Analyse af den ambulante alkoholbehandling i Halsnæs Kommune. Indhold Formål Lovgivning i forbindelse med alkoholbehandling...

Transkript

1 Notat Sagsnr.: 2015/ Dato: 8. marts 2016 Titel: Analyse af den ambulante alkoholbehandling i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Katrine Skovboel og Signe Dalsgaard Thomsen Vækst og Udvikling Indhold Formål... 2 Lovgivning i forbindelse med alkoholbehandling... 2 Overordnede overvejelser over analysens metode og datagrundlag... 2 Overordnede nøgletal for kommunens udgiftsniveau til alkoholbehandling... 4 Præsentation af kommunens organisering af den ambulante alkoholbehandling... 5 Tids- og ressourceanvendelsen i Alkohol- og Stofrådgivningen... 5 Kommunens udgiftsniveau til eksterne leverandører af ambulant alkoholbehandling... 7 Tabel 5 - Indskrivninger og genindskrivninger... 8 Gennemsnitspriser pr. borger i ambulant alkoholbehandling Andre kommuners ambulante alkoholbehandlingstilbud Ballerup Kommune Hvidovre Kommune Fredensborg Kommune Høje Taastrup Kommune Albertslund Kommune Brøndby Kommune Ishøj Kommune Hedensted Kommune

2 Formål Der har i 2015 været områdegennemgang i Social Service og Familier, hvor et af de udvalgte områder var alkoholbehandlingsområdet. I denne forbindelse blev det besluttet, at Social Service og Familier skal effektivisere for kr. i 2016 og 1 mio. kr. i på alkoholbehandlingsområdet. Analysens resultater skal danne grundlag for at kunne træffe beslutning om, hvilke initiativer, der skal igangsættes med henblik på at kunne indhente effektiviseringskravet på kr. i 2016 og 1 mio. kr. i Formålet med analysen er at få belyst kommunens varetagelse af ambulant alkoholbehandling, for således at kunne vurdere, hvordan den besluttede effektivisering bedst muligt opnås. Alkoholbehandling kan foregå ambulant, som dagbehandling eller som døgnbehandling. Denne analyse omhandler kun den ambulante alkoholbehandling. Døgnbehandling og dagbehandling er ikke medtaget. Dette skyldes, at kommunen ikke har nogen udgifter til dagbehandling, da kommunen ikke har visiteret til dagbehandling de sidste par år, og fordi udgifterne til døgnbehandling udgør en meget lille del af kommunens samlede udgiftsniveau til alkoholbehandling. Lovgivning i forbindelse med alkoholbehandling Ansvar for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunalt regi. Kommune skal ifølge sundhedslovens 141 tilbyde vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Behandling kan gives som ambulant behandling, dagbehandling eller døgnbehandling. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Tilbud om alkoholbehandling kan tilbydes ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler med andre kommuner, regioner eller private institutioner. Borgeren kan uden visitation modtage ambulant behandling, og borgeren kan frit vælge behandlingssted. Ambulant behandling kan også ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. For gratis at kunne modtage dag- eller døgnbehandling skal borgeren visiteres. Ambulant behandling er karakteriseret ved, at behandlingen finder sted i tilknytning til borgerens sædvanlige miljø. Den ambulante behandling kan være mere eller mindre intensiv afhængig af borgerens behov, og den kan være understøttet af substitutionsbehandling. Overordnede overvejelser over analysens metode og datagrundlag Det følgende afsnit præsenterer nogle overordnede overvejelser over analysens metode og datagrundlag. Som det første præsenterer analysen nogle overordnede nøgletal fra KORA s nøgletalssystem ECO nøgletal, da det ved hjælp af disse er muligt at sammenligne Halsnæs Kommunes udgiftsniveau til alkoholbehandling med sammenlignelige kommuner. Sammenligningskommunerne udgøres af kommuner, der inden for det pågældende fagområde er sammenlignelige med Halsnæs Kommune med hensyn til finansielle, geografiske, demografiske og socioøkonomiske betingelser. Der er ligeledes indhentet datamateriale fra kommunens eget tilbud; Alkohol- og Stofrådgivningen og. er et privat behandlingssted i kommunen. Det er ligeledes det private behandlingssted, hvor flest borgere i 2

