Mad- og måltidspolitik i VE5

Transkript

1

2 Mad- og måltidspolitik i VE5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formidlingen af mad- og måltidspolitikken Evaluering af mad- og måltidspolitikken Overordnede mål Måltidspolitikken Rammerne I praksis Fødselsdage og fest/traditioner Madpolitikken De 10 kostråd (børn følger generelt de officielle kostråd) Dagens måltider Særlige hensyn Medbragt mad Kræsenhed Råvarer Måltidets sammensætning/udbud Specialkost og diæter Forælderpartnerskab Bilag Bilag 1 - Rosiner Bilag 2 - Ris Bilag 3 - Sukker Bilag 4 - Mælk

3 1. Indledning Politiken skal skabe rammerne for en sund hverdag for børnene ved at formulere mål og holdninger til maden og måltidet i institutionerne. Politikken skal sikre, at der løbende arbejdes på at udvikle børnenes kompetencer til at træffe sunde valg. Madoplevelsen har stor betydning for barnets lyst til at spise, hvorfor vi bestræber os på et tæt samarbejde mellem køkkenet og pædagogerne, så der skabes en helhedsorienteret tilgang til, at servere en sund og nærende kost, der indtages i gode og hyggelige rammer, der kan opfordre til spiselyst og spiseglæde. Mad- og måltidspolitikken skal både bruges som retningslinje for de ansatte i VE5 s institutioner og som oplysning til vores forældregrupper Formidlingen af mad- og måltidspolitikken 1. Den lægges på hjemmesiden 2. Hænges i institutionernes køkkener og personalestuer 3. Den udleveres til alle nye forældre, i forkortet form, i velkomstfolderen 4. Den formidles til forældre- og personalemøder 5. Nyt personale får udleveret personalehåndbogen hvor den er vedlagt 1.2. Evaluering af mad- og måltidspolitikken 1. På forældrerådsmøde samt bestyrelsesmøde én gang årligt. 2. Hvis det besluttes, at der er punkter i politikken, der ikke er tidssvarende, skal den opdateres. Et kostudvalg (bestående af ledere, personale, forældre og køkkenansvarlige) nedsættes og de formulerer ændringerne, der godkendes af bestyrelsen Overordnede mål At lære børnene gode madvaner, og løbende arbejde på at udvikle børnenes forståelse for mad og måltider At skabe ro og trygge rammer, så måltidet bliver en positiv oplevelse At den mad, der serveres i institutionerne er børnevenlig, alsidig og sund. Maden skal give børnene en sansemæssig oplevelse. 3

4 2. Måltidspolitikken Gælder for både vuggestue og børnehave, med mindre andet er nævnt Rammerne I VE5 danner måltidet rammerne for: Det at spise og blive mæt Den sociale funktion Det dannende aspekt At styrke børnenes madmod og madglæde Den sociale funktion: Positiv og anerkendende Udvikling af sociale kompetencer fx 'at vente på tur' og 'at dele' Tager i lære af hinanden (normer og regler) Medbestemmelse Det dannende og pædagogiske aspekt: Børnene inddrages aldersvarende i planlægningen af maden. Der arbejdes hen imod mere reel inddragelse a la Ørholm-modellen 1 Børnene hjælper med at dække vognene når det er muligt Alle sidder ved bordet og er klar før der bliver spist Pædagogerne sidder sammen med børnene Pædagogerne udviser glæde ved den mad der spises Som en naturlig del af måltidet bliver der talt om maden Spiser alderssvarende (bestik/fingre) i fht. deres udvikling Børnene skænker selv fra kander, hvis de mestrer det, ellers hjælpes de til at lære det At røre ved maden er en naturlig del af småbørnenes sansemotorik. Hos større børn forventes det, at der spises med bestik, når der spises mad der kræver det Pædagogerne skal opfordre barnet til at smage på maden Der lyttes til fravalg og det pålægges ikke at spise/drikke op Børnene må rejse sig når de får lov Børnene sætter deres service på vognen, når de er færdige og rejser sig Børnene lærer færdigheder. Både mål, mængde, konsistens og farver, samt motorisk at kunne beherske redskaber Børnene får sanseoplevelser og læring der udvikler 2.2. I praksis Der tilbydes morgenmad indtil klokken 8.00 til de børn, der ikke har fået morgenmad hjemmefra. Her serveres havregryn, havregrød, eller friskbagte morgenboller m. pålæg; 1 link ørholmmodellen: 4

