KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Malling dagtilbud

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 3. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Malling dagtilbud ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Oddervej. Malling dagtilbud består af 0 vuggestuer, 0 børnehaver og 4 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 71 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 128 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 0,8% Af børnene i dagtilbuddet har en anden etnisk herkomst end dansk. 1,0% Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Malling dagtilbud Ajstrupvej 47 Tlf.: Dagtilbudsleder: Jane Kilt jaki@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Malling dagtilbud er et dagtilbud, som består af fire integrerede 0-6 års institutioner med medarbejdere ansat i hver institution. Vi har pt. 75 vuggestuebørn i alderen år og 141 børnehavebørn i i alderen 2.11 år - 6 år. De fire institutioner i Malling dagtilbud arbejder ud fra et fælles værdigrundlag og en fælles læringsforståelse. Institutionerne i dagtilbuddet har hver deres særpræg og har et særligt fokus hver i sær, som de lægger vægt på. Det er vores vision, at vi vil medvirke til at give det enkelte barn en god barndom og et godt fundament, for at ruste det til at begå sig godt i livet. Vi vil være med til at skabe sammenhæng i barnets opvækst fra 0-18 år. Vores mission er at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel og udvikling fra 0-6 år. I Malling dagtilbud bygger vores vigtigste værdi på den danske filosof K.E. Løgstrups ord: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i hans hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være så forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte om den andens liv lykkes eller ej. Vi tager afsæt i relationen til den enkelte og har en anerkendende tilgang. Vi ser hver enkelt individ som noget unikt og værdifuldt. Vi udvikler os i samspil med hinanden. Vi mener, at det er vigtigt, at være mod andre som du ønsker andre skal være mod dig. I vores samfund stilles der store krav til den enkelte om at være kreativ, engageret, kunne tage initiativ og foretage valg, samt at kunne være omstillingsparat. For at kunne udnytte alle disse muligheder, og opleve sammenhæng i sit liv, er det vigtigt, at man føler sig som en del af et fællesskab. Vi tror på fællesskabet; for at finde sig selv må man være en del af et fællesskab. Et fællesskab som børnene er medskabere af, og hvor de udvikler sociale færdigheder som at lytte til hinanden og respektere hinanden. Kende de sociale spilleregler og være i stand til at agere i dem, så man forbliver en del af fællesskabet. s fire institutioner er beliggende i hver sin ende af byen, og er alle placeret tæt på Malling skole. s fire institutioner er alle beliggende i børnevenlige omgivelser op til grønne områder og stisystemer, tæt på skov og strand. Forældrene er ressourcestærke med overskud og lyst til at interessere sig for deres børns vilkår, udvikling og trivsel. Forældrene slutter gerne op om dagtilbuddet og har en klar forventning til at kerneydelsen er i orden, og at personalets tilgang er fuldt professionel. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Forældresamarbejdet - kommunikation. 2. Lederteamsamarbejdet Tilsynspunkter: 1. Trivsel og sygefravær 2. Kommunikation OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. Fokus på ressource tænkning, på at styrke professionalismen og udvikle en anerkende tilgang blandt personalet. Synliggøre fagligheden i institutionerne, samt en klar formidling til forældrene om hvorfor vi gør, som vi gør pædagogisk. 2. I lederteamsamarbejdet har vi haft fokus på ligeværdighed, anerkendelse, støtte, ledersparring og lys på det positive. 1. Fokus på faglig udvikling, som har været et centralt omdrejningspunkt for styrkelse af trivslen. Gennemførelse af omsorgssamtaler med medarbejdere med et højt eller hyppigt sygefravær. Der er arbejdet med at komme fra det private til det professionelle rum. Ledelsen har arbejdet med at tilpasse råderum, personalenormering i forhold til børnetal. 2. Der er arbejdet med, at kommunikationen er anerkendende og værdsættende. Involvering og dialog med medarbejderne om nedbringelse af sygefraværet. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 1. Der er ved sidste tilfredshedsundersøglese sket en markant forbedring af resultatet Medarbejderne giver udtryk for, at de oplever flere situationer, hvor det lykkes med at bringe deres faglighed i spil i kommunikationen med forældrene, de føler en øget anerkendelse af deres arbejdsindsats i mødet med forældrene. 2. Alle i lederteamet giver udtryk for en øget tryghed ved hinanden og overblik over klare aftaler, der efterleves i dagligdagen med en arbejdsfordeling, hvor vi løfter i flok og er godt på vej til at blive et stratetisk arbejdende lederteam. 1. Korttids -/hyppigt gentaget sygefravær er nedbragt væsentligt. I lederteamet giver alle ledere udtryk for, at de selv oplever, at de er blevet bedre til at håndtere den svære samtale, dette afspejles også i trivselsundersøgelsen, som viser en øget tillid til ens leder. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... - Kommunikation med forældrene. Vi arbejder til stadighed på at blive bedre til at være tydelige, synliggøre vores faglighed og vise vores styrker og engagement til forældrene. Vi arbejder ligeledes til stadighed på at blive gode til at formidle, hvad det er, vi gør, hvordan vi gør det og hvorfor. Omdrejningspunktet i dialogen mellem personale og forældre er altid en ligeværdig, gensidig og åben kommunikation omkring barnets trivsel, læring og udvikling både i hjemmet og institutionen. Som resultat ser vi, at... - Forældrene er markant mere tilfredse med deres barns institution i dagtilbuddet. Medarbejderne bliver dygtigere til at bringe deres faglighed i spil og til den daglige formidling til forældrene af det pædagogiske arbejde med børnene. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Eftersom forældresamarbejdet har så stor betydning for børn og unges trivsel, læring og udvikling, er det vigtigt at forholde sig til forældrenes oplevelse af kontakten til dagtilbuddet. Men det er ligeledes væsentligt, at spørge til deres oplevelse af at blive inddraget og ikke mindst hørt i spørgsmål og beslutninger vedrørende deres barn og forholdene i institutionen. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...den daglige kontakt til personalet/dagplejeren 46,0% 62,0% 80,4% 80,0%...inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 56,0% 50,0% 71,1% 66,7% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med i inddragelsen i spørgsmål vedr...: Kommunen...deres barns læring og udvikling ,0% 84,9%...deres barns trivsel ,5% 77,4%...pladsen til forskellighed ,9% 58,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2007 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,4% 83,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,7% 84,9% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på - Fokus i den pædagogiske indsats og i etablering af læringsmiljøer er rettet mod barnet i relation til andre børn og voksne, og i relation til de konkrete omgivelser. Indsatsområdet er sprog og læsning. Alle børn møder verden kropsligt. De sanser, oplever og forstår verden gennem deres krop, og de opnår kontakt med andre og får et fællesskab med andre gennem kroppen. Læring sker gennem spontane oplevelser og leg; uformel læring, samt ved at den voksne skaber og understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring; formel læring. Børnene udvikler sig og tilegner sig nye færdigheder både gennem formel og uformel læring. Det er i legen børnene omsætter viden og de færdigheder, de voksne har lært dem, til meningsfulde aktiviteter og samvær med deres kammerater. I legen lærer børnene at navigere efter egne mål og forhandle med andre børn samt skabe en forestillingsverden. I legen øver barnet sig i at tænke konkret, abstrakt og symbolsk på samme tid. Hvilket er en vigtig forudsætning for senere at kunne læse, skrive og håndtere matematiske begreber - samt at kunne etablere de betydningsfulde relationer til andre børn. Som resultat ser vi, at... - Glade, sunde børn der har lyst til at lære og udvikle sig. Børn der bliver inspireret, imiterer og efterhånden, som de bliver ældre, begynder at handle mere og mere selvstændigt ud fra de erfaringer, de tilegner sig. Børnene lærer i i samspil med andre, barn/barn, barn/voksen. Børnenes læring og udvikling sker i relationen med andre, når børnene eller børnene og de voksne undrer sig sammen. Når den voksne, eller det store barn, sætter gang i en aktivitet/leg, som det mindre barn selv udvikler eller udvinder læring af. Børnene gør sig erfaringer ved at tale om det de gør. I legens mange funktioner udvikler børnene evnen til fordybelse, koncentration og nysgerrighed og fantasi omsættes. Børnene bearbejder de indtryk og oplevelser, der er svære at sætte ord på. Børnene lærer sig selv og deres kamerater at kende, både når det går godt, og når der er konflikter, vrede og afvisning med i spillet. Børnene lærer på alle tidspunkter og i alle situationer. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. At børnene udvikler forståelse for omverden og sig selv. At børnene kender de sociale spilleregler og er i stand til at agere i dem, og på den måde bliver en del af fællesskabet. At hovedparten af børnene føler sig værdifuldt, rummet og forstået. 2. At børnene føler selvværd og udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person. At børnene er trygge og udtrykker det, de er optagede af. Børnene udtrykker sig gennem æstetiske former som leg, synge, danse, tegne, male, fortælle historier, teater, samtale og venskabet med andre børn. De tager initiativ og er aktivt med i aktiviteter og leg. 3. At børnene udvikler empati og kan mærke egne og andres grænser. At børnene har evnen til at have indføling med hinanden og respektere hinanden. Børnene har mod til at handle og tage ansvar for sine handlinger. 10 KVALITETSRAPPORT

