Plus Bolig. Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG. Bind A1 Projektgrundlag

Transkript

1 Plus Bolig Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG Bind A1 Projektgrundlag

2 PROJEKT Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig Bind A1, Projektgrundlag Plus Bolig Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af MWN Kontrolleret af HEM Godkendt af Mik OVERSIGT Redegørelse for den statiske dokumentation omfatter 7 dele, jf. bilag 4 til Bygningsreglement Bind B1: Statisk projekteringsrapport Bind B2: Bind B3: Bind A1: Bind A2: Bind A3: Bind A4: Statisk kontrolrapport Statisk tilsynsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Bind A2.1 Statiske beregninger, bygværk Bind A2.2 Statiske beregninger, konstruktionsafsnit Konstruktionstegninger og modeller Konstruktionsændringer Bind B1 er et levende dokument, som udfyldes løbende, og samles til sidst som en revision af det oprindelige dokument. Bind A4 udarbejdes efter behov og indsættes løbende under detailprojekteringen. Aalborg, den 26. maj 2016 Udarbejdet af: Morten W. Nielsen Kontrolleret af: Henrik Mørup (Anerkendt statiker) NIRAS A/S CVR-nr T: D: Vestre Havnepromenade 9 Tilsluttet FRI F: E: Postboks E: niras@niras.dk 9100 Aalborg

3 INDHOLD 1 Bygværket Bygværkets art og anvendelse Konstruktioners art og opbygning Konstruktionsafsnit Udførelse Beskrivelser, modeller og tegninger Grundlag Normer og standarder Sikkerhed Konsekvensklasse Kontrolklasse IKT-værktøjer Referencer Forundersøgelser Grunden og lokale forhold Geotekniske forhold Klima og miljøtekniske forhold Konstruktioner Statisk virkemåde Det bærende hovedsystem Det afstivende system Dilatation Funktionskrav Levetid Robusthed Brand Konstruktionsmaterialer Grund og jord Beton Stål Træ Murværk Laster Lastkombinationer Brudgrænsetilstand Anvendelsesgrænsetilstand Ulykkes- og seismiske dimensioneringstilstande Permanente laster Nyttelaster Naturlaster Vindlast Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig

4 INDHOLD Snelast Ulykkeslaster Ulykkeslast, Brandlast Ulykkeslast, Påkørselslast Ulykkeslast, Eksplosionslast Ulykkeslast, Seismisk last Robusthed, bortfald af konstruktionsdele...18 Bilag: Bilag A: Bilag B: Bilag C: Tegnings- og dokumentliste Lastspecifikationer Lastplaner Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig

5 1 BYGVÆRKET 1.1 Bygværkets art og anvendelse Nærværende projektgrundlag omfatter ombygning af Poul Paghs Gade skole til 80 boliger fordelt på almene ungdomsboliger og stay-boliger for boligforeningen Plus Bolig i Aalborg. Bygningen er beliggende tæt på Aalborg centrum. Den eksisterende bygning (Bygning A) er opført i 2 etaper fra henholdsvis år 1892 og Begge etaper er opført med 4 etager over terræn og fuld kælder. Det samlede etageareal er ca m 2. Kælderen indrettes til cykelparkering, teknikrum og depotrum. Bygning fra år 1940 Bygning fra år 1892 Grundplan for bygning A Idet eksisterende konstruktioner ikke merbelastes eller giver anledning til mistanke om at være underdimensioneret (revner, deformationer mv.) eftervises disse ikke yderligere. Hvor eksisterende konstruktioner fjernes helt eller delvist foretages eftervisning efter Eurocodes af konstruktionsdelene samt hovedstabiliteten. 1.2 Konstruktioners art og opbygning Bygningsdelen fra år 1892 er opført med ydervægge i 480/600 mm murværk, indvendige bærende vægge i 228/470/740 mm murværk og ikke-bærende indvendige vægge i 108 mm murværk. Etagedæk er opført som hvælvingedæk af stålbjælker INP100 og teglbuer med liggende tegl samt med udstøbt beton ovenpå. Bærende hovedbjælker er udført som stålbjælker hovedsageligt i INP 270/320. Dækkene spænder mellem de bærende indvendige vægge, gavlene og hovedbjælkerne i stål. Tagkonstruktionen er opført af træspær med en hældning på ca. 26 samt med kviste opbygget i træ og stål. Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 1

6 Bygningen er funderet direkte på intakte aflejringer eller opbygget sandpude og terrændæk i kælderen er udført i pladsstøbt beton. Bygningsdelen fra år 1940 er opført med ydervægge i 480/600 mm murværk, indvendige bærende vægge i 228/470 mm murværk og ikke-bærende indvendige vægge i 108 mm murværk. Etagedæk er opført i pladsstøbt beton med en tykkelse på 120 mm. Bærende hovedbjælker i pladsstøbt beton b x h = ca. 320 x 340 mm excl. etagedæk er støbt sammen med etagedækket. Dækkene spænder mellem de bærende indvendige vægge, facaderne og hovedbjælkerne i beton. Tagkonstruktionen er opført af træspær med en hældning på ca. 26. Bygningen er funderet direkte på intakte aflejringer eller opbygget sandpude og terrændæk i kælderen er udført i pladsstøbt beton. Ydervæggene efterisoleres indvendig med kalcium-silikat plader og fremtidige indvendige vægge udføres i gips eller af gasbetonplader. Af hensyn til brand og akustik udføres der nedhængt gipsloft på lydbøjler. Gulvbelægningen udføres som svømmende på en lyddug aht. trinlyd. Ydermere udføres en ny kvist på tagetagen. Imellem den eksisterende bygning (Bygning A) og de nye bygninger (Bygning B og C) etableres der gangbroer, der udføres som en stålkonstruktion. 1.3 Konstruktionsafsnit Bygværket opdeles i følgende konstruktionsafsnit: Fundamenter Vægge i murværk Stålbjælker og -søjler Etagedæk i pladsstøbt beton Tagkonstruktion i træ Disse konstruktionsafsnit dimensioneres af NIRAS A/S. 1.4 Udførelse I de vægge som nedbrydes skæres der en slidse til stålsøjlerne på stueplan 3. sal og efterfølgende monteres de bærende stålbjælker oppefra og ned, idet de eksisterende konstruktioner understøttes midlertidig. Stålsøjlerne placeres således de ikke står på overliggere i kælderen og således at jordspændingerne under fundamentet ikke øges, idet reaktionen fra søjlerne trykspredes ned gennem kældervæggene. Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 2

7 1.5 Beskrivelser, modeller og tegninger Til projektet er knyttet arkitekt- og ingeniørtegninger samt fagbeskrivelser. Følgende beskrivelser er ikke en del af den statiske dokumentation, men omhandler leverancen og udførelsen af de bærende konstruktioner: Murerarbejdet Stålarbejdet Betonarbejdet, pladsstøbt Tømrerarbejdet Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 3

8 2 GRUNDLAG 2.1 Normer og standarder Beregninger baseres på følgende normer: DS/EN 1990, Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DS/EN 1991, Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner DS/EN 1992, Eurocode 2 Betonkonstruktioner DS/EN 1993, Eurocode 3 Stålkonstruktioner DS/EN 1994, Eurocode 4 Kompositkonstruktioner DS/EN 1995, Eurocode 5 Trækonstruktioner DS/EN 1996, Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DS/EN 1997, Eurocode 7 Geoteknik DS/EN 1998, Eurocode 8 Konstruktioner i seismiske områder DS/EN 1999, Eurocode 9 Aluminiumskonstruktioner Normerne anvendes med tilhørende rettelser, tillæg og nationale annekser, som er udsendt inden den anførte dato for dette projektgrundlag. 2.2 Sikkerhed Konsekvensklasse Med udgangspunkt i bygningens geometri og brug henføres byggeriet til høj konsekvensklasse (CC3) jf. DS/EN 1990 DK NA tabel B.1, idet gulv på øverste etage ligger mere end 12 m over terræn. Ved eftervisning i lastkombination STR og GEO benyttes således en konsekvensfaktor K FI = 1,1. Sekundære konstruktioner som ikke er en del af hovedkonstruktionen kan henføres til middel konsekvensklasse (CC2) med konsekvensfaktor K FI = 1,0 (se også DS/INF 1990:2013, Tabel 3) Kontrolklasse Bygningens bygningsdele henføres til normal kontrolklasse. For bygningsdele, der dimensioneres af leverandører, kan disse vælge at udføre bygningsdelene i skærpet kontrolklasse. 2.3 IKT-værktøjer Internt udarbejdede regnearksprogrammer for fastlæggelse af belastninger og dimensionering af konstruktionerne indgår i relevant omfang i beregningerne. Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 4

9 Til beregning af trækonstruktioner anvendes beregningsprogrammerne Plan ramme 4 fra StruSoft. 2.4 Referencer Følgende anvendt faglitteratur: Bygningsreglement BR10 inkl. tillæg Eksempelsamling, om brandsikring af byggeri, Energistyrelsen, april 2012 Teknisk Ståbi, 22. udgave SBI-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner, Statens byggeforskningsinstitut, 2009 Bjarne Chr, Jensen: Betonkonstruktioner efter DS/EN , 2012 Bent Bonderup, Bjarne Chr, Jensen, Carsten Munk Plum: Stålkonstruktioner efter DS/EN Leverandørkataloger 2.5 Forundersøgelser Grunden og lokale forhold Bygningen er beliggende på Poul Paghs Gade 2-4 tæt på Aalborg centrum, se også Bind B1 Statisk projekteringsrapport Geotekniske forhold Eksisterende fundamenter merbelastes ikke og derfor undersøges disse ikke yderligere Klima og miljøtekniske forhold. Der er ingen særlige klima- og miljøtekniske forhold, der skal tages hensyn til under projekteringen. 2.6 Konstruktioner Statisk virkemåde Det bærende hovedsystem Taglasten for bygningen føres af spærene til de bærende teglvægge i facaden og indvendige bærende teglvægge, som fører lasten til fundament og videre til bæredygtig jordbund. Etagelasten føres af etagedæk til de bærende facader og indvendige bærende teglvægge, som fører lasten til fundament Det afstivende system Vindlasten på bygningen føres af facaderne til henholdsvis etageadskillelserne og loftskiven i tagkonstruktionen og herfra via skivevirkning ned gennem de stabiliserende teglvægge til fundament og videre til bæredygtig jordbund. Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 5

10 Bygningens stabilitet eftervises for påvirkninger hidrørende fra vindlast og seismisk last afhængigt af hvilke der måtte være dimensionsgivende Dilatation Der ændres ikke på den eksisterende bygnings dilatationsafsnit Funktionskrav Funktionskravene er generelt i henhold til normerne (afsnit 2.1). Se i øvrigt afsnit Levetid Kategori for forventet levetid henføres til kategori 4 iht. DS/EN 1990 Tabel 2.1. Vejledende forventet levetid 50 år Robusthed I henhold til DS/EN 1990:2007 og EN 1990 DK NA:2013 anneks E pkt. (4) foretages en dokumentation af robustheden for konstruktioner i høj konsekvensklasse (CC3). Robustheden kan jf. EN 1990 DK NA, anneks E pkt. (6) dokumenteres ved eftervisning af: at konstruktionen kun er lidt følsom over for utilsigtede påvirkninger og defekter at der ikke sker omfattende svigt, hvis en begrænset del af konstruktionen svigter tilstrækkelig sikkerhed af nøgleelementer Dokumentationen indgår som et selvstændigt punkt i de statiske beregninger i Bind A Brand De bærende konstruktioner dimensioneres for brandmodstandskrav jf. BR-10. I henhold til BR-10 kap. 5 punkt henføres bygningen med boligerne til anvendelseskategori 4. Brandkrav til de enkelte bygningsdele fastlægges efter Erhvervs- og Boligstyrelsens Eksempelsamling, om brandsikring af byggeri af Gulv i øverste etage ligger mere end 12 m over terræn. Dette medfører følgende brandkrav: Vægge: Øverste etage: R(EI)60 (BD 60) Øvrige etager: R(EI)120, A2-s1, d0 (BS 120) Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 6

11 Dæk*: Etagedæk: R(EI)120, A2-s1, d0 (BS 120) Tag: Tag: R(EI)30 (BD 30) Betontrapper: R(EI)30, A2-s1, d0 (BS 30) Der er udført en særskilt brandstrategi-rapport af C. F. Møller A/S. * Lokalt accepteres der svigt af brandmæssige adskillelser efter 60 minutter, så længde dette ikke medfører omfattende skader på bygningens hovedkonstruktioner. Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 7

12 3 KONSTRUKTIONSMATERIALER 3.1 Grund og jord Eksisterende fundamenter merbelastes ikke og derfor undersøges disse ikke yderligere. 3.2 Beton Pladsstøbte betonkonstruktioner Der anvendes følgende min. betonkvaliteter: Konstruktionsdel Miljø- Kontrol- Karakteristisk klasse klasse betontrykstyrke f ck [N/mm 2 ] Etagedæk Passiv Normal 25 Der anvendes følgende armeringskvaliteter: Armeringstype Klasse Betegnelse Kontrolklasse Karakteristisk flydespænding f yk [N/mm 2 ] Ribbet armeringsstål B Y Normal 550 B550 AR +AC Ribbet armeringsstål B550 B AC B Y Normal 550 Partialkoefficienter for pladsstøbt beton og armering: Kontrolklasse: Normal 3 = 1,0) Skærpet 3 = 0,95) Armering s = 1,20 3 1,20 1,14 Betons trykstyrke og E-modul i armeret beton Betons trykstyrke og E-modul i uarmeret beton c = 1,45 3 1,45 1,38 c = 1,60 3 1,60 1,52 Betons trækstyrke c = 1,70 3 1,70 1,62 Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 8

13 Dæklagskrav: Afhængig af hvilken miljøklasse konstruktionsdelen henregnes til skal slap armering dækkes af et betonlag, hvis foreskrevne tykkelse skal være mindst som angivet i nedenstående skema: Miljøklasse Ekstra aggressiv Aggressiv Moderat Passiv Foreskrevne dæklag for slap armering 40 mm + 5 mm tolerancetillæg 30 mm + 5 mm tolerancetillæg 20 mm + 5 mm tolerancetillæg 10 mm + 5 mm tolerancetillæg Revnevidder: For alle betonkonstruktioner, hvor armeringsspændingerne i anvendelsestilstanden bliver betydelige, skal størrelsen af de fremkaldte revnevidder undersøges. Følgende krav til den maksimale revnevidde w max skal overholdes, jf. Eurocode 2, DK-NA:2007, tabel 7.1NA: Max. tilladelige revnevidder Slapt armeret beton Spændarmeret beton Ekstra aggressiv miljøklasse w max 0,2 mm w max 0,1 mm Aggressiv miljøklasse w max 0,3 mm w max 0,2 mm Moderat miljøklasse w max 0,4 mm w max 0,3 mm Der stilles ingen krav til maksimalt tilladelige revnevidder for betonkonstruktioner henført til passiv miljøklasse. 3.3 Stål Der anvendes normal materialekontrolklasse, 3 = 1,0. Alle indendørs stålkonstruktioner henføres til korrosionsklasse C1 eller C2. Alle udendørs stålkonstruktioner henføres til korrosionsklasse C3, konsoller, der gennembryder klimaskærmen eller konstruktionsdele helt eller delvist under terræn dog korrosionsklasse C4. Der anvendes almindelige varmvalsede, ulegerede, svejselige stål, der opfylder kravene i DS/EN Til profilstål anvendes ståltyper S235, S275, S355. Der anvendes følgende karakteristiske materialestyrker: Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 9

14 Konstruktionsstål DS/EN Tykkelse t [mm] Karakteristisk værdi f y [MPa] f u [MPa] E [MPa] t S < t < t t S < t < t t S < t < t Eksisterende stål eftervises for en regningsmæssig flydespænding på f yd = 150 MPa jf. notat fra Københavns Kommune vedr. bærende konstruktioner. Derudover anvendes følgende karakteristiske materialeværdier: Materialeparametre Symbol Værdi Forskydningsmodul G MPa Poissons forhold 0,3 Densitet ρ 7850 kg/m 3 Længdeudvidelseskoefficient α 0, / o C I brudgrænsetilstanden benyttes: M0 = 1,10 M1 = 1,20 M2 = 1,35 Varslet svigt med bæreevnereserve Varslet svigt uden bæreevnereserve Uvarslet svigt I forbindelse med ulykkes- og seismiske dimensioneringstilstande benyttes: M0 = M1 = M2 = 1,0 Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 10

15 Stålsamlinger I brudgrænsetilstanden benyttes: M2 = 1,35 Uvarslet svigt M3 = 1,35 Uvarslet svigt M3,ser = 1,20 Varslet svigt uden bæreevnereserve M4 = 1,10 Varslet svigt med bæreevnereserve M5 = 1,10 Varslet svigt med bæreevnereserve M6,ser = 1,10 Varslet svigt med bæreevnereserve M7 = 1,20 Varslet svigt uden bæreevnereserve I forbindelse med ulykkes- og seismiske dimensioneringstilstande benyttes: Mi = 1,0 hvor i = 2, 3, 3,ser, 4, 5, 6,ser eller 7 Hvis konstruktionselementet regnes som nøgleelement, skal ovenstående partialkoefficienter forøges med en faktor 1,2. Træk vinkelret på overfladen Konstruktionsdele, som påvirkes til træk vinkelret på pladeoverfladen, må ikke være lagdelte. Hvis de aktuelle trækspændinger i plademidten vinkelret på valseretningen er mellem 10% og 50% af den regningsmæssige flydespænding, må disse højst have et indhold af lagdelinger svarende til klasse 2 ved areal- og randzoneundersøgelser i henhold til SEL (Stahl-Elsen- Lieferbedingungen, 1977). Berørte områder, der skal undersøges for lagdeling, er angivet på tegningerne ved lyn. Svejsesømme Tilsatsmaterialer og svejsefremgangsmåder vælges således, at svejsesømme, hvad angår sejhed og styrke har mindst samme materialeegenskaber som grundmaterialet. Bolte Til konstruktionssamlingerne skal anvendes styrkeklasse 8.8 med mindre andet er angivet. Ankre Til ankerbolte anvendes klæbeankre eller mekaniske ankre. Type er angivet i tegningsmaterialet. Ankre skal eftervises iht. leverandørens forskrifter. Udførelsesklasse Udførelsesklassen for stålkonstruktionerne fastlægges på baggrund af anven- Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 11

16 delseskategori, produktionskategori samt konsekvensklassen for de enkelte konstruktionsdele ud fra DS/EN A1, Tabel B.1, B.2 og B.3. Idet alle stålkonstruktionerne dimensioneres for kvasistatisk last henføres disse til anvendelseskategori SC1. Idet der både haves svejste og ikke svejste stålkonstruktioner med stålstyrke op til S355 henføres konstruktionerne til produktionskategori: PC1: PC2: Ikke svejste komponenter samt svejste komponenter med stålstyrke lavere end S355. Svejste ståldele i S355 samt dele, der svejses på byggepladsen. Stålbjælker og -søjler, der bærer etagedæk henføres til konsekvensklasse CC3, hvilket med fører at udførelsesklassen for disse dele bliver EXC3 iht. DS/EN A1, Tabel B.3. Øvrige ståldele henføres til konsekvensklasse CC2, hvorfor udførelsesklassen for disse bliver EXC2 DS/EN A1, Tabel B Træ Remme, planker, vekselbjælker mv.: Anvendelsesklasse 2. Styrkeklasse min. C18. Styrke- og stivhedstal tages fra Teknisk Ståbi og anføres, hvor de anvendes. For eksisterende træværk regnes med styrkeklasse C24 jf. notat fra Københavns Kommune vedr. bærende konstruktioner. 3.5 Murværk Eksisterende murværk forudsættes som udført med ren kalkmørtel K100/1200 og massive sten i styrkeklasse 15 med E 0k = 355 MPa og f cnk = 2,4 MPa med m = 3 1,70 = 1,1 1,70 = 1,87 for lempet kontrolklasse jf. notat fra Københavns Kommune vedr. bærende konstruktioner. Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 12

17 4 LASTER De følgende afsnit omhandler generelle laster på de enkelte bygningsdele fra permanent last, nytte- og naturlaster samt ulykkeslaster. Endvidere opstilles generelle lastkombinationer. Lasterne danner grundlag for lodret og vandret lastnedføring og eftervisning af bygningens hovedstabilitet samt eftervisning af de enkelte bygningsdele, der foretages i Bind A2.1 Statiske beregninger, bygværk og Bind A2.2 Statiske beregninger, konstruktionsafsnit. 4.1 Lastkombinationer Bygningen eftervises efter grænsetilstandsprojektering iht. DS/EN 1990:2007 med DS/EN 1990 DK NA:2013. De brud lastkombinationer, der anvendes, er i henhold til tabel A1.2(B+C) DK NA lastkombinationerne 1, 2 og 5, hvoraf sidstnævnte alene vedrører jordtryk på kældervægge. Ulykkestilstande dimensioneres iht. tabel A1.3 DK NA. Geometriske imperfektioner indregnes for bygningens afstivende dæk- og vægskiver vha. ækvivalente vandrette laster jf. DS/EN DK NA, afsnit 5.2 (1)P - (8). De ækvivalente horisontale laster påføres i dækskivernes niveauer. For vandret last på tværs og langs af bygningen regnes i brudgrænsetilstanden med vindlast plus ækvivalente horisontale laster fra virkning af geometriske imperfektioner. For vandret last på tværs og langs af bygningen regnes i ulykkesdimensioneringstilstande regnes med vind eller seismisk last samt horisontale laster fra virkning af geometriske imperfektioner Brudgrænsetilstand Følgende lastkombinationer i brudgrænsetilstanden beregnes: LK 1 K FI 1,2 G k.sup - Egenlast dominerende LK 2.A-1 K FI 1,0 G k + K FI 1,5 a n Q k + K FI 1,5 ψ 0 W k + K FI 1,5 ψ 0 S k - Nyttelast dominerende, Egen- og nyttelast til ugunst LK 2.A-2 K FI 1,0 G k + K FI 1,5 W k + K FI 1,5 ψ 0 Q k - Vindlast dominerende, Egen- og nyttelast til ugunst LK 2.A-3 0,9 G k.inf + 1,5 W k - Vindlast dominerende, Egen- og nyttelast til gunst Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 13

18 LK 2.A-4 K FI 1,0 G k + K FI 1,5 S k + K FI 1,5 ψ 0 W k + K FI 1,5 ψ 0 Q k -Snelast dominerende, Egen- og nyttelast til ugunst Overstående lastkombinationer iht. EC0, formel 6.10a/b. Faktoren K FI jf. afsnit Som reduktionsfaktor for etageantal benyttes iht. EN DK NA: n etager: α n 1(n 1) ψ0 ; 0 = 0,5 for boliger (kategori A) n 1 (2 1) 0,5 2 etager: α 2 0, (3 1) 0,5 3 etager: α 3 0, (4 1) 0,5 4 etager: α 4 0,63 4 Hvor n er antal etager over den belastede konstruktionsdel med last fra samme kategori. I dimensioneringstilfælde, hvor nyttelaster virker samtidigt med andre variable laster, skal den totale nyttelast i lasttilfældet betragtes som en enkelt last Anvendelsesgrænsetilstand Udbøjningskriterier for lodret udbøjning er i henhold til figur A1.1 DS/EN 1990:2007. Dæk og bjælker i etageadskillelser vurderes i anvendelsestilstanden nedbøjningen bestemmes og vurderes. Der anvendes flg. lastkombinationer: - Karakteristisk kombination: LK 1.A: G k + Q k + ψ 0,i Q k.i (EC0, formel 6.14a/b) - Hyppig kombination: LK 1.B: G k + ψ 1 Q k + ψ 2,i Q k.i (EC0, formel 6.15a/b) - Kvasi-permanent kombination: LK 1.C: G k + ψ 2,i Q k.i (EC0, formel 6.16a/b) (Q k angiver dominerende variabel last og Q k.i angiver øvrige variable laster) Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 14

19 Konstruktionerne dimensioneres i lastkombination 1, anvendelse, for nedenstående generelle udbøjnings- og stivhedskriterier: Konstruktion Pladsstøbte betonplader og bjælker (incl. selvbærende vægge) og Præfabrikerede betonelementer - dæk, bjælker og selvbærende vægge. Maks. udbøjning l/300 for den kvasi-permanent kombination som langtidspåvirkning. l/400 for egenlast som langtidspåvirkning. l/400 for én variabel last som korttidspåvirkning. Revnevidder iht. afsnit. 3.2 Stålbjælker l/400 for den kvasi-permanent( kan kombineres med fradrag for pilhøjde). l/400 for én variabel last (etageadskillelser). l/250 for én variabel last (tage og ydervægge). l/500 for den kvasi-permanent kombination, for tilstødende konstruktionsdele. Stålsøjler h/300 søjler i én etage. h/300 søjler i flere etager, for hver etage. h/500 søjler i flere etager, for hele højden. I ovenstående betegner l/h spændvidden ved simpelt understøttede og kontinuerte bjælker, og den dobbelte udkragning ved udkragede konstruktioner. Specielle udbøjnings- og stivhedskriterier af hensyn til funktionen (f.eks. ved underliggende vinduespartier, lette vægge mv.) fremgår af beregningen af de enkelte bygningsdele Ulykkes- og seismiske dimensioneringstilstande Bygningen regnes i dette projekt for følgende ulykkes- og seismiske dimensioneringstilstande: - Ulykkeslast, Brand: LK: G k + A d + ψ 1,1 Q k.1 + ψ 2,i Q k.i (EC0, formel 6.11a/b) hvor A d er den regningsmæssige brandlast. - Ulykkeslast, Påkørselslast: Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 15

20 LK: G k + A d + ψ 2,1 Q k.1 + ψ 2,i Q k.i (EC0, formel 6.11a/b) hvor A d er den statisk ækvivalente regningsmæssige påkørselslast. - Seismisk last: LK: G k + A d + ψ 2,i Q k.i (EC0, formel 6.12a/b) hvor A d er en vandret last fastsat som 1,5 % af de virkende lodrette laste i dimensioneringstilfældet. Der undersøges ikke for seismisk last og vindlast samtidig. Derimod kombineres den seismiske last med ækvivalente vandrette laster fra imperfektioner ved undersøgelse af bygningernes hovedstabilitet. - Robusthed, bortfald af konstruktionsdele undersøges i lastkombination som ulykkestilfælde: LK: G k + ψ 2,1 Q k.1 + ψ 2,i Q k.i (EC0, formel 6.11a/b) 4.2 Permanente laster Konstruktionsdelenes egenlast fastsættes for de enkelte elementer. Der anvendes efterfølgende generelle karakteristiske laster. Armeret betons specifikke tyngde 25 kn/m 3 Specialmørtels specifikke tyngde 24 kn/m 3 Ståls specifikke tyngde 78 kn/m 3 Træs specifikke tyngde 5 kn/m 3 Murværks specifikke tyngde 17 kn/m 3 Gips specifikke tyngde 9 kn/m 3 Ikke-trykfast mineralulds specifikke tyngde 0,3 kn/m 3 Trykfast mineralulds specifikke tyngde 1,5 kn/m 3 Naturtagskifer 0,25 kn/m 2 Taglægter 0,05 kn/m 2 Lette skillevægge 0,50 kn/m 2 Installationer 0,10 kn/m 2 Nedhængt loft 0,10 kn/m 2 Laster fremgår af lastspecifikationerne i bilag B samt lastplanerne angivet i bilag C. 4.3 Nyttelaster Bygningen skal anvendes til beboelsesformål, hvorfor rummene og interne adgangsveje jf. DS/EN Tabel 6.2 DK NA, kan henføres til last kategori A1 Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 16

21 og trapper til A4. Det vurderes imidlertid at gange kan blive udsat for større trængsel end beboelse generelt, hvorfor disse arealer regnes for laster svarende til kategori A4 som trapperne. Bolig og interne adgangsveje (kategori A1): q = 1,5 kn/m 2 ; Q = 2,0 kn 0 = 0,5; 1 = 0,3; 2 = 0,2 Bolig trapper (kategori A4): q = 3,0 kn/m 2 ; Q = 2,0 kn 0 = 0,5; 1 = 0,3; 2 = 0,2 Loftsrum (kategori A3): q = 1,0 kn/m 2 ; Q = 0,5 kn 0 = 0,5; 1 = 0,3; 2 = 0,2 Nyttelast i bygningen fremgår af lastspecifikationerne i bilag B samt lastplanerne angivet i bilag C. Nyttelasterne regnes som frie laster iht. DS/EN , afsnit 6.2.1(1)P. 4.4 Naturlaster Vindlast Vindlasten er en variabel bunden last og 0 = 0,3, 1 = 0,2, 2 = 0 Vindlasten på bygningen fremgår af lastspecifikationerne i bilag B Snelast Snelasten fremgår af lastspecifikationerne i bilag B. 4.5 Ulykkeslaster Ulykkeslast, Brandlast De bærende konstruktioner kan eftervises vha. beregning iht. en standardbrandforløb iht. DS/EN afsnit eller et parametrisk brandforløb iht. DS/EN anneks A og DS/EN DK NA anneks A og E Ulykkeslast, Påkørselslast Bygningen undersøges ikke for påkørsel, da de eksisterende forhold vedr. påkørsel ikke er ændret. Påkørselshøjden ligger i niveau med etagedækket over kælderen og derfor undersøges væggene ikke yderligere. Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 17

22 4.5.3 Ulykkeslast, Eksplosionslast Det vurderes at nærværende byggeri ikke skal dimensioneres for eksplosionslaster Ulykkeslast, Seismisk last Den regningsmæssige værdi af den seismiske last fastlægges på grundlag af den lodrette last som: A d 1,5% G k,j " " Der undersøges ikke for seismisk last og vindlast samtidig. Derimod kombineres den seismiske last med ækvivalente vandrette laster fra imperfektioner, ved undersøgelse af bygningernes hovedstabilitet. Laster fremgår af lastspecifikationerne i bilag B Robusthed, bortfald af konstruktionsdele Hvor bygningernes egenskaber mht. robusthed undersøges vha. bortfald af konstruktionsdele undersøges for kollapsomfang svarende til DS/EN 1990 DK NA Anneks E (7) og (8). Dvs. ved bortfald af: ψ 2,i Q k, i en dækkonstruktion og en vilkårlig søjle eller en dækkonstruktion og 3 m væg skal den beskadigede konstruktion udgøre et stabilt system og maks. 2 etager må kollapse. Kollapsomfanget må maksimalt udgøre 15 % af etagearealet pr. etage, dog maks. 240 m 2 pr. etage og maks. 360 m 2 i alt. Bæreevnevurderingerne ved bortfald af konstruktionsdele sker på baggrund af belastninger (og materialestyrker) svarende til ulykkestilfældet. Plus Bolig Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig 18

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48