Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode"

Transkript

1 Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger af ændringer i det offentlige forbrug har en række mangler. Det har betydet, at de beregnede virkninger på de såkaldte udvidede forbrugsmuligheder (dvs. rådighedsbeløbet tillagt værdien af offentligt forbrug) for forskellige familietyper af ændringer i det offentlige forbrug generelt har været undervurderet - især for børnefamilier. Finansministeriet har i forbindelse med korrektion af opgørelsen ligeledes opdateret datagrundlaget samt justeret den anvendte metode. Metodejusteringen tager (i større omfang end tidligere) højde for, at ældre og børnefamilier typisk har et større træk på offentlige serviceydelser end personer i den erhvervsaktive alder uden børn. Den reviderede metode indebærer samlet set, at børnefamilier og ældre tildeles en større andel af ændringer i det offentlige forbrug, end det tidligere er opgjort i svar til Finansudvalget. Konsekvensen af metodeændringen er vist for fire relativt nylige besvarelse af spørgsmål fra Finansudvalget, der alle omhandler virkningen for en LO-familie med to børn af forskellige ændringer i det offentlige forbrug kombineret med ændringer i indkomstskatter mv. (dvs. såkaldte familietypeberegninger), jf. tabel 1. Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Hidtidig metode Revideret metode Forskel Udvalgsspørgsmål: FIU 135 af 23. januar 2014: FIU 197 af 26. februar 2014: FIU 203 af 28. februar 2014: FIU 232 af 31. marts 2014: Som det fremgår, er der tale om forholdsvis betydelige ændringer. Forudsætningerne og fremgangsmåden, der ligger til grund for den reviderede metode er beskrevet mere indgående nedenfor, jf. bilag 1.

2 Side 2 af 6 Den nye metode erstatter fremadrettet den hidtidig anvendte metode til familietypeberegninger af ændringer i offentligt forbrug (som fx er beskrevet i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 202 af 28. februar 2014). Det bemærkes, at den reviderede metode er benyttet første gang ved besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 251 af 14. april 2014 vedrørende virkningen af Det Konservative Folkepartis udspil til en vækstplan, der er oversendt til Folketinget den 25. juni Besvarelser dateret efter den 25. juni 2014 er ligeledes baseret på den reviderede metode.

3 Side 3 af 6 Bilag 1 Beskrivelse af revideret metode Metoden til opgørelse af virkningerne for de udvidede forbrugsmuligheder for forskellige familietyper som følge af marginale ændringer i det offentlige forbrug er blevet revideret. Virkningen af en ændring i det offentlige forbrug med 1 mia. kr. for forskellige familietyper med den ny metode inklusive nyt datagrundlag for 2012 fremgår af kolonne A i tabel 2, mens kolonne B viser den hidtil anvendte metode baseret på data for 2007 inklusive mangler i opgørelsen af det offentlige forbrug. Tabel 2 Virkning på forskellige familietypers udvidede forbrugsmuligheder af en forøgelse af det offentlige forbrug med 1 mia. kr., betydning af metoderevision i 2012-niveau Kroner (A) Ny opgørelse og nyt datagrundlag (B) Gammel opgørelse og gammelt datagrundlag (C) Forskel (D) Opdatering af datagrundlag Dekomponering af forskel (C=D+E+F+G) (E) Opdatering af familiers træk (F) Ny percentil fordeling (G) Ny fordeling af offentligt forbrug Familietyper med børn LO-familie med to børn 1) Privatansatte funktionærer med to børn Direktørfamilie med to børn Par på kontanthjælp med to børn Familietyper uden børn LO-par Enlig LO-arbejder Enlig dagpengemodtager Pensionister og studerende Enlig pensionist med ATP Pensionistpar med en ATP Enlig studerende Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i familietypernes disponible indkomst i )Bemærk, at forskellen pr. 1 mia. kr. i ovenstående regneeksempel for LO-familien afviger en smule fra forskellen pr. 1 mia. kr. i tabel 1 for spørgsmålene 135, 197 og 232 vedrørende ændringer i det samlede offentlige forbrug. Det skyldes, at niveauet for den disponible indkomst i tabel 2 både med den hidtidige metode og den reviderede metode er baseret på 2012-niveau, mens den disponible indkomst i hidtidige besvarelser i tabel 1 er baseret på den disponible indkomst i 2014-niveau, idet indkomstfordelingen er opgjort på baggrund af data for 2011, der er fremskrevet til 2014-niveau. Forskellen på om den disponible indkomst opgøres direkte med udgangspunkt i det tilgængelige niveau-år eller om den disponible indkomst omregnes til niveau udgør i tilfældet med LO-familien med to børn ca. 15 kr. pr. 1 mia. kr., der således skal tillægges i kolonne B for at få opgørelsen af hidtidige beregnet ændring i det offentlige forbrug. Kilde: Egne beregninger 3,3 pct. stikprøve af befolkningen år 2012 samt Familietypemodellen.

4 Side 4 af 6 Opdatering af datagrundlag (kolonne D i tabel 2) I forbindelse med justeringen af metoden er datagrundlaget opdateret fra 2007 til Betydning af opdateringen for forskellen mellem den opgjorte virkning med hhv. ny opgørelse og revideret opgørelse fremgår af kolonne D i tabel 2. Opdatering af familiers træk (kolonne E i tabel 2) I den hidtil anvendte opgørelse af fordelingen af trækket på offentlig service er det ikke alle familiemedlemmers forbrug, der er indregnet for samtlige offentlige serviceområder. Dermed undervurder den hidtidige opgørelse den samlede virkning af ændringer i det offentlige forbrug. Den opdaterede opgørelse indebærer, at virkningen af ændringer i det offentlige forbrug øges relativt mest for husstande med mere end én person og dermed særligt for børnefamilier, jf. kolonne E i tabel 2. Ny percentilfordeling (kolonne F i tabel 2) Til familietypeberegninger indregnes virkningen for de udvidede forbrugsmuligheder af marginale ændringer i det offentlige forbrug med udgangspunkt i fordelingen af det offentlige forbrug på indkomstpercentiler for hele befolkningen. Med den hidtidige anvendte metode blev enkelte familietyper tildelt en andel af (den betragtede ændring af) det offentlige forbrug svarende til familiens skønnede placering i indkomstfordelingen (opgjort i 2014-niveau), givet den ækvivalerede disponible indkomst for familiens medlemmer. Dermed tog den hidtil anvendte metode ikke højde for, at der er karakteristiske forskelle i familiernes offentlige forbrug, som ikke opfanges alene af familiens placering i indkomstfordelingen, fx mellem familier hhv. med og uden børn. Og metoden var generelt mindre hensigtsmæssig ved mere specifikke ændringer i det offentlige forbrug fx øgede udgifter til ældreområdet. Fremadrettet anvendes derfor fire separate percentilfordelinger ved indregning af offentligt forbrug i familietypeberegninger: Percentilfordeling for årige uden børn Percentilfordeling for årige med børn Percentilfordeling for 65+-årige Percentilfordeling for gruppen af studerende uden børn Endvidere baseres familietypens disponible indkomst på samme niveau-år som opgørelsen af det offentlige forbrug dvs. aktuelt Metodeændringen (eksklusive betydningen af omregningen af niveauåret) indebærer, at børnefamilier, herunder LO-, funktionær- og direktørfamilien tildeles en større andel af ændringen i det offentlige forbrug end med den tidligere metode, mens husstande uden børn tildeles en mindre andel, jf. kolonne F i tabel 2.

5 Side 5 af 6 Ny fordeling af offentligt forbrug (kolonne G i tabel 2) De samlede offentlige forbrugsudgifter er i nationalregnskabet opgjort til ca. 520 mia. kr. i Heraf er ca. 370 mia. kr. individuelt offentligt forbrug, mens de resterende ca. 150 mia. kr. er kollektivt offentligt forbrug, jf. tabel 3. Tabel 3 Samlet offentligt forbrug, 2012 Type af forbrug Mia. kr. Pct. af samlet off. forbrug Individualiserbart off. forbrug 265,9 51 Øvrig individuelt off. forbrug 103,9 20 Individuelt off. forbrug i alt 369,8 71 Kollektivt off. forbrug 149,6 29 Samlet off. forbrug 519,5 100 Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets opgørelse på baggrund af Lovmodellens datagrundlag og Danmarks statistik. Af det samlede individuelle offentlige forbrug på 370 mia. kr. kan ca. 266 mia. kr. henføres til de personer, der faktisk har benyttet de pågældende offentlige ydelser (baseret på oplysninger i lovmodellens datagrundlag). Dette betegnes det individualiserbare offentlige forbrug, som udgør lidt over halvdelen af det samlede offentlige forbrug jf. tabel 3. Den resterende del af det individuelle offentlige forbrug udgør ca. 150 mia. kr., svarende til ca. 21 pct. af det samlede offentlige forbrug, jf. tabel 3. Det omfatter den del af det individuelle offentlige forbrug, der ikke kan henføres til enkeltpersoner ud fra oplysningerne i lovmodelsystemet, herunder fx udgifter til kulturtilbud, hvor der ikke sker central registrering af den enkeltes forbrug/anvendelse. I tidligere besvarelser til Folketinget er det beregningsteknisk lagt til grund, at hele den marginale ændring i det offentlige forbrug følger fordelingen af det individualiserbare offentlige forbrug inden for områderne daginstitutioner, uddannelse, voksen- og efteruddannelse, hospitalsbenyttelse, sygesikringsydelser, plejehjem og hjemmepleje. Fremadrettet indregnes marginale ændringer i det offentlige forbrug med udgangspunkt i den senest kendte fordeling af det offentlige forbrug på hhv. individualiserbart forbrug og andet offentligt forbrug, jf. tabel 3. Det svarer til en antagelse om, at marginale ændringer i det offentlige forbrug er sammensat på samme måde som det nuværende forbrug, dvs. at alle komponenter i det offentlige forbrug ændres med samme procent. Dermed indregnes ca. 51 pct. af en marginal ændring i det offentlige forbrug på baggrund af fordelingen af det individualiserbare offentlige forbrug (mod tidligere

6 Side 6 af pct.), mens de resterende 49 pct. i stedet fordeles ligeligt (lump-sum) på alle personer i befolkningen, idet forbruget ikke kan henføres til enkeltpersoner. Betydningen af denne metodeændring fremgår af kolonne G i tabel 2.

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Nulvækst rammer skævt

Nulvækst rammer skævt Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Folketingets Finansudvalget lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204 Offentligt Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. marts 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 204 (Alm. del) af 12. februar

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 19. december 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 115 (Alm. del) af 18. november

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013 Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN 15. januar 2007 af Lars Andersen direkte tlf. 3355 7717 Resumé: REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN Den skattepolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti har ført siden 2001, har øget uligheden

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Nulvækstens betydning for socialpædagoger

Nulvækstens betydning for socialpædagoger NOTAT Kontakt: oaf@sl.dk ukk@sl.dk 22. april 2015 Nulvækstens betydning for socialpædagoger Debatten om væksten i den offentlige sektor frem mod 2020 er et centralt politisk tema frem mod folketingsvalget.

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 75 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 75 Offentligt Finansudvalget 217-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 75 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 19. januar 218 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 75 (Alm. del) af 21. november 217

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.

Læs mere

Socialstatistik i Odense Kommune 1996-2000.

Socialstatistik i Odense Kommune 1996-2000. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Socialstatistik i Odense Kommune -. Nr. 3 Oktober 00 Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere af en række

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

NRQRPLPLQLVWHULHW /RYPRGHOOHQ

NRQRPLPLQLVWHULHW /RYPRGHOOHQ NRQRPLPLQLVWHULHW -XQLÃ ISBN: Trykt udgave 87-7862-110-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-111-9 Omslag: Boje & Mobeck as. Foto: Ib Katznelson (copyright) Tryk: Schultz Grafisk A/S Pris: Gratis Yderligere

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Lønudvikling De privatansatte medlemmer har haft en gennemsnitlig lønudvikling på 3,9 pct. fra september 2013 til september 2014.

Lønudvikling De privatansatte medlemmer har haft en gennemsnitlig lønudvikling på 3,9 pct. fra september 2013 til september 2014. Notat 9. december 2014 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2014. Lønudvikling De privatansatte medlemmer har haft en gennemsnitlig lønudvikling på 3,9 pct. fra september 2013 til september 2014. I perioden

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

MAD OG ENERGI KOSTER DYRT MEN DANSKERNE OPLEVER

MAD OG ENERGI KOSTER DYRT MEN DANSKERNE OPLEVER 10. september 2008 af Mie Dalskov direkte tlf. 33557720 MAD OG ENERGI KOSTER DYRT MEN DANSKERNE OPLEVER Resumé: STADIG POSITIVE REALLØNSSTIGNINGER Danske børnefamilier vil med de nye inflationstal fra

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig. . april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Uligheden i indkomster stiger

Uligheden i indkomster stiger Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 551 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 551 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 551 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 27. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 551 (Alm. del) af 4. september

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår

Ældres økonomiske vilkår Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Skatteministeriet Finansministeriet Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

Status på udvalgte nøgletal februar 2015 Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

2014 Udgivet den 11. juni 2014. 10. juni 2014. Nr. 574.

2014 Udgivet den 11. juni 2014. 10. juni 2014. Nr. 574. Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 10. juni 2014. Nr. 574. Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2002. Juni 2002

Fordeling og incitamenter 2002. Juni 2002 Fordeling og incitamenter 22 Juni 22 Fordeling og incitamenter Juni 22 Fordeling og incitamenter 22, juni 22 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Justeret forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene i 2012 Solrød Kommune

Justeret forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene i 2012 Solrød Kommune Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 17. januar J.nr.: KJP/ Justeret forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene i Kommune Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggjorde

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 20. maj 2015 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2014 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 3 Statistikken indeholder oplysninger

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Resume. CEPOS Landgreven 3, København K

Resume. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere