Lindvig Osmundsen. Prædiken til Chr. Midnatsgudstjeneste side 1

Transkript

1 side 1 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede kirke kl Tid til tanker, til eftertanker. Nytårsaften i kirkens stille rum, og når vi går ud af kirken er det til bulder og brag, i et festfyrværkeri for at byde det nye år velkommen. Årets sidste aften har sin egen stemning, både eftertænksomhed og løssluppenhed. Begge dele hører med, tid til tanker og tid til at slippe glæden løs. Glæden over at året er gået godt, at vi er med endnu. Og tanker om den verden vi lever i, og hvad året gav på godt og ondt. Eftertanke. Eftertanker. Når vi møder eftertanker så siger vi: Det er så let at være bagklog! Og vi husker alle hvordan Kurt Thorsen brugte udtrykket for snart mange år siden, da han i et anfald af ærlighed, føjede dette udtryk til sproget: Set i bagklogskabens ulidelige klare lys. Eftertanke er at blive klog bagefter. Man fik sagt noget, eller gjort noget, og så først da man havde flyttet sig i handling, så man hvad det var man gjorde. Jeg irriteres, som de fleste vel gør det, på dem som kommer med deres klogskab når det er for sent. Men ligeså meget som vi irriteres over bagklogskaben, så bruger vi den jo alligevel. Og det er vel den, som hverken er forklog eller bagklog, som er uklog. Hvis man ikke bliver klogere bagefter, så er der vist ikke meget håb tilbage. 1

2 side 2 Ved nytårsskifte nyder jeg at se Året Der Gik på de forskellige Tv stationer. For at få disse tilbageblik, og de eftertanker det giver. Et svensk ordsprog siger at de bedste tanker kommer bagefter. Et andet sted i et skrift som hedder Visdommens bog, fandt jeg denne måde at sige det på: Visdommen går selv omkring og opsøger dem, der er hende værd, og hun viser sig venligsindet for dem på deres vej, i deres eftertanke kommer hun dem altid i møde. Visdommen er af hunkøn, på græsk kaldes hun Sophia. Gad vide hvorfor hun er hunkøn??? Her må det da vist være godt for en mand af have kvindetække! Her opfattes eftertanken som et finde visdom. Så selv om hun kan være ulidelig klar, og har en skarp tunge, så beskrives hun også i pæne ord. Et andet sted omtales eftertanken med billedet af et hus, der er bygget så murene holdes sammen af bjælker. Her siges det: Bjælkeværk, indføjet i en bygning, falder ikke fra hinanden under jordskælv. Sådan er et hjerte, styrket ved klog eftertanke; det frygter ikke, når det gælder. Her beskrives eftertanken som det der hjælper os med at holde sammen på hjertet, når vi er truet. Eftertanken forhindrer at man går i panik og falder sammen. Det er vel også dette med eftertanken, som er meningen med at fejre årsskiftet, både med eftertanke og løssluppent festfyrværkeri. At blive lidt klogere på livet, for at kunne tage imod fremtiden med både glæde og håb. Året der er gået har budt på mange ting, som ingen troede skulle ske. 2

3 side 3 Terrorangrebet i København hvor en ung mand som stod vagt ved den jødiske synagoge blev skudt og dræbt. Hans far har været åben om både sin sorg, og om at vende det forfærdelige til noget værdifuldt. Sådan sagde han det på fjernsynet i Året Der Gik. Og på de digitale medier er en video fra en mand, som mistede kone og barn ved terrorangrebet i Paris blevet set af mange tusinder. På videoen fortæller han om sin sorg, og at han tilgiver dem som gjorde det. Den knuste mand strå frem med tilgivelse. Det er et budskab som både standser vold og vender vold til håb for den verden vi står med i hænderne. Det er dyb eftertanke og visdom, som er med til at holde verdens skrøbelige hus sammen. Den globale verden er blevet til den globale landsby, hvor hverdagen har mange ansigter og hvor forskellige sprog og kulturer skal leve sammen. Det samme gælder den religiøse verden, og det samme gælder klimaproblemerne. Det bliver tydeligere og tydeligere at intet land kan leve upåvirket af den store verden. Der bliver mange flere farver på livet. Vort land kan godt flage med rødt og hvidt, og bruge det danske sprog, og vi kan være bevidste om hvem vi er, men vi deler vort land med mennesker fra mange forskellige lande og kulturer og sprog. Det er den nye hverdag, som jeg må se i øjnene og gøre mit bedste for at være medmenneske i. Verden forandres nogle gange stille og roligt andre gange sker der pludselige ryk, som skaber uro og usikkerhed. Det eneste vi sådan set ved er at vi kan ikke skrue tidens gang tilbage, vi er nødt til at tage bestik af det som sker. Og det som sker og det vi gør ved det afgør om det bliver godt eller skidt. 3

4 side 4 Forandringer vil ske, det afgørende er hvad vi vender det til. Får man en ny nabo, som slet ikke er som den gode gamle naboer man havde i mange år, så kan man jo blive sur og skuffet, eller man kan være åben og få det bedste ud af det. Sådan gælder det så mange ting i livet. Det afhænger af hvad vi gør ved det som sker. Når vi møder et årsskifte, så har vi i kirken altid gjort det med to tekster fra det nye testamente. Det ene år, med Jesus omskærelse. Det andet år med Jesu ord om bøn og fadervor. Jesu omskærelse giver os et realistisk syn på det at være et kristen menneske. Jesus blev ved omskærelsen barn af sit land, sin lands tro og tidens vilkår. Han tog menneskelivet på sig, på det bestemte sted, i sin bestemte tid. Som et bestemt menneske med navn. Sådan er det at være menneske. Vi skal leve her, og nu og vi er dem vi er. Og det er her vi skal udfolde det gode og gøre det gode. Sådan er det at være menneske, man hører til, har sin tid, og sine opgaver. Skal man kort sige hvad det er Jesus har givet os, så vil jeg sige det med et naturbillede. Jesus har sået et frø i verden. Et ord som også er en holdning. Et frø kan spire og vokse. Gør mod andre, som du vil at de skal gøre mod dig. Det er ikke en færdig plante fuldt udviklet. Men et frø med livskraft i sig. Og det frø er en holdning til mennesker. Og det vi gør med livet afhænger af den tro vi tager til os. Altså hvilket budskab vi tager til os og gør til kernen i vores opfattelse af livet. Det er det hjerte i os som Jesus taler til, og planter sit frø i. 4

5 side 5 Som en holdning til livet og til medmennesket, den kerne som vi handler ud fra. Det andet perspektiv på årsskiftet som vi får, er bønnen. Med Jesu ord om bøn og med fadervor. Og som et fortegn for alt hvad vi beder om står bønnen om Guds vilje tydeligt frem. Hvad er det at bede om at Guds vilje må ske? Det er at bekende sin egen begrænsning. Det er ikke at min vilje skal blive til Guds vilje, men ærligt og enkelt at vedgå at jeg ved ikke altid hvad der er bedst, men vil gerne gøre det gode. Bønnen om at Guds vilje må ske udtrykker en grundlæggende ydmyghed over for livet og for andre mennesker. I tillid til at Guds vilje er den gode vilje for alle. Og som vil alles bedste. Salmebogens morgenbøn til mandag, den første arbejdsdag i ugen, har denne bøn. Lad dagen blive god, som du er god. Enkel og tillidsfuld. Det er denne bøn vi kan begynde det nye år med. Godt nytår. 5