3 kommunen modtager behandling. Datagrundlaget for denne sammenlignende analyse er perioden d til Den korte dataperiode bevirker, at den sammenlignende analyse mellem Alkohol- og Stofrådgivningen og har nogle begrænsninger. Den sammenlignende analyse kan fx ikke fortælle noget om udgiftsniveauet for et helt år eller hvordan udviklingen har været fra år til år, hvilket gør det svært at vurdere om den sammenlignende analyses resultater er repræsentativ årene i mellem. Den sammenlignende analyse har undersøgt følgende: Antal unikke borgere i behandling Nyindskrivninger og genindskrivninger Indkomstgrundlag for borgere i behandling Antal anonyme borgere Køns- og aldersfordeling Antal borgere i behandling med samtidig behandlingskrævende psykiatrisk lidelse Indkomstgrundlag for borgere i behandling Borgernes civilstand Afslutningsårsager Effekt af alkoholbehandlingen Borgernes indgang til behandlingen Det har ikke været muligt at sammenligne de to behandlingssteders gennemsnitlige varighed på behandlinger, hvilket skyldes, at de opgør dette på to forskellige måder. I forhold til den sammenlignende analyse mellem de to forskellige behandlingssteder er det ligeledes værd at nævne, at Alkohol- og Stofrådgivningen og er to forskellige tilbud. Alkohol- og Stofrådgivningen er et kommunalt tilbud, der både behandler alkoholmisbrug, stofmisbrug og dobbeltmisbrug, mens alene behandler alkoholmisbrug. Der er også stor forskel på, hvordan de to tilbud bliver finansieret. Alkohol- og Stofrådgivningen er en af kommunens eksterne virksomheder, som hvert år får tildelt et budget, som virksomheden skal holde sig inden for. er en privat virksomhed, som fakturerer for de behandlinger de udfører og sender regninger til bl.a. Halsnæs Kommune, når borgere er i behandling dér. Der altså stor forskel på de to behandlingssteders finansieringsgrundlag, hvilket bl.a. har gjort at det ikke har været muligt at udregne gennemsnitsprisen pr. borger i behandling på samme måde. Da der er tale om to forskellige tilbud kan der ligeledes være fortolkningsforskelle på forståelsen af de forskellige kategorier, der bliver sammenlignet i analysen, hvilket kan have betydning for de tal, som analysen præsenterer. Dette er der forsøgt taget højde for i indsamlingen af datamaterialet, da der er afholdt møder med begge behandlingssteder om hvilket materiale, der skulle indgå i analysen. Udover den data som Alkohol- og Stofrådgivningen og har leveret, er der også indhentet data fra kommunens eget økonomisystem, som giver et indblik i kommunens udgiftsniveau til ambulant alkoholbehandling fra 2013 til Udgifter til dag- og døgnbehandling er ikke medtaget i de tal analysen præsenterer. Derudover er der indhentet oplysninger om, hvordan andre kommuner varetager den ambulante alkoholbehandling. De valgte kommuner er de kommuner, som indgår i gruppen af sammenligningskommuner i forbindelse med KORA s ECO nøgletal. De valgte kommuner er: Ballerup, Hvidovre, Fredensborg, Høje Taastrup, Halsnæs, Albertslund, Brøndby og Ishøj. Udover disse kommuner er der også indhentet informationer fra Hedensted Kommune, da kommunen er 3

4 gået andre veje i forhold til at samtænke eget alkoholbehandlingstilbud med de øvrige indsatser i forhold til den enkelte borger i kommunen. Overordnede nøgletal for kommunens udgiftsniveau til alkoholbehandling Nøgletal fra KORA viser, at Halsnæs Kommunes udgiftsniveau til alkoholbehandling er højere end de øvrige kommunegrupper. Ud fra tabellen kan det ses, at potentialet i alt vurderes til at være 4,1 mio. kr. i forhold til sammenligningsgruppen, 4,5 mio. kr. i forhold til Region Hovedstaden og 5,4 mio. kr. i forhold til landsgennemsnittet. Tabel 1. Udgiftsniveau til alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede pr. 18+ årig, regnskab 2014 År/ Kommune R2014 Index 2014 Halsnæs=100 Reduktionspotenti ale pr årig ifh. R2014 Reduktionspotenti ale i alt ifh. R2014 i mio kr. Halsnæs Kommune 298,0 Smln.gruppen 132,0 44,3 166,0 4,1 Region H 116,0 38,9 182,0 4,5 Hele landet 78,0 26,2 220,0 5,4 Kilde: ECO-nøgletal. Gruppen af sammenligningskommuner består af følgende kommuner: Ballerup, Hvidovre, Fredensborg, Høje Taastrup, Halsnæs, Albertslund, Brøndby og Ishøj. OBS: Alkohol- og Stofrådgivningens praksis har været, at de ikke har skelnet mellem om personen går til behandling på grund af et stof- eller et alkoholproblem. Så når kommunen har skullet lægge budget har man lavet budgettet med udgangspunkt i, at de har lige mange der får behandling af henholdsvis alkohol og stoffer, selvom det i praksis ikke forholder sig således. I praksis har Alkohol- og stofrådgivningen flere i behandling for et stofmisbrug end et alkoholmisbrug. Dette har betydning for de tal, som fremgår i ECO-nøgletal. 120 Figur 1 Index Halsnæs Kommune = Index Halsnæs Kommune Smln.gruppen Region H Hele landet 4

