Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Transkript

1 Hovedkonto 7. Renter og finansiering

2 Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån. Tilskud og udligning omfatter generelle og særlige tilskud samt områdespecifikke udligningsordninger herunder refusion af købsmoms. Skatterne omfatter kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kommunal grundskyld, selskabsskat m.v. Det skal bemærkes, at indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede strategi, jf. Aarhus Kommunes Finansielle Strategi For kommunens aktiver er den overordnede målsætning, at aktiverne placeres på en sådan måde, at der opnås den størst mulige forventede forrentning under hensyntagen til risici, samtidig med, at der herunder opnås den størst mulige sikkerhed mod tab. Ligeledes skal aktiverne placeres under hensyntagen til etiske retningslinjer. For kommunens passiver er den overordnede målsætning, at minimere finansieringsomkostningerne ved lånoptagelse under hensyntagen til risici, ønsket om budget- og projektsikkerhed og kommunens økonomiske situation generelt. Lånoptagelse medvirker til at sikre tilstrækkelig likviditet. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. Finansieringen sker dels via generelle tilskud og skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter byrådet vedtager. Hertil kommer optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Disse er nærmere beskrevet under hoved-konto 8. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2014 blev det besluttet at holde en uændret skatteprocent på 24,4 %, og at dækningsafgiften vedrørende erhvervsejendomme bibeholdes på 5,75, samt at bibeholde grundskyldspromillen på 24,58. Status og målopfyldelse: Udviklingen i skatteprocenterne fremgår af nedenstående oversigt. Tekst Udskrivningsprocenten 24,4 24,4 24,4 24,4 24,4

3 Tekst Grundskyldspromillen 24,58 24,58 24,58 24,58 24,58 Dækningsafgift vedrørende offentlige ejendomme: Af grundværdier 12,29 12,29 12,29 12,29 12,29 Af forskelsværdier 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 Dækningsafgift vedrørende forretningsejendomme 5,75 5,75 5,75 5,75 5, Delmål og målopfyldelse for aktiv siden { Delmål: Der afholdes med passende hyppighed udbudsforretning af kommunens finansielle transaktioner for at sikre optimal placering af overskudslikviditet i et anerkendt pengeinstitut samt optimale lånevilkår. { Delmål: Overskudslikviditeten skal til enhver tid sikres en forrentning svarende til nationalbankens indskuds-bevisrente med et tillæg på 2 procentpoint, opgjort som et gennemsnit over en periode på 6 år. For yderligere detaljer henvises til Aarhus Kommunes finansielle strategi. Status og målopfyldelse: Målsætningen blev opfyldt i 2014, hvor det samlede afkast endte på 3,9 pct. på kommunens obligationsbeholdning, hvilket er højere end niveauet for indskudsbevisrenten plus 2 procentpoint. For at sikre den bedst mulige forrentning af overskudslikviditeten, blev der i 2008 indgået nye aftaler omkring forvaltningen af kommunens likvide midler via porteføljemanagementaftaler. De seneste år har kommunen samlet set haft en god forrentning. Størrelsen på aftalerne bliver løbende tilpasset efter likviditetssituationen, seneste ultimo 2010 blev aftalerne reduceret til 929 mio. kr. Ultimo 2014 var beholdningen på mio. kr. 2.3 Delmål og målopfyldelse for passiv siden { Delmål: Minimere finansieringsomkostningerne ved kommunens låntagning { Delmål: Sikre en forudsigelig udvikling i ydelserne og dermed budgetsikkerheder vurderes løbende på kommunens låntagning og der er efter behov udbud af kommunens låntagning. Samtidig med, at der løbende sker en pleje af låneporteføljen. Status og målopfyldelse: I forbindelse med den løbende gennemgang af låneporteføljen i 2014 har der været anledning til omlægning af lån to statsstøttede lån. 2.4 Nettoudviklingen i renteindtægterne Udviklingen i nettorenteindtægterne fremgår af nedenstående oversigt. Oversigten viser kommunens samlede renteindtægter både skatte finansierede og takstfinansierede (herunder også ældreboliger) Tekst

4 Udviklingen i nettorenter i alt De efterfølgende resultater siden 2010 skyldes øget låntagning og et generelt lavt renteniveau. Ses renterne derimod uden ældreboligerne er der en nettorenteudgift på cirka 14,4 mio. kr. jævnfør nedenstående tabel opdelt på henholdsvis det skattefinansierede område ekskl. ældreboliger og ældreboliger. Skattefinansieret område Ældreboligområdet Nettorenter i alt Det skal bemærkes, at renteudgifterne vedrørende ældreboliger skal ses i sammenhæng med huslejeindtægter på konto 5 vedrørende ældreboliger. Det skattefinansierede områdes årsresultat påvirkes således ikke af renteudgifterne på ældreboligområdet. 3. Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende, udligning og skatter. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende, udligning og skatter.