11 Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...evne til at udfordre det enkelte barn - 52,0% 76,0% 70,2%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 56,0% 69,0% 82,4% 78,8% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. At styrke børnenes evne til at bruge sproget situationsuafhængigt. Børnene genfortæller oplevelser og italesætter deres egne tanker og følelser. F.eks når vi samles efter en tur og taler om den tur, vi har været på i går. Eller når børnene fortæller deres egne historier og bruger deres fantasi. 2. At styrke børnenes ordforråd og sproglige opmærksomhed. Børnene øger deres ordforråd og bliver mere sproglige opmærksomme, når vi læser dialogisk, dramatisere, synger og leger rim og remser. 3. At børnene viser interesse for og begynder at eksperimentere med skriftsproget. Børnene øver sig i at skrive deres navn allerede fra 3 års alderen. Børnene eksperimentere også med andre ord, og vil gerne vide hvordan de skriver dem, eller de er optagede af, at vi skriver historier til deres tegninger. Børnene er også optagede af at læse skilte i institutionen f.eks. på badeværelset Rene klude m.m. 11 KVALITETSRAPPORT

12 SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. En af de bedste indikatorer for barnets læring og mulighed for at deltage i samvær og undervisning er sproglig udvikling. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er sprogvurderingen. Sprogvurderingen blev indført i 2008 som et tilbud til alle 3-årige børn, og i forbindelse med en lovændring fra 2010 er det nu lovpligtigt at sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der vurderes at have et alderssvarende sprog, skal være over 85 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Aarhus Kommune sprogvurderer alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 35 %. Det er i Aarhus Kommune besluttet, at muligheden for en sprogvurdering skal være et tilbud til alle forældre. Med dette tilbud er det hensigten at sikre, at så mange børn som muligt får den sproglige støtte, som de måtte have brug for. I nogle dagtilbud anvendes sprogvurderingerne som et grundlæggende redskab i det pædagogiske arbejde med børnene. 0 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/ Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 1 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

13 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET 100% KOMMUNEN 89.7% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 37.4% 60.8% Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogvurdering før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 100% 68% 27.1%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 13 KVALITETSRAPPORT

14 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er At børnene oplever at være en del af et kulturelt fællesskab. At børnene udfolder sig kreativt sammen med andre børn og med de voksne igennem de æstetiske former, maler billeder, tegner, synger, danser, laver fortællinger, taler sammen og skaber gode relationer 2. At børnene lærer at deltage i og få viden om kunst, kulturhistorie og traditioner. At børnene oplever kulturelle værdier og kulturhistorie, når vi tager dem med på muset Aros, Moesgård eller den gamle by, hvor børnene får viden om både kunst og hvordan man levede i gamle dage. Børnenes viden kommer efterfølgende til udtryk ved at børnene fortæller, tegner, leger, klæder sig ud og maler billeder. Børnene kommer på beøg hjemme hos hinanden, så børnene kan præsentere deres hjem og egen kultur for hinanden. 3. At børnene lærer at blive fortrolige med at eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksforme At børnene aktivt tager initiativ til, sammen med de andre børn og de voksne, at udfolde sig på mange forskellige måder, med de æstetiske former. Eks. børnene og de voksne laver sammen en skuptur af papmache, eller et surfbræt kan blive til en strandet hval i Vejle fjor og meget mere. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi - 71,0% 85,2% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

15 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. At børnene udvikler glæde og forundring ved naturen. Børnene er glade og sprudler af energi, når vi tager på tur i skoven og til stranden. Børnene er undersøgende og nysgerrige, når de er i naturen både på ture i skoven og til stranden, men også på legepladsen hjemme i institutionen. 2. At børnene lærer at kende naturen med alle sanser og oplever naturen som kilde til leg og oplevels I naturen er børnene ivrige efter at høre, når de voksne fortæller om dyr, årstidens skiften, planter og materiale. I naturen er børnene meget optagede af insekter, larver, snegle og orme. Børnene udforsker naturens muligheder gennem legen i naturen. 3. At børnene lærer at udvise respekt for naturen. Når børnene færdes i naturen bruger de deres sanser og deres krop. Naturoplevelserne er med til at danne grundlaget for børnenes forståelse af omverdenen og hvordan de forholder sig til naturen. Sammen med de voksne glædes børnene over at være i naturen, passe på naturen og undersøge dens elementer. 15 KVALITETSRAPPORT