5 smør eller ost. Ved dette måltid tilbydes børnene også mælk. Dagens måltider: Tidspunktet for serveringen af dagens måltider vil være forskellig, alt efter om institutionen er en vuggestue eller børnehave. Derfor er der ved nogle måltider indsat intervaller for serveringstidspunktet. Måltid: Tidspunkt for servering: Morgenmad Indtil kl Formiddagsmad Mellem kl Frokost Mellem kl Eftermiddagsmad Kl Ved tilfælde af sult uden for måltidet Hvis dit barn sover og derfor ikke deltager i et af de måltider der tilbydes, gemmer vi en portion som tilbydes når barnet vågner. Hvis dit barn af forskellige årsager ikke har spist tilstrækkeligt, eller er sulten udenfor de faste måltider, tilbydes et mindre mellemmåltid Fødselsdage og fest/traditioner Fejres fødselsdagen om formiddagen, må forældrene gerne medbringe noget let, der ikke stjæler appetitten fra frokostmaden Der må gerne medbringes grovere boller. Alle frosne bær (i fx smoothies oa.) SKAL være kogt i minimum 1 minut (jf. afsnit om 'Frosne bær' under 'Råvarer') Tørret frugt tilråder vi at tilsætte hakkede i fx boller. Fignestænger og lignende må serveres i begrænset omfang til fødselsdage. Traditionelle sukkerholdige kager er ikke tilladt. Vi hjælper gerne med at finde på alternativer Enheden beslutter, sammen med forældrerådet, hvordan sommerfesten skal se ud ifht. alt spiseligt. Vi opfordrer til sunde alternativer i fht. fx kage Du kan finde inspiration på vores intranet: 5

6 3. Madpolitikken Udgangspunkt for maden Overordnet gælder for maden, der serveres i VE5, at den tager udgangspunkt i de 10 kostråd, at maden tilpasses målgruppen og at maden skal være velsmagende og veltilberedt De 10 kostråd (børn følger generelt de officielle kostråd) Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand 3.2. Dagens måltider Formiddagsmåltider kan bestå af nybagte boller, ristet rugbrød med frugt og/eller grønt. Frokost: Hver uge gennemgås fem forskellige temadage i forhold til måltiderne der serveres: Grøddag, køddag, vegetardag, fiskedag, pålægsdag. Basis i maden er kulhydratrige fødevarer som pasta, kartofler, ris o.lig. Frugt og/eller grønt indgår i alle måltider. Pålægsdage: her serveres min. et slags fiskepålæg, samt et slags vegetarpålæg. Eftermiddagsmåltidet varierer og kan eksempelvis bestå af: boller, rugbrød, pirogger, syrnede mælkeprodukter, knækbrød, wraps, sunde klatkager mv. Her serveres ligeledes frugt og/eller grønt. Endvidere tilbydes et andet tilbehør, der vil varirere afhængigt af dagens andre måltider. Dette tilbehør kan være pålæg (vegetar, kød eller fisk), smør, fyld (i wraps, priogger mm.), hjemmelavet müsli mv. På dage hvor der serveres supper, grød og lign. serveres der f.x. rugbrød frem for tykmælk, boller og lign. for at sikre at børnene føler tilstrækkelig mæthed. 6

