Slutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A

Save this PDF as:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A01-01012"

Transkript

1 Slutrapport fra græsrodsprojekt Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug Udført i 2001/02 J.nr.: 93S 2462-A Udført af Gartneriejer Søren Flink Madsen Skovhøjvej 8, Yding, 8752 Østbirk

2 Indholdsfortegnelse Del 1 Ensilage som gødning Baggrund 3 Forsøgsmetoder og materialer 3 Resultater 6 Diskussion og konklusion 8 Del 2 - Bladgødskning med saftafløb og roesaft Baggrund 11 Udførelse af forsøget 11 Ensilagesaft 11 Roe og rødbedesaft 11 Resultater og diskussion 12 Konklusion 14 Resume 14 Formidling af resultater 15 Deltagere i projektet 15 Litteraturliste. 15 2

3 Slutrapport fra græsrodsprojekt ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Del 1 - Ensilage som gødning Baggrund. Formålet med dette projekt er at klarlægge mulighederne for at bruge ensilage og ensilagesaft som gødning i rækkeafgrøder. Slet fra grøngødningsmarker viste i græsrodsprojekt (93S-2462-Å ) at være velegnet som gødning til eftergødskning under væksten. Grønmassen gav et ekstra næringsstof tilskud, når det blev brugt til eftergødskning af rødbeder, hvidkål og persillerod. Det er dog vigtigt, at C/N forholdet ikke bliver for højt, da næringsstoffer og her især kvælstof da bliver frigivet for langsomt og ikke bliver til gavn for afgrøden. Anvendelse af grønmasse til eftergødskning kræver dog at der skal tages et slet når C/N forholdet er på et optimalt niveau. Desværre passer det tidspunkt langt fra altid med det tidspunkt det vil være optimalt at eftergødske en grønsagsafgrøde. Hvis man nu ensilerer grønmassen vil man kunne eftergødske med ensilagen på det mest optimale tidspunkt for grønsagsafgrøden. Hvorfor ensilage fremfor kompost til eftergødskning? Ved ensilering sker der et mindre kvælstoftab og mindre omsætning af grønmassen end ved kompostering. Det blev derfor valgt at afprøve ensilage til eftergødskning og at undersøge om ensilage giver et merudbytte og at undersøge om ensilagens indholdsstoffer på nogen måde giver nogle negative virkninger på afgrøden. I 2001 blev ensilage afprøvet til eftergødskning af rødbeder, hvidkål og rodpersille. I 2002 blev ensilage afprøvet til eftergødskning af rødbeder. Forsøgsmetoder og materialer. Ensilagen. Ensilagen, der blev anvendt i Ensilagen bestod af en blanding af rug, vintervikke og rajgræs. Slettet blev taget den 28. maj ved begyndende skridning af rugen. Rugen var dominerende i grønafgrøden, rajgræs stod pænt i bunden af afgrøden, hvorimod vintervikke stod spredt. Saften fra ensilagen blev opsamlet i beholder. Der blev udtaget en prøve af grønmassen til tørstofanalyse og næringsstofanalyse lige inden ensilering og lige inden udlægning i marken. Nedenfor er ensilagens tørstofindhold angivet i procent og næringstofindholdet er angivet som kg næringsstof pr tons ensilage. tørstof% N.tot P K Mg Grønmasse d. 28. maj 23,3 2,63 0,61 4,89 0,19 Ensilage d. 20. juli 22,4 2,75 0,51 3,98 0,18 Det ses af ovenstående, at der ikke var ret stor forskel på næringstofindholdet ved indlægning og ved udtagning af ensilagen. Ensilagen havde en typisk frisk ensilageduft. C/N forholdet var omkring 37 ved indlægning og omkring 34 ved udtagning. I den friske grønmasse var der ved udlægning et C/N forhold på omkring 38. 3

4 På grund af det passende tørstofindhold sivede der meget lidt saft fra ensilagen under ensileringen. Der var dog tilstrækkeligt til at der kunne gennemføres et forsøg med bladgødskning med ensilagesaft. (Se del 2) Ensilagen der blev anvendt i 2002 Ensilagen blev ensileret den 25/ og bestod af en blanding af rødkløver og rajgræs. Der blev udtaget en analyse af tørstofindholdet og næringsstofindholdet i ensilagen, lige inden den blev lagt ud i parcellerne. Nedenfor er ensilagens tørstofindhold angivet i procent og næringsstofindholdet er angivet som kg næringsstof pr tons ensilage. tørstof% N.tot NH 4 +NO 3 P K Mg. Ensilage d. 22. august 15,1 4,75 0,232 0,12 1,47 0,1 Denne ensilage var således 10 måneder gammel, da den blev udbragt som gødning, men havde en meget kraftig og ubehagelig lugt af gammelt surt møg, der ikke mindede ret meget om ensilage. Det skyldtes at ensilagestakken ikke havde været ordentlig tildækket de sidste 4 måneder inden udbringning. Indholdet af nitrat N blev målt til 0,005 kg og indholdet af ammoniak + ammonium N blev målt til 0,227 kg pr tons ensilage. Indholdet af let tilgængeligt kvælstof udgør således kun 4,88% af det totale kvælstofindhold. Resten af kvælstoffet er bundet i organiske forbindelser. Det ser derfor ud til at de let tilgængelige kvælstofforbindelser enten er fordampet, udvasket af ensilagen eller blevet bundet i mere komplekse forbindelser. På ensileringstidspunktet var C/N forholdet i nærheden af 13 og tørstofindholdet var på 29,7. Ved udtagning var tørstofindholdet faldet til 15,1 men C/N forholdet var stadig omkring 13. Alt i alt et noget anderledes og vådt produkt end den friske grønmasse ensilagen blev lavet af. C/N forholdet giver dog en forventning om der hurtigt bliver frigivet kvælstof til afgrøden efter nedmuldning. Den 22/ 8 blev ensilagen udbragt. Ensilagesaften blev opsamlet i en beholder til senere udsprøjtning på planterne under væksten. (se del 2). Afgrøder, jordbehandling, forfrugt, grundgødskning og ukrudtsbekæmpelse Forsøget 2001 Forsøget blev gennemført i rødbeder, rodpersille og udplantet hvidkål. Forfrugten var hvidkål til rødbeder og persillerod og etårig kløvergræs til hvidkålen. Rødbederne blev sået den 21. maj, rodpersillen den 20. april og hvidkålene blev plantet den 20. maj. Der blev inden planteetablering udbragt 20 tons svinegylle pr ha i rødbeder, 18 tons svinegylle/ha i rodpersille og 31 tons svinegylle pr ha i hvidkål. Svinegyllens indhold af plantenæringstoffer var 4,1 kg tot-n, 1 kg P og 2 kg K pr tons. Gyllen blev udlagt med slæbeslanger og nedmuldet straks efter med en bedformer. Der blev lavet et falsk såbed ved 2 gange fladebrænding inden såning. Forsøget 2002 Forsøget blev gennemført i rødbeder. Jordtypen var JB 3. Forfrugten var en enårig kløvergræs som blev nedmuldet tidligt forår. Den 23. april blev der udlagt 18 ton gylle med slæbeslanger. Gyllen blev nedmuldet og bedene blev sat op straks derefter. Bedene blev kørt igennem igen med en bedfræser ca. 4 uger før såning og nyfremspiret ukrudt blev brændt af med en fladebrænder 3 gange inden såning. Rødbederne blev sået den 10. juli. 4

5 Behandlinger. I 2001 blev ensilagen udbragt nedmuldet den 20. juli i rødbeder, hvidkål og rodpersille. Virkning på afgrøderne blev sammenlignet med frisk nyhøstet grønmasse og parceller, der kun fik gylle som grundgødning. Følgende forsøgsbehandlinger blev gennemført i 2001 Ingen ensilage 30 tons ensilage pr ha 30 tons grønmasse pr ha I 2002 var det planen at prøve en nedmuldning af ensilage i jorden som grundgødskning inden planteetablering, men det måtte vi desværre undlade, da jorden var for blød til, at der kunne køres med udlæggermaskinen. Ensilagen var væsentlig mere kompakt og tungere end frisk grønmasse. Maskinen sank simpelthen i jorden. Som i 2001 blev ensilage afprøvet til eftergødskning. Ensilagen blev udbragt i rødbederne på planternes 4-5 bladsstadie, hvor de var omkring 5-10 cm høje. Ensilagen blev i 2002 udbragt den 22/8 i godt vejr, og umiddelbart herefter nedmuldet med håndkultivator for at begrænse en eventuel fordampning af nitrøse gasser og for at fremme nedbrydningen. Det var dog ikke muligt at nedmulde ensilagen helt, især i parceller der fik 60 tons ensilage. Følgende forsøgsbehandlinger blev gennemført i : Ingen ensilage 2: 20 tons ensilage pr ha 3: 40 t/ha ensilage pr ha 4: 60 t/ha ensilage pr ha Der blev gennemført 3 gentagelser af hver behandling i 2001 og 2 gentagelser af hver behandling i Nmin målinger Let tilgængeligt kvælstof i jorden blev målt ved udtagning af Nmin prøver. I 2001 blev Nmin prøverne udtaget 40 dage efter udlægning af ensilagen. I 2002 blev der udtaget Nmin prøver 12 dage efter såning og 43 dage efter udlægning af ensilagen. Bedømmelser Ensilagens virkning på væksten blev bedømt visuelt og ved udbyttemålinger. Virkning på planternes rødder blev også fulgt og bedømt. I rødbeder blev både rod og top vejet ved høst. Udbyttet blev målt på 2 løbende meter i hver parcel i rødbeder og rodpersille. I hvidkål blev udbyttet målt på 10 hoveder udvalgt fortløbende i rækken i hver parcel. Kålhoveder, hvor der ikke var naboplanter på alle 4 sider, blev sprunget over. 5

6 Resultater Resultater Pesillerod og rødbeder blev høstet den 8. oktober og hvidkål blev høstet den 10. oktober I rødbeder er der ingen effekt af en eftergødskning med hverken grønmasse eller ensilage. Tabel 1a. Rødbeder. Udbytter af rod og top målt som kg pr løbende meter række, sammenstillet med resultater fra N-min målinger udtaget 40 dage efter udlægning af ensilagen. Gennemsnitlig udbytte Behandling kg rod/m kg top/m N-min kg N/ha 0 t/ha 3,88 1,50 34,3 30 t/ha grønmasse 3,65 1,39 35,7 30 t/ha ensilage 3,80 1,40 25,6 Udbyttet var på et højt niveau også i kontrolparcellerne. Rødbederne var velforsynede og havde således ikke behov for en ekstra gødskning. Forfrugtsværdien og de 18 tons svinegylle før såning sikrede en tilstrækkelig næringstofforsyning. Effekten af ekstra tildeling af kvælstof afhænger selvfølgelig meget af jordens indhold, som igen afhænger af, hvilken forfrugt der har været. Der blev ikke observeret nogen synlige negative påvirkninger af afgrøden. Tabel 1a. Rodpersille. Udbytter af rod og top målt som kg pr løbende meter række, sammenstillet med resultater fra N-min målinger udtaget 40 dage efter udlægning af ensilagen. Gennemsnitlig udbytte Behandling kg rod/m kg top/m N-min kg/ha 0 t/ha 1,37 0,93 68,0 30 t/ha grønmasse 1,74 1,23 88,6 30 t/ha ensilage 1,74 1,43 85,0 I persillerod viste alle tre gentagelser entydigt en tendens til at udbyttet ved eftergødskning med 30 tons grønmasse eller 30 tons ensilage var højere end i kontrolparcellerne. Det er dog en tendens der ikke er statistisk signifikant. Det er bemærkelsesværdigt da C/N forholdet var højt i både grønmasse og ensilage og begge dele samtidigt var forholdsvis kvælstoffattige. N-min prøverne viser at der er mere kvælstof til rådighed i de parceller der har fået grønmasse eller ensilage. Det svarer ikke til resultater fra N-min prøver i rødbeder og hvidkål, hvor N-min også er lavt i de parceller, der har fået grøngødning eller ensilage. Merudbyttet i persilleroden kan måske skyldes den biologiske variation i jordbunden og lokale forskelle i jordtypen, som spiller uheldigt ind på forsøgets resultater. Merudbyttet kan også skyldes, at der med ensilagen og grøngødningen blev tilført andre næringsstoffer, som ikke forefandtes i tilstrækkelig mængder i marken. Der blev ikke konstateret nogen synlige påvirkning af rødder eller top ved brug af ensilage frem for grønmasse. 6

7 Tabel 1c. Hvidkål. Gennemsnitlig hovedvægt i kg/hoved målt på 10 hoveder, sammenstillet med resultater fra N-min målinger udtaget 40 dage efter udlægning af ensilagen. Gennemsnitlig udbytte Behandling Gnst. kg N-min kg/ha 0 t/ha 2,46 32,7 30 t/ha grønmasse 3,23 26,6 30 t/ha ensilage 3,21 29,4 I hvidkål gav udbringning af både frisk grønmasse og ensilage et signifikant merudbytte på omkring 30%. Ses der på N-min analyserne, er der som ventet ikke frigivet ret store mængder kvælstof. Merudbyttet skyldes, som før nævnt, formentlig og højst sandsynligt andre udbyttefremmende næringsstoffer i grønmassen og i ensilagen og i mindre grad kvælstofeffekten. Samtidigt kan tilførsel af organisk materiale have givet et bedre miljø i rodzonen ved at stimulere den gavnlige mikrobiologiske aktivitet og regnormeaktivitet i jorden. Resultater Rødbederne blev høstet d. 24 oktober. Data blev analyseret vha. en statistisk metode, der er tilpasset til anvendelse på kun 2 gentagelser. Tabel 2. Udbytter af rod og top målt som kg pr løbende meter række, sammenstillet med resultater fra N-min målinger udtaget 43 dage efter udlægning af ensilagen. Gennemsnitlig udbytte Behandling kg rod/m kg top/m N- min kg/ha 0 t/ha 0,9 0,31 47,3 20 t/ha 1,1 0,47 47,8 40 t/ha 1,4 0,76 62,0 60 t/ha 1,4 0,78 59,5 Analysemetoden give en LSD værdi på 0,25 med en P-værdi på 0,02 og skulle dermed være ret sikker, men da der kun er 2 gentagelser i forsøget, skal resultaterne tolkes varsomt. Men resultaterne antyder, at der er en udbyttestigning ved stigende mængde ensilage op til omkring 40 tons pr ha. Ved mængder større end 40 tons pr ha opnås der tilsyneladende ikke merudbytter i dette forsøg. Ved høst af parcellerne kunne man bare ved at betragte parcellerne nemt se en forskel på udbytteniveauet på parceller der havde fået tons pr ha og parceller der havde fået 0-20 tons pr ha. Ved nærmere undersøgelse af rodnet og top kunne der ikke observeres skader på rødbeder, der havde fået ensilage. N-min prøverne viser at der er blevet frigivet kvælstof til jorden fra ensilagen og de viser også en fin sammenhæng mellem udbragt mængde ensilage og N-min indhold. Denne sammenhæng er dog ikke statistisk signifikant. Den 22. juli, det vil sige 12 dage efter såning, blev der udtaget en N-min prøve som viste et indhold af mineraliseret N i jorden på 56,6 kg N pr ha. Ved udtagning af N-min prøver igen den 4. oktober i kontrolparcellerne var der et indholdt på gennemsnitligt 47,3 kg N pr ha. 7

8 Både N- min resultaterne og de små, kvælstofhungrende planter i kontrolparcellerne bekræftede at mineraliseringen af kvælstof fra jorden i forsøgsperioden har været meget begrænset. Foto 1: Billedet er taget ved optagning af rødbeder den 24. oktober Rødbeder fra kontrolparceller til venstre og rødbeder fra parceller der har fået tilført 40 tons ensilage til højre. (foto: Svenn Nilsson) Diskussion og konklusion Især når jordens indhold af kvælstof er lavt vil det være godt at kunne give ekstra kvælstof f.eks. i form af ensilage eller grønmasse. Ensilage og grønmasse vil være hygiejnisk mere rigtige gødninger at anvende fremfor husdyrgødning. Husdyrgødning indeholder fækale bakterier som colibakterier. Det gør grønmasse og ensilage normalt ikke. En korrekt lavet ensilage indeholder primært uskadelige mælkesyrebakterier. I 2001 blev anvendelsen af ensilage som gødning sammenlignet med nyhøstet grønmasse. Resultaterne viste at der ikke var nogen nævneværdig forskel på udbyttet, ved at bruge ensilage frem for frisk grønmasse. Der blev opnået et signifikant merudbytte i hvidkål, en klar tendens til merudbytte i persillerod og ingen merudbytte ved anvendelse i rødbeder viser forsøgsresultaterne, at der ved eftergødskning af rødbeder med ensilage er opnået et merudbytte. Der blev heller ikke observeret nogen negative påvirkninger på væksten ved at bruge ensilage til eftergødskning i nogen af afgrøderne. 8

