Modulbeskrivelse Modul 7: Dannelse, etik og menneskesyn 2. studieårs tema: Dannelse og professionsidentitet Hold 3K 2014

Transkript

1 Modulbeskrivelse Modul 7: Dannelse, etik og menneskesyn 2. studieårs tema: Dannelse og professionsidentitet Hold 3K 2014 Modulbeskrivelse Modul 7 Januar 2015 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation nr. 968 af 12/08/2010 med 1 bilag.

2 Indledning... 3 Velkommen til modul Studieaktivitet... 3 Fagområder og indhold... 5 Indholdselementer... 5 Viden... 5 Færdigheder... 5 Kompetencer... 6 Modulets tilrettelæggelse og arbejdsformer... 6 Etik... 6 Pædagogikkens historie og dannelsesteorier... 6 Retorik og fortælling... 7 Værkstedsfag... 7 Hermeneutik og fænomenologi... 7 Obligatorisk studieaktivitet - Fordybelsesuger... 7 Rammer for fordybelsesugerne... 8 Bedømmelse... 8 Erstatningsprøve ved for højt fravær... 9 Kriterier for den skriftlige erstatningsopgave... 9 Bestemmelser for den interne prøve... 9 Bedømmelse af erstatningsprøve Om- og sygeprøve Klage- og ankemulighed Evaluering

3 Indledning Velkommen til modul 7 Modulbeskrivelsen skal vejlede dig som studerende om, hvad du skal arbejde med i undervisningen på uddannelsesinstitutionen. Målet med 7. modul er at udvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer indenfor pædagogik og værkstedsfag, samt udvide den studerendes viden og færdigheder i forhold til at forstå centrale tekster om kristendommens troslære på fænomenologisk-hermeneutisk grundlag. I undervisningen lægger vi vægt på faglig og pædagogisk progression og på at skabe sammenhæng mellem fagområderne og give den studerende mulighed for at kombinere teoretisk viden med praktisk erfaring. De læringsmæssige aktiviteter i undervisningen tilrettelægges således, at undervisningens form understøtter det faglige indhold, der arbejdes med og den viden og de færdigheder og kompetencer, som den studerende skal opnå. Vi tilstræber varierede og differentierede arbejdsformer i den teoretiske undervisning for at tilgodese forskellige læringsstile. Læreprocesser tilrettelægges med henblik på, at den studerende udvikler selvstændighed, samarbejdsevne og evne til refleksion. Vi forudsætter, at du som studerende har lyst til at lære og er engageret i dit studium Vi forventer, at du er aktiv og reflekterende i samspil med undervisere og medstuderende i forhold til din læring. Vi forventer, at du udvikler en udforskende indstilling til kristendom, kultur, pædagogik og kommunikation samt det omgivende samfund og er opsøgende i forhold til at tilegne dig praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Studieaktivitet Den forventede studenteraktivitet i et modul er angivet i ECTS point. ECTS point udgør en værdi, der tildeles studieelementer for at beskrive den arbejdsmængde, den studerende skal præstere for at gennemføre elementerne ifølge det europæiske meritoverførselssystem. Der er udarbejdet en national model til præsentation af uddannelsens studieaktiviteter som helhed og uddannelsens moduler. Med den gøres det tydeligt, at 3K-uddannelsen er et fuldtidsstudie, der består af meget mere end klasseundervisning. Modellen inddrages i introduktionen af modul 7 for at styrke dialogen med dig om tilrettelæggelsen af modulet og en forventningsafstemning af din egen indsats for at nå modulets læringsmål. Studieaktivitetsmodellen tager afsæt i, at en studieuge i gennemsnit udgør 1½ ECTS-point, svarende til en arbejdsuge på 40 timer, som skal afvikles på de 10 studieuger et modul varer. Det giver i alt 400 arbejdstimer (AT) pr. modul. I modellen inddeles de studerendes arbejdsindsats i fire overordnede kategorier: 3

4 Kategori 1: Initieret af underviser. Med deltagelse af undervisere og studerende. Skemalagt. Det typiske eksempel er klasseundervisning. Kategori 2: Initieret af underviser. Med deltagelse af studerende. Kan være skemalagt eller ikke skemalagt. Typiske eksempler er praktikforløb, praktiske øvelser, undervisningsforberedelse og litteratursøgning. Kategori 3: Initieret af studerende. Med deltagelse af studerende. Sjældent skemalagt. Det typiske eksempel er selvstændige studier i forbindelse med fx opgaveskrivning. Kategori 4: Delvist initieret af studerende. Med deltagelse af undervisere og studerende. Kan være skemalagt eller ikke skemalagt. Typiske eksempler er fremlæggelser af studieprodukter og evalueringer af studieforløb. På 3K-uddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet, et udviklende læringsmiljø og en høj kvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten af den studerendes læring. Den studerendes arbejdsindsats på modul 7 fordeler sig som følger i: 4

5 Fagområder og indhold På modul 7 læses 3 fag: Kristendomskundskab, der tæller 3 ECTS Pædagogik og didaktik, der tæller 7 ECTS Kultur, der tæller 5 ECTS Indholdselementer Den studerende skal demonstrere fagets slutmål for viden, færdigheder og kompetencer inden for følgende indholdselementer: - Etik - Pædagogikkens historie og hovedtendenser - Dannelsesteorier - Retorik og fortælling - Værkstedsfag - Humanistisk videnskabsteori: hermeneutik og fænomenologi: Viden Den studerende skal: have viden om centrale etiske teorier have kendskab til pædagogikkens historie, de historiske dagsordener og vigtigste pædagogiske retninger have særlig indsigt i dannelsesteorierne, erfaringspædagogikken og andre pædagogiske teorier og deres betydning for den danske kultur have grundlæggende viden om retorik, narrative metoder og brugen af billeder i en kommunikativ sammenhæng have indsigt i humanistisk videnskabsteori, herunder især hermeneutik og fænomenologi Færdigheder Den studerende skal: kunne identificere og analysere etiske dilemmaer og problemstillinger med udgangspunkt i forskellige etiske teorier kunne vurdere konsekvenser af egne handlinger, hvor mennesker har forskellige tros- og livsvalg og hvor forskellige normer og værdier udtrykkes kunne redegøre for forskelle og ligheder mellem forskellige pædagogiske retninger og deres kulturelle betydning analysere og vurdere undervisning, dannelse, opdragelse og socialisation ved hjælp af begreber, teorier, forskningsresultater og iagttagelser 5

6 kunne anvende retoriske, narrative og (billedmæssige) virkemidler i en nærmere defineret formidlingsmæssig sammenhæng på et elementært niveau kunne anvende hermeneutisk og fænomenologisk teori og metode Kompetencer Den studerende skal: være i stand til at indgå i dialog om etiske problemstillinger være i stand til at vurdere og anvende forskellige pædagogiske teorier på konkrete formidlingsmæssige problemstillinger kunne vurdere egnetheden af brugen af retoriske, narrative og billedmæssige virkemidler i en nærmere defineret formidlingsmæssig sammenhæng være i stand til at forholde sig til hermeneutiske og fænomenologiske analyser og metoder på et ikke-forskningsmæssigt plan Modulets tilrettelæggelse og arbejdsformer Undervisningen veksler mellem oplæg ved underviser, studenteroplæg, gruppearbejde og fælles diskussion. I retorik og værkstedsfag vil der desuden indgå praktiske øvelser i værkstedsfag med særligt henblik på at designe et produkt. Uge 7 og 8 er undervisningsfri fordybelsesuger, hvor de studerende har mulighed for at beskæftige sig mere dybdegående med et eller flere interesseområder inden for modulets rammer. Fordybelsesugerne afsluttes med en fælles fremlæggelsesdag, hvor de studerende præsenterer deres emne for underviserne og de øvrige studerende på holdet. Etik Centrale etiske teorier præsenteres og anvendes på konkrete og aktuelle etiske problemstillinger. I etik præsenteres syv forskellige etiske positioner: konsekvensetik (nytteetik), Deontologisk etik (pligtetik), dydsetik, kontraktetik, diskursetik, nærhedsetik og eksistentialistisk etik. Med udgangspunkt i denne introduktion arbejdes der med en række konkrete etiske problemstillinger som f.eks. spørgsmålene om aktiv dødshjælp, fosterdiagnostik, genteknologi, organdonation, tankerne om pacifisme overfor forestillingen om retfærdig krig og endelig spørgsmålet om, hvor de etiske grænser går i forhold til terrorbekæmpelse. Pædagogikkens historie og dannelsesteorier Undervisningen er en introduktion til dannelsesbegrebets oprindelse, historiske udvikling og aktuelle status. Undervisningsformen vil bestå i oplæg ved underviser, mindre gruppeøvelser, fælles diskussion samt gruppeoplæg med udgangspunkt i en specifik dannelsesteoretiker. De sidste to undervisningsgange er afsat til gruppeoplæg. 6

7 Retorik og fortælling Undervisningen er en introduktion til nogle af de væsentligste begreber inden for retorikken, herunder de tre appelformer (etos, patos og logos), talens fem forarbejdningsfaser, den retoriske situation samt forskellige argumenttyper. I undervisningen indgår både gennemgang og diskussion af teoretisk stof, analyse af aktuelle cases (i form af forskellige politiske taler/udtalelser) og praktiske øvelser i mundtlig formidling. Undervisningens formål er dels at skærpe de studerendes evne til at analysere argumenterne i en given mundtlig eller skriftlig fremstilling med henblik på selvstændig kritisk stillingtagen, og dels at forbedre de studerendes egne retoriske evner i mundtlige formidlingssituationer. Værkstedsfag Kommunikation mellem mennesker er ikke bundet til det kulturelt etablerede sprog, men skal forstås i bred forstand, som alle de måder, hvorigennem vi via sprog, tegn, bevægelser og holdninger forsøger at informere hinanden. I værkstedsfag skal der på forskellig vis arbejdes med tegn og billeder som middel til at skabe betydning og erkendelse Hermeneutik og fænomenologi Der introduceres til såvel filosofisk hermeneutik som til hermeneutikken som videnskabsteoretisk position. I forlængelse af det arbejdes der med praktisk teksthermeneutik, herunder en række litterære analysemetoder; endelig sker der en afklaring af de videnskabsteoretiske implikationer af de forskellige tekstanalytiske tilgange, der indgår som en del af arbejdet. Der introduceres til en række teoretiske felter som: Hermeneutikkens historiske udvikling, hermeneutik som henholdsvis tekstforståelse, videnskabsteori og eksistensanalyse. I forlængelse af det præsenteres fænomenologien. Der er endvidere en introduktion til en række litteraturteoretiske teorier og problemstillinger som: narrativitet, metaforteori, genreteori, strukturalisme, dekonstruktion, retorisk læsning mm. Der er løbende øvelser i praktisk teksthermeneutik med udgangspunkt i meget forskellige såvel bibelske som ikke-bibelske tekster. Obligatorisk studieaktivitet - Fordybelsesuger I fordybelsesugerne har den studerende maksimal mulighed for at beskæftige sig med et eller flere interesseområder indenfor denne modulbeskrivelses rammer. Der trænes blandt andet i problemformulering, opsøgning af viden og selvledelse. Fordybelsesugerne omfatter 3 ECTS-point og foregår som selvtilrettelagte individuelle studier eller som studier i mindre grupper på max. 5 studerende. Det er muligt både at planlægge ét samlet studie af 2 ugers varighed eller 2 selvstændige studier af 1 uges varighed. Fordybelsesugerne er en obligatorisk studieaktivitet, der skal godkendes af en underviser på 3K for at det samlede modul 7 kan godkendes som gennemført. 7

8 Rammer for fordybelsesugerne Inden for de to første hverdage på modul 7 skal den/de studerende have godkendt følgende af en 3Kunderviser: Selvstudiets problemformulering, herunder studiets emne/tematik og mål En tidsplan for studiets aktiviteter inkl. tid til rapportering som svarer til 80 timers arbejde Litteratur, der indgår i studiet En godkendelse forudsætter: At studiets samlede arbejdsbyrde svarer til 3 ECTS, jf. tidsplanen At studiets emne og mål matcher indholdselementer og læringsmål for modul 7 (se ovenfor) En skriftlig refleksion over fordybelsesugernes læringsudbytte ( tegn) 15. min. mundtlig fremlæggelse på holdet fredag i uge 8 Et produkt, der skal præsenteres på holdet Fx: o En skriftlig formidling af ens tema o Et læserbrev o En kronik o En retorisk tale o En brochure o En hjemmeside o En undervisningsplan o En musisk-æstetisk installation o En dans (kropslig visuel kommunikation) o En video o m.m. Studerende, der ikke selv har valgt og/eller fået godkendt en problemformulering inden for den nævnte tidsramme, vil få udleveret en fast opgave til selvstudie. Eksempler på studieaktiviteter: Litteraturstudier Feltstudier Bedømmelse Deltagelse i eksterne undervisningsforløb Egne undersøgelser Præsens (tilstedeværelse) indebærer, at den studerende fysisk skal være til stede minimum 80 % af den skemalagte undervisning. Tilstedeværelse og fravær registreres af underviserne. Såfremt den studerende har været til stede minimum 80 % af modulets skemalagte undervisning, bedømmes modulet godkendt, det vil sige bestået i første prøveforsøg. 8

9 Både mødepligt og obligatorisk studieaktivitet betragtes som en samlet intern prøve efter gældende eksamensbekendtgørelse. Først når både mødepligt og obligatorisk studieaktivitet er godkendt, er modulet bestået. Erstatningsprøve ved for højt fravær Hvis fraværet overstiger 20 % af modulets skemalagte undervisning, skal der som andet og tredje prøveforsøg udarbejdes en erstatningsopgave i hele modulets pensum. Prøvens grundlag Prøven tager udgangspunkt i en selvstændigt udformet problemformulering, der afspejler modulets læringsmål. Problemformuleringen skal godkendes af en underviser. Prøveforløb Prøven har en varighed af 4 hverdage til udarbejdelse af besvarelsen. Studerende med ret til forlænget tid til besvarelsens udarbejdelse har 5 hverdage. Der tilbydes ikke vejledning til erstatningsopgave. Besvarelsens form En individuel skriftlig opgave. Mål for prøven At den studerende demonstrerer viden, færdigheder og kompetencer i dannelse, etik og menneskesyn, som beskrevet i denne modulbeskrivelse. Kriterier for den skriftlige erstatningsopgave Omfang: Der refereres til 500 siders anvendt litteratur inden for modulets fagområder. Opgavebesvarelsen afgrænses til min og max tegn med mellemrum. Udformning: Opgaven udarbejdes jf. Tekniske Retningslinjer for opgaveskrivning på IntraPol. Juridiske formalia: Den studerende bekræfter med afleveringen på Intrapol, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp jf. 19 i BEK. nr af 16. december 2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. På forsiden af opgaven skal det fremgå, hvorvidt den studerende tillader at opgaven må udlånes til studerende og undervisere ved Uddannelsesinstitutionen, samt praktikvejeledere ved samarbejdende institutioner jf. 52 i BEK. nr af 16. december 2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser og jf. LBK nr af 23/10/2014 af bekendtgørelse af lov om ophavsret. Uddannelsesinstitutionen foretager elektronisk plagiatkontrol. Aflevering: Opgaven afleveres elektronisk i afleveringsmappen på IntraPol på det fastsatte tidspunkt. Bestemmelser for den interne prøve Bestemmelser for den interne prøve kan findes på IntraPol, på følgende link: 9

10 Særlige prøvevilkår fx i form af forlænget tid kan tilbydes studerende med funktionsnedsættelse eller med et andet modersmål end dansk, såfremt Uddannelsesinstitutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille alle studerende i prøvesituationen, se bestemmelserne på IntraPol. Er opgaven afleveret senere end det fastsatte tidspunkt, medfører det, at opgaven betragtes som ikke bestået, og en prøvegang er dermed brugt, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende, se bestemmelserne på IntraPol. Er prøven ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven. Den studerende kan være tilmeldt 3 gange til samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis der er tale om usædvanlige forhold, se bestemmelserne på IntraPol Bedømmelse af erstatningsprøve Bedømmelsen foretages af to undervisere udpeget af uddannelsesinstitutionen. Bedømmelsen foretages i henhold til mål og kriterier for erstatningsprøven på modul 7. Der gives karakteren: bestået eller ikke-bestået. Bedømmelsen oplyses på Intrapol senest 4 uger efter afleveringsdatoen. Om- og sygeprøve Tid for om- og sygeprøve fremgår af Prøvedatoer på IntraPol under Information og vejledning. Klage- og ankemulighed Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på modul 1 indgives individuelt af den studerende til uddannelsesinstitutionens uddannelsesleder senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den studerende. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. 5 og 40 i BEK. nr af 16. december 2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Yderligere om klage og ankemulighed kan læses i BEK. nr af 16. december 2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Evaluering Uddannelsesinstitutionen foretager systematisk studenterevaluering af de teoretiske moduler. Evalueringerne foregår elektronisk og mundtligt. Dette indebærer, at du modtager en mail til din studenter e-postadresse med link til et spørgeskema, som du forventes at besvare. Mailen modtager du ved modulafslutning. Desuden afholder en af modulets undervisere en samlet mundtlig evaluering med holdet efter invitationen til modulevalueringer er blevet sendt ud. Da studenterevalueringer er den vigtigste datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde, er vi meget taknemmelige for, at du giver dig tid til at besvare disse. 10