7 3.3. Særlige hensyn Børn mellem 6-12 måneder: Maden findeles til mindre stykker Salt i maden begrænses Servering af honning undgås Vuggestuebørn: Grønt drys serveres kun i vuggestuerne i forbindelse med kolde retter, hvor krydderurterne er grundigt rengjort. Nitratholdige grøntsager anvendes i mindre mængder (selleri, rødbede, spinat) Tilberedning af frugt og grønt: En del vitaminer og mineraler er følsomme overfor varme, lys og iltning. Derfor serverer vi gerne rå og kun let forarbejdede grøntsager til børnehavebørnene. I vuggestuerne skal alle hårde vegetabilier varmebehandles, for at modvirke fejlsynkning. Hertil har varmebehandlingen også en betydning for barnets evne til at nedbryde og optage vegetabilierne og dets næring i fordøjelsessystemet Medbragt mad Det er ikke tilladt at børnene medbringer mad på egen hånd. Se i øvrigt de særlige retningslinjer mht. fødselsdage under afsnittet om 'Fødselsdage og fest/traditioner' Kræsenhed Kræsenhed 2 kan fremkomme i flere sværhedsgrader når man er barn, så i VE5 lægger vi vægt på: At børnene kan se hvad de spiser, når det er muligt børn kan bedst lide at de selv kan vælge og se hvad de spiser At appetitten kan svinge, så børnene behøver ikke spise op At børn skal smage nye smage 8-15 gange før de har vænnet sig til en ny smag At børnene opfordres til at smage, men der lyttes til fravalg, også når børnene fravælger noget som de i sidste måned godt kunne lide (selektivitet) At der tilbydes alternativer Ikke at gøre et stort nummer ud af kræsenhed. Kræsenhed kræver tålmodighed, problemet løser som regel sig selv /Dokumenter/Nyheder%20fra%20eksterne/kr%C3%A6senhed%20september% ashx 7

8 3.6. Råvarer Økologi Målet for Københavns Kommunes institutioner er at nå 90% økologi i Ved sidste optælling i april 2011 blev der foretaget en måling i Københavns integrerede institutioner, der viste at de lå på 87% økologi. Vi køber hovedsageligt økologisk i Ve5's institutioner. Mht. frugt og grønt mener vi, at nok skal det være økologisk, men det giver bedst mening, hvis der også købes dansk. Derfor købes der dansk økologi hvor det er muligt. Hvis det ikke er muligt at skaffe en økologisk fødevarer, anvendes samme princip vi foretrækker danske fødevarer, også når de er konventionelle. Fuldkornsmel, korn og kerner Andelen af fuldkornsmel, korn og kerner til børn under tre år vil være mindre, sammenlignet med andelen der serveres til børnehavebørn. Dette for at sikre, at vuggestuebørnene indtager nok energi til måltiderne og for at undgå løs mave, da små børn ikke kan optage hele korn og kerner. Derfor vil fuldkorn supplere de finere råvarer, så børnene ser, smager og møder fuldkornsprodukter i en overordnet passende mængde, tilpasset deres energimæssige behov. I børnehaven serveres der intet rent hvidt brød. Der lægges vægt på at servere brød og pasta af grove meltyper. Ligesom risene er brune, eller af anden grov type. Rosiner Rosiner kan af og til indgå i bagværk, men serveres ellers ikke i vuggestuerne. Ud over at vi vil undgå svampegiften i rosiner, vil vi også undgå at rosinerne sidder i børnenes tænder en hel formiddag, og kan være med til at danne huller. Derfor serverer vi ingen rosiner på morgenmaden hverken til vuggestue- eller børnehavebørn. Jf. bilag 1. Ris Fødevarestyrelsen har i foråret (2013) udarbejdet nye retningslinjer for ris. Det følger vi naturligvis. I VE5 indgår ris i en sund kost. Der serveres højst ris et par gange ugentligt. Riskiks og risdrik serverer vi ikke, da det anbefales helt at undgå til børn. Jf. bilag 2. Sukker I VE5 har vi en holdning til sukker, som bygger på, at sukker er noget som forældrene kan vælge at 'forkæle' deres børn med hjemme. Da der ikke er meget plads til sukker i vuggestue og børnehavebørns kost, har vi besluttet at skære det ned til et absolut minimum. Jf. bilag 3. Vores sukkerpolitik hedder derfor minimalt sukker, hvilket vil sige, at vi ikke serverer slik, saftevand og andre sukkerholdige fødevarer. Formuleringen minimal bygger på, at sukker også har nogle særlige egenskaber i forbindelse med madlavning. Her gælder ex. smagsfremhæver og konservering, hvorfor vi giver råderum til anvendelse af sukker der understøtter disse egenskaber. Vi anvender ikke kunstige sødemidler. Endvidere vil vi kontinuerligt søge sundere og bedre alternativer, til de produkter vi anvender. 8

9 Andre situationer med sukker: Køkkenpersonalet kan, med deres overblik over børnenes kost, vælge hvornår der er plads til at bruge tørret frugt, fx hakket på grød eller bagt i et groft brød til eftermiddagsmåltidet. Når vi serverer traditionelle retter, som risengrød, vil retten nogle gange serveres med kanelsukker. Kanelsukker vil altid være en blanding med overvægt af kanel. Dog vil vi hovedsageligt erstatte den sukkerholdige topping, med henkogt frugt, kokos, tørret og frisk frugt, nødder, frø og andet. Fedtstoffer Det tilstræbes at de fedtstoffer der bruges, indeholder mest muligt vegetabilsk fedt og mindst muligt animalsk fedt. Det prioriteres at bruge olivenolie og rapsolie når fedtstoffet opvarmes for at undgå transfedtsyrer. Frosne bær For at undgå vira som leverbetændelse, har fødevarestyrelsen pr besluttet at anbefale at ALLE frosne bær skal koges (mindst 1 minut) før brug. Denne anbefaling efterlever køkkenpersonalet i VE5. Det børnene drikker I VE5 tilbyder vi et glas mælk om dagen, til hvert barn. Dog tilbydes de børn der deltager i morgenmåltidet også mælk. Børn under 1 år får sødmælk 1-3-årige får letmælk 3-6-årige får skummetmælk. Årsagen til valget af mælketype, hænger sammen med børnenes aldersrelaterede energibehov. Endvidere serveres mælken ikke til frokostmåltidet, men til formiddags eller eftermiddagsmåltidet. Mælk mætter mere end vand og kan derfor medvirke til at børn spiser mindre mad. Samtidig kan calcium fra mælken, nedsætte kroppens optagelse af jern, fra kostens andre råvare. Jf. bilag 4 Resten af dagen tilbydes der vand. Der serveres ikke saftevand, juice og lignende Måltidets sammensætning/udbud Der skal i tilberedningen og serveringen af maden tages hensyn til, at alle børn ikke kan lide alt mad. Barnet skal have mulighed for at vælge, så fx ris og kød serveres hver for sig. Tilberedes maden som én ret, serveres der brød til. Det sikrer, at alle børn kan blive mætte. Der lægges vægt på, at børnene får en sanseoplevelse ved måltiderne. Derfor stræber vi efter at maden både smager og dufter godt, ser indbydende ud og er tilberedt således, at børnene får mange forskellige oplevelser og erfaringer med diverse råvare og retter. Variation Variation i maden omfatter mange aspekter. Børnene skal præsenteres for en varieret kost, der ligeledes afspejler årstid og sæson. Ud over variation af de anvendte råvare, varieres 9

10 tilberedningsmetoderne af maden således, at madens farver, konsistens og smag ligeledes er varierende Specialkost og diæter Vi tager hensyn, hvis ønsket om specialkost og/eller diæter er lægeligt anbefalet, her kræves lægeerklæring 3. Medbring ved behov lægens skriftlige vejledninger og anvisninger om de særlige hensyn. Specialkost er kost, hvor enkelte fødevaremidler undlades af kosten. Kulturelle og religiøse hensyn imødekommes. 4. Forælderpartnerskab Forældrene er med i udarbejdelsen og evalueringen af politikken Forældrene er en vigtig partner i forbindelse med fødselsdage og traditioner Politikken er udarbejdet med henblik på at respektere forældrenes forskellige holdninger til kost, herunder bl.a. sukker. 3 smaalogsvaromboernepasning/~/media/a358078adab543d18a2c261b43a1a2ac. ashx 10

11 Bilag Bilag 1 - Rosiner Fakta: Børn må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. De kan nemlig indeholde et højt niveau af svampegiften ochratoksin A, som stammer fra skimmelsvampe og er kræftfremkaldende. Hvis et barn på 10 kg spiser 20 g rosiner om dagen med et typisk indhold af ochratoksin A på 2,5 mikrogram pr. kg, vil knap 1/3 af det tolerable daglige indtag af stoffet blive fyldt op udelukkende fra rosinerne og ikke give plads til et indtag af stoffet fra kornprodukter. Der er ingen forskel på konventionelt og økologisk dyrkede rosiner. Der er ikke de samme problemer med anden tørret frugt. Anbefalingerne: Børn bør kun spise rosiner i små mængder og ikke hver dag. Små børn under 3 år bør ikke spise mere end 50 g om ugen. I en lille æske rosiner er der typisk 14 g. dvs. 4 pakker er for meget. Større børn kan spise flere. Det er det totale indtag gennem en længere periode som har betydning. Derfor gør det ikke noget at børnene spiser mange rosiner flere dage i træk. 11

12 Bilag 2 - Ris Fakta: Ris og risprodukter har et naturligt indhold af arsen, og mængden afhænger af jordforholdene og kan svinge meget fra egn til egn. Man kan derfor ikke udpege ris fra bestemte lande som mere eller mindre arsenholdige. Arsen er et grundstof, som findes, både som uorganiske forbindelser og forskellige organiske forbindelser. Den uorganiske form er klassificeret som kræftfremkaldende, mens den organiske form vurderes uproblematisk. Udsættes man for uorganisk arsen gennem mange år, vil det give en forøgelse af risikoen for kræft. Der er i epidemiologiske undersøgelser fundet sammenhæng mellem udsættelse for uorganisk arsen og udvikling af kræft i lunger, blære og hud. Det skal bemærkes, at der ikke er fundet association til børnecancer. Som udgangspunkt er arsen ikke farligere for børn end for voksne, men på grund af børns høje indtag af fødevarer i forhold til deres kropsvægt kan deres indtag blive højere end voksnes. Anbefalingerne: Ris sagtens kan indgå i en sund kost, men variation er vigtigt, således at babyen/barnet ikke får risgrød/ris hver dag. Riskiks og risdrik bør alle børn derimod undgå. 12

13 Bilag 3 - Sukker Fakta: Sukker som rent stof, udvundet af sukkerroer eller -rør, er det vi kalder tilsat eller raffineret sukker. Industrien tilsætter det til en lang række produkter, men vi tilsætter det også selv til vores mad. Det indeholder ingen næringsstoffer, vitaminer eller mineraler, som fx frugt gør, derfor kaldes det raffinerede sukker også for 'tomme kalorier'. Sukkerholdige fødevarer indeholder som regel mange kalorier totalt, og tager derfor let pladsen fra de sunde fødevarer. Et højt sukkerindtag kan give sig udslag i at barnet ikke får dækket sine vitamin- og mineralbehov eller tager unødigt på i vægt. 6 ud af 10 børn spiser for meget sukker. Og det er opsigtsvækkende at næseten halvdelen af sukkeret kommer fra slik, is og kager, samtidig med at mere end en tredjedel kommer fra sodavand og saftevand. Sukker høre til gruppen af hurtige kulhydrater, derfor medfører de en hurtig stigning i blodsukkeret, som ofte efterfølges af et brat fald. Det får os til at føle os trætte og det giver også lyst til mere sukker. 'Lommekiks' som mælkesnitte, chokoladekiks, knoppers, særlige frugtyoghurter og frugtkvark til børn, inderholder meget sukker i forhold til andre ingredienser og kan betragtes som slik eller kage. Tørret frugt, herunder tørret frugtpålæg, er et alternativ til slik og søde sager, men bør ligesom andre søde sager begrænses, fordi det har et højt energiindhold. Anbefalingerne: Det anbefales at ikke mere end 10 % af madens samlede energi kommer fra tilsat sukker. I så fald vil maden stadig kunne kaldes sund. For et børnehavebarn svarer det til 30 g. sukker om dagen. På en spiseske kan der være 15 g. sukker når der er top på, og i en ½ liter sodavand er der 50 g. For småbørn op til 3 år, skal der næsten ikke noget sukker til før det optager pladsen for den nærende mad, og derfor er det helt unødvendigt at give dem sukker. 13

14 Bilag 4 - Mælk Fakta: Mælk er en god kilde til calcium og proteiner. Calcium har betydning for opbygningen af skelet og tænder. Børns calciumbehov dækkes typisk gennem indtaget af mælkeprodukter. Mælkeproteiner og calcium kan have en negativ effekt på optagelsen af mineralet jern, hvorfor mælk bør drikkes adskilt fra de varme måltider, da det ofte er her, der serveres jernholdige fødevare. Desuden mætter mælk også mere end vand og kan derfor nedsætte barnets indtag af fødevare i forbindelse med hovedmåltiderne. Anbefalinger: Mellem 9- og 12-måneders-alderen anbefales sødmælk. Efter 1-års-alderen anvendes letmælk. Her lyder anbefalingen mere konkret på omtrent 0,5 liter om dagen. Når barnet er mellem 2-3 år overgår det langsomt til mere magre mælketyper, som kærnemælk og skummetmælk. 14