9 Resultaterne i dette forsøg viser således at ensilage også egner sig til eftergødskning ved nedmuldning straks efter udbringning og kan bruges på lige fod med friskhøstet grønmasse. Anvendelse af ensilage som en organisk gødning på økologiske planteavlsbrug er derfor absolut en mulighed, der bør ses nærmere på. Hvor vidt en eftergødskning med ensilage såvel som grønmasse kan blive nødvendigt må afhænge meget af forfrugtsværdien og tilførte gødninger inden planteetablering. En N-min analyse kan give et praj om der vil være behov for en eftergødskning, men kan ikke alene afsløre hvad der gemmer sig af gammel strøm i jorden. Det er nødvendigt at forholde sig til forfrugtsværdien og hvad der kan forventes at blive frigivet af næringsstoffer gennem vækstperioden, inden det besluttes om der skal eftergødskes. I 2002 blev forsøget gennemført i den sidste såning af rødbeder, men det meget lune sensommervejr har formentlig betydet en lige så god mikrobiologisk nedbrydning af ensilagen som ved højsommerdyrkning. Der må derfor kunne forventes et lige så positivt resultat ved brug tidligere på året i tidligere såninger af rødbeder eller andre afgrøder. Det må bemærkes, at der ved udbringning af ensilage såvel som grønmasse udbringes store mængder kvælstof. Eksempelvis blev der udbragt 190 kg N pr ha med 40 tons ensilage pr ha i forsøget udført i Hvor stor en del af dette kvælstof, der når at blive til gavn for afgrøden er ikke muligt at forudsige præcist. Det afhænger meget af den mikrobiologiske aktivitet, hvor godt det er nedmuldet og hvor hårdt kemisk bundet det er. Et kvalificeret bud er, at nyttevirkningen af kvælstof kan være på højde med dybstrøelse. Men skal der opnås en frigivelse op i nærheden af 50 % af total kvælstof, skal det nedmuldes, C/N forholdet være under 20 og det skal udbringes tidligt på sæsonen. Der henvises i øvrigt til diskussionen i slutrapport fra græsrodsprojekt nr. 93S Å Samlet ser det ud til, at der ikke er forskel på gødningsvirkningen af ensilage og grønmasse. Der blev heller ikke observeret nogen tegn på negative effekter af ensilage på afgrøder så forskellige som rodpersille, rødbeder og hvidkål ved eftergødskning med ensilage. Det skal dog bemærkes at ensilagen blev udbragt i afgrøder med et veludviklet rodnet på udbringningstidspunktet. Forsøget her giver derfor ikke svar på hvor vidt ensilage ved udbringning før såning eller plantning kan have nogen negative effekter på væksten. 9

10 10

11 Del 2 - Bladgødskning med saftafløb fra ensilage og roesaft. Baggrund Der er i udlandet og herhjemme udført forsøg med glycinbetain, der er et stof der findes i melassen fra roer, og kan isoleres derfra. Forsøgene har haft to formål. Dels at undersøge om glycinbetain kan forbedre tolerancen overfor salt og tørke og dels at undersøge om glycinbetain kan forbedre vintersæds frosttolerance. På landbohøjskolen er der aktuelt lavet et speciale om det sidste emne. De udenlandske forsøg har vist et forøget udbytte i forskellige planter under salt- og tørkestress ved at tilføre glycinbetain til planterne. Glycinbetain forekommer primært i planter fra bedefamilien, men også i andre planter, hvor dets funktion er at forbedre plantens evne til at opretholde livsprocesserne under stressede forhold, så som tørke, frost og under vækst i saltholdig jord. Ved udbsprøjtning af frisk plantesaft fra bedeplanter kan man ud over den aktuelle effekt af glycinbetain også forestille sig en helt almindelig bladgødskningseffekt af de stoffer der måtte være opløste i plantesaften. Ensilagesaft kan også siges at være en form for plantesaft, der i dette tilfælde dog ikke er frisk. I ensilagesaft findes der også en masse næringsstoffer, som normalt tabes ved afløb. En del af disse stoffer(kvælstof, kalium m.fl.) kunne måske udnyttes ved at opsamle saften og efterfølgende sprøjte det ud på planterne. Udførelses af forsøget Der er nu i to år arbejdet med at tildele forskellige saftprodukter til afgrøder som bladgødskning. Der har været tale om at sprøjte ensilagesaft fra kløvergræsensilage hhv. saft fra bedeplanter ud over planterne for at se, hvordan de reagerede på bladgødskningen. I 2001 var der primært tale om et forforsøg, hvor forsøgsmetoden skulle afprøves for at se, om der var nogle problemer med at udføre forsøget. Forsøget i 2001 blev udført på rodpersille, hvidkål og rødbeder. Og der blev ikke lavet udbyttemålinger e. lign. udover det, der kunne observeres visuelt. Ensilagesaften Ensilagesaften blev produceret ved, at saftafløb fra ensilage lagt på plastbund, blev ledt væk til et åbent vandreservoir. Da reservoiret var åbent, blev ensilagesaften stærkt fortyndet af regnvand hen over vinteren og evt. kvælstof havde mulighed for at kunne fordampe. Derfor blev ensilagesaften anvendt ufortyndet. Ved en analyse af ensilagesaften i 2001 lægger man specielt mærke til at væsken generelt er meget tynd. Analyseresultat kan ses i tabel3. Der findes ingen nitrat i væsken. Det næringsstof der er mest af i ensilagesaften er kalium. Med en tildeling på 400 l/ha vil der blive udbragt 150 g K/ha. I øvrigt findes der lidt fosfor, magnesium, kalcium, sulfat og klor i mindre mængder og en anelse bor og mangan. Roe og rødbedesaft Oprindeligt var det meningen, at der skulle have været brugt saft fra bladene, men udvindingen var vanskelig, og derfor besluttedes det, at anvende saft fra roden. Vha. en saftcentrifuge blev der udvundet saft fra rødderne, som efter en filtrering nemt kunne anvendes i en forsøgssprøjte. Da denne saft kunne antages at være betydelig stærkere end ensilagesaften mht. opløste stoffer blev det valgt at have to forsøgsled både et fortyndet og et ufortyndet led. Rødbedesaften der blev anvendt i 2001, blev analyseret for indholdsstoffer. Og ganske rigtig var denne saft betydeligt stærkere end ensilagesaften. 11

