At-VEJLEDNING. Opstilling og opstillingskontrol af trykbærende udstyr og enheder. At-vejledning B.4.11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At-VEJLEDNING. Opstilling og opstillingskontrol af trykbærende udstyr og enheder. At-vejledning B.4.11"

Transkript

1 At-VEJLEDNING Opstilling og opstillingskontrol af trykbærende udstyr og enheder At-vejledning B.4.11 November 2009

2 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendt gørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger mv. på bagsiden. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sik ker heds - or ga ni sa tionerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig me re i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejds - tilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de på gældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 3 Indhold Indledning Område og målgrupper Dokumentation i forbindelse med opstillingskontrol Udstyr der opstilles første gang Udstyr der flyttes eller købes brugt Opstillingskontrol efter ombygning eller væsentlig reparation Opstilling og opstillingskontrol af trykbeholdere Opstilling generelt Pladsforhold omkring trykbeholderen Sikring mod påkørsel Armatur Trykmåler Sikkerhedsventiler Afblæsningsledninger for sikkerhedsventiler Trykreduktionsventiler Opstilling og opstillingskontrol af trykbeholdere beregnet til brug under transport Opstilling og opstillingskontrol af F-gasbeholdere F-gasbeholdere over terræn Nedgravede F-gasbeholdere Tildækkede F-gastanke Opstilling og opstillingskontrol af vakuumisolerede beholdere med indhold af kryogene væsker eller flydende CO Sikring mod påkørsel Uvedkommendes adgang til armatur mv Skiltning mv Afstandskrav Små vakuumisolerede beholdere til kryogene væsker eller flydende CO Opstilling og opstillingskontrol af dampkedler Opstilling generelt Dampkedler med produkttal op til bar x liter Dampkedler med produkttal over bar x liter Pladsforhold omkring kedlen Belysning Støj og ventilation Armaturer samt sikkerheds- og kontroludstyr Trykmåler Start- og stopure Opstilling og opstillingskontrol af køleanlæg og varmepumper.20

4 4 Indledning Trykbeholdere, dampkedler og enheder af kontrolklasse A og B skal være op - stil lingskontrolleret, inden de tages i brug for første gang, efter ombygning, væsentlig reparation eller flytning. Trykbærende udstyr, der indgår i en enhed af kontrolklasse A og B, skal op - stil lingskontrolleres, uanset hvilken kontrolklasse det tilhører. Rørsystemer skal kun opstillingskontrolleres, når de indgår i en enhed. Retningslinjer for bestemmelse af kontrolklasse findes i At-vejledning Bestemmelse af kontrolklasser for trykbærende udstyr (2). 1. Område og målgrupper Denne vejledning informerer om de krav og vejledende retningslinjer, der gælder ved opstilling af trykbærende udstyr. Denne vejledning omhandler trykbærende udstyr og enheder defineret i be - kendt gørelse om indretning af trykbærende udstyr og bekendtgørelse om an - vendelse af trykbærende udstyr. Trykbeholdere, som påfyldes et sted for derefter at blive transporteret til et andet sted, hvor indholdet tappes, er ikke omfattet af denne vejledning. Der henvises til bekendtgørelse om transportabelt trykbærende udstyr. Hvis kravene og de vejledende retningslinjer i denne vejledning følges, anser Arbejdstilsynet betingelserne for en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig opstilling og opstillingskontrol af trykbærende udstyr for at være opfyldt. Virksomheden kan vælge andre tekniske løsninger, hvis disse som minimum sikrer samme sikkerhedsniveau. Andre myndigheder har regler, der influerer på området. Der henvises særligt til Beredskabsstyrelsens Tekniske forskrifter for gasser under tryk. Målgrupperne for vejledningen er ejere og brugere af trykbærende udstyr samt inspektionsorganer. Ved ejer eller bruger forstås den driftsansvarlige virksomhed. Kontrol af opstillingen af trykbærende udstyr udføres af de til opgaven akkre - diterede inspektionsorganer.

5 5 2. Dokumentation i forbindelse med opstillingskontrol 2.1. Udstyr der opstilles første gang Når et udstyr er opstillet for første gang, skal et inspektionsorgan udføre en op - stillingskontrol på udstyret. Her skal der foreligge fyldestgørende dokumentation for fremstillingen af det trykbærende udstyr og for udstyrets sikkerhedsarmatur. Dokumentationen består normalt af: Fabrikantens overensstemmelseserklæring for hvert trykbærende udstyr Fabrikantens overensstemmelseserklæring for enheden Verifikationsattest for udstyr som er sammensat som en enhed af ejeren/ brugeren Anvisning på dansk Anvisningen skal som minimum indeholde alle oplysninger, som har be - tydning for sikkerhed vedrørende: opstilling og installation ibrugtagning anvendelse advarsler ved forkert brug vedligeholdelse afprøvningsrutiner for sikkerhedsudstyr Når der leveres enheder, skal oplysninger om armatur og sikkerhedstilbehør indgå i anvisningen. Udstyrsjournal Denne kan være enten i form af en bog, et ringbind eller et elektronisk registreringssystem med oplysning om udstyrets fremstillingsdata og sikkerhedsudstyr. Journalen skal være indrettet, så der kan noteres væsentlige hændelser, tidspunkter og resultater af periodiske undersøgelser. Ejeren skal i hele udstyrets levetid kunne stille journalen til rådighed for betjeningspersonalet, de involverede inspektionsorganer og Arbejdstilsynet. Det må ikke være muligt at foretage ændringer i journalens historik Udstyr der flyttes eller købes brugt Trykbeholdere og dampkedler, der flyttes eller købes brugt, og har været: Opstillet/anvendt i Danmark, kan opstillingskontrolleres efter denne vejled ning. Opstillet/anvendt i et EU-land, skal verificeres efter bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr, før det kan opstillingskontrolleres. Opstillet/anvendt uden for EU, skal verificeres efter bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr, før det kan opstillingskontrolleres.

6 6 Når inspektionsorganet udfører en opstillingskontrol af en trykbeholder eller dampkedel, der er flyttet eller købt brugt, skal der foreligge: Dokumentation for, at trykbeholderen og dampkedlen er besigtiget inden opstillingskontrollen, samt at intervallet for trykprøvning af dampkedlen ikke er overskredet. Hvis det normale interval for indvendig besigtigelse af en trykbeholder ikke er udløbet, kan inspektionsorganet tillade, at trykbeholderen ikke be - sig tiges i forbindelse med opstillingskontrol. I dette tilfælde fastsættes fremtidig periodisk undersøgelse ud fra sidste periodiske undersøgelse. Anvisning på dansk Anvisningen skal som minimum indeholde alle oplysninger, som har be - tydning for sikkerhed vedrørende: opstilling og installation ibrugtagning anvendelse advarsler ved forkert brug vedligeholdelse afprøvningsrutiner for sikkerhedsudstyr Oplysninger om armatur og sikkerhedstilbehør skal indgå i anvisningen, hvis der er tale om enheder. Udstyrets hidtidige udstyrsjournal skal så vidt muligt genanvendes. Hvis det ikke er muligt, skal der oprettes en ny udstyrsjournal enten i form af en bog eller et elektronisk registreringssystem med oplysning om udstyrets fremstillingsdata og sikkerhedsudstyr. Udstyrsjournalen skal være indrettet, så der kan noteres væsentlige hændelser, tidspunkter og resultater af periodiske undersøgelser Opstillingskontrol efter ombygning eller væsentlig reparation Når udstyr eller enhed er ombygget eller har gennemgået en væsentlig reparation, skal et inspektionsorgan også udføre opstillingskontrol. Her skal ejeren/brugeren forelægge en verifikationsattest fra et prøvningsorgan for in spek - tions organet. 3. Opstilling og opstillingskontrol af trykbeholdere Dette afsnit omfatter trykbeholdere, der er fast opstillet eller benyttes som transportable beholdere internt på virksomheden, fx beholdere for mellemprodukter, beholdere til sandblæsning mv. Trykbeholdere, som er beregnet til brug under transport, F-gasbeholdere, kryobeholdere og vakuumisolerede beholdere er omfattet af afsnit 4, 5 og 6 i den ne vejledning.

7 7 Opstillingskontrol af en trykbeholder omfatter ikke kun selve trykbeholderen, men også en kontrol af opstillingssted, trykbeholderens udrustning og rørledninger Opstilling generelt Trykbeholdere skal være opstillet, så de ikke udsættes for skadelige påvirkninger fra omgivelserne. Betjening, pasning og vedligeholdelse skal kunne fore - gå på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Rummet, hvor trykbeholderen står, betragtes som arbejdsrum og skal derfor opfylde arbejdsmiljølovgivningens almindelige krav til indretning af arbejdssteder (3). Krav om dagslys og udsyn kan fraviges for det rum, hvor trykbeholderen står, hvis der kun lejlighedsvis eller ganske kortvarigt udføres arbejdsopgaver. Men kun, hvis det efter forholdene er rimeligt og forsvarligt Pladsforhold omkring trykbeholderen Trykbeholderen skal være placeret, så betjeningen, vedligeholdelsen og kontrolarbejdet kan foregå på betryggende måde. Normalt anses 0,3 m fra væg/ hegn som passende, hvis der ikke er anbragt armatur eller rense-, hoved- og mandehuller mellem beholderen og væggen/hegnet. Rense-, hoved- og mandehuller skal være placeret, så de er fri af faste søjler eller vægge/hegn, så rense- og inspektionsarbejde kan foregå på en bekvem måde. Den frie højde over arbejdspladser på gulve eller platforme skal være mindst 2,1 m. Den frie højde over adgangsveje, passager, gangbroer og andre steder, hvor der kun er færdsel, skal være 2,1 m. Denne højde kan reduceres til 1,9 m, hvor der kun er ringe færdsel uden transport af materialer. Enkelte faste dele, der sidder lavere end 1,9 m, skal være tydeligt markeret og bør være polstrede. Ved lavere højder skal inspektionsorganet vurdere hver enkelt situation konkret. Den frie højde over mandehuller skal mindst være 1,9 m. Den frie bredde på adgangsveje, passager og andre steder, hvor der kun er færdsel, skal være 0,7 m. Armatur, dæksler mv. skal være hensigtsmæssigt anbragt. Hvis det ikke er muligt at placere trykbeholderen, så den er fri af forhindringer, skal det være muligt på en let måde at frigøre trykbeholderen og trække den bort fra forhindringerne.

8 Sikring mod påkørsel Trykbeholdere og rørledninger skal være sikret imod påkørsel, fx hvor der foregår truckkørsel, eller hvor motorkøretøjer kan passere. Sikringen af trykbeholdere kan fx ske ved: Enten et mindst 0,5 m højt, forsvarligt autoværn eller 0,7 m høje, forsvarlige påkørselsstolper, svarende til et betonfyldt stålrør med en diameter på 100 mm, med en indbyrdes afstand på højst 1,5 m. En sådan sikring kan erstattes af indhegning, store sten, blomsterkummer e.l., hvor det er forsvarligt Armatur Trykbeholdere skal være udstyret med armatur og andet tilbehør, så ejeren/ brugeren kan overvåge og styre driften. Krav til armatur og tilbehør afhænger af forhold som beholdertype, driftsform, medie o.l Trykmåler Trykbeholdere skal være forsynet med en trykmåler, der direkte skal vise trykket på en skala i bar eller MPa. Visningen skal mindst strække sig til prøvningstrykket. Skalaen skal have en tydelig inddeling, der svarer til trykbeholderens tryk, og den skal være så tydelig, at ejeren/brugeren let kan aflæse den. Trykmåleren skal have et tydeligt rødt mærke ved sikkerhedsventilens indstillingstryk. Selv om trykbeholderen overvåges fra et kontrolrum, skal der være en trykmåler på trykbeholderen. Hvis trykket vises digitalt, skal der være backup-spænding til instrumentet, og indstillingstrykket skal være angivet på instrumentet Sikkerhedsventiler Trykbeholdere, der kan udsættes for et tryk, som er højere end det tilladte maksimaltryk PS, skal normalt være sikret imod overtryk ved forbindelser til sikkerhedsventiler og/eller sprængplader, og disse forbindelser må ikke kun - ne afspærres. Sikkerhedsventilerne skal have tilstrækkelig kapacitet til at hindre, at trykket i trykbeholderen kan overstige indstillingstrykket med mere end 10 pct., medmindre andet fremgår af dokumentationen for trykbeholderen.

9 Afblæsningsledninger for sikkerhedsventiler Hvis fabrikanten af sikkerhedsventiler anviser en bestemt dimension, tilslutning til eller udformning af afblæsningsledningen, skal denne anvisning som minimum være fulgt. Ved korte afblæsningsledninger kan man normalt be - nytte samme dimension som sikkerhedsventilens afgangsflange. Ved længere ledninger kan det være nød vendigt at forøge rørdimensionen, så modtrykket i ledningen ikke medfører, at beholderens indstillingstryk overskrides med mere end 10 pct. under afblæsning. Hvis der kan forekomme væskeansamlinger i afblæsningsledningen, skal ejeren/brugeren kunne dræne den. Afblæsningsledningen skal have en lysning på mindst 20 mm og være uden afspærringsventiler eller andet armatur, som kan forhindre en fri afblæsning. Udmundingen af afblæsningsledninger skal være udført, så det udstrømmende medie ikke kan føre til personskade. Normalt skal det føres til det fri. Normalt skal hver sikkerhedsventil have sin egen afblæsningsledning. Hvis flere sikkerhedsventiler har fælles afblæsningsledning, skal denne være di mensioneret, så der ikke opstår et modtryk i røret, der kan påvirke åbningstrykket på de tilsluttede sikkerhedsventiler Trykreduktionsventiler En trykreduktionsventil, som nedsætter tilgangstrykket til en eller flere trykbeholdere, kan være med til at sikre trykbeholderen imod overtryk. Den skal derfor kontrolleres af et inspektionsorgan i forbindelse med opstillingskontrollen af trykbeholderen. Trykreduktionsanlægget skal have en sikkerhedsventil på afgangssiden, der kan afblæse reduktionsventilens fulde ydelse med en maksimal trykstigning på 10 pct. Hvis den enkelte trykbeholders sikkerhedsventil kan afblæse reduktionsventilens fulde ydelse, er en sikkerhedsventil efter en reduktionsventil ikke nødvendig. 4. Opstilling og opstillingskontrol af trykbeholdere beregnet til brug under transport Trykbeholdere, som er beregnet til brug under transport, kan fx være F-gasbeholdere til ukrudtsbrænding eller ammoniakbeholdere til nedfældning af am moniak. Sådanne trykbeholdere, som skal monteres på motorkøretøj, traktor eller på - hængsvogn (trailer) e.l., skal være konstrueret, så de kan transporteres med indhold.

10 10 Fabrikanten står inde for, at beholdere beregnet til brug under transport, kan anvendes til formålet, og at konstruktionen er dimensioneret til de dynamiske på virkninger, beholderne udsættes for. Når der er tale om ældre beholdere, der skal anvendes som nævnt ovenfor, skal ejeren dokumentere, at konstruktionen er dimensioneret til de dynamiske påvirkninger, beholderne vil blive udsat for. Af- og påmontering af beholderen betragtes ikke som flytning. Inspektionsorganet skal udføre ny opstillingskontrol, hvis der sker ændringer af beholderens understøtning og fastgørelse, jf. bekendtgørelse om anvendel - se af trykbærende udstyr. Der skal foreligge en installations- og brugsanvisning fra fabrikanten. Beholderen skal være monteret forsvarligt på motorkøretøjet, traktoren eller påhængsvognen. Når beholderen skal monteres på en traktor, skal ejeren/brugeren sikre, at traktorens manøvrefunktioner ikke forringes, og at chaufføren kan benytte godkendt førerværn, uden at det blokerer dørene. Der skal tages hensyn til køretøjets stabilitet, når beholderen monteres. Der må derfor ikke være monteret beholdere, der er tungere end køretøjets tilladte akselbelastninger. Rør- og slangeforbindelser mellem beholder og ukrudtsbrænder/nedfældeudstyr skal være placeret, fastgjort og afskærmet, så de ikke udsættes for mekanisk eller termisk overlast. Armatur og tilbehør skal være beskyttet mod beskadigelser, fx fra stød, påkørs - ler e.l. Beskyttelseshætter eller -bøjler skal være udført og an bragt, så de ikke hindrer eller generer armaturets betjening. Afblæsningsrør på sikkerhedsventiler kan undlades, når sikkerhedsventilen er anbragt på beholderens højeste punkt. Man skal kunne afspærre alle forbindelser til beholderen ved hjælp af afspær - ringsventiler. Sikkerhedsventiler, trykmålere og niveaumålere skal man ikke kun ne afspærre. Rørledninger, der udelukkende benyttes til påfyldning, skal være forsynet med kontraventil, der så vidt muligt skal være anbragt inde i beholderen. Alle rørledninger med en lysning over 1,5 mm skal være udstyret med en rør - brudsventil, der så vidt muligt skal være anbragt inde i beholderen. Dette gælder ikke for studse for sikkerhedsventiler. Ejeren/brugeren kan erstatte rør - brudsventiler med egnede fjernstyrede, hurtiglukkende ventiler, der er indrettet, så styringssvigt medfører automatisk lukning af ventilen. Beholderen skal være udstyret med mindst en væskestandsmåler og en maksimalfyldeventil (85 pct. ventil).

11 11 Rørledninger eller slanger, der kan afspærres, og som kan indeholde flydende gas eller ammoniak, skal være sikret med en sikkerhedsventil. Den skal være indstillet til at åbne ved et tryk svarende til rørets eller slangens maksimalt tilladte indstillingstryk, dog højst 25 bar. 5. Opstilling og opstillingskontrol af F-gasbeholdere 5.1. F-gasbeholdere over terræn Hvis F-gasbeholdere opstilles i det fri over terræn, må de ikke være overdækket med tag e.l. F-gasbeholdere over terræn skal være opstillet på jævnt og ikke skrånende terræn på et fundament af beton, der er ført til frostfri dybde. Beholdere med tilladt fyldning indtil kg kan dog opstilles uden egentligt fundament. Men kun hvis de er understøttet af ubrændbart materiale, der er udformet, så tanken er hævet mindst 10 cm fra underlaget. Desuden skal tanken være sikret mod påkørsel. Opstillingsstedet skal være indrettet, så der er gode muligheder for uhindret og forsvarlig tilkørsel og for forsvarlig placering af tankvognen i forhold til den interne trafik hos brugeren. Der skal samtidig være mulighed for spredning af den kolde (tunge) gas, der fremkommer ved fyldning og afblæsning af beholdertryk. Tankvognschaufføren skal derudover have uhindret overblik over beholderens kontrolinstrumenter under fyldningen Sikring mod påkørsel Beholdere, der er placeret, så der er risiko for påkørsel, skal sikres. Sikringen kan fx ske ved: Enten et mindst 0,5 m højt, forsvarligt befæstet autoværn eller 0,7 m høje, forsvarlige påkørselsstolper, svarende til et betonfyldt stålrør med en diameter på 100 mm, med en indbyrdes afstand på højst 1,5 m. En sådan sikring kan erstattes af indhegning, store sten, blomsterkummer e.l., hvor det er forsvarligt Uvedkommendes adgang til armaturer mv. Ejeren/brugeren skal sikre, at uvedkommende ikke kan få adgang til beholderens armaturer. Det kan fx ske ved at aflåse armaturhætte eller ved at indhegne beholderen. Beholdere med tilladt fyldning over kg skal være omgivet af et mindst 1,8 m højt ubrændbart hegn med sidehængt dør, der åbner udad, og som kan låses. Indhegning af beholderen er ikke nødvendig, hvis virksomheden er indhegnet, og der føres kontrol med, hvem der får adgang til virksomheden.

12 Skiltning mv. Ved tanke over terræn skal der være opsat advarselsskilte med teksten: GAS- OPLAG. RYGNING OG BRUG AF ÅBEN ILD FORBUDT. Skiltene skal opfylde kravene i bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signal - givning. Ved tanke med et samlet rumindhold på over kg skal der være monteret mindst én godkendt håndildslukker Afstandskrav til bygninger, brandfarlige oplag mv. Beholdere, der hører til samme anlæg, skal have en indbyrdes afstand af mindst én m. Afstandskravet kan fraviges, hvis der er etableret flammeskærme, der be skytter beholderne mod ild eller anden utilladelig varmepåvirkning, og hvis der ikke er mulighed for dannelse af farlige gaskoncentrationer i beholderens omgivelser i tilfælde af udslip. Herudover gælder reglerne om afstand, placering, indhegning e.l. i Beredskabsstyrelsens Tekniske forskrifter for gasser under tryk. Tekniske forskrifter for gasser under tryk angiver bl.a. afstandsregler for opstilling i forhold til bygninger, oplag, naboskel, vej o.l Afstandskrav til kloakdæksler og andre brønddæksler Findes der kloakdæksler, kabelbrønde eller andre brønde i nærheden, skal der være en vandret afstand på mindst 3 m til tankens ventiler. Man kan få dispensation fra afstandskravet, hvis der er monteret en gastæt membran mellem brønddæksel og karm Nedgravede F-gasbeholdere F-gasbeholdere, der skal graves ned, skal være godkendt til det. Der skal foreligge en vejledning om opstilling og installation fra fabrikanten. Det er ikke nødvendigt med et afblæsningsrør fra sikkerhedsventilen, fordi tanken ikke udsættes for solopvarmning. Beholderen skal være sikret mod, at man kan køre hen over dæksel og beholder, fx ved at etablere sikring mod påkørsel Tildækkede F-gastanke I bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr findes særlige krav til tildækning af F-gastanke.

13 13 6. Opstilling og opstillingskontrol af vakuumisolerede beholdere med indhold af kryogene væsker eller flydende CO 2 Kryogene væsker er væsker med et kogepunkt under -153 C ved tryk på 1 bar. Kryobeholdere i kontrolklasse A og B må ikke opstilles i bygninger. Kryoanlæg er en eller flere faststående eller fastmonterede kryobeholdere med tilbehør som fordampere mv. Kryoanlæg skal opstilles sikkerhedsmæssigt forsvarligt under hensyn til de omgivende forhold og således, at betjeningen kan ske med mindst mulig ri si - ko. Kryobeholdere må ikke være overdækket med tag e.l. Kryoanlæg skal være opstillet på jævnt og ikke skrånende terræn på et fundament af beton, der er ført til frostfri dybde. Opstillingsstedet skal være indrettet, så der er gode muligheder for uhindret og forsvarlig tilkørsel og for forsvarlig placering af tankvognen i forhold til den interne trafik hos brugeren. Der skal samtidig være mulighed for spredning af den kolde (tunge) gas, der fremkommer ved fyldning og afblæsning af beholdertryk. Tankvognschaufføren skal derudover have uhindret overblik over beholderens kontrolinstrumenter under fyldningen Sikring mod påkørsel Beholdere, der er placeret, så der er risiko for påkørsel, skal sikres. Sikringen kan fx ske ved: Enten et mindst 0,5 m højt, forsvarligt befæstet autoværn eller 0,7 m høje, forsvarlige påkørselsstolper, svarende til et betonfyldt stålrør med en diameter på 100 mm, med en indbyrdes afstand på højst 1,5 m. En sådan sikring kan erstattes af indhegning, store sten, blomsterkummer e.l., hvor det er forsvarligt Uvedkommendes adgang til armaturer mv. Ejeren/brugeren skal sikre, at uvedkommende ikke kan få adgang til beholderens armaturer. Beholdere skal være omgivet af et mindst 1,8 m højt ubrænd bart hegn med sidehængt dør, der åbner udad, og som kan låses. Indhegning af beholderen er ikke nødvendig, hvis virksomheden er indhegnet, og der føres kontrol med, hvem der får adgang til virksomheden.

14 Skiltning mv. Der skal med tydelige og holdbare skilte på indhegningen være gjort op - mærksom på, hvad tanken indeholder, og at det ikke er tilladt at ryge, at bruge åben ild og at parkere motorkøretøjer i en afstand af 4 m fra tanken. Skiltene skal opfylde kravene i bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning Afstandskrav Tanke, der hører til samme anlæg, skal have en indbyrdes afstand på mindst én m. Afstandskrav kan fraviges, hvis der er etableret flammeskærme, der be skytter beholderen mod ild eller anden utilladelig varmepåvirkning, og hvis der ikke er mulighed for dannelse af farlige gaskoncentrationer i beholderens omgivelser i tilfælde af udslip. For brandfarlige og brandnærende gasser gælder reglerne om afstand, placering, indhegning e.l. i Beredskabsstyrelsens Tekniske forskrifter for gasser under tryk. Kryobeholdere til ikke brandfarlige eller brandnærende gasser skal være op - stillet i en afstand af mindst: 8 m fra brandfarlige bygninger og brandfarlige oplag 1 m fra BS-60 bygningsdele uden åbninger inden for 5 m 5 m fra naboskel 5 m fra offentlig vej 1 m fra kloak og samlebrønd 6 m fra kælderskakte mv. 2 m fra påfyldnings- og udluftningsstudse for olietanke mv. Afstanden måles fra beholderens udvendige diameter. Afstandskrav kan fraviges, hvis der er etableret flammeskærme, der beskytter beholderen mod ild eller anden utilladelig varmepåvirkning, og hvis der ikke er mulighed for dannelse af farlige gaskoncentrationer i beholderens omgivelser i tilfælde af udslip. Afstandskrav til kloak, brønde mv. kan man normalt fravige ved at montere en gastæt membran mellem dæksel og karm. I tvivlstilfælde kan ejeren/brugeren rette henvendelse til det kommunale redningsberedskab Små vakuumisolerede beholdere til kryogene væsker eller flydende CO 2 Eksemplerne nedenfor beskriver, hvordan små beholdere kan opstilles og an - vendes forsvarligt. Eksemplerne starter med de farligste først:

15 15 CO 2 Små beholdere på op til 200 liter med flydende CO 2 kan opstilles indendørs, hvis: Rummet er forsynet med CO 2 -alarmsystem. Rummet er udstyret med ventilationsanlæg, der som minimum skal starte udsugning ved høj alarm. Høj alarm = 1,5 volumenprocent CO 2. Ventilations anlægget skal være dimensioneret ud fra et maksimalt udslip af CO 2. CO 2 -alarmsystemet og ventilationsanlægget er efterset og vedligeholdt af ejeren/brugeren efter leverandørens anvisninger. Afblæsninger fra sikkerhedsventiler, sprængplader og andet sikkerhedsudstyr føres til det fri. Beholderen placeres, så den ikke kan påkøres eller væltes. Anvisningerne i leverandørens brugsanvisning følges, og der er udarbejdet en arbejdspladsbrugsanvisning, som er tilpasset de lokale forhold. N 2 Små beholdere typisk med et volumen på 10 liter flydende N 2 kan opstilles indendørs, hvis: Beholderen opbevares og anvendes på et godt ventileret sted. Leveran - dørens anvisninger med hensyn til ventilation skal følges. Hvis ikke le verandørens anvisninger vedrørende ventilation foreligger, bør virksomheden kontakte leverandøren for vurderingen af, om aktuelle ventilationsforhold er tilstrækkelige. Beholderen placeres, så den ikke kan påkøres eller væltes. Anvisningerne i leverandørens brugsanvisning følges, og der er udarbejdet en arbejdspladsbrugsanvisning, som er tilpasset de lokale forhold. O 2 Små beholdere typisk med et volumen på mellem en og to liter O 2 kan opstilles indendørs, hvis: Beholderen placeres, så den ikke kan påkøres eller væltes. Anvisningerne i leverandørens brugsanvisning følges, og der udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning, som er tilpasset de lokale forhold. 7. Opstilling og opstillingskontrol af dampkedler Når en ny dampkedel opstilles, skal der udføres opstillingskontrol. Inspektions - organet udfører opstillingskontrollen efter at have gennemgået og godkendt dokumentationen for dampkedlens indretning.

16 16 Opstillingskontrol af en dampkedel omfatter ikke kun selve kedlen, men også en kontrol af: Kedelrum/-bygning Kedlens udrustning Trykparten (kedlen) Enheder Adgangsveje til betjening, vedligeholdelse mv. For brugt udstyr kontrollerer inspektionsorganet ved opstillingskontrollen, at kedelarmaturer er udført af materialer, der opfylder nationale krav Opstilling generelt Rummet, hvor kedlen står, betragtes som arbejdsrum og skal opfylde arbejdsmiljølovgivningens almindelige krav til indretning af arbejdssteder (3). Krav om dagslys og udsyn kan fraviges for rum, hvor kedlen står, hvis der kun lejlighedsvis eller ganske kortvarigt udføres arbejdsopgaver. Men kun, hvis det efter forholdene er rimeligt og forsvarligt. Et kedelrum skal have forsvarlige flugtveje. Flugtveje skal være så retlinjede som muligt. Blinde ender skal undgås. Ved kedler med gallerier i flere niveauer skal inspektionsorganet vurdere, om der skal stilles krav om udgang til det fri eller til anden brandcelle fra toppen af bygningen eller fra hver gallerietage. Kedler med tilhørende hjælpeaggregater og rørledninger skal være opstillet, så de ikke forringer mulighederne for passage væsentligt. Rørledninger må ikke have en overfladetemperatur på over 60 C, hvis de kan berøres. Den frie højde over arbejdspladser på gulve eller platforme skal være mindst 2,1 m. Den frie højde over adgangsveje, passager, gangbroer og andre steder, hvor der kun er færdsel, skal være 2,1 m. Men denne højde kan reduceres til 1,9 m, hvor der kun er ringe færdsel uden transport af materialer. Enkelte faste dele, der sidder lavere end 1,9 m, skal være tydeligt markeret og bør være polstrede. Ved lavere højder skal inspektionsorganet vurdere hver enkelt situa tion konkret, og der skal eventuelt stilles supplerende krav om fx nødbelysning. Den frie bredde på adgangsveje, passager og andre steder, hvor der kun er færdsel, skal være 0,7 m. For etablering og udformning af risteværker og gallerier henvises til At-vejledning om maskiner og maskinanlæg (1). Ved kedler med eksplosionsklapper skal det undgås at placere færdselsveje, her un der lejdere, gallerier og risteværker, ud for eksplosionsklapperne. Er det te ik ke muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger for at forebygge personfare.

17 17 Kedlens betjenings- og kontrolpaneler skal være indrettet og placeret, så de kan betjenes på en let og farefri måde. Betjeningen skal kunne ske fra gulv, platform, galleri eller lignende fast underlag. Kedelrummet skal være forsynet med et passende antal gulvafløb, så vand fra drænledninger, meldeledninger mv. kan ledes væk på en farefri måde. Det skal være muligt at udlufte det øverste af kedler, dampbeholdere, samlekasser og andre steder, hvor luftsække af betydning kan forekomme Dampkedler med produkttal op til bar x liter Kedler med produkttal op til bar x liter må være opstillet i et arbejdsrum og skal i så fald opfylde arbejdsmiljølovgivningens almindelige krav hertil (4). Kedler med produkttal op til bar x liter må være opstillet i en kælder mere end én m under terræn, hvis udgangsforhold og øvrige forhold er betryggende. Kedler med produkttal større end bar x liter må ikke være opstillet i beboelses ejendomme Dampkedler med produkttal over bar x liter Damp- og hedtvandskedler med produkttal over bar x liter skal være opstillet i særskilte rum. Kedler med produkttal større end bar x liter skal være opstillet i særskilt kedelbygning eller bygningsdel med egen tagkonstruktion. Bygningsdelen skal væ re adskilt fra den øvrige bygning med en mur, der kan modstå det tryk, der kan opbygges i rummet ved en kedeleksplosion. Muren skal have en styrke svaren de til 20 cm jernbeton. I kedelrummet skal der være mindst to udgange i passende afstand fra hinanden og med sidehængslede døre. Den ene dør skal være placeret bag kedlen. Mindst én af dørene skal føre direkte til det fri, åbne udad og have tærskel i gulvhøjde. Der må højst være 25 m til nærmeste udgang fra et hvilket som helst punkt i kedelrummet, hvor personer kan færdes. Ved anlæg med flere kedler er det kedlen med det største produkttal, der er bestemmende for, om kedlerne skal være opstillet i særskilt rum. Kedelrummet må ikke ligge over eller under rum, hvor personer hyppigt op - holder sig.

18 18 Kedelrummet må kun benyttes til formål, der knytter sig til kedlens drift og pasning. Rummet skal holdes ryddeligt. Kedelrummets gulv må ikke ligge lavere end én m under terræn Pladsforhold omkring kedlen Kedlen skal være placeret hensigtsmæssigt, så betjening, tilsyn, vedligeholdelse og periodiske undersøgelser kan foregå uhindret og sikkert. De ergonomiske forhold i forbindelse med ind- og udstigning af kedlen skal have særlig opmærksomhed. Der skal være mindst 0,5 m mellem kedlen og den nærmeste væg. Hvis placering af armatur, rense-, hånd-, hoved- eller mandehuller gør det nødvendigt, skal afstanden være større. Ved hoved- og mandehuller i bunden af kedler, der ligger vandret, skal der være mindst 0,5 m fra gulvet til nederste kant af åbningen på hoved- eller mandehullet. Ved nyopstilling skal afstanden være mindst 0,75 m over gulvet. Den frie højde over mandehuller skal mindst være 1,9 m. Hvis det ikke har været muligt at placere kedlen, så den er fri af forhindringer, skal det være muligt på en let måde at frigøre kedlen og trække den bort fra forhindringerne Belysning Kedelarmaturer til driftsovervågning skal være velbelyste. Almenbelysningen skal give god belysning til hele rummet og være indrettet, så blænding og generende reflekser undgås. I større kedelrum, hvor man kan miste orienteringen, fx ved færdsel på gallerier, skal der være nødbelysning Støj og ventilation Blæsere, ventiler m.m. skal give mindst mulig støj og vibrationer. Støjniveauet fra blæsere, ventiler m.m. skal være så lavt, som det er teknisk muligt. Hvis støjen er på mere end 85 db(a), skal der arbejdes med høreværn. Virksom heden skal sørge for, at personalet bruger høreværn, så snart arbejde, der vur deres at være høreskadeligt, påbegyndes. Det vil sige, at støjbelastninger under 85 db(a) kan betyde, at der skal bruges høreværn. Virksomheden skal stil le høreværn til rådighed for personalet, hvis støjbelastningen overstiger 80 db(a).

19 19 Arbejdstilsynet anbefaler, at personalet bruger høreværn, hvis støjbelastningen overstiger 80 db(a), hvis spidsværdier overstiger 130 db(c), eller støjen i øvrigt er skadelig eller generende (5). Der skal være tilstrækkelig tilførsel af frisk luft for at få en korrekt forbrænding i kedlen. Den til forbrænding nødvendige tilførsel af frisk luft skal være udført på en måde, der sikrer personalet mod skadelige temperatur- og trækpåvirkninger Armaturer samt sikkerheds- og kontroludstyr Alle studse på dampkedlen bør være forsynet med en afspærringsventil, der er monteret direkte på kedlen. Det gælder dog ikke for studse til sikkerhedsventiler og tørkogssikringer. Sikkerhedsventiler og vandstandsarmaturer skal kunne betjenes under drift på en let og farefri måde. Betjeningen skal kunne ske fra gulv, platform, galleri eller lignende fast underlag. Afblæsning fra sikkerhedsventiler skal føres til det fri og udmunde på en må - de, så der ikke er fare for personskade. Afblæsningsrøret skal kunne dræ nes, og sikkerhedsventilen skal have melderør til fyrpladsen. Hver kedel skal have egen afblæsningsledning, som er udformet, så sikkerhedsventilens kapacitet og funktion ikke påvirkes. Bundblæsningsarmaturer skal være indrettet og placeret, så betjeningen kan foregå let og farefrit. Selv om der er automatisk slamudblæsning, skal den egentlige bundblæsningsventil/hane bekvemt kunne betjenes. Udblæsningsbrønde skal være sikret imod, at der kan opstå overtryk. Det kan man fx gøre ved, at de er i forbindelse med atmosfæren uden mulighed for af - spærring. Det udblæste vand og damp må ikke kunne føre til personskade. Hvis der findes flere kedler i samme kedelrum, skal hvert udblæsningsrør fø - res særskilt frem til udblæsningsbrønden. Trykløse udblæsningstanke (op til 0,5 bar) skal være forsynet med en afblæs - ningsåbning, der har så stor fri lysning til atmosfæren, at der ikke kan opstå overtryk i tanken. Der må heller ikke kunne opstå overtryk, hvis der ikke tilsættes kølevand Trykmåler Trykmålerens visning bør mindst strække sig til prøvningstrykket. Skalaen skal have en tydelig inddeling og en så stor diameter, at en person med normal synsevne let kan aflæse den fra fyrpladsen. Skalaen skal have et tydeligt rødt mærke, der markerer sikkerhedsventilens indstillingstryk. Skalaen skal være velbelyst.

20 20 Der skal være mulighed for at tilslutte en kontroltrykmåler i umiddelbar nær - hed af trykmåleren. Der skal være trykmåler på dampkedlen, selv om den overvåges fra et kontrolrum. Det gælder også, selv om man i kontrolrummet har trykmåler til den pågældende kedel. Hvis trykket vises digitalt, skal der være backup-spænding til instrumentet, og indstillingstrykket skal være angivet på instrumentet Start- og stopure Det er tilladt at benytte ure, der stopper kedlen på et forudbestemt tidspunkt, når kedlen er godkendt til periodisk overvågning. Det er ikke tilladt at starte kedlen ved hjælp af et ur. Det er tilladt at åbne og lukke ventiler ved hjælp af ure, hvis åbningshastigheden er afpasset, så der ikke kan opstå vand- eller dampslag i rørene. Ved en - hver opstart efter udfald på sikkerhedsudstyret skal kedlen være under stadig overvågning. 8. Opstilling og opstillingskontrol af køleanlæg og varmepumper Der gælder særlige regler for opstilling og opstillingskontrol af køleanlæg og varmepumper.

21 21

22 22

23 23

24 Baggrund: Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr. Læs også Arbejdstilsynets vejledninger om: (1) Maskiner og maskinanlæg. (2) Bestemmelse af kontrolklasse. (3) Indretning af arbejdssteder. (4) Arbejdsrum på faste arbejdssteder. (5) Støj. Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på Arbejdstilsynet Postboks København C Telefon Telefax e-post at@at.dk Prepress: KREATOR Tryk: Datagraf

At-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10

At-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10 At-VEJLEDNING Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr At-vejledning B.4.10 August 2009 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Kranførercertifikat. At-vejledning B.2.1.1-2

At-VEJLEDNING. Kranførercertifikat. At-vejledning B.2.1.1-2 At-VEJLEDNING Kranførercertifikat At-vejledning B.2.1.1-2 August 2000 Opdateret maj 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes.

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13 Gravearbejde Januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. November 2005 Erstatter december 2002 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er

Læs mere

At-VEJLEDNING. Bestemmelse af kontrolklasser for trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.9-2

At-VEJLEDNING. Bestemmelse af kontrolklasser for trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.9-2 At-VEJLEDNING Bestemmelse af kontrolklasser for trykbærende udstyr At-vejledning B.4.9-2 August 2008 Opdateret marts 2017 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse At-VEJLEDNING A.1.4 December 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998 Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6 Brug af ultralyd December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.3 af september 1987 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering At-VEJLEDNING D.2.4 August 2001 Pulverlakering Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Regler vedr. brug af varmtvandskedler

Regler vedr. brug af varmtvandskedler Regler vedr. brug af varmtvandskedler Bo Ransfort Marine Engineer Inspector Pressure equipment Direct: +45 43 26 70 00 Mobile: +45 22 69 73 58 4. marts 2011 Bekendtgørelser 4 væsentlige bekendtgørelser:

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18 Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.3 af maj 1989 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr

At-VEJLEDNING. Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.4.6 Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr April 2007 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

At-VEJLEDNING. Førerværn på traktorer og motorredskaber. At-vejledning B.1.1.1-2

At-VEJLEDNING. Førerværn på traktorer og motorredskaber. At-vejledning B.1.1.1-2 At-VEJLEDNING Førerværn på traktorer og motorredskaber At-vejledning B.1.1.1-2 August 2002 Opdateret maj 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5 Infralyd November 2004 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.4 af februar 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990. Trykimprægneret træ

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990. Trykimprægneret træ At-VEJLEDNING C.1.1 Juli 2000 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990 Trykimprægneret træ Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med trykimprægneret træ 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,

Læs mere

Ordensregler. for F - gas. Maj 2003. Århus Brandvæsen

Ordensregler. for F - gas. Maj 2003. Århus Brandvæsen ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Ordensregler for F - gas Maj 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676 7770. E-mail : aabr@aarhus.dk. www.aarhus.dk/aabr

Læs mere

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde At-VEJLEDNING D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Hjemmearbejde Vejledningen handler om arbejdsmiljølovgivningens krav, når den ansatte arbejder hjemme 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer

Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer INDLEDNING Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 9, Højspændingsinstallationer, 4. udgave er udgivet af Elektricitetsrådet og har

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3 Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser Vejledning om indhold, omfang og deltagere samt tilmelding og gennemførelse

Læs mere

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen At-VEJLEDNING D.7.4 Marts 03 Måling af støj på arbejdspladsen 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr

Bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr Bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr BEK nr 99 af 31/01/2007 (Gældende) LBK Nr. 268 af 18/03/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører At-VEJLEDNING B.2.2 December 2001 Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører Vejledning om de krav, virksomheden skal leve op til, og de procedurer, den skal følge, for at blive anerkendt

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1 Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand Januar 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.02.1 af marts 1992 - Opdateret april 2015 2

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Fyldestationer til fyldning af flasker. At-vejledning B.4.5-2

At-VEJLEDNING. Fyldestationer til fyldning af flasker. At-vejledning B.4.5-2 At-VEJLEDNING Fyldestationer til fyldning af flasker At-vejledning B.4.5-2 April 2007 Opdateret juni 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov givningen

Læs mere

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Guide for periodiske undersøgelser jf. bekendtgørelse nr. 100 Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Revideret 24-3-2014 Forord Inspecta udfører

Læs mere

Brugsanvisning. Fabrikanten udarbejder Brugsanvisning, i anvenderlandets sprog, som mindst omfatter følgende:

Brugsanvisning. Fabrikanten udarbejder Brugsanvisning, i anvenderlandets sprog, som mindst omfatter følgende: Anlægsdokumentation Til enhver Trykluftinstallation skal der udfærdiges: Brugsanvisning Teknisk Dossier Risikovurdering Udstyrsjournal (Kontrolbog) Udstyrsliste EF-Overensstemmelseserklæring CE-mærke Brugsanvisning

Læs mere

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1 At-VEJLEDNING Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår At-vejledning F.3.8-1 Marts 2012 - Opdateret januar 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af maj Løft af personer med gaffeltruck

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af maj Løft af personer med gaffeltruck At-VEJLEDNING B.2.3.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 2.01.3 af maj 1996 Løft af personer med gaffeltruck Vejledning om løft af personer med gaffeltruck med aftagelig arbejdskurv 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

At-VEJLEDNING. Faldsikring

At-VEJLEDNING. Faldsikring At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.5 Faldsikring Juli 2007 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.2 af oktober 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

At-VEJLEDNING. Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere. At-vejledning B.4.2

At-VEJLEDNING. Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere. At-vejledning B.4.2 At-VEJLEDNING Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere At-vejledning B.4.2 August 2009 Erstatter april 2003 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Registrering og klassificering af trykbærende udstyr

Registrering og klassificering af trykbærende udstyr Registrering og klassificering af trykbærende udstyr Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 743 om indretning af trykbærende udstyr. (PED 97/23 EF), af 1999 Bekendtgørelse nr. 99, om indretning, ombygning og

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8 Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler August 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

Tilsyn med elevatorer

Tilsyn med elevatorer Kvalitetsprocedure Tilsyn med elevatorer Kvalitetsprocedure RT-10 Anvendelsesområde: Risikobaseret tilsyn Ansvarlig enhed: AFC, 5. kontor Ikrafttræden: 7. april 2009 Senest redigeret: 1. januar 2012 Aktuel

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med flyveaske

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med flyveaske At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.21 Arbejde med flyveaske Februar 2007 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.17 af oktober 1990 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

At-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001

At-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001 At-VEJLEDNING D.2.2 Maj 2001 Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg Vejledning om forebyggelse af risiko for nedstyrtning i skakter på forbrændingsanlæg 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,

Læs mere

SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG

SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG VEJLEDNING Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon: 7023 1543 Telefax: 7023 1540 E-mail:

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer

Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Lovhjemmel: Telt til over 150 personer Forsamlingstelte og selskabshuse på over

Læs mere

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5 At-VEJLEDNING Helbredskontrol ved natarbejde At-vejledning D.7.5 August 2010 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr - At-vejledning B August 2009

Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr - At-vejledning B August 2009 VEJ nr 10167 af 01/08/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3. At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt Nyhedsbrev nr. 11/2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Branchevejledning distribution af varer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om distribution af varer Indhold Indledning... 1 Transport- og adgangsveje.... 2 Parkering...

Læs mere

4. Tage med en hældning på over 60 grader

4. Tage med en hældning på over 60 grader 4. Tage med en hældning på over 60 grader 4.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på over 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på over 60 grader, skal

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

12.4 Vand- og afløbsinstallationer

12.4 Vand- og afløbsinstallationer 12.4 Vand- og afløbsinstallationer Stk. 1. Vand- og afløbsinstallationer udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. (12.4, stk. 1)

Læs mere

KRAVSPECIFIKATIONER: ARBEJDSMILJØKRAV TIL MASKINER OG TEKNISKE HJÆLPEMIDLER

KRAVSPECIFIKATIONER: ARBEJDSMILJØKRAV TIL MASKINER OG TEKNISKE HJÆLPEMIDLER Maskine: Fabrikat: Type: Udfyldt af: Dato: Lovkrav angivet Andre krav angivet Støj se også under brugsanvisning Acceptværdier Følgende A-vægtede lydtrykniveauer må ikke overskrides, når maskinen er i drift

Læs mere

./. Arbejdsministeriet har udsendt vedlagte bekendtgørelse af 15. februar 1989 om unges

./. Arbejdsministeriet har udsendt vedlagte bekendtgørelse af 15. februar 1989 om unges 7. april 1989 VN/AI Cirkulære nr. 484, Til medlemmerne. Vedr.: Bekendtgørelse om unges farlige arbejde../. Arbejdsministeriet har udsendt vedlagte bekendtgørelse af 15. februar 1989 om unges farlige arbejde.

Læs mere

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Kravene til denne type tanke fremgår af afsnit 4.5 og 4.7 i de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Da tanke af denne type primært opstilles hos

Læs mere

Kursuskatalog Hermed Inspecta s nye kursuskatalog for efterår 2013

Kursuskatalog Hermed Inspecta s nye kursuskatalog for efterår 2013 Kursuskatalog Hermed Inspecta s nye kursuskatalog for efterår 2013 Se evt. også vores hjemmeside: www.blaabjerg-miljo.dk - denne side bliver løbende opdateret med nye kurser og datoer. Det er muligt at

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Påbud om forsvarlig anvendelse af CE mærket maskine på grund af klemningsrisiko

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Påbud om forsvarlig anvendelse af CE mærket maskine på grund af klemningsrisiko Nyhedsbrev nr. 10/2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i november måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser At-meddelelse Nr. 4.01.9 Januar 1999 Baggrund Lov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsministeriets

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3. At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder, bortset fra bygge- og anlægsarbejde At-vejledning F.3.5-1 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde

Læs mere

Arbejde med motorkædesave

Arbejde med motorkædesave Arbejde med motorkædesave At-vejledning B.5.1.1 September 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 2.07.2 af november 1983 Arbejde med motorkædesave skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med Atvejledningen

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Installatørhåndbog METROSAVER / METROSAVER SOL. Varmtvandsbeholder IHB DK 1113-1 031814 LEK

Installatørhåndbog METROSAVER / METROSAVER SOL. Varmtvandsbeholder IHB DK 1113-1 031814 LEK Installatørhåndbog METROSAVER / METROSAVER SOL Varmtvandsbeholder LEK IHB DK 1113-1 031814 Indholdsfortegnelse 1 Vigtig information 2 Sikkerhedsinformation 2 2 Levering og håndtering 4 Transport 4 Opstilling

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.7. Beskyttelseshjelme

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.7. Beskyttelseshjelme Beskyttelseshjelme.qxp:Layout 1 04/09/07 9:38 Side 1 At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.7 Beskyttelseshjelme Marts 2007 Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.4 af oktober 1996 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 11. juli 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere

Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere At-vejledning B.4.2 April 2003 Erstatter At-anvisning nr. 2.1.3.3 af januar 1996 Vejledningen giver nærmere retningslinjer

Læs mere

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1. Fjernstyring (trådløs styring)

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1. Fjernstyring (trådløs styring) At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1 Fjernstyring (trådløs styring) Vejledning om indretning af fjernstyring til tekniske hjælpemidler, der ikke er omfattet af Maskindirektivet April 2006 Erstatter

Læs mere

Robot nr: Har deltaget: Oplysning om robotcellen: produktion og virkemåde; kort forklaring eller henvisning.

Robot nr: Har deltaget: Oplysning om robotcellen: produktion og virkemåde; kort forklaring eller henvisning. Robot nr: Kontrol af robotceller Nye / ændringer Dato for gennemgang. Accept af ibrugtagning Initialer Underskrift Ja Nej Projektleder (ansvarlig indkøber) Robotintegrator Modtager (ansvarlig drift) Kompetent

Læs mere

Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1

Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1 Udgivet 31.08.2009 Overordnet ansvar: Steen P Kristensen Ansvar for indhold: Per Lyneborg Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af

Læs mere

At-VEJLEDNING. Faldrisiko på gulv. A.1.6 Februar Vejledning om forebyggelse af fald på gulv

At-VEJLEDNING. Faldrisiko på gulv. A.1.6 Februar Vejledning om forebyggelse af fald på gulv At-VEJLEDNING A.1.6 Februar 2002 Faldrisiko på gulv Vejledning om forebyggelse af fald på gulv 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal

Læs mere

At-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994

At-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994 At-VEJLEDNING A.0.2 April 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.00.1 af juni 1994 Indretning af arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.9 Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler Maj 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Sikkert arbejdsmiljø. for mennesker og materiel

Sikkert arbejdsmiljø. for mennesker og materiel Sikker BETONpumpning Sikkert arbejdsmiljø for mennesker og materiel Sikker adgangsvej Sikkerhedszoner Sikker opstilling Sikkerhed i højden Sikkert arbejdsmiljø på pladsen Sikker betonpumpning Ansvarsforhold

Læs mere

Indretning trykbærende udstyr

Indretning trykbærende udstyr Indretning trykbærende udstyr Nyt PED Aerosoler Nyt simpelt SPVD Transportabelt Regler TPED Tidligere regler Off-shore Nyt (ikke PED), ombygning og reparation Nyindretning - Stationært Direktivet om indretning

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnet har i februar måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel

Arbejdsmiljøklagenævnet har i februar måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel Nyhedsbrev nr. 02/ 2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i februar måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Indhold. 1. Generelle sikkerhedsanvisninger

Indhold. 1. Generelle sikkerhedsanvisninger I nst al l at i onsanvi sni ng I KB( P)2750,I K( B)2710,I KB( P)2350,I K( B)2310,I K3510,I K3514 Indhold 1. Generelle sikkerhedsanvisninger... 1 2. Transport af apparatet... 2 3. Opstilling af apparatet...

Læs mere

STØJGRÆNSER Hvorfor høreværn?

STØJGRÆNSER Hvorfor høreværn? 1 STØJGRÆNSER Hvorfor høreværn? af Brian Sten Larsen, Daglig arbejdsmiljøleder jjj I denne forkortede udgave af Bygge og anlægs branchevejledning, har jeg prøvet og forenkle teksten og vise hvornår man

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1990L0269 DA 27.06.2007 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og

Læs mere

Medmindre andet følger af pkt. 1.2 eller af vejledninger efter 80, bestemmes en trykbeholders kontrolklasse efter nedenstående 2 skemaer.

Medmindre andet følger af pkt. 1.2 eller af vejledninger efter 80, bestemmes en trykbeholders kontrolklasse efter nedenstående 2 skemaer. Bilag 1 - Kontrolklasser 1 Trykbeholdere 11 Almindelige bestemmelser Medmindre andet følger af pkt 12 eller af vejledninger efter 80, bestemmes en trykbeholders kontrolklasse efter nedenstående 2 skemaer

Læs mere

Udarbejdelse af udbudsmateriale

Udarbejdelse af udbudsmateriale Checkliste til udbydere Udarbejdelse af udbudsmateriale ved transport af patienter og handicappede Indledning Checklisten kan bruges ved udarbejdelsen af udbudsmateriale for patient- og handicaptransport.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Faldsikring. At-vejledning D.5.5-3

At-VEJLEDNING. Faldsikring. At-vejledning D.5.5-3 At-VEJLEDNING Faldsikring At-vejledning D.5.5-3 Juli 2007 - Opdateret oktober 2016 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.2 af oktober 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

FORHOLDSREGLER OG ALMENE PÅBUD

FORHOLDSREGLER OG ALMENE PÅBUD FORHOLDSREGLER OG ALMENE PÅBUD DANISH Dette apparat må udelukkende anvendes til at opbevare fødevarer, enhver anden anvendelse regnes for at være farlig og fabrikanten kan ikke drages til ansvar for eventuelle

Læs mere

2-søjlede autolifte C-2.30 C-2.30A C-2.7 C-3.2 C-3.5 C-5

2-søjlede autolifte C-2.30 C-2.30A C-2.7 C-3.2 C-3.5 C-5 2-søjlede autolifte C-2.30 C-2.30A C-2.7 C-3.2 C-3.5 C-5 Alle rettigheder til denne manual forbeholdes. Hel eller delvis kopiering, uden tilladelse, er ikke tilladt..generelt. 1. Dette afsnit er gældende

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse og opstilling af elevatorer mv.

Bekendtgørelse om anvendelse og opstilling af elevatorer mv. Bekendtgørelse om anvendelse og opstilling af elevatorer mv. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 629 af 27. juni 2008 I medfør af 39, 41, 46, 73, 74, 75, stk. 2 og stk. 3, 76, 84 og 86, i lov om arbejdsmiljø,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.15 Nedrivning Februar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

3 Grundejerens forpligtelser

3 Grundejerens forpligtelser Gribskov Kommune Regulativ for tømningsordning for samletanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre at samletanke i Gribskov Kommune bliver kontrolleret og tømt

Læs mere

Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier

Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier Hvorfor en Elsikkerhedsattest? SB afsnit 6, 621.1 Ejeren (brugeren) er ansvarlig for installationens tilstand og vedligeholdelse og skal lade fejl og mangler

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006 At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden

Læs mere

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger At-VEJLEDNING D.7.1-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-meddelelse nr. 4.30.1 af april 1993 Arbejdshygiejniske målinger Vejledning om målingstyper, brug af målinger samt vurdering af måleresultater

Læs mere

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT 220 250 300 MANUAL VVS-EKSPERTEN A/S MIMERSVEJ 2 8722 HEDENSTED Tlf.: 7589 0303 Fax.: 7589 0709 e-mail: salg@vvs-eksperten.dk www.vvs-eksperten.dk

Læs mere

Beredskab. Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter

Beredskab. Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter Beredskab Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter Furesø Kommune 1. udgave 3/2013 2 Ordensreglerne i

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.12. Arbejde med cytostatika

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.12. Arbejde med cytostatika At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.12 Arbejde med cytostatika December 2004 Erstatter At-anvisning nr. 4.1.1.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere