Samverkansnämndens studiebesök i Köpenhamn 9-10 mars 2015

Transkript

1 Samverkansnämndens studiebesök i Köpenhamn 9-10 mars 2015 Program: Måndag den 9 mars 12:00 13:00 Ankomst och lunch 13:00 15:00 Pakkeforløb på kræftområdet baggrund, indhold og resultater (sid 2-3) 15:00 15:30 Kaffepaus 15:30 18:00 Opbygning af en region udvalgte udfordringer og emner til drøftelse (sid 4) Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi v/ Århus Universitet, faciliterer mandagen, herunder leverer oplæg til temaerne og samler op på dagen efter sidste tema. 19:00 Middag på Admiral Hotel, Havestuen Tisdag den 10 mars 08:00 09:30 Telemedicin i Region Hovestaden (side 5) Deltagere: 53 ledende embedsmænd og politikere fra 7 svenske regioner (Dalarne, Sörmland, Värmland, Örebro, Gävleborg, Västmanland og Uppsala) Venue: Hotel Admiral, Toldbodgade 24 28, 1253 København 1

2 Pakkeforløb på kræftområdet Indhold af workshoppen Oplægget fokuserer dels på, hvordan kræftpakkeforløbene blev udviklet i samarbejde mellem de multidisciplinære cancer-grupper og Sundhedsstyrelsen. Hvordan udviklingen og implementeringen blev organiseret, hvilke udviklingsfaser processen gennemgik, og hvad de væsentligste læringer har været. Anden del af oplægget sætter fokus på effekterne af de danske pakkeforløb. Hvad har indførelsen betydet for ventetider, patientoplevet kvalitet og patientsikkerhed? Og hvordan har pakkeforløbene påvirket behandlingsoutcome? Afslutningsvis præsenteres tanker omkring den fremadrettede udvikling af pakkeforløb for kræft og andre livstruende sygdomme samt akutelle diskussioner på området. Jes Søgaard, chef for dokumentation og analyse, Kræftens Bekæmpelse og adjungeret professor Aarhus Universitet Ole Andersen, overlæge Dr. Med., og den der i sin tid i Sundhedsstyrelsen koordinerede indførelsen af pakkeforløbene Danmark har en af verdens højeste incidenser af kræft - og danske behandlingsresultater målt på overlevelse er ikke på niveau med de lande, vi sammenligner os med. Derfor har kræftbehandlingen længe har været på den danske agenda og er baggrunden for de nationale Kræftplaner, 1. Kræftplan I i 2000, som mest fokuserer på udrednings- og behandlingskapacitet 2. Kræftplan II i 2005, som fokuserer mere på optimering og standardisering af forløbene (patient pathways) og reduktion af ventetider til behandling 3. Kræftplan III i 2010, som fokuserer på forebyggelse hhv efterbehandling (kontrolforløb, opfølgning på recidiver, genoptræning/rehabilitering og palliation). Trods faglig dokumentation for at ventetider reducerer overlevelse, og trods øgede diagnostisk og strålebehandlingskapacitet kæmper sundhedsvæsnet med høje og stagnerende til stigende ventetider. I 2007 annoncerer regeringen, at kræft er en akut sygdom og at ventetider er uacceptable. Kort tid efter er Regeringen og Danske Regioner klar med en Aftale om gennemførelse af målsætningen om akut handling og klar besked til kræftpatienter. Her introduceres begrebet Forløbspakker (clinical pathways). På Vejle Sygehus har man dog allerede fra omkring 2002 arbejdet med denne systematik i patientforløbene. Forløbspakkerne Forløbspakker bliver den samlende betegnelse for akutfokus og stort fokus på ventetider, for national standardisering og dermed ens kliniske retningslinjer og standarder i hele landet, for øget koncentration og centralisering i hvilke sygehuse kan tilbyde hvilke behandlinger, for øget klinisk koordination og forløbskoordination og for optimering af patientforløbene. Forløbspakkerne intenderer at omfatte hele patientforløbet fra patientens møde med praktiserende læge, samarbejdet om udredning og diagnostik mellem praktiserende læge og speciallæger på sygehuse og ofte 2