16 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på Vi lægger vægt på indretning ude og inde i institutionerne, da vi ved, det er sundt for børnene at bruge deres krop fysisk. Vi er opmærksomme på at tilgodese de enkelte børn, så de får motion, men også sanselige, æstetiske og sociale oplevelser. Vi ved også, at børn lærer på forskellige måder, derfor forsøger vi at bringe flere sanser i spil. Vi ønsker, at børnene får styrket deres kropsbevidsthed og grovmotorik, og at de er alderssvarende i deres kropslige udvikling. Da der er sammenhæng mellem ernæring og fysisk aktivitet, ønsker vi at skabe en bevidsthed og kultur, der fremmer børnenes sunde mad og måltider. Det er vigtigt at spise sundt mad i løbet af dagen. Maden giver energi og indeholder vitaminer og mineraler, som er nødvendige for kroppen. Vi understøtter det enkelte barns behov for trivsel og sundhed i samarbejdet med forældrene. Som resultat ser vi, at... Vi ser glade og sunde børn, der trives. Børnene har gode rutiner i forhold til den daglige hygiejne og de får en ernæringsmæssig sund og varieret kost med i deres madpakker. Børnene udviser styrke og sundhed både psykisk og fysisk. Børnene er trygge, de leger og udtrykker det, de er optagede af. 16 KVALITETSRAPPORT

17 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. At børnene erfarer glæde ved at bruge deres krop. Børnene sanser, oplever og forstår verden gennem kroppen. Børnene er glade for at bevæge sig, bruge og udfordre deres krop i forskellige lege og aktiviteter. 2. At børnene udvikler kropsbevisthed og selvhjulpenhed. Børnene er selvhjulpne og tager selv tøj af og på, når vi skal på legepladsen eller på tur. Børnene er bevidste om, hvordan de kan bruge kroppen i legen og ved forskellige aktiviteter. Det kan være i kommunikationen til de andre børn og med de voksne. 3. At børnene bevæger sig mindst 60 minutter om dagen. Børnene har mulighed for at bevæge sig både inde i institutionen og ude på legepladsen. Børnene er ude mindst 1 time hver dag. Når børnene er ude deltager de i forskellige fysiske aktiviterer som f.eks. motionsløb. forboldkamp, der bliver leget kyllinger kyllinger kom hjem, eller andre fange lege. Børnene gynger, klatre på skrænter, går balancegang på stolper, graver huller i sandet, cykler, bygger sandslotte i sandkassen og leger med mudder. 17 KVALITETSRAPPORT

18 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og er en stor trussel mod børn og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN. 10,0% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN. 13,5% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

19 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for jeres barn skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet ,7% 92,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

20 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på At være sammen med nogen, som ikke ligner en selv og samtidig opleve, at man kan noget sammen, det skaber rummelighed.- At være inkluderet, betyder i børneperspektivet: At være med i fællesskabet. Ud fra dette børneperspektiv arbejder vi med inklusion: Vi har fokus på hvilke rammer, vi skal skabe, for at alle børn kan være med i fællesskabet? Hvilke relationer vi skal skabe til børnene? Og hvilke relationer mellem børnene, skal vi gøde jorden for? Som resultat ser vi, at... Det lykkes at inkludere alle børn ved at have fokus rettet mod de voksne, der omgiver barnet og være meget bevidst om, at de voksne har en stor opgave via deres adfærd i at medvirke til, at alle børn inkluderes i fællesskabet. Vi har som professionelle primært fokus på de rammer for samvær og de læringsmiljøer, vi skaber i dagtilbuddet. Det er nemlig dem, som langt hen af vejen er afgørende for, om børnene oplever sig inkluderet i deres hverdagsliv i dagtilbuddet. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. At børnene lærer at indgå i fællesskaber og lærer almindelig dannelse og leveregler. Børnenes udvikler deres sociale kompetencer i fællesskabet med de andre børn og de voksne. Vi oplever at børnene er gode til at lytte til hinanden, vente på tur og tale ordentligt til og med hinanden. De kan indgå i fælleskab med de andre børn. 2. At børnene udvikler respekt og ligeværdighed over for hinanden. Vi oplever at børnene har indfølingsevne, kan tage hensyn til hinanden, hjælpe hinanden og anerkende hinanden. 3. At børnene lærer at skabe og indgå i gode relationer. Børnene har udviklet gode sociale kompetencer og kan skabe gode relationer og indgå i de forpligtende fællesskaber, når der er en god stemning, der er præget af sjov og glæde. 21 KVALITETSRAPPORT

22 FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn er en del af et fællesskab skal være over 85%. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,3% 79,2% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen 70,0% 79,0% 90,3% 85,3% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,8% 73,0% 22 KVALITETSRAPPORT

23 Det er en del af livet, at have konflikter, også småbørn har konflikter. Men mobning er ikke bare en enkeltstående konflikt, men negative handlinger eller overgreb. Børn kan blive syge, stressede og have svært ved at koncentrere sig. De kan også udvikle lavt selvværd og blive socialt isoleret. Det er derfor vigtigt, at voksne griber ind, hvis det registreres, at der i børnegruppe er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som er fordrejet i negativ eller ekskluderende retning. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med indsatsen for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning 73,0% 63,0% 80,2% 74,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

24 SBESTYRELSENS UDTALELSE Kvalitetsrapporten for Malling dagtilbud indikerer en overordnet positiv udvikling i dagtilbuddet. Dagtilbudsbestyrelsen fæster sig særligt ved, at forældretilfredsheden i dagtilbuddet er højnet og ligeledes, at det er højere end gennemsnittet på kommunalt niveau. Som eksempler herpå kan nævnes, at forældretilfredsheden vedr. samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem er steget og i tråd hermed også den daglige kontakt til personalet. Et svar på dette generelle løft i forældretilfredshed kan blandt andet skyldes, at dagtilbuddet i det forgangne år har haft udvidet fokus på forældresamarbejde. Endvidere oplever Dagtilbudsbestyrelsen en øget synlighed i forhold til det pædagogiske arbejde, særligt i forbindelse med læreplaner og SUS-materialet. Dagtilbuds-bestyrelsens generelle billede af dagtilbuddet er i forlængelse heraf positivt. Eftersom vi i Malling dagtilbud til stadighed ønsker fortsat udvikling i en positiv retning, vurderes der at være opmærksomhedspunkter som dagtilbudsbestyrelsen ønsker at rette fokus mod. Dagtilbudsbestyrelsen tyder af kvalitetsrapporten, at følgende punkter er væsentlige at arbejde videre med i forhold til forældretilfredshed: - Den tid personalet har til det enkelte barn. - Inddragelsen af forældre i spørgsmål vedr. pladsen til forskellighed. - Inddragelse af forældre i spørgsmål vedr. det enkelte barns læring. - Inddragelse at forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet. - Pasningstilbuddets evne til at udfordre det enkelte barn. Ovenstående fremhæver strukturelle betingelser, der eksempelvis kan hænge sammen med nedskæringer, stigende besparelser og ressourcemangel, altså forhold som dagtilbuddet som sådan ikke har indflydelse på. Endvidere fremhæves forældreinddragelse som et opmærksomhedspunkt. Årsager hertil kan eksempelvis være det faktum, at forældresamtaler ikke finder sted én gang om året, men i stedet blot ved børnehavestart og ved barnets 5. år. Information og dialog mellem dagtilbuddet og hjemmet er ligeledes en vigtig faktor. Dagtilbudsbestyrelsen vil i denne sammenhæng fremhæve, at Forældrerådene og Dagtilbudsbestyrelsen skal være mere synlige og tilgængelige, så disse kan fungere som mellemled mellem de enkelte dagtilbud og forældrene. Dermed ved forældrene, at de har en direkte linje til, hvad der foregår i dagtilbuddet. Forældreinddragelsen kan øges ved at begge parter arbejder sammen mhp at koble indsatsen i dagtilbuddet og i hjemmet i forhold til robusthed og selvhjulpenhed og på den måde inddrages forældre i barnets læring, udvikling og trivsel. Kompetencehjulet kan også være et middel. Øget dialog og information er generelt set et middel til at højne tilfredsheden og forældrenes følelse af inddragelse i forhold til de forskellige punkter. Afslutningsvist ønsker Dagtilbudsbestyrelsen igen at påpege, at den generelle forældretilfredshed i dagtilbuddet og i forhold til ovenstående opmærksomhedspunkter er højere end gennemsnittet på kommunalt niveau, hvorfor disse opmærksomhedspunkter kan tænkes ind som potentielle udviklingspunkter internt i dagtilbuddet.