Årsrapport 2013 Reumatologisk Afdeling C

Transkript

1 Årsrapport 2013 Reumatologisk Afdeling C Odense Universitetshospital

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1: Kvalitet og patientsikkerhed... 5 Kvalitetsudvalget og status på Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM)... 5 Status for patientsikkerhedsarbejdet... 5 Kvalitets- og servicemål... 5 Landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed... 7 Danbio... 7 Kapitel 2: Medarbejdere, arbejdsmiljø og lokalt MED-udvalg Afdelingens organisationsdiagram... 9 Afdelingsledelse... 9 Lægepersonale... 9 Sygeplejepersonale Sekretærpersonale LMU, sammensætning og møder Arbejdsmiljø Tværfaglig temadag Temadag for plejepersonalet Temadag for lægesekretærerne MTU Sygefravær Kapitel 3: Forskning Reumatologisk Forskningsenhed Vigtigste forskningsområder Forskningsstrategi Publikationer CTU Årsrapport Kapitel 4: Uddannelse og udvikling i faggrupperne Lægelig videreuddannelse, status Uddannelsesansvarlige læger De uddannelsessøgende læger evaluering af afdelingen Lægernes uddannelsesaktiviteter Sygeplejepersonale Faglig udvikling i sygeplejen Lægesekretærerne og faglig udvikling Kapitel 5: Drift og klinisk udvikling Daghospitalet Spondylartritsøjlen Bindevævssøjlen Artritsøjlen Drift Årsregnskab Stationær aktivitet Ambulant aktivitet

3 Indledning Så foreligger Årsrapport 2013 for Reumatologisk afdeling C. Årsrapporten giver en status over afdelingens og medarbejdernes aktiviteter og udvikling, herunder arbejdet med kvalitet- og patientsikkerhed, arbejdsmiljø, uddannelse, forskning, faglig udvikling, økonomi og drift m.v. En af årets store begivenheder var at professor Peter Junker gik på pension 30. august Dagen blev markeret med et velbesøgt afskedssymposium, hvor Peters nære samarbejdspartnere, Ph.d. studerende m.fl. gav nogle veloplagte og underholdende foredrag over nogle af de forskningsmæssige landvindinger, som Peter som forskningsleder gennem mange år ved reumatologisk forskningsenhed har stået i spidsen for. Peter har i de år han har virket ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet haft umådelig stor betydning for og præget reumatologien på OUH, i regionen og nationalt. Særligt har Peter haft betydning for udviklingen af afdelingen til det den er i dag, en højt estimeret reumatologisk specialafdeling der efterspørges af patienter og kliniske samarbejdspartnere - med spidskompetencer indenfor de vanskelige, komplicerede og alvorlige systemiske bindevævssygdomme. Peter er heldigvis fortsat tilknyttet afdelingen som professor emeritus med henblik på at fuldføre igangsatte forskningsaktiviteter og vejledning af Ph.d. studerende. Med ansættelse af ny klinisk professor Torkell Ellingsen 1. september 2013 har afdelingen gennemført et vellykket generationsskifte, som har sikret dels en kontinuitet i den nuværende forskningsstrategi og kliniske undervisning, dels nye fokusområder for den kliniske forskning, særligt vedrørende forebyggelse af og intervention overfor kardiovaskulær komorbiditet hos patienter med systemiske inflammatoriske sygdomme. I 2013 er det godt 5 år siden afdelingen blev udskilt fra den daværende medicinske afdeling C. Det har været 5 år med en rivende udvikling og en markant styrkelse af reumatologien på OUH og i regionen. Udviklingen kan illustreres ved følgende nedslag Antallet af fastansatte speciallæger er fordoblet (fra 5 til 10) og alle speciallæger har særlige spidskompetencer og ansvarsområder indenfor de inflammatoriske sygdomme. På det ambulante område er der sket næsten en fordobling af aktiviteten, fra besøg i 2009 til i Den ambulante sygepleje er styrket med nu 8 sygeplejersker fast tilknyttet de ambulante funktioner. Vi har gennemført en nødvendig reorganisering og specialisering af afdelingens drift således, at den faglige aktivitet, forskning og udvikling sker i 3 kliniske søjler: inflammatoriske sygdomme i perifere led (artrit), systemiske vaskulit- og bindevævssygdomme samt inflammatoriske sygdomme i rygsøjlen (spondylartrit og psoriasisartrit). Derudover et daghospital, som særligt varetager intensive og hurtige udredningsforløb af patienter med mistanke om alvorlige systemsygdomme, en enhed der effektivt har bidraget til at omlægge fra stationær til ambulante forløb og mindsket behovet for stationære senge. Antal senge i sengeafsnittet er gået fra 18 til nu 13 og liggetiden for indlagte patienter er faldet fra ca. 10 til nu ca. 6 dage i gennemsnit. Afdelingen har et godt arbejdsmiljø, stærkt engagerede og motiverede medarbejdere med en høj faglighed. Dette gør blandt andet, at vi ikke har rekrutteringsproblemer i forbindelse med stillingsopslag. I 2013 havde vi det laveste sygefravær af alle sengebærende kliniske afdelinger på OUH 3

4 Der er meget høj patienttilfredshed i den årlige landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed (LUP) hvor % af patienterne angiver tilfredshed med den samlede indsat i ambulatorium og sengeafsnit. I 2013 havde vi i Dagens medicins kåring af Danmarks bedste hospitaler den højeste patienttilfredshed af landets reumatologiske afdelinger. Vi deltager i fuldt omfang med de aftalte bidrag til den akutte medicinske funktion i FAM og på OUH. En årsrapport er i sagens natur historieskrivning men samtidigt giver det en god platform for og et fælles billede af hvor vi står og hvor vi gerne vil hen. Men selvom vi er gode kan vi blive endnu bedre! Vi er allerede gået i gang med at formulere visioner, strategier og målsætninger i en ny udviklingsplan , der skal bære os videre frem i de kommende år mod Nyt OUH. Dette sker under devisen Fokus på fagligheden og kerneopgaven - Afdeling C i superligaen på vej mod Nyt OUH. Afdelingsledelsen vil gerne takke for og anerkende den store indsats, der er ydet af alle medarbejdere også i 2013 stedse med det formål for øje at give den bedste pleje og behandling til alle vore patienter. Jens Møller Rasmussen Ledende overlæge Bent Schwartz Oversygeplejerske 4

5 Kapitel 1: Kvalitet og patientsikkerhed Kvalitetsudvalget og status på Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) 2013 har budt på midtvejsbesøg på OUH i forhold til DDKM, et besøg som forløb uden betydende bemærkninger. Ligesom kvalitetsudvalgets arbejde ikke har budt på de store udfordringer. Fokus i arbejdet, som illustreret ved temaerne i de tilbagevendende interne survey har været, at gøre de patientsikkerheds relaterede standarder og OUH s patientsikkerhedsstrategi, til en indgroet del af den daglige praksis. Patientsikkerhedskritiske standarder Patientidentifikation Rettidig reaktion på prøvesvar Lægemiddelordination, -dispensering og administration. Observation og opfølgning på kritiske observationsfund. Hjertestopbehandling (Sikker kirurgi) OUH s patientsikkerhedsstrategi indsats mod hospitalsbaserede infektioner, tryksår, risikomedicin m.m.; Andre opgaver som kvalitetsudvalget arbejder med at konsolidere vores kvalitetsplatform ved udarbejdelse af nye, og revision af eksisterende retningslinjer. at udarbejde handleplaner for områder, hvor vi ikke er i mål. at evaluere implementeringen af DDKM s temaer. at optimere Infonet som praktisk anvendeligt arbejdsredskab. at overvåge og analysere arbejdet med utilsigtede hændelser (se selvstændigt afsnit) Næste akkrediteringsbesøg på baggrund af DDKM version 2.0 bliver i uge 37 september Her vil der være større krav til implementeringen af standarderne, særlig de patientsikkerhedskritiske standarder, ligesom der vil blive åbnet for arbejdet med sygdomsspecifikke standarder. Vi tager skridtet, fra overvejende at have arbejdet med den organisatoriske kvalitet og etablering af et nationalt kvalitetsfundament i version 1.0, til fokus på den faglige kvalitet og de sundhedsfaglige kerneydelser. Status for patientsikkerhedsarbejdet I 2013 har vi i alt fået 55 indrapporterede, utilsigtede hændelser (UTH er). En stor del af sagerne omhandler medicinering som vi også fremadrettet vil have fokus på. Der har ikke været behov for kerneårsagsanalyser i Vi har i kvalitetsudvalget besluttet at beskrive relevante UTH er i afdelingens nyhedsbrev, der udkommer ca. én gang månedligt. Vi oplever, at det er relevante sager, der rapporteres og der er mange eksempler på arbejdsgange, instrukser mv., der er blevet ændret som følge heraf. Kvalitets- og servicemål På næste side er vist afdelingens opfyldelse af de af Region Syddanmark fastsatte kvalitets- og servicemål. Desværre er tilgængelige data kun opdateret til april 2013, hvorfor tabellen ikke tegner et retvisende billede af afdelingens målopfyldelsesgrader i

6 Tabel 1: Den patientoplevede kvalitet Den overordnede patientoplevede kvalitet er fortsat meget høj, henholdsvis 98,4% i ambulatorier og 100,0 % i sengeafsnittet. I Dagens Medicins kåring af Danmarks bedste hospitaler i december 2013 havde afdelingen den højeste patientoplevede kvalitet af alle reumatologiske afdelinger i DK. Der har været stabil opfyldelse på 100 % af målet om tildelt kontaktperson i sengeafsnit og ambulatorier. Som tidligere er der en diskrepans mellem registreret kontaktperson og patienternes oplevelse af om de har fået tildelt kontaktperson. Afdelingen lever ikke op til kravet om 1 måneds ventetid på første ambulante kontakt. Figur 1: den organisatoriske kvalitet Afdelingen har i 2013 haft stabil opfyldelse af målet om udsendelse af lægebrev til egen læge inden 3 hverdage efter udskrivelsen fraset i april hvor en systemteknisk fejl i EPJ forsinkede udsendelsen 6

7 Landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed Afdelingen blev målt på den årlige LUP i september 2013 og resultaterne udkom i marts Nedenstående figurer viser udviklingen over tid i den generelle tilfredshed med henholdsvis ambulatorium/daghospital (Figur 2) og sengeafsnit (Figur 3). (Pilene viser udvikling i forhold til U = afdelingens resultat er under landsgennemsnit, G = landsgennemsnit, O = over landsgennemsnit) Figur 2: Overordnet tilfredshed med besøg i ambulatorium og daghospital I sengeafdelingen er tilfredsheden øget og ligger over landsgennemsnittet. Danbio Den 14. marts 2014 blev Danbio s årsrapport møde afholdt, hvor alle afdelinger og de privat praktiserende reumatologer var inviteret til at diskutere resultaterne for 2013 med henblik på, hvilke anbefalinger og fremtidige målsætninger for forbedring af kvaliteten, der kan udmøntes. Årsrapport 2013 fra Danbio er under udarbejdelse, men seneste udkast kan læses i sin helhed på På mødet blev det besluttet, at de reumatologiske afdelinger skal have følgende indsatsområde for øje i 2014: at indsende forslag til DANBIOdatabasen omkring forenkling og forbedring af tastefladen Figur 3: Overordnet tilfredshed med indlæggelsesforløbet Der er fortsat overordentlig stor tilfredshed hos patienterne både med det ambulante forløb og indlæggelsen. For de ambulante patienter er der dog sket et fald i forhold til 2012 og vi ligger under landsgennemsnittet, med nu ca. 95 % patienter der er tilfredse. Danbio vil fortsætte udviklingsarbejdet omkring integration (datafangst) med andre systemer, f.eks. Fælles Medicin kort (FMK) undersøge muligheden for samarbejde med de radiologiske afdelinger vedr. indtastning af Larsen score i Danbio og autogenerering af røntgennotat. Desuden kan nævnes, at der er nye kvalitetsindikatorer på ve. Der er forslag om differentieret opfølgning af RA patienter, således at nydiagnosticerede skal registreres mindst 2 gange i det første sygdoms år og øvrige velbehandlede RA patienter skal registreres mindst 1 gang årligt. NYT MÅL: max 20 % af RA patienter har DAS28 > 3.2 og et eller flere hævede led 7

8 Nedenstående tabel viser et enkelt udtræk fra det seneste udkast til årsrapport og viser udvikling fra 2011 til 2013 i afdelingens opfyldelse af kravet om mindst 2 årlige registreringer for DMARDbehandlede patienter: 11 Ptt. følges longitudinelt Aktuelle år Tidligere år Std. 75 % Tæller/ Uoplyst opfyldt nævner (pct.) Andel 95% CI Andel Andel Danmark ja 6775 / (0) 80 (79-81) Hovedstaden nej 1204 / (0) 66 (64-69) Sjælland ja* 358 / (0) 72 (67-76) Syddanmark ja 1787 / (0) 82 (80-83) Midtjylland ja 1471 / (0) 87 (86-89) Nordjylland ja 1136 / (0) 89 (87-90) Syddanmark ja 1787 / (0) 82 (80-83) Esbjerg nej 17 / 31 0 (0) 55 (36-73) Fredericia ja 80 / 89 0 (0) 90 (82-95) Gråsten ja 620 / (0) 81 (78-83) Kolding ja* 3 / 5 0 (0) 60 (15-95) Odense ja 408 / (0) 75 (72-79) Svendborg ja 339 / (0) 90 (86-93) Vejle ja 320 / (0) 86 (83-90) I 2013 har vi haft fokus på at få 2 registreringer pr. år på alle RA-patienter. Som det ses har det givet pote, og vi honorerer nu kvalitetsindikatoren på 75 % i Det er dog nødvendigt med fortsat fokus på dette, da det er ønskeligt at vi i 2014 opnår endnu højere komplethed i registreringen. I øvrigt opfylder vi i 2013 samtlige kvalitetsindikatorer for såvel bio-behandlede som DMARD-behandlede RA patienter. I uge 48 (2013) er der foretaget et internt survey. Det viste sig at 67 % af RA patienterne har ét fuldt visit, 15 % et delvist udfyldt visit og 18 % intet visit har. Hovedårsagen til inkomplette visits ligger i manglende registrering fra patientens side. Fremadrettet vil afdelingen sikre at alle RA patienter egen registrerer sig via DANBIO touch skærmen inden læge- eller sygeplejevisit. For yderligere informationer se på hjemmesiden 8

9 Kapitel 2: Medarbejdere, arbejdsmiljø og lokalt MED-udvalg. Dette kapitel giver en status over ledelse og medarbejdere i afdelingen i 2012, arbejdet i det lokale MED-udvalg (LMU), resultatet af og arbejdet med den årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) samt andre aktiviteter vedr. medarbejdere, trivsel og arbejdsmiljø Afdelingens organisationsdiagram Afdelingsledelse Kvalitetsudvalg IT strategi udvalg Udviklingssygeplejerske Afdelingssekretær IT/registrerings/forskn ingssekretær LMU Ledergruppe Forskningsledelse (se side 13) Lægelig videreuddannelse Sygeplejeuddannelse Arb. Miljøgrupper Klinikker/søjler Clinical Trial Unit Sengeafsnit C4 Ambulatorium Daghospital Afdelingsledelse Afdelingsledelsen består af: Jens Møller Rasmussen, ledende overlæge, dr. med. Bent Schwartz, ledende oversygeplejerske, HDO (tillige oversygeplejerske for infektionsmedicinsk afdeling Q) Til afdelingsledelsen er knyttet en stab bestående af: Anita Juul Hansen, sekretær for afdelingsledelsen Annette Panduro, IT, forsknings- og registreringsansvarlig sekretær Laila Twistmann Bay, udviklingssygeplejerske, cand. scient.san Lægepersonale Afdelingens lægenormering har i 2013 bestået af 18,04 fuldtidsstillinger, fordelt på 7,02 overlæger, 1,58 afdelingslæger og 9,44 til læger i uddannelsesforløb, heraf 6,0 læger i hoveduddannelsesforløb, 3,14 reservelæger og 0,30 KBU-læge. Den faste lægestab bestod i 2013 af 10 speciallæger, som foruden den ledende overlæge var: Peter Junker dr. med. (til 1. september 2013) herefter Torkell Ellingsen, specialeansvarlig overlæge, ph.d., klinisk professor og forskningsleder. Efter 1. september 2013 har Peter Junker været tilknytter afdelingen som professor emeritus med særlige opgaver Anne Voss, overlæge, klinisk lektor, ph.d. ansvarlig for lupus- og vaskulitis klinikken Hanne Lindegaard, overlæge, klinisk lektor, ph.d. ansvarlig for artritklinikken og CTU og frem til 1. september uddannelsesansvarlig overlæge Helle Laustrup overlæge, klinisk lektor, ph.d., ansvarlig for lupus- og vaskulitis klinikken, patientsikkerhedssansvarlig og ansvar for lægelige arbejdstilrettelæggelse Hans Chr. Horn, overlæge, klinisk lektor, ansvarlig for spondyl- og psoriasisartrit klinikken, fra 1. september uddannelsesansvarlig overlæge 9

10 John Bonde Knudsen, overlæge, kvalitetsansvarlig og ansvarlig for daglig drift af Daghospitalet Louise C.P. Diederichsen, afdelingslæge og overlæge (fra ), klinisk lektor, ph.d., ansvarlig for myositis Keld-Erik Byg, afdelingslæge, TR for YLgruppen, ansvarlig for sarkoidose Jens Kristian Pedersen, afdelingslæge, ph.d., tilknyttet spondyl- og psoriasisartrit klinikken. Sygeplejepersonale Afdelingens sygeplejenormering har i 2013 bestået af 30,47 fuldtidsstillinger (sygeplejersker og SOSA assistenter) til sengeafsnit, daghospital og ambulatorium Ledelse: Afdelingssygeplejerske Camilla Schufri Klinkby. Udvikling: Udviklingssygeplejerske, cand. scient. san. Laila Twistmann Bay Specialeansvarlig sygeplejerske Dorte Heide har varetaget udviklingsfunktioner på det ambulante område Klinisk vejledning af sygeplejestuderende har været varetaget af klinisk vejleder Bettina Skipper Sekretærpersonale Afdelingens lægesekretær normering har i 2013 bestået af 11,86 fuldtidsstillinger, heraf 1,0 ledende lægesekretær, 1,0 afdelingssekretær, 0,42 økonomi specialist, 1,0 IT- og forskningssekretær, 1,0 sundhedsservicesekretær (heraf 0,5 fra afd. Q) og 7,44 lægesekretærer. Ledelse: Ledende lægesekretær Thea Lindholm Larsen LMU, sammensætning og møder Det lokale samarbejdsudvalg har i 2013 bestået af: Medarbejderrepræsentanter: Heidi Nohr, sygeplejerske, sikkerhedsrepræsentant (SR) for plejegruppen Maj-Britt Salomonsen, social- og sundhedsassistent, TR for FOA gruppen Keld-Erik Byg, afdelingslæge, TR for YLgruppen Helle Lykke Bennetzen, lægesekretær, TR for HK-gruppen, næstformand i LMU Marlene Lynggaard, sygeplejerske, TR for DSR-gruppen Annette Panduro, lægesekretær, SR for læge- og sekretærgruppen Lederrepræsentanter: Jens Møller Rasmussen, ledende overlæge, formand for LMU Bent Schwartz, ledende oversygeplejerske Camilla Schufri Klinkby, afdelingssygeplejerske Thea Lindholm Larsen, ledende lægesekretær John Bonde Knudsen, overlæge Tilforordnet og sekretær for LMU er afdelingssekretær Anita Juhl Hansen Udvalget holdt i 2013 seks ordinære og et ekstraordinært møde. LMU arbejder efter et vedtaget årshjul, som besluttes hvert år på det første møde i året. Følgende emner har bl.a. været drøftet på udvalgets møder: Regnskab 2012 og budget 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2012 og handleplaner relateret hertil Feriepolitik og sygefraværspolitik Økonomisk handleplan 2013 Arbejdsmiljødrøftelse og gennemgang af APV er Nyt OUH Kodeks på OUH Høringssvar vedr. etablering af palliativt sengeafsnit på OUH Arbejdsmiljø I afdelingen er der 2 arbejdsmiljøgrupper, der dækker forskellige faggrupper. Sygeplejersker: Funktionsleder Camilla Schufri Klinkby, medarbejderrepræsentant Heidi Nohr. Læger og sekretærer: Funktionsleder Thea Lindholm Larsen, medarbejderrepræsentant Annette Panduro. Grupperne mødes både indbyrdes og sammen efter behov, men som minimum 2 gange årligt. Det er gruppernes ansvar, at der udføres lovpligtig arbejdspladsvurdering (APV) og sikkerhedsrunderinger. Den enkelte medarbejder har dog altid selv ansvar for at sige til, hvis der mod forventning måtte være uacceptable forhold tilstede. Der har i det forgangne år været anmeldt 2 arbejdsskader, der begge omhandlede stikskader. Den ene var en procedurefejl i forbindelse med insulingivning fra en FADL vagt. FADL er informeret om dette. Den anden var grundet en overfyldt kanylebøtte. Der er efterfølgende blevet sat øget fokus på, at kanyleboksene skiftes oftere. 10

11 I februar/april 2013 sendte vi skemaer ud til alt personale med henblik på APV samt efterfølgende rundering. Vi grupperede de udfyldte skemaer, og de fordelte sig nogenlunde således: For meget arbejde/for lidt tid og indbyrdes kommunikation i den forbindelse Forstyrrelser i arbejdsrum, sygeplejekontorer, medicinrum Flytning af udstyr (ultralydsskannere/senge/madvogn, åbning af skyllerumsdør) Lugtgener i rum 1 (et problem der har været arbejdet med siden 2012) Støj, dårlige pladsforhold. træk/kulde, lysforhold, langsomme PC ere, diverse Ovenstående har været diskuteret indgående i LMU. Løste problemer: 1 ultralydsskanner mere Anden solafskærmning Udskiftning af manuelle senge Anskaffelse af elefantfod Bestilling af nye skærme, PC ere, tastaturer, skriveborde etc. Tværfaglig temadag LMU afholdt d. 6. juni 2013 en særdeles velbesøgt og vellykket temadag med emnet: Fokus på fagligheden og kerneopgaven Afdeling C i superligaen på vej mod Nyt OUH. Ud fra devisen vi skal udvikle monofagligheden for at styrke tværfagligheden arbejdedes i monofaglige grupper, blandt andet med SWOT analyse af afdelingens strategiske udfordringer de kommende år, set fra de enkelt faggruppers perspektiv, samt muligheder og barrierer for at styrke den faglige indsats på tværs af personalegrupperne. Moderator var ledelseskonsulent Henrietter Berdel Kåe fra Region Syddanmarks ledelsesakademi. Temadag for plejepersonalet Den 10. september blev afholdt temaeftermiddag for sygeplejepersonalet vedrørende den motiverende samtale. Motivationssamtalen er en avanceret og effektiv form for vejledning som kan generere adfærdsændringer. Emnet har selvsagt stor betydning i samarbejdet med og inddragelsen af patienterne. Konsulenterne Else Marie Lønvig og Lene Sjöberg i Afdelingen for Kvalitet, Forskning og MTV varetog opgaven Temadag for lægesekretærerne Den 9. september blev der afholdt temaeftermiddag for lægesekretærerne vedrørende patient- og pårørende kommunikation. Patienter og pårørende skal føle sig ventet og velkommen på OUH og sekretærerne har en vigtig rolle her fordi de ofte er den første kontakt til OUH. Konsulenterne Else Marie Lønvig og Lene Sjöberg i Afdelingen for Kvalitet, Forskning og MTV varetog opgaven. Administrerende sygehusdirektør Jane Kraglund deltog også i eftermiddagen MTU 2012 Afdelingen har i årets løb i ledergruppe, LMU og de enkelte faggrupper arbejdet med MTU-2013 rapporten baseret på besvarelse i efteråret Af hovedpunkter fra rapporten kan nævnes En høj besvarelsesprocent (84 %) og højere end MTU 2012 En positiv udvikling på en lang række parametre i forhold til MTU 2012 og en gennemsnitlig placering i forhold til sammenlignelige afdelinger på OUH En positiv udvikling i social kapital fra 2012 til 2013: o den samlende (fra 4,0 til 4,3 på en skala fra 1 til 5), o den brobyggende (fra 3,8 til 3,9) o den forbindende sociale kapital (fra 3,5 til 3,7) Sygefravær Afdelingen har i det meste af 2013 haft det laveste sygefravær (2,7 %) blandt alle kliniske sengebærende afdelinger på OUH Foto: DHL

12 Kapitel 3: Forskning Reumatologisk Forskningsenhed Målsætning Forskningen skal understøtte evidensbaseret diagnostik, patientbehandling og undervisning. Forskningen skal tilvejebringe og implementere ny viden. Forskningen skal understøtte afdelingens højt specialiserede funktioner. Forskning er en fælles opgave. Reumatologisk Forskningsenhed har i 2013 omfattet: Videnskabeligt personale Klinisk professor, overlæge Torkell Ellingsen (forskningsleder pr ) Professor, overlæge, dr. med. Peter Junker (forskningsleder til ) Adjungeret professor Ingrid Lundberg (udnævnt december 2013 (tiltræder ) tilknyttet Myosit-forskningen (tiltræder og er foreløbig tilknyttet frem til ). Klinisk lektor, overlæge, ph.d. Anne B. Voss Klinisk lektor, overlæge, ph.d. Hanne M. Lindegaard Klinisk lektor, overlæge Hans Chr. Horn Klinisk lektor, overlæge, ph.d. Louise Diederichsen Overlæge, ph.d. Helle Laustrup Overlæge John Bonde Knudsen Afdelingslæge, ph.d. Jens Kristian Pedersen Afdelingslæge Keld-Erik Byg Gæsteforskere Overlæge, ph.d. Anders J. Svendsen (SDU) Lektor, afdelingsleder, ph.d. Grith L. Sørensen (SDU) Ledende overlæge, ph.d. Agnete Hedemand Nielsen (Silkeborg) Ledende overlæge, ph.d. Ulrik Fredberg (Silkeborg) 1. reservelæge Anne Friesgaard Christensen (Vejle) Cand.scient. Anders Nørkær Jørgensen (ph.d.-studerende pr ) 1. reservelæge Søren A. Just (Svendborg, kommende ph.d-studerende) 1. reservelæge Mette Herly (Silkeborg, kommende ph.d.-studerende) 1. reservelæge Dzenan Masic (Silkeborg, kommende ph.d.-studerende) KBU-læge Maja Skov Kragsnæs (Silkeborg, kommende ph.d.-studerende) Læge Pia Høger Thygesen (kommende ph.d.-studerende) Overlæge, ph.d. Tine Lottenburger (Vejle) Overlæge Leif Ejstrup (Esbjerg) 1. reservelæge, ph.d. Trine Bay Laurberg (Silkeborg) Biostatistiker, ph.d. Robin Christensen (Parker Instituttet) 1. reservelæge, ph.d., Brian Løgstrup (Silkeborg) 1. reservelæge ph.d. Annemarie Lyng Svensson (Frederiksberg og Bispebjerg) Cand. scient.san. sygeplejerske Mette Axelsen (Silkeborg) Ph.d.-studerende Læge Susan D. Kay (Lupus: Cardiovascular disease in systemic lupus erythematosus. Ultrasonographic and serologic risk factors in a population-based cohort) Læge Heidi L. Munk (Psoriasis arthritis / SPA: Aspekter af bruskmetabolismen og det innate immunsystem i relation til klinisk fænotype og sygdomsaktivitet). Læge Saida F. Issa (Reumatoid artrit: Cartilage metabolism and carbohydrate binding molecules in early, undifferentiated arthritis and long-standing rheumatoid arthritis) Læge Christian Gytz Ammitzbøll (Reumatoid artrit: M-ficolin in Rheumatoid Arthritis) Cand. scient. Natasja Stæhr Gudmann (Reumatoid artrit) (Prediction of progression and response to therapy in rheumatoid arthritis. Development and first clinical application of a new biochemical marker of cartilage metabolism) Læge Kasper Søltoft (Arthritis urica: Sammenhængen mellem hyperurikæmi, urat-sænkendebehandling og hjertekarsygdom. Et farmakologisk studie) Læge ThøgerPersson Krogh (Lateral epikondylit: New Perspectives for Injection Therapies and Ultrasonographic Evaluation in Lateral Epicondylitis) Læge Mai Nguyen (Reumatoid artrit: Risiko for infektioner ved biologisk behandling af reumatoid artrit patienter) Medicinstuderende Stud.med. Henrik Peter Langkilde (Lupus) Stud.med. Stine Bjørn Kristensen (Reumatoid artrit) Stud.med. Sandra Næsby Hansen (ANCAassocieret vaskulit) 12

13 Stud.med. Hanne Larsen Veng (ANCAassocieret vaskulit) Stud.med. Thi Anh Nhi Huynh (Osteoartrose) modtaget Gigtforeningens Studenterpris Stud.med. Marlene Vestergaard Thomsen (Osteoartrose) modtaget Gigtforeningens Studenterpris. Stud.scient.san. Karina Poulsen Øvrigt forskningspersonale Udviklingssygeplejerske Laila Th. Bay (ad hoc) Projektsygeplejerske Henriette Cederholm Specialeansvarlig sygeplejerske Dorte Heide (ad hoc) Sygeplejerske Malene Kildemand (ad hoc) Bioanalytiker Kirsten Junker (30 timer/uge, fondslønnet) Forskningssekretær Annette Panduro Psykolog Julie Drotner Mouritsen Organisationsdiagram, Reumatologisk Forskningsenhed Klinisk Institut Institutleder Kim Brixen Afdelingsledelsen Ledende overlæge Jens Møller Rasmussen Oversygeplejerske Bent Schwartz Forskningssekretær Annette Panduro Forskningsledelse Klinisk professor Torkell Ellingsen fra Professor Peter Junker Til Ph.d.-studerende Susan D. Kay Heidi Munk Kasper Søltoft Saida Issa Christian Gytz Ammitzbøll Thøger P. Krogh Natasja S. Gudmann Mai Nguyen Medicinstuderende Henrik P. Langkilde Stine Bjørn Kristensen Sandra N. Hansen Hanne L. Veng Thi A.N.Huynh Marlene V.Thomsen Karina Poulsen Delestillinger Louise Diederichsen Anne Voss Gæsteforskere Anders J. Svendsen Grith L. Sørensen Agnete H. Nielsen Ulrik Fredberg Anne F. Christensen Søren A. Just Mette Herly Dzenan Masic Maja S. Kragsnæs Pia H. Thygesen Tine Lottenburger Leif Ejstrup Trine B. Laurberg Robin Christensen Brian Løgstrup Annemarie L. Svensson Mette Axelsen Anders N. Jørgensen CTU Hanne Lindegaard Sygeplejeforskning Henriette Cederholm Laila Bay Mette Axelsen Psykologforskning Julie D. Mouritsen Forskningslaboratorium Imm. Kardiovaskulær og Renal forskning v/uffe Holmskov Kirsten Junker 13

14 Vigtigste forskningsområder Reumatoid artrit (leddegigt) Hanne Lindegaard, Anne Friesgaard Christensen, Anders J. Svendsen, Saida Issa, Peter Junker, Torkell Ellingsen. Reumatoid arthritis: Ekstraartikulære manifestationer, kardiovaskulær comorbiditet og immunologiske aspekter. Betydning: Projektet har til formål at studere mulige mekanismer, der fører til spredning af leddegigtsygdommen til andre væv og organer udenfor leddene, forekomst og forløb af hjertekarsygdom ved leddegigt samt basale immunsystemdefekter ved reumatoid artrit, herunder receptorer og signalstoffer i det medfødte immunsystem, som kan påvirke følsomheden for forskellige miljøfaktorer (f.eks. tobaksrygning og infektioner) og dermed være med til at øge risikoen for at få reumatoid artrit. Viden herom vil kunne anvendes til forebyggelse. Nydiagnosticeret reumatoid artrit, inceptionskohorte. Accelereret diagnose og behandling af komorbiditet og inflammation ved nyopdaget reumatoid arthritis et klinisk, prospektivt, behandlingsoptimerende studie med komorbiditets-aspekter som prognostiske markører. Projektet tilstræber at etablere en prognostisk, multivariat algoritme, der ved sygdomsdebut og med monitorering efter 2 og 5 år af en række kardiopulmonale komorbiditetsparametre (hypertension, hjerteinsufficiens, dyslipidæmi, iskæmiske events, tidlig hjertedød vurderet ved kardiovaskulære event scores, speckletrack, ekko, lipidprofiler og MR- og CT af hjertet samt udvidet lunge-funktionsundersøgelse). Kardiovaskulære events bliver monitoreret over en 25-årig periode. Projektet danner grundlag for flere kommende ph.d.-studier. Kohorten er etableret ved Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg i samarbejde med kolleger fra DC (se gæsteforskere). Ledbruskomsætningen og kulhydratbindende signalstoffer hos patienter med ledsmerter, nydiagnosticeret og fremskreden leddegigt. Betydning: Dette projekt er en videreførelse af igangværende forskning, der har vist, at ledbrusknydannelsen er nedsat ved tidlig reumatoid arthritis, særligt hos patienter med autoantistoffer. Samme patientgruppe har en immundefekt i form af nedsat koncentration af et sukkerbindende signalstof i blodet. De planlagte undersøgelser skal belyse, hvor og hvornår i forløbet disse ændringer opstår. En sådan kortlægning vil kunne føre til tidligere og mere præcis diagnostik af leddegigt. Også i dette projekt er det planen at studere et signalstof i blodet af mulig betydning for sygdommens spredning i og udenfor leddene. Perspektivet er, at en mulig mangeltilstand kan behandles med tilførsel af den manglende faktor, mens en mulig skadelig overproduktion, der fører til udbredt sygdom, vil kunne imødegås ved hjælp af f.eks. immunregulerende behandling eller blokerende antistoffer. M-ficolin ved reumatoid arthritis. Projektet omhandler M-ficolin familien, en gruppe af proteiner i det innate immunsystem, betydning for sygdomsaktivitet og behandlingsprognose ved leddegigt. Projektet er Christian Gytz Ammitzbølls ph.d.-studie, der er afsluttet med forsvar i 2013 ved Aarhus Universitet med i ph.d.- 14

15 sammenhæng 3 publicerede, internationale, peer reviewede artikler. Investigator initierede multicenterstudier: CIMESTRA, OPERA, DANACT, NORDSTAR, SARA, IMAGINE. Betydning: Disse projekter har alle til formål at udvikle og validere behandlingsstrategier, som hurtigst og mest effektivt og med færrest mulige bivirkninger og reducerer symptomer på og følger af leddegigt og derigennem forbedrer funktion, livskvalitet og levetid. De første af flere landsdækkende undersøgelser har bidraget væsentligt til moderne leddegigtbehandling, såvel nationalt som internationalt. De aktuelle og nærmest kommende studier har til formål at belyse, om tidlig behandling med biologiske gigtmidler giver et bedre resultat end konventionelle gigtmidler. I disse studier undersøges tillige en række forskellige molekylære markører for sygdomsaktivitet og prognose samt forsøg på udvikling af forbedrede styringsredskaber til behandlingen, især billeddiagnostik. Sponsor-initierede interventionsstudier. Betydning: I disse år foregår der en omfattende udvikling af gigtmidler, som er præcist målrettet mod at blokere virkningen af et enkelt signalstof i betændelsesreaktionen. Der er tale om meget kostbare, men også særdeles effektive og for langt de flestes vedkommende meget sikre lægemidler. Det er imidlertid vigtigt, at der har været udført omfattende kliniske studier af sådanne lægemidlers virkning og især langsigtede bivirkninger, og at dokumentationen hviler på mange forskellige studier. For at kunne bidrage til denne udvikling har Reumatologisk Afdeling etableret en såkaldt Clinical Trial Unit, hvor afdelingen kan bidrage til denne forsknings- og udviklingsproces i samarbejde med medicinalindustrien og under iagttagelse af de til enhver gældende kvalitets- og sikkerhedskriterier. Tvillingstudier baseret på Det Danske Tvillingregister. Betydning: Studier på tvillinger er naturens eget bidrag til at få indsigt i, om en sygdom overvejende skyldes arveanlæg eller udefra kommende miljøforhold. Hvis f.eks. leddegigt er hyppigere hos énæggede tvillinger (som har ens arveanlæg) end hos tveæggede tvillinger (som har 50 % ens arveanlæg) spiller genetiske faktorer en dominerende rolle. Vore studier har vist, at miljøfaktorer spille en større rolle end hidtil antaget for opståelsen af leddegigt. Rygning er en væsentlig risikofaktor. Derimod synes forekomst af autoantistoffer i højere grad at være betinget af miljøforhold. Viden på dette område vil kunne bidrage til at målrette indsatsen mod forebyggelse af leddegigt. Systemisk lupus erythematosus (lupus) Anne Voss, Helle Laustrup, Peter Junker. Systemisk lupus erythematosus: Kliniske, kardiovaskulære og immunologiske aspekter. Betydning: Lupus er en betydningsfuld sygdom, dels fordi det er den vigtigste modelsygdom for autoimmunitet, og dels fordi den kan medføre alvorlige organskader (f.eks. nyresvigt, blodpropper og infektioner), der kan ende dødeligt. De projekter, der udføres i afdelingen, har til formål at studere udviklingen i sygdomsforekomsten, dens forløb over lange perioder (år), forløbsformer og komplikationer, herunder hvad der kendetegner patienter med et mildt og et alvorligt forløb. Tidlig åreforkalkning er et særligt fokusområde, fordi denne 15

16 komplikation formentlig kan forebygges. Desuden bidrager afdelingen til mere grundlæggende studier af arvelige defekter i immunsystemet og muligt svigtende bortskaffelse af affaldsstoffer, der kan føre til, at kroppen danner antistoffer mod egne bestanddele. Øget viden herom vil kunne føre til bedre immunregulerende behandlinger, om end perspektivet er langt på grund af sygdommens kompleksitet. Spondylartropatier (morbus Bechterew og psoriasisartrit) Heidi Munk, Hans Chr. Horn, Peter Junker. Kandidat biomarkører for det ikkeadaptive immunsystem, brusk- og knogleomsætning. Betydning: Hvirvelsøjlegigt kan dels være en selvstændig sygdom (Bechterew sygdom) og dels ses som led i andre sygdomme (f.eks. psoriasisgigt). Fælles for dem er, at sygdommen kan føre til gradvis udvikling af svære rygdeformiteter på grund af betændelsesprocesser i og omkring båndskiverne og små led i rygsøjlen. Smerter, hævelse og fejlstillinger i leddene udenfor rygsøjlen ses hyppigt. Det vides, at arveforhold spiller en væsentlig rolle for opståelse af hvirvelsøjlegigt. Der er imidlertid begrænset viden om de mekanismer og den måde, hvorpå brusk- og knoglevæv omsættes ved disse sygdomme. Øget indsigt heri er et hovedmål i afdelingens forskning på dette område. Detaljeret viden om disse processer vil dels kunne anvendes i diagnostik og opfølgning af sygdommen og dels til terapistyring således at effektiv behandling kan blive iværksat når det er nødvendigt, og tilsvarende ophøre når sygdommen er bragt i ro. For bedst muligt at kunne fortolke analyseresultaterne undersøger vi forskellige forhold, der kan påvirke målingerne, herunder døgnvariation, fysisk aktivitet og arveanlæg. Idiopatiske inflammatoriske myopatier (poly- og dermatomyositis) Louise Diederichsen, Peter Junker. Hjerteinvolvering ved inflammatoriske myopatier. Betydning: Betændelsesbetingede muskelsygdomme er sjældne immunsystemsygdomme, der kendetegnes ved nedbrydning af muskulaturen og dermed tab af fysisk førlighed, herunder også svigt af åndedræts- og synkemuskulatur. Da hjertet også er en muskel, og da pulsårevæggen delvist består af muskelfibre, er det vigtigt at få belyst, om sygdommen også angriber den form for muskelfibre. Hvis det er tilfældet, må behandling og opfølgning af disse patienter fremover ikke alene omfatte muskelkraftmålinger, men også løbende vurdering af kredsløbsfunktionen. Projektet vil kunne bidrage til udvikling af nye metoder til dette formål. Arthritis urica Kasper Søltoft, Hanne Lindegaard. Virkningen af urinsyresænkende medicin på forekomst af hjertekarsygdomme hos patienter med forhøjet urinsyrekoncentration i blodet. Betydning: Det er i de senere år blevet stadig mere tydeligt, at forhøjet urinsyrekoncentration i blodet udgør en risikofaktor for at udvikle åreforkalkning analogt med forholdene ved forhøjet kolesteroltal. Ved hjælp af stoffet Allopurinol (apurin) kan urinsyrekoncentrationen nedsættes. I et landsdækkende receptstudie vil det blive undersøgt, om patienter, der tager apurin regelmæssigt, har nedsat risiko for udvikling af hjertekarsygdom. Bivirkninger og sundhedsøkonomiske forhold vil desuden blive undersøgt. Studiet vil kunne give svar på, om man i modsætning til nu skal anbefale urinsyresænkende medicinsk behandling til patienter 16

17 med forhøjet urinsyre i blodet, men uden andre symptomer. Knoglemarvsfibrose ved thrombopoietin receptor antagonist. Betydning: Ved immunologisk betinget blodplademangel er det i dag muligt at stimulere dannelsen ved hjælp af et biologisk lægemiddel, der aktiverer blodpladedannende celler i knoglemarven. Dyremodeller og iagttagelser på mennesker tyder imidlertid på, at denne behandling indebærer en øget risiko for, at der dannes for meget bindevæv i knoglemarven, som derved fortrænger de bloddannende celler. Gentagne knoglemarvsprøver under behandlingen hos sådanne patienter er risikabel, fordi lavt blodpladetal øger risikoen for blødning. Det er derfor relevant at udvikle og afprøve blodprøvemarkører for, om individuelle patienter udvikler denne komplikation. Hertil bidrager afdelingen med måling af en række bindevævsbiomarkører i et dansknorsk-amerikansk studie. Biomarkørforskning. Betydning: Betændelse/inflammation er fællesnævneren i hovedparten af de sygdomme, som Reumatologisk Afdeling beskæftiger sig med. Betændelsesprocessen gennemløber forskellige, veldefinerede faser og fører ubehandlet til øget bindevævsaflejring i vævene på bekostning af vævenes funktion (fibrose). Afdelingen arbejder med at udvikle og validere biomarkører for denne proces, således at det vil være muligt ved hjælp af gentagne blodprøver at bedømme, hvor og hvor aktiv betændelsesprocessen er og dermed bidrage til grundlaget for valg af behandling. Dette er en forskningsaktivitet, der er fælles for flere forskellige projekter i afdelingen. Forskningsstrategi Forskningsenhedens strategi for perioden 2010 til 2013 kan ses på afdelingens intranet; Følgende centrale mål i strategi er nået. Besættelse af klinisk professorat. Etablering af adjungeret professorat til Ingrid Lungberg tilknyttet Myositforskningen. Etablering af Clinical Trial Unit. Ekstern finansiering af kliniske seniorstipendiater. 4-(5) ph.d.-forløb. Ansættelse af projektsygeplejerske. Etablering af gode kontorfaciliteter. Tilstrækkelig forskningsfinansiering: Intern og ekstern. Fortsat og stigende forskningsproduktion. Etablering af platform for sygeplejeforskning. Publikationer En oversigt over videnskabelige artikler og publicerede abstracts udgået fra afdelingen fremgår af bilag 3. Af figur 4 fremgår, at antallet af publikationer i videnskabelige tidsskrifter udviser stigende tendens. 17

18 Figur 4: Antal publikationer offentliggjort i internationale videnskabelige tidsskrifter. Trykte, peer reviewed publikationer Epub

19 Foto: velkomstreception professor Torkell Ellingsen CTU Årsrapport 2013 CTU (Clinical Trial Unit) har i 2013 vist, at enheden er i stand til at imødekomme forespørgsler, indlede forhandlinger samt vurdere relevansen af indkomne projekter. Afdeling C har derfor ikke konkurrerende projekter og kan alligevel tilbyde en bred vifte af lægemiddelforsøg til flere af afdelingens patientkategorier. Der er således forsøg i gang i både RA, SPA og VAS-søjlen og forsøgene varierer fra Fase 1 til Fase 3forsøg og til non-interventionsstudier. Enheden har ved flere lejligheder vist sig at være førende i Danmark til at rekruttere det aftalte antal patienter til projekterne og CTU en anses for værende en seriøs samarbejdspartner for industrien. CTU en har, ved udgangen af året, 6 aktive lægemiddelforsøg, er godkendt til yderligere 2, samt er involveret i 2 landsdækkende projekter vedr. RA-patienter (DanAct og Imagine). Projektsygeplejersken er blevet ansat på fuld tid pr. 1.april. 19

20 Kapitel 4: Uddannelse og udvikling i faggrupperne Lægelig videreuddannelse, status 2013 Reumatologisk afdeling er uddannelsesgivende afdeling for 7 H- blokforløb i intern medicin: reumatologi og 1 læge i introduktionsstilling samt 2 læger i hoveduddannelse til dermatologi og 1 læge i hoveduddannelse til arbejds- og miljømedicin. Som led i oprustningen af H- blok forløb i reumatologi: intern medicin har region Syddanmark øget opslag af H-blok forløb i reumatologi: intern medicin fra 4 til 6 årlige stillinger fremadrettet fra 2014 og det medfører på sigt, at afdeling C når op på 11 H-blokforløb i afdelingen (2016), hvis stillingerne besættes fuldt ud. Uddannelsesansvarlige læger Funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge overgik i september 2013 fra Hanne Lindegaard til overlæge Hans Chr. Horn og Niels Kock fortsatte som uddannelseskoordinerende yngre læge. De uddannelsessøgende læger evaluering af afdelingen Uddannelsesmiljøet evalueres af de uddannelsessøgende, når de forlader afdelingen på Afdelingen ligger fint på de forskellige parametre og især introduktion, uddannelsesprogram, vejleder og samlet vurdering af uddannelsesudbyttet evalueres godt. Morgenkonference afholdes hverdage (undtagen tirsdag) kl i afdeling C4. Stuegangskonference kl på alle hverdage. Tværfaglig konference med sygeplejersker, fysioterapeuter hver tirsdag kl Biokonference hver fredag kl , hvor speciallæger i primærsektoren (Fyn) og kollegaerne i Esbjerg (videokonference) deltager 1. gang pr. måned. Røntgenkonference kl gang hver måned (torsdag) Patologikonference kl gang hver måned (torsdag) Derudover finder flg. konferencer sted: Konference mellem lungemedicinsk afdeling J og afdeling C 1 gang hver måned (mandag ) Konference mellem nefrologisk afdeling Y og afdeling C 1 (onsdag ), datoer annonceres løbende Nedenfor er evaluering fra uddannelsessøgende opgjort for 2013 Spørgsmålsgruppe Gennemsnit (skala 0-9) Introprogram 8,5 Uddannelsesprogram 8,2 Vejleder 8,2 Arbejdstilrettelæggelse 7,4 Øvrige forhold* 6,7 Samlet vurdering 8,0 Foto: temadag 2013 *Administrativt arbejde, forskning/kvalitetsudvikling, egen undervisningsindsats Lægernes uddannelsesaktiviteter Afdelingen har følgende faste konferencer og uddannelsesaktiviteter, som alle læger deltager i under tjeneste ved afdeling C: Foto: sommerfest

21 Formaliseret undervisning Lægerne deltager selv aktivt i undervisning ved nedenstående program med præsentationer i tirsdags, onsdags og torsdagsundervisningen. Dag Form Undervisere Tirsdag Frit emne Yngre læger til yngre læger Onsdag* EBM opgaver, Hvad blev der af dem og emner udvalgt hver Interne og eksterne undervisere 6. måned Torsdag Ugens artikel Alle Torsdag 1 gang pr. måned Katedral undervisning *2. onsdag i måneden fælles undervisning i FAM Eksterne undervisere, primært fra medicinalindustrien Kursus i muskuloskeletal ultralyd Som et meget succesfuldt undervisningstilbud blev der i 2013 afholdt et 2-dages ultralydskursus ved afdeling C for afdelingens læger. Kurset som vekslede mellem teoretiske oplæg og derefter hands on med patienter fra afdelingens ambulatorium var arrangeret af Hanne Lindegaard i samarbejde med MSD. Undervisere var erfarne læger i muskuloskeletal UL-diagnostik fra Frederiksberg Hospital. Sygeplejepersonale Specialeansvarlig sygeplejerske Dorte Heide afsluttede master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling MHH. Sygeplejerske Rikke Larsen Skeem gennemførte sundhedsfaglig diplommodul af 6 ugers varighed: Patientologi, mennesker med reumatologiske sygdomme. Faglig udvikling i sygeplejen Afdelingens Forum for Sygeplejeudvikling har afholdt 10 møder i Gruppens formål er at koordinere sygeplejefaglig udvikling og ledelse. Gruppen består af udviklingssygeplejerske Laila Bay, specialeansvarlig sygeplejerske Dorte Heide, klinisk vejleder Bettina Skipper, daghospitalssygeplejerske Jeanette Lange, afdelingssygeplejerske Camilla Schufri Klinkby samt oversygeplejerske Bent Schwartz. Gruppen har bl.a. beskæftiget sig med følgende emner: Faglig udvikling og øget ambulant sygeplejeaktivitet, etablering af diagnoserelaterede klinikker og yderligere etablering af selvstændige sygeplejeklinikker Kvalitetsudvikling i regi af DDKM, ernæringsscreening, projekt tryksår m.m. Højt specialiseret reumatologisk sygepleje og plan for udvikling af sygeplejen Afdelingens relationer til Sygepleje Etisk Råd Opfølgning på etablering af sygeplejeforskning i Reumatologisk Afdeling C Opfølgning på arbejdet med patientskoler Ændrede studieplaner for sygeplejestuderende Kompetenceudviklingsprogram for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter Stuegangsprojekt Undervisningstilbud særligt til sengeafsnittets plejepersonale Introduktion af nyansat personale i sengeafsnittet Strategi for sygeplejen på OUH hvordan forankres den lokalt Plan for udviklingen af sygeplejen Den reumatologiske patient hvad kan sygeplejen tilbyde Nationalt netværk for reumatologisk sygepleje, samarbejde med AAUH, RH, Glostrup, Gråsten og OUH Kommunikation uddannelse af personalet, etableret samarbejde med Afdeling B og T om projekt i Ernæringsscreening Samarbejde mellem primærsekundær sektor 21

22 Lægesekretærerne og faglig udvikling Sekretærerne deltager løbende i relevante kurser efter ønske. For øjeblikket er en sekretær i gang med diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration samt en anden er i gang med diplomuddannelse i ledelse. Derudover er der etableret temaeftermiddage vedrørende kodning ca. 1 gang i kvartalet for hele sekretærgruppen. I afdelingen er der kontinuerligt en lægesekretærelev, som alle sekretærer deltager i oplæring og uddannelse af. Sekretærgruppen er opmærksom på at tiltrække nye arbejdsopgaver og opnå nye kompetencer efter behov. Der er behov for udvidelse af ambulatoriet og det betyder, at sekretærgruppen også skal indgå i dette arbejde. Telefontiden skal udvides og opgaven skal gå på skift i sekretærgruppen blandt de som arbejder til kl. 15. Året er brugt på at få fokus på arbejdsgangene, synliggjort sekretærgruppens kompetencer samt udvikle faglig team spirit. Foto: temadag

23 Kapitel 5: Drift og klinisk udvikling Daghospitalet Forbedrede normeringer og etablering af et fast team af læger, sygeplejersker og sekretærer, som har skabt basis for et tæt samarbejde mellem de enkelte faggrupper har muliggjort implementering af funktionen for accelereret ambulant udredning af patienter med mulig systemisk reumatisk sygdom på højtspecialiseret niveau. Dette sker med daghospitals-sygeplejerskerne og sekretærerne som forløbskoordinatorer af de ofte komplicerede udredningsforløb, som medinddrager andre lægefaglige specialvurderinger samt diverse specialundersøgelser og andre afdelinger. Derudover har en fleksibel arbejdstilrettelæggelse og udnyttelse af de trange rammer, gjort det muligt i stigende grad at håndtere patienter med behov for en relativ intensiv behandling og/eller monitorering, og dermed aflaste presset på sengeafsnittet. Muligheden for at tilbyde patienterne overnatning på patienthotellet, har skabt basis for at ovennævnte funktioner kan tilbydes alle patienter i Region Syddanmark og det stigende antal patienter fra den vestlige del af Region Sjælland. Spondylartritsøjlen Patienter tilknyttet spondylartritsøjlen har som hoveddiagnose spondylartritis og psoriasis artritis. I 2013 er den ambulante sygeplejefaglige aktivitet ved sygeplejerske Hanne Dittrich øget betydeligt med ugentlig ambulatorium, hvor psoriasis artritis patienter og spondylartritis patienter monitoreres og registreres i DANBIO. Søjlens tilbud om sygdomsforståelseskursus er fortsat værdsat af patienterne og evalueres godt, og vi har udvidet tilbuddet til også at omfatte psoriasisgigt patienter med overvejende perifer artrit udover det etablerede kursus i spondylartritis. Fremadrettet oprettes 2 kurser i spondylartritis og 2 kurser for perifer psoriasisgigt pr. år. behandling, således, at vi fremadrettet får et bedre overblik over denne gruppe gigtpatienter. I foråret 2013 afsluttedes det tværlige kronikerprojekt Forløbsprogram vedr. spondylartritis med deltagelse af 128 spondylartrit patienter tilknyttet afdelingen med fokus på fysioterapibehandlingen til denne gruppe patienter. Resultaterne af projektet er publiceret i fagtidsskrift Fysioterapeuten og har styrket den fysioterapeutiske ekspertise og behandling af spondylartrit patienten ved afdeling C. Bindevævssøjlen I 2013 er der nu etableret sygeplejerske årskontroller for patienter med lupus og ANCA associeret vaskulit. Der er etableret et selvstændigt modul i DANBIO hvor patienterne registreres og risikostratificeres. Der er etableret faste sygeplejerske kontroller af patienter med polymyalgia rheumatica og kæmpecelle arteritis således, at disse patienter ca. hver anden gang ses af sygeplejerske og hver anden gang af læge. Der er etableret fælles konference med nyremedicinsk afdeling Y. I første omgang med henblik på at kunne diskuterer behandling og udredning af patienter med ANCA associeret vaskulit. Aktuelt er der planlagt 4 årlige konferencer, men der er mulighed for at antallet kan øges således at også andre patientkategorier kan diskuteres. Formålet med dette fælles forum er at styrke den højt specialiserede funktion. Der afholdes klinik-relateret møde 4 gange årligt med samarbejdende reumatologiske afdelinger i Region Syddanmark vedr. bindevævssygdomme, hvor såvel teoretiske indlæg som konkrete patienthistorier gennemgås. I 2013 har fokus været på oprettelse i DANBIO af perifer psoriasisgigt i DMARD 23

24 Artritsøjlen Her udredes og initieres behandling for patienter henvist med reumatoid artrit (kronisk leddegigt), juvenil idiopatisk artrit (børneleddegigt) eller arthritis urica (urinsyregigt). I Artrit-ambulatoriet ses nyhenviste patienter (diagnostisk uafklarede, mistænkt for reumatoid artrit (kroniks leddegigt)) med henblik på tidlig diagnostik og specifik behandling (guideline-orienteret treat-totarget ). Når sygdomsaktiviteten er tilfredsstillende behandlet, og der er modtaget tilbud om fysioterapi, samtale ved sygeplejerske og DEXA-skanning, overgår patienten, hvis lav sygdomsaktivitet (= LowDAS, følges med henblik på dette i den nationale database DANBIO) overflyttes de til LowDAS-ambulatoriet, hvor de ses ved erfaren sygeplejerske 2 gange årligt supplere med årsvisit med hjertekarrisikovurdering og livsstils-modulerende samtale og årlig lægesamtale. Patienter henvist fra privatpraktiserende reumatologer ses initialt af sygeplejerskerne i Biovis-ambulatoriet med henblik på information og behandling og bestilling af relevant biokemi koblet til efterfølgende tid indenfor 2-3 uger hos speciallæge i Artritsøjlen. Artritsøjlens speciallæger er ligeledes ansvarlige for den ugentlige biokonference, hvor alle patienter, hvor der overvejes opstart eller omlægning af biologisk behandling i henhold til RADSrekommandationerne, drøftes til fælleskonference og efterfølgende effektuering af plan. Privatpraktiserende reumatologer deltager den sidste fredag i måneden eller ved behov, enten ved personligt fremmøde eller video-konference. I Artritsøjlen modtages ligeledes patienter fra Pædiatrisk Ambulatorium med kendt juvenil idiopatisk artrit (såkaldt børne-leddegigt ) i det såkaldte Transitions-ambulatorium, hvor patienten initialt sammen med pårørende og evt. afdeling H s personale og sygeplejerske fra C-ambulatoriet vises rundt, og der etableres kontaktlæge. Disse unge patienter følges i Artritsøjlen. Visioner for det kommende år At implementere de kommende nye DANBIO monitoreringskrav. At sikre ny-henviste RA-patienter optimal, guidelinebaseret, inflammations- og komorbiditetsbehandling ( tigthcontrol ). At sikre fortsat rekruttering til afdelingens forskningsprojekter (herunder DANACT, IMAGINE, NORDSTAR og ERACORI-studierne (danske, investigator-initierede projekter i forlængelse af CIMESTRA- og OPERA-studierne). 24

25 Drift Årsregnskab 2013 Det økonomiske resultat for 2013 viser et mindre merforbrug på kr. (Tabel 3). Merforbruget tilskrives et beregnet CPR creep på ca kr. Hvis afdelingen ved den endelige beregning af meraktiviteten for 2013 får tilskrevet dette creep, er der meget tæt på økonomisk balance for Afdelingen forventer en samlet meraktivitetsafregning på ca. 2,5 millioner kr., hvoraf størstedelen af beløbet placeres på personalebudgettet, således at der i 2013 også her er balance. Baggrunden for denne afregning er en ambulant aktivitetsstigning målt på fremmøder svarende til ca. 17 % (se senere). Tabel 2: Økonomiske nøgletal årsresultat 2013 Regnskab 2013 Reumatologisk Afdeling C Økonomi i kr. Personer i fuldtidsstillinger Budget 2013 Forbrug 2013 Afvigelse (-=merforbrug) Afvigelse i % (-=merforbrug) Økonomi: Lønninger ,69 % Øvrig drift - udgifter ,54 % Indtægter* Økonomi i alt ,58 % Personale: Lægepersonale 18,46 19,62-1,16-6,28 % Plejepersonale 30,47 31,57-1,10-3,61 % (inkl. sundhedssekretær) Sekretærer 10,13 10,83-0,70 Øvrigt personale 0,73 0,73 0,00 0,00 % Personale i alt 59,79 62,75-2,96-4,95 % *= indtægter anføres med negativt fortegn (indtægter = art 7 og refusioner 0 art 1.9) Aktivitet i kr. Baseline 2013 DRG-værdi 2013 Afvigelse (+=meraktivitet) Afregnet til afd. Pr. 31/ Aktivitet: Ambulant aktivitet Elektiv stationær aktivitet Akut stationær aktivitet Sjællandske patienter Baseline/produceret DRG-værdi** Fysisk aktivitetsopgørelse Ændring fra 2012 til 2013 Ændring fra 2012 til 2013 i% Antal udskrevne patienter ,76 % Forbrugte sengedage i ,76 % året Gennemsnitlige liggetid 5,8 6,2 0,4 6,90 % Antal ambulante besøg ,88 % Gns. antal ambulante besøg 7,8 8,3 0,5 6,41 % Kilde: FPAS (h-90 oversigt 2) 25

26 1.september 2013 trådte udredningsgarantien i kraft. Dette betyder, at patienter der henvises til et offentligt sygehus nu har ret til udredning indenfor 4 uger efter henvisningen er modtaget. Hvis en diagnose af faglige eller andre årsager i kan afklares indenfor 4 uger skal der udarbejdes en udredningsplan. Samtidigt indførte regeringen differentieret behandlingsgaranti, således at alvorlige lidelser er garanteret behandling indenfor 30 dage, mens mindre alvorlige lidelser er garanteret behandling indenfor 60 dage. I foråret 2013 iværksatte afdelingen pukkelafviklingsprojekt med henblik på at nå målsætning om mindre end 14 dages ventetid til 1. ambulante kontakt. Dette lykkedes frem til sommerferien 2013 men desværre på bekostning af stigende ventetider for patienter i kontrolforløb. Samtidigt medførte ubesatte H-læge stillinger fra 1. september 2013 i kombination med en stigning henviste patienter på ca. 30 % efter udredningsgarantiens indførelse at afdelingen ved udgangen af 2013 ikke kunne overholde udredningsgarantien. Afdelingen indførte BRIK systemet i Varekort kunne indscannes med henblik på rettidig varebestilling og fordelen for afdelingen var et mindre tidsforbrug ved varebestilling og mindre behov for lagerkapacitet. Systemet blev indført på C4 og i C ambulatoriet (fælles med Q). Prisen herfor var en spareramme på kr. hvert sted. Afdelingen modtog yderligere en ultralydsscanner i bevilget fra OUH s apparaturpulje. I 2013 blev der generelt sat fokus på uhensigtsmæssig brug af 3 sengs stuer på OUH, Arbejdstilsynet vurderer, at 3 sengs stuer i de gamle røde bygninger fremover maksimalt måtte bruges til 2 patienter. Herved kunne patienterne sikres bedre plads på stuen og medarbejdere kunne lettere udføre arbejdsopgaverne. Hermed blev 3 sengs stue på C4 ændret til 2 sengs stue og afdelingens normerede sengetal på 13,3 blev nedsat til 13,0. På OUH blev der vedtaget nye regler for håndtering af overbelægning og Reumatologisk Afsnit C4 skulle som andre sengeafsnit stillet 2 ekstra senge til rådighed hver dag med henblik på fordeling ved overbelægning. Forpligtelsen til + 2 patienter er videreført til Afdelingen vedtog i slutningen af 2013 at etablerede sene eftermiddagsambulatorier 1 x ugentligt fra maj Baggrunden er en generel mangel på konsultationslokaler som effekt af årlig stigende ambulant aktivitet. Stationær aktivitet Tabel 3: Nøgletal for den stationære aktivitet i perioden 2008 til 2013 Udskrevne Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid (d) 8,7 7,6 7,0 5,8 6,2 Belægnings % 100,7 99,4 106,3 102,7 107,7 Senge i drift (gennemsnit) ,3 1) 13,3 DRG baseline (mio. kr.) 14,9 15,4 14,4 20,9 22,1 DRG aktivitet (mio. kr.) 14,4 13,9 20,2 21,4 20,4 Andel elektive (%) ) Ved åbning af FAM 1. januar 2012 gik afdelingen fra 14 til 13,3 driftssenge. I vinterperioden (1.oktober til 28.februar er der 14 senge i drift, fra 1.marts 30. september er der 13 senge i drift) Der er sket et lille fald i antal udskrevne ift De seneste års fald i liggetid, hvor der fra 2009 til 2012 er reduceret med ca. 3 dage synes i 2013 at være fladet ud, med en mindre stigning på 0,4 dag siden Fordeling af patienter på specialiserings niveau var 68 % hovedfunktion, 8 % regionsfunktion og 24 % højtspecialiseret funktion. Langt hovedparten (96 %) af de udskrevne patienter havde bopæl i Region Syddanmark 26

27 (Figur 5 i bilag 1). En stigende andel kommer fra Region Sjælland, og der er sket en stigning på 100 % af patienter fra Region Sjælland fra 2012 til Ambulant aktivitet Tabel 4: Nøgletal for ambulant aktivitet (ambulatorium og daghospital) Fremmøder Andre aktiviteter Ændring Ændring i % I alt % Lægekontakt *) % Sygeplejerskekontakt *) % Telefonkonsultation % Vurdering u. pt. kontakt % Udeblivelser % *) Summen af læge- og sygeplejekontakter er større end antal fremmøder i alt, fordi der kan være registreret en lægekontakt og en sygeplejerskekontakt ved samme fremmøde. Afdelingen afregnes kun for 1 fremmøde. Den ambulante aktivitet er fortsat stigende og antal fremmøder er steget med 17 % fra 2012 til 2013 (Tabel 5). En stadigt stigende andel foregår som selvstændige sygeplejerske kontroller af kronikere i stabile behandlingsforløb, hvilket er en fortsættelse af den planlagte omlægning af driften, hvor målsætningen er at ca. 50 % af alle kronikere kontroller foregår ved sygeplejersker. En stadig større del af patientkontakten foregår pr. telefon eller % af fremmøderne foregik i ambulatoriet og 30 % i daghospitalet. Halvdelen af patienterne vedrører specialets hovedfunktioner, 25 % regionsfunktioner og 25 % højtspecialiserede funktioner (tabel 6 i bilag 1). Der blev fortaget godt ultralydsscanninger på ambulante patienter, ledpunkturer og terapeutiske steroidinjektioner i led (tabel 7, 8 og 9 i bilag 1). Antallet af ambulante, elektive henvisninger steg med 32 % (fra til 2.077) og særligt efter udredningsgarantiens indførelse pr steg efterspørgslen (figur 5 i bilag 1). Tabel 5: Antal fremmøder, unikke patienter og besøg pr. patient fordelt på reumatologiske aktionsdiagnoser (M00-M99) og på alle diagnoser M00-M99 Alle M-diagnoser (bevægeapparatet) Antal besøg Antal patienter Besøg/patient 3,2 3,4 3,5 3,4 3,4 Alle diagnoser Antal besøg Antal patienter Besøg/patient 3,1 3,3 3,4 3,3 3,3 Over 90 % af de ambulante patienter havde en reumatologisk aktionsdiagnose (tabel 6). I gruppen Alle diagnoser gemmer sig nogle patienter, der også henhører under det reumatologiske speciale, f.eks. sarkoidose. 27

28 Der var i 2013 ca unikke patienter med et fremmøde i ambulatorium og daghospital. Antal fremmøde pr. patient var uændret fra 2012 til I bilag 2 er anført udviklingen i den ambulante aktivitet i perioden 2009 til 2013, fordelt på hovedgrupper af diagnoser. Det fremgår, at afdelingen har en fortsat stigende aktivitet indenfor de inflammatoriske gigt og bindevævssygdomme og mens aktiviteten indenfor degenerative reumatologiske lidelser (slidgigt) og rygsygdomme (diskusprolaps) er uændret ift Fotos: fra Temadag

29 Bilag 1: Afdeling C i tal Figur 5: Udskrivelser fordelt efter bopælsregion Tabel 6: Specialiseringsniveau for ambulante patienter Tabel 7: Ambulante UL-scanninger Tabel 8: Ledpunkturer 29

30 Tabel 9: Ledinjektioner Figur 6: Henvisninger 30