12 I rødbedesaften var der nitrat, fosfor, kalium og natrium i ganske betydelige mængder, og ellers mindre indhold af kalcium og sulfat og flere andre mikronæringsstoffer. Men den samlede mængde udbragt næringsstof er alligevel moderat. Udbringes rødbedesaften fra 2001 koncentreret i 400 l/ha vil der komme ca. 2 kg/ha kalium ud på planterne, og kalium er det næringsstof, der er langt mest af. Tabel 3: Resultat af analyse af hhv. ensilagesaften og rødbedesaften der blev anvendt i Hvor intet andet er nævnt er resultatet angivet i ppm. Indholdsstoffer Ensilagesaft Rødbedesaft NO3-N PO4-P K Mg Ca B 1,54 - Mn 1,45 0,6 Fe 6,88 0,24 Na Cl 59 - SO4-S Analyseresultatet for rødbedesaften kan ses i tabel 3. Forsøg 2002 I 2002 blev det besluttet at gennemføre et helt forsøg med gentagelser, og måling af udbytte mm. Som afgrøde valgtes hvidkål, og der blev anlagt et forsøg med tre gentagelser. Det blev besluttet at behandle kålafgrøde tre gange med ca. 1 måneds mellemrum. Der blev anvendt, hvad der svare til 400 l/ha sprøjtevæske hver gang med følgende behandlinger 1. Kontrol behandling. 2. Ensilagesaft ufortyndet 3. Roesaft i 50 % opløsning 4. Roesaft ufortyndet. Behandlingerne udførtes hhv: 11. juli, 22. aug. og 16. sep. Resultater og diskussion Ved forforsøget i 2001 blev der ikke observeret nogen som helst forskel mellem behandlingerne eller i forhold til ubehandlet ved de visuelle observationer, hverken mht. sygdomsfrekvens eller topstørrelse på afgrøderne. I 2002 gennemførtes forsøget fuldt ud og der blev målt udbytte og vurderet på sygdommene. I hver parcel blev der udtaget 10 hoveder af kålplanter, som havde naboplanter på alle sider, hvilket skulle sikre, at et evt. større hoved ikke skyldtes, at kålen havde haft bedre vækstforhold. Årsagerne til at der kunne være spring i rækkerne er primært, at ukrudtsbekæmpelsen ofte koster nogle kål livet. 12

13 De enkelte kålhoveder blev vejet enkeltvis, men ved analysen blev alle resultaterne lagt sammen til et samlet udbytte af ti hoveder. Ved siden af udbyttet blev der vurderet på sygdommene. Der blev ikke observeret nogen forskel mht. pletsygdomme som f.eks. alternaria, men en del hoveder var angrebet af blødråd, og her blev antal angrebne hoveder optalt i hver parcel. Udbyttet udtrykt som vægt af 10 hoveder: Ved den statistiske analyse var der end ikke antydningen af, at sprøjtning med ensilagesaft eller roesaft skulle have en positiv effekt på væksten. Forskellen i udbytte pr. 10 hoveder mellem den behandling, som har det højeste udbytte og den som har det laveste, er kun forskellen mellem 18,2 kg/10 hoveder og 19,5 kg/10 hoveder, som er hhv. ufortyndet roesaft og ensilagesaft. Så noget tyder på, at der ikke umiddelbart er nogen udbyttefremmende effekt af at bladgødske med de nævnte ekstrakter. Råd i hovederne Den statistiske analyse af forekomsten af råd var derimod meget interessant. Ved en variansanalyse findes det, at der er en effekt af behandlingerne, som er statistisk sikker (P>0,045) Behandling % hoveder med råd LSD værdi: 8,5 % Ubehandlet 16 A Ensilagesaft 4 B 50 % roesaft 6 B 100 % roesaft 11 AB Rådprocenter med forskellige bogstavsbenævnelse er fundet forskellige med statistisk sikkerhed. Står det ovennævnte resultat til troende, er der en ret kraftig effekt på råd i hovederne af at sprøjte med især ensilagesaft. Også selvom der tages hensyn til, at LSD værdien er ret stor. Da disse kålhoveder enten ikke skal høstes med ind eller skal afpudses ved høst for at undgå at få råd med ind på lageret, vil der iflg. dette forsøg faktisk kunne opnås en kraftig udbytteforbedring ved at sprøjte med ensilagesaft. En udbytteforbedring på minimum 3,5 %, men måske langt højere f.eks. de 12 % der er i forskel her i forsøget. En så stor forskel vil nemt kunne betale omkostningerne ved at udføre arbejdet med at sprøjte kålene nogle gange i løbet af sæsonen, da der vil være tale om adskillige 1000 kål, såfremt problemet med blødråd er lige stort hvert år. Med et udbytte på omkring kål/ha ville det give 3600 ekstra kål at sælge, hvilket vil øge dækningsbidraget pr. ha. betydeligt. Det mest effektive middel er klart ensilagesaften. Årsagen til dette er uvist, da det er umuligt at sige noget om, hvori virkningsmekanismen ligger. Den råd der var i hovederne kan nemlig også skyldes flere ting, men primært enten en svampeinfektion direkte i hovederne eller en svampe- /bakterieinfektion gennem sår forårsaget af insekter. Og endelig kan en gødskningseffekt af ensilagesaften evt. have fremmet planternes forsvarsstyrke. 13

14 Konklusion Konklusionen på dette delforsøg må derfor være, at der tilsyneladende ikke er nogen decideret udbyttefremmende effekt af at sprøjte kål, med hhv. saft fra bederoer eller ensilagesaft fra kløvergræsensilage. Til gengæld er der en nogenlunde sikker effekt på råd i hovederne af at sprøjte med ensilagesaft, som bør afprøves yderligere for at se om effekten kan gentages. Resume. Formålet med dette projekt er at klarlægge mulighederne for at bruge ensilage som gødning til eftergødskning og ensilagesaft som bladgødning. I markforsøget 2001 blev ensilages gødningsvirkning sammenlignet med friskhøstet grønmasse i afgrøderne rødbeder, rodpersille og hvidkål. I 2002 blev 3 forskellige doseringer af ensilage afprøvet i rødbeder. Der blev opnået et statistisk signifikant merudbytte i hvidkål og en klar tendens til merudbytte i rodpersille. Der blev ikke opnået merudbytte i rødbeder i 2001, men til gengæld blev der opnået et statistisk sikkert merudbytte i rødbeder i markforsøget Der blev ikke observeret nogen negative påvirkninger på planternes rødder eller blade i nogen af afgrøderne. I dette græsrodsprojekt er det således blevet klarlagt, at ensilage kan bruges til eftergødskning i veletablerede afgrøder på lige fod med frisk grønmasse. Ensilagen blev udbragt og nedmuldet som en eftergødskning i afgrøder med et veludviklet rodnet på udbringningstidspunktet. Forsøget giver derfor ikke svar på hvor vidt ensilage ved udbringning lige før såning eller plantning kan medføre negative påvirkninger på rodudvikling og fremspiring. I markforsøg udført i 2001 blev ensilagesaft fra kløvergræsensilage og saft fra bedeplanter udsprøjtet over rødbeder, rodpersille og hvidkål. Ved visuel bedømmelse af afgrøderne kunne der ikke konstateres forskel på behandlingerne. Der blev ikke gennemført udbyttemålinger i I markforsøget udført i 2002 blev der udsprøjtet saft fra bederoer ( fra selve roen) og ensilagesaft i hvidkål. Der kunne ikke påvises nogen udbyttefremmende effekt af at bladgødske, hverken med roesaft eller ensilagesaft, Men der blev observeret en statistisk signifikant reduktion af svampesygdomme ved udsprøjtning af ensilagesaft i hvidkål. 14