5 Præsentation af kommunens organisering af den ambulante alkoholbehandling Halsnæs Kommune har sit eget alkohol- og stofbehandlingstilbud, som leverer ambulant alkoholog stofmisbrugsbehandling, som hedder Alkohol- og Stofrådgivningen 1. Organisatorisk hører Alkohol- og Stofrådgivningen ind under virksomheden Familie- og Voksenstøtte i området Social Service og Familier. Alkohol- og Stofrådgivningen blev oprettet i 2011 som følge af, at kommunen hjemtog alkohol- og stofbehandlingen fra Nordsjællands misbrugscenter. Da borgerne som nævnt tidligere har frit valg i forbindelse med ambulant alkoholbehandling går kommunens udgifter til ambulant alkoholbehandling således både til betaling af regninger til eksterne leverandører og til driften af Alkohol- og Stofrådgivningen. Tids- og ressourceanvendelsen i Alkohol- og Stofrådgivningen Det følgende afsnit giver et estimat på tids- og ressourceanvendelsen i Alkohol- og Stofrådgivningen. Estimatet er udarbejdet af Alkohol- og Stofrådgivningen. Beregning af tid- og resurseforbrug fordelt på forskellige borgergrupper og forskellige funktioner kan udføres på flere måder. Et forhold er at få et estimat over tids- og resurseforbruget i forhold til behandlingsindsatserne, noget andet er at indplacere og vægtlægge ledelsesmæssige, administrative og andre ikke direkte behandlingsrelaterede funktioner i samme regnestykke. I forbindelse med projektet Sammen om ny velfærd gennemgik Alkohol- og Stofrådgivningen samtlige borgeres kontaktforløb i år 2014 ved gennemlæsning af journalnotaterne og drøftede efterfølgende disse med henblik på at kunne fastlægge, hvilke ydelser borgerne hver især havde modtaget. Alkohol- og Stofrådgivningen vægtede samtidig borgernes individuelle, samlede resursetræk i Alkohol- og Stofrådgivningen. Herefter blev den hertil svarende udgift fastlagt ved at koble ydelserne mv. til de ydelsestakster, der fremgår af Alkohol- og Stofrådgivningens budgetskema for 2015 på Tilbudsportalen 2. Ydelser til pårørende, både voksne og børn/unge under 18 år, blev medtaget selv om der ikke er fastlagt nogen takst herfor, da oplysninger om disse borgeres udgiftstræk kan være relevante for analysen. De anførte udgifter for disse borgere er således resultatet af Alkohol- og Stofrådgivningens bedste skøn, der er baseret på både en timemæssig beregning og på en sammenligning med Alkohol- og Stofrådgivningens takster for lignende ydelsesforløb. Resultatet af opgørelsen var, at udgifterne i forhold til det samlede budget fordelte sig på følgende vis: Alkoholbehandling 33 % Substitutionsbehandling 35 % Almindelig stofmisbrugsbehandling 27 % Pårørende behandling 5 % 1 For en nærmere præsentation af Alkohol- og Stofrådgivningens målgruppe, indsatser og anvendte metoder henvises der til det vedlagte bilag. 2 Alkohol- og Stofrådgivningens budgetskema for 2015 er vedlagt som bilag. 5

