Oversigt trin 2 alle hovedområder

Transkript

1 Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1

2 It- og mediestøttede læreprocesser It- og mediestøttede læreprocesser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, arbejde procesorienteret bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer bruge en digital portfolio vurdere egne produkter i en portfolio tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog og portfolio bruge it- og mediebaserede læremidler vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i læreforløb arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme. Det er naturligt at fortsætte de procesorienterede arbejdsformer ved computeren, hvor eleverne nu i stigende grad kan være hinandens respondenter og vejledere. Arbejdsformen bliver en naturlig måde at gribe tingene an på, når der skal løses opgaver eller arbejdes med projekter. Produkter og logbøger kan føres digitalt og blive værdifulde redskaber i læreforløbene. Eleverne stifter bekendtskab med metoderne til af føre logbog og gemme i en portfolio. I arbejdet med computeren diskuterer lærere og elever informationsteknologiens betydning for arbejdsprocessen, og det udbytte eleverne får heraf. Bl.a. kan det kritiske perspektiv på computeranvendelse være en konstruktiv indgang til at vurdere det hensigtsmæssige i at bruge computer i hvert enkelt tilfælde. Kendskab til simuleringer kan udviddes til at omfatte eksperimenter med enkle programmeringsværtøjer. Det kan dreje sig om både styringsprocesser med robotter eller programmering af præsentationer. Disse processer diskuteres og vurderes af lærere og elever. Den eksperimenterende arbejdsform kan også på dette trin udvikles, når eleverne bruger computer og net til spil. I større eller mindre omfang kan klassen have en fælles platform på internettet, hvor klassens arbejde kan samles. Den kan bruges til at kommunikere mellem elever og lærere, til at distribuere opgaver og til materialer. Eleverne arbejder med at udvikle gode vaner og rutiner, så de kan udnytte mulighederne for at arbejde fleksibelt. De skal være bevidste om, at på nogle platforme kan læreren registrere deres adfærd. 2

3 Informationsindsamling Informationsindsamling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, kende enkle principper for internettets struktur. bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi sammenligne og vurdere søgeresultater udvælge information i søgeresultater begrunde sit valg og fravalg af informationer gøre rede for princippet i en hypertekst gemme tekst, billede, lyd og video fra internettet med henblik på bearbejdning og produktion. analysere og vurdere indhold på et websted forholde sig til regler om ophavsret bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning bruge digitalt dataopsamlingsudstyr. Efterhånden som eleverne får erfaring med at bruge internettet, skal de lære, hvilke principper, der ligger bag opbygningen af websteder, og hvordan de kan forbindes ved hjælp af hyperlink. De skal være klar over, at indholdet er meget forskelligt, og at der kan være mange hensigter med at offentliggøre information på internettet. På dette trin skal de være i stand til at analysere sig frem til et websteds hovedside, og ud fra den tage stilling til, hvem afsenderen kan være. Hvis man skal have udbytte af at søge information på internettet, skal man have et solidt kendskab til søgeværktøjer og søgestrategier. Eleverne kan ved at eksperimentere med søgeværktøjer få indsigt i forskelle og ligheder mellem de forskellige værktøjer. Det hører også med, at eleverne efterhånden prøver sig frem med forskellige strategier for, hvordan man søger effektivt. Lærerens opgave er, at præsentere eleverne for hensigtsmæssige måder at strukturere en søgning på, og at give vejledning og råd om, hvordan man vælger i den information, man har fundet, så det passer til det, man skal bruge det til. Når musen føres hen over et ord på en hypertekst, ved eleverne, at man så kan klikke sig hen til noget andet. De skal lære, at det både kan være til et andet sted i det dokument man er i, til et andet dokument på samme websted eller til et helt andet websted, der ikke har noget med det første at gøre. Internettet indeholder mange websider, men store dele af informationen ligger i databaser. Man skal kende de grundlæggende principper for en database for at kunne søge hensigtsmæssigt i den. Når eleverne bruger informationerne fra internettet, det være sig databaser eller websteder, skal de kende og kunne forholde sig til almindelige regler om ophavsret. 3

4 Informationsindsamling Både enkeltpersoner og store institutioner kan udgive på internettet. Nogle har 'public service' forpligtigtelser, mens andre kan have forretningsmæssige motiver. På internettet kan man også finde websteder med agiterende eller propaganderende formål. I skolen skal lærere og elever diskutere indhold og formål på forskellige informationsleverandørers websteder, så de kan forholde sig kritisk til de forskellige hensigter, der kan ligge bag. Digital dataopsamling giver muligheder for at samle store mængder data over tid. Eleverne skal stifte bekendtskab med forskellige typer udstyr til datalogning på brugerniveau. 4

5 Produktion og analyse Produktion og analyse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, bruge formaterings- og redigeringsværktøjer bruge et digitalt videokamera vælge it- og medieværktøjer i en produktionsproces bearbejde et produkt med henblik på kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler analysere et it- og medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser. It- og medieværktøjerne omfatter de traditionelle it-værktøjer som tekstbehandling, regneark, billedbehandlingsprogrammer webeditorer m.v. Det nye ved medieværktøjerne er, at de er blevet digitale. Det betyder at det er nemmere for både elever og lærere at arbejde med lyd- og videoredigering. Eleverne får ved selv at producere med disse medier indsigt i, hvordan informationsformidling og kommunikation bliver til. Eleverne bruger it- og medieværktøjer til at skabe, bearbejde og producere udtryk og indhold. På dette trin bliver brugen mere målrettet og begrundet. Når de skal fremstille et produkt, overvejer de formålet med det og vælger præsentationsform og it- og medieværktøjer til processen. I undervisningen indgår overvejelser og diskussion om, hvilke virkemidler der er til rådighed, og hvordan de bruges og virker i en konkret situation. Når eleverne fremstiller produkter med henblik på at kommunikere, skal de overveje, hvem afsender og modtager er, samt hvordan det virker på valg af den form produktet får. Eleverne forbruger medier, og de skal arbejde med at analysere de produkter, der distribueres via internettet og andre digitale informationskanaler. Det drejer sig fx om cd-produktioner, dvd-udgivelser samt radio- og tvudsendelser. Ved at producere og diskutere deres egne produkter kan eleverne udvikle en kritisk holdning til medierne. Gennem diskussioner og drøftelser med lærere og kammerater skal eleverne vurdere, hvilken æstetisk virkning et produkt har på dem. Ligesom de skal kunne vurdere, hvordan det kan forventes at blive set på af andre. Når eleverne selv får erfaring med at producere, lærer de sammen med deres kammerater at finde frem til de elementer, der har betydning for produktionen. De vil også finde ud af, at der er nogle ting, de fleste kan være enige om, mens der er andre ting, som opfattes meget forskelligt. Ved at stifte bekendtskab med forskellige typer af it- og medieproduktioner, finder eleverne ud af, om et produkt har til hensigt at reklamere, informere eller blot at underholde. Det sker gennem diskussioner om, hvilken hensigt der er med de forskellige produktioner. 5

6 Kommunikation Kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, sende en vedhæftet fil udgive enkle websider bruge et konference-system bruge et chatprogram bruge regler for elektronisk offentliggørelse bruge netetiske retningslinier vide, at adgang til websteder kan kontrolleres vide, at brugernes adfærd på websteder kan registreres være kritisk over for at afgive personlige oplysninger på internettet være opmærksom på, at personer ikke altid er dem de giver sig ud for på internettet. Kendskabet til, hvordan man bruger nettet til at kommunikere med udbygges, så eleverne kan sende og dele både tekst, billede og lyd. De skal kunne arbejde sammen med andre i et enkelt konferencesystem, hvor deltagerne udgør et fællesskab, fx en klasse. De skal være bevidste om, hvem der kan se den information, de sender ud på nettet, både i form af mail og websider. Eleverne skal afprøve og eksperimentere med de kommunikationsformer, der findes, fx chat. Det kan finde sted på nogle af de åbne steder på internettet, eller det kan finde sted i mere lukkede rum, hvor man kender deltagerne. Gennem disse aktiviteter skal eleverne lære at kende og bruge de normer og regler, der er for at kommunikere, både når det drejer sig om personlig kommunikation og kommunikation i offentlige eller lukkede rum. Når eleverne selv begynder at udgive websider på nettet, skal de kende de regler, der gælder for udgivelse både lokalt og generelt. Det gælder også, hvorvidt det, der sendes ud på nettet, er etisk forsvarligt. Som udgangspunkt skal eleverne lære, at man ikke afgiver personlige oplysninger på nettet, men det afhænger af situation og formål. Man skal vurdere, om de kan misbruges eller senere vil være til gene for ens adfærd på nettet. Eleverne får kendskab til adgangskontrol, når de prøver at komme ind på en side, der kræver en adgangskode. De skal vide, hvorfor nogle steder er lukkede og andre åbne. De skal vide, at nogle websteder finansieres ved, at der kræves betaling for at bruge dem, fx i form af abonnementsordninger. Endvidere skal de være bevidste om, hvordan deres aktiviteter på nettet kan registreres enten i form at et 'spor', en cookie på deres egen computer eller ved hjælp af computerens adresse. 6

7 Computere og netværk Computere og netværk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, kende de grundlæggende udtryk og begreber i forbindelse med computerarbejde navigere på computerens harddisk og på et lokalnetværk kende de mest almindelige filtyper vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre kende til problemstillinger mht. licenser kende betydningen af at bruge en korrekt arbejdsstilling ved computerarbejde. Eleverne udbygger deres kendskab til begreber og udtryk, når de arbejder med computere og netværk. For at kunne arbejde effektivt med digitale ressourcer skal man have kendskab til, hvordan man gemmer og organiserer sine filer i mapper, uanset om det er på sin arbejdscomputer, et lokalt netværk eller på et websted, der giver mulighed for at opbevare filer. På dette trin udbygges elevernes kendskab til de mange muligheder, der er for at arbejde med lyd og billeder. De skal kende de filtyper, der benyttes i dette arbejde. Hertil hører viden om, hvilke forskelle der er på disse, fx forholdet mellem kvalitet og størrelse på billedfiler. Risikoen for at eleverne utilsigtet får adgang til ødelæggende filer og materialer er større, når arbejdet i skolen er netbaseret. De skal defor selv være i stand til at vurdere, hvornår deres computer kan blive udsat for at få virus eller på anden måde blive angrebet af ødelæggende angreb fra nettet. Når eleven begynder at bruge særlige programmer på skolen, kan det være, at der opstår et ønske om også at kunne benytte disse hjemme. Det er derfor vigtigt, at problemstillingen med hensyn til licenser tages op. Eleverne bør kende til de almindeligste typer licensbestemmelser, herunder begreberne shareware, freeware og adware Arbejdet med en produktion kan blive så spændende, at man bliver så grebet af det, at man ikke får skiftet arbejdsstilling eller holdt pause. Hvis man indarbejder uheldige vaner i forbindelse med computerarbejdet, kan det være vanskeligt at ændre dem senere. 7