3 også i speciallægepraksis, behandlingsplanerne med multidisciplinære indsatser besluttet i MultiDisciplinære Teams på sygehusene, og videre til kontrol og opfølgning, behandling ved recidiv, genoptræning og rehabilitering herunder samarbejde med kommunerne og palliativ behandling i terminalstadierne. Forløbspakkerne bliver også det første rigtige forsøg på at realisere nogle af målsætningerne i kommunalreformen i Danmark (2007 hvor 14 amter blev til 5 regioner), og som gav den danske Sundhedsstyrelse øgede muligheder for at pålægge regionerne konkrete og ensrettede retningslinjer. Sundhedsstyrelsen, driftsherrerne og kræftlægerne går sammen. Sundhedsstyrelsen får det overordnede nationale ansvar for at indføre forløbspakkerne, men de skal gøre det i samarbejde med driftsherrerne dvs. de fem regioner og deres brancheorganisation Danske Regioner. Derfor etableres Kræftstyregruppen/Nationale Task Force on Cancer som den nationale instans, der har ansvaret for at indføre og koordinere kræftpakkerne. Herudover etableres 14 faglige arbejdsgrupper som dækker 32 forskellige kræftsygdomme. Disse arbejdsgrupper inkluderer de forskellige medicinske specialer (almen medicin, onkologi, patologi, radiologi, kirurgi) de sygdomsspecifikke DMCG ere (tværfaglige lægegrupper for de specifikke kræftsygdomme) samt sygeplejersker og andre sundhedspersoner. Arbejdsgrupperne formulerer pakkernes indhold, som er bindende for alle regionerne, der er både fagligt og politisk forpligtede til at implementere pakkerne inden for tre måneder efter vedtagelse. Forløbspakker beskriver i) de faglige indhold i udredning og behandling. ii) forløbstider dvs. de maximale ventetider som skal være opfyldte for 90% af patienterne i en pakke og iii) organisationsdiagrammer (hvem har ansvaret for hvad og hvornår). Pakker bygger på - men er mere omfattende og bindende end - de tidligere kendte Guidelines. Fagligt indhold og forløbstider holdtes adskilt fra økonomi. Hvordan gik det så? Forløbspakkerne blev stort set udarbejdet og implementeret i Ventetiderne (væsentligst fra sygehuset modtager en henvisning om påbegyndelse af behandling til behandlingen faktisk starter) faldt mellem 30 og 60%. Mange kræftpatienter, især patienter med andre alvorlige sygdomme eller uklare symptomer, faldt dog uden for pakkerne, og for disse patienter faldt ventetiden oftest ikke. Udredning og behandling er blevet meget mere centraliseret/koncentreret og standardiseret på de forskellige sygehuse. Forløbspakkerne har medført en væsentlig forbedring af behandlingskvaliteten, også den patientoplevede kvalitet. Men vi er ikke helt i hus endnu. 1. Danske kræftpatienter opdages fortsat i et senere sygdomsstadie end i Norge og Sverige. 2. Deres overlevelsessandsynlighed er stadig lavere. 3. Trods en stadig forbedring vedr. forløbstider, har vi ikke nået målene om at maxtiderne skal være opfyldte for 90% af patienterne. 4. Danske kræftpatienter oplever og rapporterer ofte om sammenhængsproblemer og savner én ansvarlig læge under forløbene. 3

4 Opbygning af en region udvalgte udfordringer og emner til drøftelse I kommunalreformen i 2007 (også strukturreformen) blev 14 amter afløst af 5 regioner, der fik det overordnede ansvar for sundhedsvæsenet (samt erhvervsfremme). Regionerne er politisk styrede, men finansieres udelukkende fsva. sundhedsydelser af bloktilskud fra staten (80%) og kommunal medfinansiering på sundhedsydelser fra kommunerne (20%). Erhvervsfremme-aktiviteterne finansieres af bloktilskud fra staten. Reformen reducerede også kommunerne fra 271 til 98, og gav dem samtidigt en større rolle på sundhedsområdet. Formålet med reformen var at skabe en struktur for en mere effektiv offentlig sektor, herunder at sikre, at de sundhedstilbud, der knyttes tæt op på borgerens hverdag, blev leveret tættere på borgeren (af kommunen), samtidig med at den specialiserede behandling samledes på færre enheder. Indhold Oplægget har 4 dele: erfaringerne med : 1. baggrunden for reformen, målsætningerne og de konkrete udformninger 2. opbygning af én politisk styret region ud fra 3-5 forskellige 3. omlægning af det specialiserede sygehusvæsen, herunder akutreformen, kvalitetsfondsprojekterne med opgradering af sygehusinfrastrukturen og nationale specialeplaner 4. rekruttering og fastholdelse af kompetencer i yderområder Oplægget indleder (10%) derfor (kort) med baggrunden for reformen, målsætningerne samt de konkrete udformninger. Anden del (10%) af oplægget har fokus på de regionale erfaringer med opbygningen af en politisk styret region. Hvordan etableres og opbygges én region, der skal afløse 3-5 forskellige, herunder hvordan fastholdes en tilstrækkelig grad af borgernærhed i politisk stordrift? Tredje del (60%) af oplægget fokuserer på den overordnede strategi og implementering af omlægningen af det specialiserede sundhedsvæsen mod større og færre sygehuse. Hvad er eksempelvis grundlaget for akutreformen med færre og større akuthospitaler i Danmark? Hvordan er det lykkedes at samle folkevalgte politikere på flere forskellige niveauer omkring øget specialisering, større afstande og nedlukning af sygehuse på trods af modstand blandt dele af vælgerkorpset? Har investeringer i nye store supersygehuse har betydning for gennemførelsen af strategien? Hvilke andre tiltag har været nødvendige at gennemføre indenfor det præhospitale område og i relation til samarbejdet med kommunerne og almen praksis? Oplægget inkluderer også en drøftelse af erfaringerne med gennemførelse af nationale specialeplaner og udmøntning af midler til sygehusbyggerier fra centralt hold. Hvilke overvejelser ligger til grund for inddelingen af specialer og funktioner? Hvilke data bestemmer, hvor behandlingerne skal foretages? Hvordan sikres den faglige opbagning til udmøntningen? Afslutningsvist præsenteres udfordringerne ved den nuværende specialeplan og visionerne for de kommende sygehusbyggerier. Fjerde del (20%) af oplægget fokuserer på hvordan regionerne konkret arbejder med rekruttering og fastholdelse af speciallæger til sygehusene (og evt. bemanding af lægepraksis i yderområderne). Hvilke strategiske tiltag har regionerne foretaget, herunder muligheden for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft? Christian Boel, Koncerndirektør Region Midt 4

5 Telemedicin i Region Hovedstaden Telemedicin er både regionalt og nationalt et vigtigt indsatsområde. Erfaringerne viser at telemedicin kan give økonomiske gevinster, bedre og mere sammenhængende patientforløb og mere selvhjulpne patienter. Derfor er strategien såvel nationalt som regionalt at udbrede anvendelse af telemedicinske løsninger, som allerede er udviklet og afprøvet lokalt. Med National handlingsplan for udbredelse af telemedicin har regering, regioner og kommuner taget initiativ til øget udbredelse og afprøvning af hjemmemonitorering, telepsykiatri og internetpsykiatri på nationalt plan. Region Hovedstaden etablerede i 2013 et særligt center for telemedicin et virtuelt center med det formål at samle alle regionens aktiviteter inden for telemedicin. I tråd med den nationale strategi bygger centrets initiativer på telemedicinske projekter der allerede er forankret i hverdagen på hospitalerne, hvor de for det meste er startet og drevet af ildsjæle. Hovedformålet med telemedicinsk videncenter er at samle erfaring, kortlægge og dele viden samt udarbejde en tværsektoriel strategi, så nuværende projekter kan bredes ud på tværs af sektorer, og nye projekter har en ramme at etablere sig ud fra. Som ét af initiativerne i National handlingsplan for udbredelse af telemedicin arbejder Region Hovedstaden målrettet med klinisk integreret hjemmemonitorering af patienter med KOL, mave/tarmlidelser og gravide uden komplikationer. Det betyder, at patienterne vil får it-udstyr med hjem, så de kan måle og registrere relevant data f.eks. måler og registrerer de gravide deres blodtryk, vægt og æggehvidestof i urinen. Dermed undgår de akutte besøg på hospitalet. Patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom kan via en afføringsprøve i hjemmet og en smartphone afgøre betændelsesbyrden i tarmen. Tanken er, at forbedre patienternes livskvalitet ved at sikre hurtige måleresultater, så patienten selv kan justere sin medicin, inden sygdommen blusser op. Samlet set omfatter projekterne 500 patienter i Region Hovedstaden. I løbet af projekterne er patienternes livskvalitet og sundhedsforbrug blevet monitoreret den endelige evaluering offentliggøres ultimo februar Indhold Første del af oplægget har fokus på Region Hovedstadens vision og strategi for telemedicin, herunder opbygningen af regionens telemedicinske videncenter. Hvad er de overordnede målsætninger med regionens brug af telemedicin? Hvordan arbejder regionen med videndeling, afprøvning samt udbredelse og opskalering af telemedicinske projekter. Hvilke fremtidige teknologier og sygdomsområder er der fokus på? Hvilke landsdækkende initiativer pågår der, og hvordan spiller de sammen med regionens egen strategi? Anden del af oplægget har fokus på Region Hovedstadens arbejde med klinisk integreret hjemmemonitorering af patienter med KOL og mave/tarm-lidelser. Oplægget vil have fokus på to konkrete telemedicinske projekter, som i en netop offentliggjort evaluering har vist lovende resultater i form af forbedret livskvalitet hos de deltagende patienter. I oplægget gennemgås de telemedicinske løsninger, der benyttes i projekterne samt de patienterfaringer projektet har skabt omkring anvendelse af teknologierne. Endvidere vil der være fokus på hvordan projekterne har skabt øget patientkvalitet og ressourceanvendelse. Judith Lørup Rindum, leder af Telemedicinsk Videncenter i Region Hovedstadens Allan Green, arbejder med netkol i Telemedicinsk Videncenter Pia Munkholm, klinisk professor, Gastroenheden, Nordsjællands Hospital 5