som stopper fosterets liv, og to dage efter, får hun aborten på gynækologisk afdeling. Der er også kvinder som ansøger om abort, fordi de er socialt belastede. Kvinder, som grundet forskellige forhold, misbrug eller umodenhed, ikke kan tilbyde deres barn noget, eller vil kunne passe på det. Disse kvinder vil som oftest gerne have en abort så hurtigt muligt. De har ikke samme behov for at tale med os, som kvinder med misdannede fostre har, forklarer Gitte Larsson. Tilladelser stiger, afslag er stabilt I 2007 fik 818 tilladelse til at få en abort. Det vil sige, at der var 48 afslag. Andelen af afslag ligger således nogenlunde stabil, hvorimod tilladelserne er steget kraftigt siden Særligt antallet af meget sene aborter stiger. 89 kvinder fik i 2007 tilladelse til abort i uge 21 og 22. Det er en stigning på 50 % i forhold til året før. Også antallet af tilladelser efter 23. uge er steget, blot ikke helt så meget. Igen er det udbredelsen af skanninger af fostret, der spiller ind. Abortgrænsen på 12 uger skal bevares Fødselslæger og gynækologer har tidligere opfordret Folketinget til at hæve grænsen for fri abort til 18. uge, men det støtter Sex & Samfund ikke. Charlotte Wilken-Jensen overlæge og faglig leder af Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik mener, at abortgrænsen på 12 uger skal bevares og udtaler: Jeg er i tråd med Etisk Råd, Dansk selskab for obstetrik og gynækologi og Jordemoderforeningen, samt Folketingets Sundhedsudvalg, som ikke er tilhængere af at ændre abortgrænsen, fordi: 1. Vi har et meget velfungerende system, som der ikke er behov for at ændre.

8 Juli 2008 side 8 2. Vi har det antal sene aborter, vi skal have ud fra den medicinske sagkundskab, vi har nu, hvor mange misdannelser kan findes. Samrådssystemet bevilger de aborter, der skal bevilges ud fra lovens bogstav om fosterets levedygtighed. 3. Det bør kræve større overvejelser at få abort efter 12. uge af etiske/moralske årsager. 4. Den medicinske procedure efter uge 12 er helt anderledes, hvor man både skal have igangsat aborten medicinsk, selv føde fosteret og siden have en udskrabning. Flere oplysninger Læs Abortankenævnets rapport Læs mere om abort på

9 Juli 2008 side 9 Kort nyt HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet Til efteråret kan piger født få gratis HPV-vaccination mod livmoderhalskræft. Fra den 1. januar 2009 starter det ordinære vaccinationsprogram for 12-årige piger. Den 1. oktober 2008 starter et catch-up program med gratis HPV-vaccination af piger født i 1993, 1994 og Tilbuddet gælder indtil udgangen af Vaccinationsprogrammet for 12-års piger starter 1. januar næste år, og de tre separate doser, vaccinationen består af, skal alle tages inden for et år. Der er omkring piger på en årgang, og Sundhedsministeriet regner med, at godt af dem hvert år fra næste år vil blive vaccineret. Der gives ikke tilskud til HPV-vaccine for personer, der ikke er omfattet af dette program. HPV-vaccination forebygger livmoderhalskræft og gives hos egen læge. Kondom, spiral eller afbrudt samleje? Varmen og hormonerne har det med at stige i denne sommerlige tid. Derfor er det vigtigt at bruge den rigtige prævention, hvis du ønsker at undgå sexsygdomme og/eller uønsket graviditet. Læs på om hvilken form, som passer bedst til dig og din livsstil. Nyhedsbrevet er udgivet af: Sex & Samfund Rosenørns Allé 14, 1. sal 1634 København V Tlf.: info@sexogsamfund.dk Nyhedsbrevet udkommer fire gange årligt. Indholdet kan frit anvendes og citeres med kildeangivelser. Ansvarshavende redaktør: Marianne Lomholt, leder i national afdeling Redaktion: Louise Kringelbach, national projektmedarbejder Anne Bo, projektassistent i national afdeling