5 Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget 7. Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. Resumé af regnskab 2014 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % Renter af likvide aktiver ,4% 7.28 Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt ,4% 7.32 Renter af langfristede tilgodehavender ,9% 7.35 Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder ,4% 7.40 Renter af kortfristet gæld til pengeinstitutter Renter af kortfristet gæld til pengeinstitutter Renter af kortfristet gæld i øvrigt ,8% 7.55 Renter af langfristet gæld ,2% 7.58 Kurstab og kursgevinster ,3% 7.62 Tilskud og udligning ,0% 7.65 Refusion af købsmoms ,7% 7.68 Skatter ,1% Nettoudgifter i alt ,0% Som det fremgår af resuméet, havde Aarhus Kommune nettoindtægter vedrørende renter, tilskud og på mio. kr. i 2014 mod oprindeligt budgetterede nettoindtægter på mio. kr. Der er således under ét tale om netto mindreindtægter på 10,9 mio. kr. i forhold til budgettet. I forhold til det ajourførte budget er der nettomindrendtægter på 6,1 mio. kr. 5.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Baggrunden for afvigelser mellem ajourført budget og regnskab på hovedkonto 7 på 6,1 mio. kr. kan resumeres i følgende punkter: Der er nettomindreindtægter på 10,4, mio. kr. vedrørende Renter af likvide aktiver. Men denne mindreindtægt skal ses i sammenhæng med det samlede afkast på obligationsbeholdningen, herunder realiserede og urealiserede kurstab og kursgevinster, som for største delens vedkommende indirekte kan betragtes som renter af likvide aktiver, da de knytter sig til den løbende forvaltning af Aarhus Kommunes likvide aktiver. Betragtes Renter af likvide aktiver, kurstab og kursgevinster vedrørende obligationsbeholdningen og korrektioner af obligationsbeholdningen på konto 9 under et, er der derfor reelt kun tale om en mindreindtægt på 1,3 mio. kr. Der er nettommerindtægter vedrørende Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt på 0,2 mio. kr. primært pga. rentegodtgørelse i forbindelse med opkrævning af regninger. Vedrørende Renter af langfristede tilgodehavender er der en mindreindtægt på 0,4 mio. kr. primært vedrørende renter angående henstand af ejendomsskatter.

6 Nettomindreindtægter på 14,0 mio. kr. vedrørende renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomhederne, primært som følge af et mindre forbrug i 2014 og en lavere rentesats end anvendt i budgettet. Der er nettomindreudgifter vedrørende Renter af kortfristede gæld i øvrigt på 4,7 mio. kr. primært vedrørende ejendomsskatter fradrag for forbedringer, statslig kompensation modtaget i Vedrørende Renter af langfristet gæld har der været nettomindreudgifter på 0,3 mio. kr., hvilket primært skyldes mindre renteudgifter på ældreboligområdet. Renteudgifterne på 121,3 mio. kr. vedrørende langfristet gæld kan endvidere opdeles på henholdsvis det skattefinansierede område, det takstfinansierede område og ældreboligområdet: Regnskab kr. - Skattefinansierede område (heraf 7,5 mio. kr. i renteudgifter til lån vedr. jordkøb) Takstfinansierede område Ældreboligområdet Nettorenteudgifter i alt Vedrørende moms er der mindreudgifter på 0,7 mio. kr. som følge af forskydning i afregningen af momsen mellem regnskabsårene og tilbagebetaling af moms vedrørende projekter finansieret af eksterne tilskud. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at der i 2015 forventes afregnet for en række forhold, som primært vedrører 2014 og tidligere år. Resultatet for 2014 skal ses i lyset heraf. På det kommunale skatteområde er der samlet set merindtægter på 15,5 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Bag tallet ligger følgende afvigelser: o o Den største afvigelse skyldes en tidsforskydning for udbetaling af tilskud vedrørende tilbagebetaling af grundskyld på 24,6 mio. kr. Kommunen havde udgifterne i tidligere år, men har først modtaget kompensationen i juli Tilskuddet var ikke budgetteret. I modsat retning trækker en mindreindtægt på 4 mio. kr. fra grundskyld i forhold til forventet regnskab. De sidste 1,3 mio. kr. af afvigelsen på 15,4 mio. kr. vedrører en merindtægt fra dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi. 5.3 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet givet indtægtstillægsbevillinger til hovedkonto 7 på 4,8 mio. kr. som vedrører følgende forhold: Nettommerindtægter på i alt 21,7 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af likvide aktiver. Nettomindreindtægter vedrørende renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomhederne på 34,5 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet. Nettomindreudgifter vedrørende renter af langfristet gæld på 19,4 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af langfristet gæld m.v. på det skattefinansierede område, herunder ældreboligere. Nettomindreindtægterne vedrørende tilskud og udligning på 7,7 mio. kr. vedrører midtvejsreguleringer og efterreguleringer af henholdsvis statstilskuddet (-11,3 mio. kr.) og beskæftigelsestilskuddet (24,5 mio. kr.). Nettomindreindtægter på 3,6 mio. kr. i forbindelse med revurdering af budgettet vedrørende skatter. Nettobeløbet indeholdt merindtægter på 10,4 mio. kr. fra forskerskat, og mindreindtægter fra grundskyld på 14 mio. kr.

7 Forskel mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet valgte at selvbudgettere skattegrundlaget og dertil hørende generelle tilskud i budget 2014, og der vil derfor være en efterregulering af indkomståret 2014 til afregning i Ved den såkaldte majafregning for indkomståret 2014, som finder sted i maj 2016, kan der foretages en endelig opgørelse af kommunens gevinst/tab ved valget af statsgaranti frem for selvbudgettering. På tidspunktet for aflæggelsen af regnskabet for 2014 er det muligt at foretage en foreløbig beregning af forskellen via KL`s skatte- og tilskudsmodel. Den foreløbige beregning viser et forventet tab på ca. 120 mio. kr. ved valget af selvbudgettering frem for statsgaranti i Ved budgetvedtagelsen for 2014 så der ud til at være en gevinst ved valg af selvbudgettering på ca. 50 mio. kr. Siden da har konjunkturerne stort set udviklet sig som forventet, men som følge af store tekniske nedjusteringer af udviklingen i den skønnede vækst i udskrivningsgrundlaget fra både 2012 til 2013 og fra 2013 til 2014, giver det sig alligevel udslag i, at den forventede gevinst pt. er blevet ændret til et forventet tab. Tallet kan dog nå at ændre sig en del endnu - blandt andet i forbindelse med den endelige opgørelse af indkomståret 2013 og ved ændringer i den skønnede vækst i skattegrundlaget fra 2013 til 2014.