6 Figur 2 Anvendelse af udgifterne i Alkohol- og Stofrådgivningen Almindelig stofmisbrugsbeha ndling 27% Pårørendebehand ling 5% Alkoholbehandlin g 33% Substitutionsbeha ndling 35% I forbindelse med analysen er ovennævnte individbaserede opgørelsestilgang suppleret med en organisatorisk-funktionsbaseret opgørelse af tidsforbruget, altså hvad bruger medarbejderne tiden på i den professionelle hverdag? Opgørelsen er dels baseret på hver enkelt medarbejders opgørelse af det gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug fordelt på forskellige funktioner, og dels er den baseret på en ledelsesmæssig vurdering af, hvordan tidsforbruget på de forskellige funktioner er relateret til de forskellige borgergrupper, samarbejdsparter mv., som modtager ydelser fra Alkohol- og Stofrådgivningen. Det skal bemærkes, at denne opgørelsesmetode indebærer, at al tid til ledelsesmæssige opgaver for den daglige leder og administrative opgaver for den administrative konsulent er fordelt på de nedenfor nævnte kategorier. Udgifterne til medikamentel behandling af borgerne er i al væsentlighed tilknyttet substitutionsbehandlingen, i markant mindre omfang borgere i alkoholog stofmisbrugsbehanding. Denne opgørelse af medarbejdernes samlede tidsforbrug giver følgende resultat, idet der er i alt 8 ansatte: Alkoholbehandling 2,50 stilling Substitutionsbehandling 2,25 stilling Almindelig stofmisbrugsbehandling 2,00 stilling Pårørende behandling 1,00 stilling Forebyggelse mv. 1,00 stilling Forebyggelsesaktiviteter mv. omfatter især regelmæssige undervisnings- og rådgivningsaktiviteter i ungevejledningen og på produktionsskolen, deltagelse i møder i rehabiliteringsteamet, fællestillidsmandsfunktioner, møder omkring SSP-samarbejdet og andre samarbejdsaktiviteter på børn/unge-området og herunder også samarbejde i Labyrinten. Sammenholdes de to forskellige opgørelsesmetoder over tid- og resurseforbrug, er det et rimeligt og redeligt estimat, at tids- og resurseforbruget på alkoholbehandling og dertil 6

7 relaterede forhold andrager ca. 30 % af Alkohol- og Stofrådgivningens samlede budget - både personalemæssigt og i forhold til andre udgifter. Den nedenstående tabel viser Alkohol- og Stofrådgivningens samlede forbrug i perioden Det samlede forbrug på alkoholbehandling er udregnet ved hjælp af ovenstående estimat, og udgør således 30 % af Alkohol- og Stofrådgivningens samlede forbrug. Tabel 2 Alkohol- og Stofrådgivningens udgiftsniveau for * Samlet forbrug (både alkohol og stof) Forbrug på alkoholbehandling * Det faktisk forbrug i perioden 1/1 30/ Kommunens udgiftsniveau til eksterne leverandører af ambulant alkoholbehandling Udover driften af Alkohol- og Stofrådgivningen, har kommunen også en del udgifter i forbindelse med ambulant alkoholbehandling, som vedrører betaling af eksterne leverandører. Den nedenstående tabel viser, hvor mange udgifter kommunen i 2013 til 2015 har haft til eksterne leverandører i forbindelse med ambulant alkoholbehandling. Tabel 3 Udgiftsniveau til eksterne leverandører for ambulant alkoholbehandling Udgiftsnive au i kr * Udgiftsnive Udgiftsnive au i % af au i % af samlet samlet udgiftsnive udgiftsnive au til au til eksterne Udgiftsnive eksterne Udgiftsnive lev. au i kr. lev. au i kr. Udgiftsnive au i % af samlet udgiftsnive au til eksterne lev. Halsnæs Alkoholambulator ium , , ,8 Udgiftsniveau i alt til eksterne leverandører *Faktisk forbrug fra d. 1. januar til d. 30. september er den eksterne leverandør, som kommunen betaler flest penge til. I 2013 svarede det til 69,8 % procent af det samlede udgiftsniveau til eksterne leverandører. I 2014 og 2015 stod for henholdsvis 68 % og 67,8 % af det samlede udgiftsniveau. 7

8 Sammenlignende analyse mellem Alkohol- og Stofrådgivningen og Halsnæs Alkoholambulatorium Det følgende afsnit giver en sammenlignende analyse af Alkohol- og Stofrådgivningen og på en række forskellige kategorier, for således at få et overblik over hvordan de to behandlingssteder placerer sig i forhold til hinanden. Tabel 4 Antal unikke borgere i behandling Alkohol- og Stofrådgivning 63* borgere 105 borgere - Derudover har 22 borgere et blandingsmisbrug af alkohol og stoffer og er derfor i behandling for begge dele, men er indskrevet som i behandling for stoffer. 10 pårørende 17 pårørende *Note: Af de 63 borgere i behandling er der to borgere fra andre kommuner, som ikke er frataget i analysen, og derfor tæller med i resten af den sammenlignende analyse. De to borgere er medtaget, fordi betalingen for disse to borgere er indeholdt i det samlede forbrug, som Alkohol- og Stofrådgivningen har brugt i dataperioden. Tabel 5 - Indskrivninger og genindskrivninger Ny-indskrivninger er taget ud fra det samlede antal indskrivninger i perioden. Genindskrivninger er alene forholdt fra det enkelte alkoholbehandlingstilbud dvs. om den enkelte borger tidligere har været i behandling på dette tilbud og altså ikke hvorvidt borgeren tidligere har været i behandling i andre tilbud. Alkohol- og Stofrådgivning 43 nye indskrivninger = 68,3 % 37 nye indskrivninger = 35,2 % - Heraf er der 2 borgere der tidligere i 2015 har været i behandling i Alkoholog Stofrådgivningen, men som ikke været i behandling begge steder samtidig. 20 genindskrivninger = 31,7 % 21 genindskrivninger = 20 % 8

9 80 Figur 3 Pct. nye indskrivninger og genindskrivninger Alkohol- og Stofrådgivningen Nye indskrivninger Genindskrivninger Tabel 6 - Anonymitet og køns- og aldersfordeling Alkohol- og Stofrådgivning 4 anonyme borgere i perioden 1 anonym borger i perioden 18 kvinder i behandling = 28,6 % 38 kvinder i behandling = 36,2 % 45 mænd i behandling = 71,4 % 67 mænd i behandling = 63,8 % år : 35 personer i behandling = 55,6 % år: 38 personer i behandling = 36,2 % 50+ år: 28 personer i behandling = 44,4 % 50+ år: 67 personer i behandling = 63,8 % 80 Figur 4 Pct. kvinder, mænd og alder Alkohol- og Stofrådgivningen Kvinder mænd år 50+ år 9

10 Tabel 7 - Borger i behandling med samtidig behandlingskrævende psykiatrisk lidelse Alkohol- og Stofrådgivning Borgere i alkoholbehandling med Borgere i alkoholbehandling med behandlingskrævende psykiatrisk lidelse: 19 = behandlingskrævende psykiatrisk lidelse: 45 = 30,2 % 42,9 % Tabel 8 - Indkomstgrundlag for borgere i behandling Alkohol- og Stofrådgivningen Lønindkomst 16 borgere =25,4 % Lønindkomst 34 borgere = 32,4 % Arbejdsløshedsdagpenge 3 borgere =2,9 pct. Fleksjob/aktivering/løn med tilskud 1 borger = 1,6 % Fleksjob/aktivering/løn med tilskud 1 borger = 0,9 % Sygedagpenge 1 borger = 1,6 % Sygedagpenge 11 borgere =10,5 % Kontanthjælp 20 borgere =31,7 % Kontanthjælp 27 borgere = 25,7 pct. Førtidspension/pension 24 borgere =38,1 % Førtidspension/pension 24 borgere = 22,9 % - Fra familie, venner og lign. 1 borger = 0,9 % Andet 1 borger = 1,6 % Andet 4 borgere = 3,8 % 10

11 45 Figur 5 Indkomstgrundlag borgere i behandling, pct Alkohol- og Stofrådgivningen

12 Tabel 9 Borgernes civilstand Alkohol- og Stofrådgivningen Gift/samlevende - 23 borgere = 36,5 % Gift/samlevende 40 borgere = 38,1 % Enlig 40 borgere = 63,5 % Enlig 65 = 61,9 % 70 Figur 6 Borgernes civilstand - pct Alkohol- og Stofrådgivningen Gift/samlevende Enlig 12

13 Tabel 10 - Afslutningsårsager Alkohol- og Stofrådgivning I perioden var der 48 borgere, der afsluttede et behandlingsforløb, af disse borgere fordelte afslutningsårsagerne sig således: I perioden var der 54 borgere, der afsluttede et behandlingsforløb i perioden. Af disse borgere fordelte afslutningsårsagerne sig således: - Færdigbehandlet - 18 personer = 37,5 % - Færdigbehandlet 25 personer = 46,3 % - Udeblevet 15 personer = 31,3 % - Udeblevet 8 personer = 14,9 % - Afsluttet efter eget ønske 8 personer = 16,7 % - Afsluttet efter eget ønske 12 personer = 12,2 % - Udskrevet til anden institution, læge eller hospital 6 personer = 12,5 % - Udskrevet til anden institution, læge eller hospital 6 personer = 11,1 % - Bortvist 1 person = 2 % - Død 1 person = 1,9 % - Andet 2 personer = % At en borger har en anden afslutningsårsag end færdigbehandlet skal ikke nødvendigvis ses som at borgeren ikke er holdt op med at drikke alkohol eller har skåret kraftigt ned på forbruget. Når borgeren er udskrevet til et andet tilbud, egen læge eller til hospitalet, kan det således godt være en fælles vurdering fra alkoholbehandlingsstedets og borgerens side, at borgeren bedst fortsætter forløbet i andet regi, men i øvrigt er på rette vej i forhold til alkoholforbruget. Dermed er der ikke en direkte sammenhæng mellem afslutningsårsager og effekten af behandlingsforløbet. 13

14 Figur 7 Afslutningsårsager pct Alkohol- og Stofrådgivningen Varighed på behandling Det har ikke været muligt at sammenligne varigheden af behandlingen mellem Alkohol- og Stofrådgivningen og. Dette skyldes, at de to steder har to forskellige måder at sammensætte deres behandlinger. I Alkohol- og Stofrådgivningen er den gennemsnitlige varighed for et behandlingsforløb 6,7 måneder og for et efterbehandlingsforløb er det 25,6 måneder. I var der i dataperioden 54 afsluttede forløb. 64,8 % af disse forløb blev afsluttet inden for 6 måneder, mens 13 % af disse varede mellem 18 og op til over 42 måneder. deler ikke deres behandling op i henholdsvis behandling og efterbehandling, som Alkohol- og Stofrådgivningen gør, da alle behandlinger foregår i tremåneders pakker, som afkortes hvis behandlingen afsluttes af den ene eller anden grund. Der er mange forskellige pakker, og de sammensættes med udgangspunkt i den enkelt borger, der er i behandling. De kliniske nationale retningslinjer anbefaler som udgangspunkt, at alkoholbehandlinger varer 3 måneder, og at et behandlingsforløb efterfølges af et efterbehandlingsforløb. 14

15 Alkohol- og Stofrådgivningen 48 borgere afsluttede i perioden et behandlingsforløb Tabel 11 - Effekt af alkoholbehandlingen 54 borgere afsluttede i perioden et behandlingsforløb Ophørt 12 borgere = 25 % Ophørt 20 borgere = 37 % Reduceret/stabiliseret 7 borgere =14,6 % Reduceret/stabiliseret 24 borgere =44,4 % Tilbagefald 6 borgere =12,5 % Tilbagefald 2 borgere =3,7 % Ukendt 23 borgere = 47,9 % Ukendt 8 borgere =14,8 % Effekten, som den er beskrevet ovenfor, er baseret på de betegnelser, som der anvendes i stofmisbrugsdatabasen. Både Alkohol og Stofrådgivningen samt måler på effekten af deres behandlinger. De anvender dog ikke samme kategorier, hvorfor vi her har valgt at anvende den kategorisering, som der Alkohol- og Stofrådgivningen anvender. Det betyder, at oprindeligt har opgjort effekten på anden måde, men efterfølgende har tilpasset opgørelsen til den ovenstående kategorisering. 60 Figur 8 Effekt af alkoholbehandling for ophørte borgere - pct Alkohol- og Stofrådgivningen 15

16 Tabel 12 - Borgernes indgang til behandlingen Nedenfor beskrives det ad hvilke veje borgerne har fundet vej til at komme i behandling for alkoholmisbrug. Alkohol- og Stofrådgivning - Andet 5 borgere = 8 % - Familie 2 borgere = 3,2 % - Kriminalforsorgen 3 borgere = 4,8 % - Prak. læge 1 borger = 1,6 % - Psykiatrisk hospital 2 borgere = 3,2 % - Selvhenvendelse 46 borgere = 73,0 % - Socialforvaltning 3 borgere = 4,8 % - Venner 1 borger = 1,6 % - Andet 5 borgere = 8,6 % - Familie 1 borger = 1,7 % - Kriminalforsorgen 2 borgere = 3,4 % - Prak. læge 2 borgere = 3,4 % - Psykiatrisk hospital 2 borgere = 3,4 % - Selvhenvendelse 32 borgere = 55,2 % - Socialforvaltning 13 borgere = 22,4 % - Venner 1 borger = 1,7 pct. Det skal bemærkes, at for er tallene alene baseret på de 58 borgere der i perioden er startet op i alkoholbehandling, mens tallene for Alkohol- og Stofrådgivningen er for alle de borgere, der har været indskrevet i perioden. 80 Figur 9 Borgernes indgang til behandlingen - pct Alkohol- og Stofrådgivningen

17 Gennemsnitspriser pr. borger i ambulant alkoholbehandling Det følgende afsnit giver et overblik over en udregnet gennemsnitspris pr. borger, der er i ambulant alkoholbehandling hos henholdsvis Alkohol- og Stofrådgivningen og hos udvalgte eksterne leverandører. Gennemsnitsprisen pr. borger i alkoholbehandling er udregnet på baggrund af perioden d.1/1-30/ I forhold til den udregnede gennemsnitspris er det væsentligt at nævne, at de pårørende, som de forskellige behandlingssteder også rådgiver, ikke er medtaget i udregningen af gennemsnitsprisen pr. behandling 3. Af tabellen fremgår det, at der er stor forskel på gennemsnitsprisen pr. borger blandt de forskellige leverandører af ambulant alkoholbehandling. Forklaringen på dette kan blandt andet være, at gennemsnitsprisen både rummer længere og eventuelt afsluttede behandlinger, og behandlinger som enten er blevet afbrudt før afslutning eller som måske aldrig er kommet ordentligt i gang. Tabel 13 - Gennemsnitspris pr. borger i ambulant alkoholbehandling Antal borgere i behandling Samlet udgiftsniveau Gennemsnitspris pr. borger Alkohol- og Stofrådgivningen Halsnæs Alkoholambulatorium Region Hovedstaden Dyscon Aps Hillerød Alkoholbehandling Andre leverandører* Note: *Kategorien Andre leverandører indeholder seks forskellige eksterne leverandører, og er blevet slået sammen, da det ikke giver mening at udregne en gennemsnits pris pr. borger, når kun én borger har modtaget en ydelse det pågældende sted. Gennemsnitsprisen pr. borger i forhold til Alkohol- og Stofrådgivningen er beregnet med udgangspunkt i det estimerede forbrug, der er blevet benyttet på alkoholbehandling i perioden d. 1/1-30/9 2015, som fremgår af tabel 2. I forhold til de eksterne leverandører er der taget udgangspunkt i det faktiske forbrug i den benyttede periode, dvs. de regninger som kommunen har betalt til de enkelte behandlingssteder i perioden. I forhold til antallet af borgere i behandling er der i forbindelse Alkohol- og Stofrådgivningen og taget udgangspunkt i det indmeldte antal af borgere, som behandlingsstederne har haft i dataperioden. I forhold til de øvrige eksterne leverandører er der taget udgangspunkt i de cpr-numre og eventuelt anonyme borgere, som kommunen har betalt en regning for i den benyttede periode. I forhold til Alkohol- og Stofrådgivningens gennemsnitspris pr. borger er det væsentligt, at Alkohol- og Stofrådgivningen udover de 63 borgere, som kun har modtaget alkoholbehandling også har ydet behandling til 22 borgere, som både har et alkohol- og et stofmisbrug. De 3 Rådgivningen i forhold til de pårørende er hos indeholdt i de behandlingsforløb de tilbyder, idet tilbyder op til tre samtaler til pårørende pr. tolv ugers behandlingsforløb gratis som en del af deres tilbud til borgere, der modtager alkoholbehandling hos dem. 17

18 behandlingsrelaterede udgifter for disse borgere indgår primært i stofmisbrugsudgifterne, men da disse borgere også modtager behandling og rådgivning der er alkoholrelateret, er det blevet besluttet at de i et vist omfang skal indgå i gennemsnitsprisen pr. borger. Alkohol- og Stofrådgivningen har vurderet at et redeligt estimat på den samlede beregningsbaggrund, er at de 22 borgere bør indgå som alkoholbehandlede borgere med en vægt på 15 %, hvilket svarer til ca. 3 borgere. Derfor indeholder antallet af borgere i behandling for Alkohol- og Stofrådgivningen de 63 borgere, som kun har modtaget behandling for alkohol samt 3 borgere ekstra, som svarer til ca. 15 % af de borgere som har modtaget dobbeltbehandling. Med udgangspunkt i dette viser tabel 13, at Alkohol- og Stofrådgivningen har en gennemsnitspris på kr. pr. borger, og har en gennemsnitspris pr. borger på kr. s gennemsnitspris er således kr. lavere end Alkohol- og Stofrådgivningens. Tabellen viser ligeledes, at Dyscon har den højeste gennemsnitspris, og Hillerød Alkoholbehandling har den laveste. Andre kommuners ambulante alkoholbehandlingstilbud Ballerup Kommune Ballerup Kommune har eget tilbud, der hedder Brydehuset, hvor de tilbyder behandling for både alkohol- og stofmisbrug. Brydehuset blev etableret i 1997, som en kommunal misbrugsbehandlingsinstitution målrettet Ballerup kommunes stofmisbrugere. Over årene har Brydehuset udviklet sig til et specialiseret kompetence- og behandlingscenter for både stofbrugere, alkoholikere og pårørende til misbrugere. I Ballerup Kommune visiteres borgerne til enten døgnbehandling eller ambulant behandling. Brydehuset kan også varetage døgnbehandlingen. Grunden til at man i Ballerup har valgt at have et eget tilbud er sket ud fra en samlet vurdering af alkoholbehandlingsområdet. Her er vurderingen, at de for at få de bedst mulige kompetencer indenfor både det sundhedsfaglige, terapeutiske samt det sociale, har valgt selv at have et tilbud, hvor kompetencerne kan arbejde sammen. For Ballerup Kommune er det meget vigtigt, at deres eget tilbud er så attraktivt som muligt for borgerne, hvilket kommunen har arbejdet på gennem de faglige kompetencer hos medarbejderne. I alt har Ballerup kommune anvendt kr. i 2014 på ambulant alkoholbehandling, hvor 116 borgere har været i behandling. Det giver et overordnet gennemsnitspris på kr. pr borger. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune udelukkende eksterne tilbud til alkoholbehandling og har indgået et særligt samarbejde med Lænke ambulatorierne og benytter sig i øvrigt af en række andre eksterne tilbud. 18

19 Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune er med i et projekt som frikommune, hvor kommunen har skullet visitere til alkoholbehandlingen eller have godkendt den før behandlingen har kunnet sættes i gang. - / /artikler/ /1042. Fredensborg Kommune har ikke nogle egne tilbud til alkoholbehandling og visiterer derfor udelukkende til eksterne tilbud primært i lokalområdet. Høje Taastrup Kommune Høje Taastrup Kommune har ikke sit eget alkoholbehandlingstilbud, men anvender udelukkende eksterne tilbud. Blå Kors har bl.a. et tilbud i kommunen. Albertslund Kommune Albertslund Kommune har ikke deres eget alkoholbehandlingstilbud. Albertslund Kommune har indgået aftale om ambulant alkoholbehandling med Lænke-ambulatorierne og Blå Kors. Brøndby Kommune Brøndby Kommune har ikke et eget alkoholbehandlingstilbud, men anvender primært Lænken til alkoholbehandling. Brøndby Kommune har valgt ikke at have eget alkoholbehandlingstilbud, da de mener at kvaliteten af behandlingen er bedre hos eksterne tilbud, end hvad de selv vil kunne tilbyde. Brøndby Kommune tilbyder selv et efterværnstilbud Sol-Vej til de personer der har været i alkoholbehandling og nu er alkoholafvænnede og generelt følger kommunen de borgere, der er i alkoholbehandling tæt. I 2014 anvendte Brøndby Kommune kr. til alkoholbehandling. I alt var der 383 behandlinger hvilket godt kan dække over at de samme var i behandling flere gange. Det giver en gennemsnitspris på 6230 kr. pr. behandling. I Brøndby Kommune kan de se, at der de seneste år har været en stigning i udgifterne til alkoholbehandling på ca. 6 8 %, hvilket svarer til ca kr. hvert år. Ishøj Kommune Ishøj Kommune har valgt ikke at have et eget tilbud til alkoholbehandling. De benytter primært Lænken i forbindelse med behandling og det fungerer godt, hvorfor de ikke har vurderet, at der er behov for et eget tilbud. Hedensted Kommune Hedensted Kommune har valgt, at have et eget alkoholbehandlingstilbud, som er en integreret del af de øvrige kommunale tilbud. Alkoholafhængigheden ses i en større sammenhang og behandlingen indgår i det samlede tilbud til den enkelte borger. Der bliver udarbejdet helhedsplaner for borgeren der er i behandling og medarbejderne fra alkoholbehandlingstilbuddet er fx med til møder med Jobcenteret. Dette sker fordi en del af behandlingen også er, at borgeren umiddelbart efter endt alkoholbehandling kommer i en eller anden form for beskæftigelse, hvis borgeren ikke har et job. 19