15 Formidling af resultater Delresultater fra vækstsæsonen 2001 blev fremlagt til temadag: Økologisk landbrug uden husdyrhold hvad kan grøngødning bidrage med. På Snoghøj IT folkehøjskole ved Fredericia. Deltagere i projektet Projektet er gennemført af Gartner Søren Flink Madsen, Østbirk i samarbejde med Svenn Nilsson og Dan Haunstrup Christensen, Frugt og Grønt Rådgivningen Vejledning: Kristian Thorup Kristensen, DJF Årslev. Litteraturliste: Larson L, Gunnerson K. Håkon Schoeder Marktäckning i trädgårdsodling. Jordbruksinformation nr. 5. Ensilering. Pjece udgivet af Landbrugets Rådgivningscenter. Sigurd Andersen Landbrugsplanterne. DSR Forlag. 15

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Knowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016

Knowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016 Knowledge grows Gødningssortiment Sæson 2015-2016 Velkommen til Yaras gødningssortiment 2016 som bl.a. indeholder flere nyheder i produktserien YaraMila. I år har vi endvidere valgt at tilføje en oversigt

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Kalium til gulerødder

Kalium til gulerødder Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Radrensning giver merudbytte i vårsæd

Radrensning giver merudbytte i vårsæd Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs

Læs mere

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her) Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund

Læs mere

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.

Læs mere

Beretning 2008. Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008. Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

Beretning 2008. Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008. Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter) Beretning 2008 Projekt nr. 3. Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning uden spiringsskader - Hurtigmetoder til vurdering af jordens N-status Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af

Læs mere

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro De nye kvælstofnormer Vintersæd og raps Frøgræs Kartofler og roer Kvælstofnorm N/ha Før

Læs mere

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder SÅDAN GØDER DU RAPS OG VINTERSÆD PERFEKT I FORÅRET! Skuffede rapsen sidste år? Overfrodige marker yder for lidt! Lars Skovgaard Larsen Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder Afgrøde, jb 5-6 Norm

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

Gødningslære B. Find hjemmesiden:   Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes

Læs mere

Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt

Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling

Læs mere

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Ved planteavlskonsulent Torben Viuf Sønderjysk Landboforening www.slf.dk Hvorfor forsuret gylle til græs? Bedre kvælstofudnyttelse, større udbytte

Læs mere

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Mangantest & Bladgødskning

Mangantest & Bladgødskning Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Faglig rapport Bæredygtig planteskoledrift ved anvendelse af organiske gødninger og kompost samt monitering og varsling for planteskadegørere.

Faglig rapport Bæredygtig planteskoledrift ved anvendelse af organiske gødninger og kompost samt monitering og varsling for planteskadegørere. Faglig rapport Bæredygtig planteskoledrift ved anvendelse af organiske gødninger og kompost samt monitering og varsling for planteskadegørere. Delprojekt N-mineralisering af organiske gødninger i planteskoler

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start NYHED Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start TM Ny formulering nye muligheder Moddus Start er udviklet specielt til tidlig brug om foråret. Midlet kan anvendes allerede fra stadie 25

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014 Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Samensilering af roer og majshelsæd

Samensilering af roer og majshelsæd Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Maglesø Plantage Ebbe Bach

Maglesø Plantage Ebbe Bach Maglesø Plantage Ebbe Bach Markvandring torsdag den 26. maj 2016 Om Maglesø Plantage Produktionen blev grundlagt for 55 år siden, hvor Ebbes far Niels Bach Nielsen startede med at plante rødgran. Det primære

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige

Læs mere

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere

Mikrokløver på fairways

Mikrokløver på fairways A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere