Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å

Transkript

1 Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å Mogens Bjørn Nielsen, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Claus Møller Pedersen, Aarhus Vand A/S

2 Masser af vand og mere i fremtiden

3 Klimatilpasning, Århus Midtby Aarhus - en typisk dansk købstad ved vandet

4 Spildevandsplanen en afgørende ramme Planen er en forudsætning for byens vækst - byens vand er en integreret del af byens vækst Klimatilpasning og sanering lokal håndtering af regnvand separering af fælleskloaksystemer plads til kontrollerede oversvømmelser sluse og pumper i Aarhus Å

5 Byens vand er en integreret del af byens vækst Tid og plads til vandet forebyggelse Vil du herske over naturen, må du adlyde dens love Francis Bacon, ) Fysisk planlægning med respekt for vand - Vind med vandet i stedet for at kæmpe imod vandet Mere vand i byen, i landskabet, flere engsøer, vandområder og regnvandsbassiner Diger og sluser helbredelse når forebyggelse er for sent

6 Den centrale del af Aarhus ved forhøjet vandstand

7 Slusen med pumper og terrænhævning Idé og koncept: Teknik og Miljø, Aarhus Kommune med sparring af Aarhus Vand A/S Bygherre: Aarhus Kommune Finansiering: Aarhus Vand A/S 95 % Aarhus Kommune 5 % Drift: Aarhus Vand A/S Rådgiver: Alectia

8 Anlægget har to hovedfunktioner: Tag- og overfladevand: Beskyttelse af midtbyen mod oversvømmelse ved skybrud ved aktivt at anvende åen som et meget langstrakt magasin til forsinkelse for tag- og overfladevand Havvand: Beskyttelse af midtbyen mod stormflod op til kote 2,5

9 Aarhus Midtby uden beskyttelse ved mundingen af Aarhus Å. Aarhus Midtby med beskyttelse ved hævning af terræn ved havnen og etablering af højvandsluse og pumper

10 Projektet i Pixi-udgaven En prop i åen i form af en sluse En hævning af terrænet omkring proppen, så vandet ikke kan løbe udenom Pumper løfter åvandet ud i havnen, når proppen er i, så vi ikke oversvømmes af indvandet

11

12 Hensyn til natur, miljø, sejlads, fiskenes frie vandring og arkitektur: Slusen skal lukkes, når havvandsstanden overskrider en valgt kote (lukkekote) med henblik på at minimere oversvømmelser Slusen skal være lukket så få gange og kort tid som muligt af hensyn til faunapassage mellem havn og å

13 Miljøhensyn Lukkekote (vandstand i havnen) for slusen Hvor ofte lukkes slusen Hvor længe er den lukket Hvilket tidspunkt på året Fiskepassage Fokus på opgang i efterår og nedgang i forår Indpasning i stram geometri Kanopassage Kanoer og småbåde Tilstrækkelig vanddybde og lave vandhastigheder

14 Den frilagte å gennem byen

15 Diget

16 Arkitektonisk indpasning i by- og havnemiljøet Det nødvendige ca. 350m lange dige mellem bymidten og havet indbygges som del af vejanlæg og pladser der hæves til den nødvendige højde på kote 2,5 Ingen anlægsdele over terræn Pumpestation under terræn Nedgangsdæksler udføres forsænket under terræn og med samme overflade som veje og pladser Sluseporte beklædes med maritimt træ

17 Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus. DANSK VAND KONFERENCE 2013 Mogens Bjørn Nielsen, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Claus Møller Pedersen, Aarhus Vand

18 Disponering: Hvorfor er slusen interessant for Aarhus Vand? Vandselskabet som operatør i byens vand og i vandkredsløbet Giber Å som eksempel på Aarhus Vand som operatør i vandkredsløbet

19 Slusen

20 Aarhus Å Brabrand Sø Sluse Årslev Engsø

21 Anlæg og driftsøkonomi (medfinansieringsbekendtgørelsen) Den sædvanlige afhjælpningsforanstaltning 2013 prisniveau Lukkede bassiner 487,5 mio. kr. Åbne bassiner 97,5 mio. kr. Total, anlæg 585 mio. kr. Drift og vedligehold 0,5 mio. kr. / år Der tages udgangspunkt i alle ejendomme/arealer som oversvømmes opkøbes. Projekt sluse og pumpeanlæg Anlæg Drift og vedligehold 2013 prisniveau 46,4 mio. kr. ca. 0,8 mio. kr. / år

22 Det økonomiske setup År 1 Kommunen optager lån og anlæg etableres Hvis driften varetages af Vandselskabet- så optages denne udgift hos Vandselskabet som sideordnet aktivitet År 2 og årligt Kommunen opgør Afdrag på lån og renter Årlig driftudgift Faktura til Vandselskabet Evt. faktura fra Vandselskabet vedr. drift m.m. Optages hos Vandselskabet som tillæg for omkostninger til medfinansiering af klimatilpasningsprojekter

23 Slusen Vi efterlyser muligheden for at ejerskab og drift af slusen kan indgå som en kerneopgave i Aarhus Vand. Der er op til 500 mio. kr. på spil!

24 En fælles udfordring ved klimatilpasning!

25 Der er brug for en sammenhængende indsats!

26 Hidtidige roller, ansvar og serviceniveau Serviceniveau i spildevandsplan Beredskab Kommunen: Mål og rammer Spildevandsplan Beredskab (politi, kommune): Krisehåndtering Vandselskabet: Planlægning Udførelse Drift Ejerskab (spildevandstekniske løsninger) Private aktører: Beskyttelse af egen bolig Oprydning Normal regn Dimensionsgivende regn Skybrud

27 Nuværende roller, ansvar og serviceniveau (med ny klimalovgivning) Serviceniveau i spildevandsplan Kommunen: Mål og rammer Spildevandsplan Vandselskabet: Planlægning Udførelse Drift Ejerskab (spildevandstekniske løsninger) Nyt serviceniveau i klimaplan Kommunen: Mål og rammer Klimatilpasnings-, spildevands- og klimalokalplan) Kommunen: Planlægning Udførelse Drift Ejerskab (overfladeløsninger) Vandselskabet: Planlægning Udførelse Drift Ejerskab ( spildevandstekniske løsninger ) Beredskab Beredskab (politi, kommune m.m.): Krisehåndtering Private aktører: Beskyttelse af egen bolig Oprydning Normal regn Dimensionsgivende regn Skybrud

28 Forslag til fremtidige roller, ansvar og serviceniveau Serviceniveau i spildevandsplan Nyt serviceniveau i klimaplan Beredskab Kommunen: Mål og rammer Klimatilpasnings-, spildevands- og klimalokalplan Godkender projekter med funktionelt ejerskab Vandselskabet: Planlægning Udførelse Drift Ejerskab/funktionelt ejerskab (overfladeløsninger og spildevandstekniske løsninger) Beredskab (politi, kommune m.m.): Krisehåndtering Private aktører: Beskyttelse af egen bolig Oprydning Normal regn Dimensionsgivende regn Skybrud

29 Funktionelt ejerskab eller regulativ. Ejerskab af en given funktion af et anlæg Det funktionelle ejerskab optages af vandselskabet som et aktiv, der kan afskrives på!

30 Funktionelt ejerskab nogle eksempler Klimaveje til hurtig bortledning af regnvand, f.eks. forhøjelse af kantsten Klimabælter langs vandløb Grønne områder, parker Klimazoner i det åbne land

31 Et svar på udfordringerne: Vi efterlyser: En klarere rollefordeling mellem kommuner og vandselskaber En klarere finansieringsmodel og der sikrer valg af samfundsmæssigt økonomisk optimale løsninger En sammenhængende og koordineret klimaindsats En mere entydig indgang for borgere der har vandproblemer Eller sagt med andre ord: Kommunen sætter mål og rammer for byens vand Vandselskabet håndterer byens vand i overensstemmelse med de opstillede mål og rammer vandoperatøren!

32 Giber Å - nu

33 Giber Å fremtid