HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne
|
|
- Olaf Paulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne samlet set Miljøministeren fremlagde sin ressourcestrategi, Danmark uden affald, genanvend mere - forbrænd mindre. Dette notat belyser strategiens konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne samlet set. Målsætninger rettet mod kommunerne Som ventet lægger strategien op til, at 50 % af husholdningsaffaldet skal genanvendes, præcis som affaldsdirektivet kræver, men det gælder ifølge strategien også det organiske mad- og køkkenaffald og storskrald fra såvel genbrugspladser som indsamlingsordninger. Dette mål skal først nås i 2022, men det antages samtidig i strategien, at 50 % af papir-, plast-, glas- og metalaffaldet vil være genanvendt i Denne opgave skal løftes af kommunerne i samarbejde med AffaldPlus, og det berøres til slut i dette notat, hvilke udfordringer og muligheder, der ligger heri. Eftersom de fleste af ejerkommunerne allerede har en meget effektiv papirindsamling og Slagelse kommune allerede samler organisk mad- og køkkenaffald ind, lå kommunerne samlet set med en genanvendelsesprocent i 2011 på 24 %, og altså lidt over landsgennemsnittet på 22 %, men der henstår nogle udfordringer med hensyn til først og fremmest at få indført særskilt indsamling af organisk mad- og køkkenaffald samt at få øget genanvendelsen af stort og småt brændbart fra GBP er, men også at optimere indsamlingen af de tørre fokusmaterialer, hvis de sidste 26 % skal hentes ind. Alle øvrige målsætninger gælder fra 2018, og omfatter følgende: 75 % af elektronikaffaldet fra husholdninger skal samles ind, og beregnet efter den seneste statistik fra DPA-System (dækende 2012) ligger AffaldPlus-kommunerne samlet set i dag på 62,8 % (indsamler gennemsnitligt 16,3 kg/indb./år, og der markedsførtes gennemsnitligt 25,9 kg/indb./år over de foregående tre år på landsplan).(se Figur 1). 55 % af de bærbare batterier skal samles ind, og beregnet efter den seneste statistik fra DPA- System (dækende 2012) ligger AffaldPlus-kommunerne samlet set i dag på 37,7 % (indsamler gennemsnitligt 228 g/indb./år, og der markedsførtes 605 g/indb./år på landsplan).(se Figur 1) Figur 1: Genanvendelse af WEEE og batterier i procent af markedsførte mængder. Målsætningen i 2018 er for WEEE 75 % og for batterier 55 % 1
2 25 % af haveaffaldet (den tørre ved-del uden nævneværdigt indhold af næringsstoffer) skal energiudnyttes, hvilket skal løftes af kommunen i samarbejde med AffaldPlus, som allerede har en teknologisk løsning på vej, som vil kunne imødekomme kravet. Materialer i mindst 70 % af den samlede mængde bygge- og anlægsaffald skal anvendes til nye formål (materialenyttiggøres), og i AffaldPlus-kommunerne føres p.t. 87,6 % af det byggeog anlægsaffald, der kan henføres til husholdningerne, til anden endelig materialenyttiggørelse. Se Figur 2. Figur 2: Den procentvise andel af bygge- og anlægsaffald fra husholdninger, der er materialenyttiggjort i Målsætningen for 2018 for alt bygge- og anlægsaffald er 70 %. Endelig skal 80 % af fosforen i spildevandsslammet genanvendes i jordbruget, hvilket opfyldes allerede i dag, hvor stort set al spildevandsslam fra ejerkommunernes renseanlæg udbringes på landbrugsjord. Målsætninger rettet mod erhverv (med relevans også for kommunerne) Ligeledes i 2018 skal servicesektoren opnå 70 % genanvendelse af deres papir-, pap-, glas-, metal- og glasemballage, og restauranter og dagligvare skal sende 60 % af deres organiske affald til bioforgasning. Disse mål er principielt kommunen uvedkommende, da Kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke må indsamle kildesorteret erhvervsaffald, egnet til materialenyttiggørelse. MEN Kommunalbestyrelsen kan efter affaldsbekendtgørelsens 42 tilbyde erhvervsvirksomheder i blandede bolig- og erhvervsejendomme at blive tilsluttet indsamlingsordninger for husholdningernes genanvendelige materialer, ligesom Kommunalbestyrelsen efter 41 indtil den 1. januar 2016 kan tilbyde virksomheder i kommunen, at de omfattes af en eventuel indsamlingsordning for organisk affald fra husholdninger. Efter strategien kommer en plan Ressourcestrategien vil blive udmøntet i en egentlig ressourceplan, som er den, der skal lægges til grund for kommunernes affaldsplan. Et udkast til ressourceplan vil ifølge ministeren blive sendt i en 8 ugers høring i november 2013, og inden for et års tid følger så fortsat ifølge ministeren en forebyggelsesstrategi (den, der efter direktivet ellers skulle have været vedtaget ). 2
3 Ressourceplanen vil adskille sig noget fra det hidtil antagede På baggrund af den nu foreliggende strategi kan det udledes, at ressourceplanen vil komme til at adskille sig på en række punkter fra det, der har været forudsætningen for det arbejde, der hidtil er udført omkring ejerkommunernes affaldsplaner. Dog får ændringerne næppe væsentlige konsekvenser for de tiltag, som hidtil har været overvejet. I Bilag 1 til dette notat er oplistet de væsentligste forskelle på det hidtil forventede og det faktiske indhold af ressourcestrategien og den kommende ressourceplan. En af de væsentligste forskelle angår genanvendelsesmålene: For det første er husholdningsaffaldet defineret på en nye måde (omfatter nu både husstandsindsamlet dagrenovation + fokusmaterialer fra hente- og bringeordninger og storskrald fra såvel hente- som bringeordninger (GBP er)). For det andet er størrelsen på genanvendelsesmålet ændret (nu 50 % mod forventet 45, stigende til 55). For det tredje er fristen ændret (nu 2022, mens vi tidligere troede, at der ville være et 45 %-krav i 2018, et implicit krav efter affaldsdirektivet på 50 % i 2020 samt et krav på 55 % i 2024). Nedenfor belyses det, hvad det konkret betyder for AffaldPlus-kommunerne, idet der tages afsæt i kortlægningsdata fra 2011 (2012-data er p.t. ikke endeligt kvalitetssikret, men de foreløbige skøn antyder et fald i de samlede mængder på 7% i f.t og kun et fald på 6% i de genanvendte mængder, så altså et lidt mere positivt udgangspunkt). Konkrete konsekvenser for husholdningsaffaldet fra AffaldPlus-kommunerne Efter de hidtidige forudsætninger og den gennemførte kortlægning af affaldsmængder fra husholdningerne i ejerkommunerne i 2011 udgør den samlede mængde af dagrenovation incl. organisk mad-og køkkenaffald+ fokusmaterialerne pap, papir, plast og glas i størrelsesordenen ton/år, hvoraf godt ton indsamledes til genanvendelse, svarende til 27 %. Hertil kommer godt ton storskrald (eksklusive bygge- og anlægsaffald, jord og elektronikskrot/batterier), hvoraf knap godt ton eller 18 % materialenyttiggjordes. Efter den beregningsmetode, der må antages lagt til grund i ressourcestrategien, skal alt husholdningsaffaldet ses under ét, og i 2022 skal 50 % heraf genanvendes og/eller materialenyttiggøres. Af de sammenlagt ton husholdningsaffald om året genanvendtes/ materialenyttiggjordes i ton eller 24 % i ejer-kommunerne som gennemsnit (i Bilag II er optaget et oversigtsskema med nøgletal for alle kommunerne, hvoraf det fremgår, at dette gennemsnit dækker over en spredning mellem 18 og 31 % genanvendelse/materialenyttiggørelse). Der mangler således at blive overført yderligere 26 % eller godt ton affald fra forbrænding og deponering til genanvendelse/materialenyttiggørelse. Af Tabel 1 nedenfor ses det, hvor store mængder, der i 2011 indsamledes af fokusmaterialerne og organisk mad- og køkkenaffald, samt hvor stort det teoretiske indsamlingspotentiale antages at være for disse materialer ved de mest effektive indsamlingsmetoder. Indsamlingspotentialet er beregnet på basis af litteraturen og under iagttagelse af den sammensætning af beboelser, der er gældende i de seks ejerkommuner. Forudsætningerne fremgår af bilag III. På den måde kan det stadig teoretisk beregnes, hvor meget yderligere, det vil være muligt at samle ind af fokusmaterialer i ejerkommunerne gennem indførelse/optimering af indsamlingsordninger. Det ses, at summen af de yderligere mængder udgør knap ton (heraf knap ton organisk mad- og køkkenaffald), og at der derfor kommer til at mangle yderligere ton, som skal findes i storskraldets forbrændings- og deponeringsandel. 3
4 Tabel 1: Indsamlede mængder af fokusmaterialer i AffaldPlus ejerkommuner (2011) samt de teoretiske yderligere mængder, der vil kunne samles ind ved mest effektive indsamlingsmetoder Indsamlet Rest pot Papir Pap Plast Glas Metal Organisk I alt Note: For metals vedkommende haves alene potentialer for emballager, mens de faktiske mængder udgøres af alt jern og metal, også det, der er afleveret på GBP er, og potentialet herfor kendes ikke. Der regnes derfor ikke her med mulighed for at indsamle yderligere mængder. Hertil kommer, at der i dag udsorteres i størrelsesordenen 250 ton metaller fra den andel af forbrændingsslaggen, der må formodes at hidrøre fra husholdningsaffaldet en mængde, som for størstedelens vedkommende må antages at forsvinde over i en evt. henteordning for den tørre fraktion. Potentialer i storskrald først og fremmes stort og småt brændbart Der forbrændtes i 2011 godt ton sort og småt brændbart husholdningsaffald fra genbrugspladserne og storskraldsordningerne i ejer-kommunerne og deponeredes ton. Foreløbige analyser viser, at ca. 40 % af fraktionen småt brændbart på genbrugspladserne kunne have været genanvendt. Heraf 21 %-point træ, mens resten udgøres af de traditionelle fokusmaterialer. Forudsættes det, at også stort brændbart indeholder samme andele genanvendeligt materiale, ligger der i containerne til stort og småt brændbart et potentiale på i størrelsesordenen ton genanvendeligt materiale, som knap vil kunne dække mankoen på ton (ved mest effektive indsamlingsordninger i øvrigt). Hertil kommer, at det næppe er realistisk at trække hele potentialet ud af forbrændingscontainerne. Regnes med halvdelen, vil der kunne trækkes i størrelsesordenen ton ud, og der vil så mangle yderligere godt ton, der skal flyttes fra forbrænding og deponering, førend de 50 % genanvendelse er i hus. Konklusion vedr. mængder til genanvendelse Der henstår en ikke uvæsentlig udfordring med hensyn til husholdningsaffaldet, hvor det vil være nødvendigt at indføre indsamling og genanvendelse af det organiske mad- og køkkenaffald, samt at optimere indsamlingen af også de tørre fokusmaterialer, samt i at få genanvendt en større andel af storskraldet, herunder ikke mindst stort og småt brændbart affald fra genbrugspladserne. Selv om 40 % af stort og småt brændbart trækkes ud til genanvendelse, og indsamlingsordningerne for genanvendelige materialer i øvrigt optimeres, vil der fortsat mangle små 100 ton affald til genanvendelse. Af Figur 3 og Tabel 2 ses det, hvorledes genanvendelsesprocenten falder ud ved forskellige scenarier, sammenholdt med basis-scenariet. De viste scenarier dækker ud over basisscenariet følgende: Tør fokus : Indførelse af husstandsindsamling af kildesorteret eller kildeopdelt tør fraktion til genanvendelse. Vil kunne øge genanvendelsesprocenten til 28 %. 4
5 Fokus + org. : Som ovennævnte, men suppleret med husstandsindsamling af kildesorteret organisk mad- og køkkenaffald. Vil kunne hæve genanvendelsesprocenten til 41 %. 20% S&S BB : Som ovennævnte, men suppleret med, at 20 % af stort og småt brændbart på genbrugspladser og storskraldsordninger udsorteres til genanvendelse. Vil kunne hæve genanvendelsen til 45 %. 40% S&S BB : Som ovennævnte, men hvor der i stedet udsorteres 40 % af stort og småt brændbart til genanvendelse. Vil kunne hæve genanvendelses til de målsatte 50 %. Figur 3: Den procentvise fordeling på behandlingsformer af alt husholdningsaffald fra AffaldPlus-kommunerne ved forskellige scenarier (grønne nuancer er genanvendelse) Tabel 2: Genanvendelsesprocenter ved de forskellige scenarier Basis Tør fokus Fokus+org 20% BB 40%BB Genan I alt % genan Det fremgår, at de 50 % genanvendelse kun vil kunne opnås ved iværksættelse af alle initiativerne (idet dog effekterne ved eventuel centralsortering af også restaffaldet ikke er medtaget i scenarierne men som antages at villle kunne bidrage med i størrelsesordenen 3%-point til genanvendelsen). Hertil kommer, at gennemsnitstallene dækker over relativt store udsving, kommunerne imellem, og at nogle af kommunerne (dem med mange etageboliger) synes at have større udfordringer end andre i bestræbelserne på at nå genanvendelsesmålet i 2022 for husholdningsaffaldet. Genanvendelsesprocenten for det mest udfoldede scenarium svinger således mellem 48,0 og 52,5 % de seks kommuner imellem (tre ligger over, to ligger under og én direkte på måltallet på 50 %). Fordelingen er vist i Figur 4. 5
6 Figur 4: Den aktuelle (2011) og forventelige genanvendelsesprocent i de seks AffaldPlus-kommuner og i alle kommunerne tilsammen ved gennemførelse af det mest udfoldede scenarium, hvor også 40 % af stort og småt brændbart udsorteres til genanvendelse (målsætningen for 2022 er 50 %) Endelig vil der med de faldende mængder, der generelt indsamles til genanvendelse af elektronikskrot og batterier, ligge en udfordring i at nå ressourcestrategiens målsætninger på disse to områder også. (Se Figur 1). Energi- og klimakonsekvenser For AffaldPlus får de ændrede indsamlings- og genanvendelsesrutiner en væsentlig betydning for mængden af husholdningsaffald til forbrænding og ikke mindst for energi-indholdet i det tilbageværende affald. Af Figur 5 ses udviklingen i mængden af affald til forbrænding som konsekvens af de forskellige scenarier, hvoraf kun det mest udfoldede som nævnt vil kunne honorere den nye genanvendelsesmålsætning for husholdningsaffald under ét. Af Figur 6 fremgår den tilsvarende udvikling i energimængden i form af affald til forbrænding, og af Figur 7 fremgår den resulterende energiproduktion idet også energiproduktion på basis af biogas fra den organiske fraktion og på basis af de 25% af det tørre vedmateriale i haveaffaldet, som ifølge ressourcestrategien skal energiudnyttes, er medregnet for de relevante scenarier. Haveaffaldet vil ikke nødvendigvis blive energiudnyttet på affaldsforbrændingsanlæg, da det formodentlig kan oparbejdes til kvaliteter, der kan finde anvendelse på biomassefyrede kraftvarmeværker. Energiproduktionen ved forbrænding af husholdningsaffaldet tager afsæt i det beregnede energiindhold i det tilbageværende affald og i den gældende energieffektivitet (og medtager således ikke de øgede gevinster ved indførelse af den projekterede røggaskondensering. Af Figur 8 fremgår de tilsvarende konsekvenser for CO2-fortrængningen af de forskellige scenarier, og på Figur 9 er ændringerne i affaldsmængde, energiinput og CO2-gevinster indsat i samme figur. 6
7 På Figur 10 og 11 vises de tilsvarende ændringer (absolut og relativt), men kun for de godt ton husholdningsaffald, der trækkes ud af forbrændingen og genanvendes/ materialenyttiggøs i stedet for. Figur 5: Udviklingen i mængden af husholdningsaffald til forbrænding ved de forskellige scenarier Det ses, at mængden af husholdningsaffald fra AffaldPluskommunerne som helhed vil aftage fra t/år til ton pr. år ved det mest udfoldede scenarium eller et samlet fald på 37%. Figur 6: Udviklingen i energiindholdet i husholdningsaffald til forbrænding ved de forskellige scenarier Det ses, at energi-inputtet i form af husholdningsaffald til affaldsforbrædningen vil aftage fra 1,170 mio. GJ til 0,675 mio. GJ ved overgang til det mest udfoldede scenarium, svarende til et fald i energi-input på 42%. 7
8 Figur 7: Udviklingen i energi-outputtet fra forbrænding og bioforgasning af husholdningsaffald samt energiudnyttelse af 25% af haveaffaldet ved de forskellige scenarier Det ses, at energiproduktionen ved affaldsforbrænding vil falde fra GJ/år til GJ/år ved overgang til det mest udfoldede scenarium, svarende til et fald på 42%. Hertil kan lægges GJ fra biogas og GJ fra forbrænding af de 25 % af haveaffaldet, som fremover skal energiudnyttes (men ikke nødvendigvis på affaldsforbrændingsanlæg). Det samlede energi-output fra affald vil således kun falde med 24%. Der er ikke taget højde for den projekterede indførelse af røggaskondensering på NFA, som vil øge energioutputtet ved forbrænding. Figur 8: CO2-gevinsterne (fortrængning af CO2) som følge af de forskellige scenarier Det ses, at den aktuelle genanvendelse af tørre fokusmaterialer (og organisk affald i Slagelse) i dag giver anledning til en reduktion af den samlede CO2-emission (i forhold til, hvis det pågældende affald var blevet forbrændt) på ton CO2, og at denne fortrængning vil blive øget med yderligere til ton ved det mest udfoldede scenarium (alle scenarier, incl. basis, er beregnet ved marginalbetragtning, hvor energien fra det ikkeforbrændte affald i setdet må fremstilles på basis af fossile brændsler). 8
9 Figur 9: Udviklingen i husholdningsaffaldsmængde til forbrænding, energiindholdet i affaldet og de resulterende CO2-gevinster ved de forskellige scenarier (bemærk, at skalaen for energiindholdet er reduceret med faktor 10 for at skabe sammenlignelighed). Det ses, at energiindholdet falder relativt mere end affaldsmængden, hvis restpotentialet af tør fraktion udsorteres. Det skyldes især, at de blot ton plast, som formodes at være i restpotentialet, med sit energiindhold på 40 MJ/kg i nedre brændværdi alene indeholder GJ energi, mens de yderligere ton organisk affald, der udsorteres ved scenariet Fokus+org, med sine blot 4,2 MJ i nedre brændværdi kun indeholder stort set den samme energimængde ( GJ) se også Figur 10 og 11. Udsortering af stort og småt brændbart til genanvendelse reducerer energiindholdet i restaffaldet relativt meget, da mixet af det udsorterede papir, pap, plast og træ formodes at have en nedre brændværdi på i størrelsesordenen 18,9 MJ/kg (fordelingen mellem de fire materialetyper i det udsorterede affald til genanvendelse formodes at ville være papir (21%), pap (12%), plast (12%) og træ (55%)). Figur 10: Sammenligning mellem effekten på affaldsmængder til forbrænding, energi-input og CO2-gevinster ved udsortering og genanvendelse af det resterende potentiale af våd og tør fraktion fra husholdningerne, incl. storskrald (bemærk, at skalaen for energiindholdet er reduceret med faktor 10 for at skabe sammenlignelighed, og at metal ikke er medregnet, da restpotentialet er ukendt). 9
10 Det ses, at organisk mad- og køkkenaffald og træ tilsammen udgør langt størstedelen ( t) af den samlede reduktion på ton i affaldsmængden, men at disse mængders overførsel til genanvendelse spiller en relativt mindre rolle i de samlede CO2-gevinster (øget fortrængning). Det omvendte gør sig gældende med plasten, der udgør blot ton ud af den samlede mængde, men tegner sig for næsten halvdelen (44 %) af den øgede CO2- fortrængning. De relative forskelle er tydeliggjort i Figur 8, hvor mængderne i de tre søjler gengives ved deres relative fordeling. Figur 11: Den relative betydning af ressourcestrategiens initiativer for reduktionen i affaldsmængder til forbrænding, reduktionen i energi-input og øgede CO2-gevinster Det ses her tydeligt, hvorledes træ og organisk affald tegner sig for 70 % af nedgangen i ton affald til forbrændng, men kun for 40 % i nedgangen i energi-tilførsel og for kun godt 10 % af den øgede CO2-gevinst ved overgang fra forbrænding til genanvendelse. Ligeledes ses det omvendte at gøre sig gældende for plastens vedkommende (udgør mindre end 10 % af affaldet, tegner sig for 30 % af nedgangen i energiinput og 44 % af øgningen i CO2-gevinst), ligesom det ses, at øget udsortering af pap og papir udgør 20 % af nedgangen i affald til forbrænding, 30 % af nedgangen i energi-input og 45 % af øgningen i CO2-gevinster. Konklusion vedr. energi- og klimakonsekvenser Dersom genanvendelses/materialenyttiggørelsesmålet på 50 % skal opnås, vil det betyde en nedgang i mængden af affald fra husholdninger til forbrænding fra ton til ton (eller et fald på 37 %) og en tilsvarende nedgang i energi-inputtet fra i størrelsesordenen 1,17 mio. GJ/år til 0,675 mio. GJ/år (eller et fald på 42%). Det samlede energi-output fra energiudnyttelsen af husholdningsaffaldet vil dog ikke falde i forholdsmæssigt samme omfang, da det organiske mad- og køkkenaffald forventes bioforgasset, og energiindholdet dermed udnyttet, og da 25 % af haveaffaldet ifølge ressourcestrategien skal energiudnyttes (men ikke nødvendigvis på affaldsforbrændingsanlæg). Energi-outputtet vil således alene falde fra 0,9 mio. GJ/år til 0,7 mio. GJ/år (eller et fald på blot 24 %). Energi-output vil blive øget yderligere i takt med indførelse af røggaskondensering på NFA. Med hensyn til klima-effekterne vil den nuværende CO2-gevinst på ton CO2/år ved genanvendelse frem for forbrænding af ton materialer blive forøget med ton CO2 til ton CO2 ved den samlede genanvendelse/materialenyttiggørelse af fremover ton materialer. 10
11 Det største enkelt-bidrag til øgningen af CO2-gevinsten hidrører fra øget genanvendelse af plast (3.600 ton), som tegner sig for 44 % af øgningen i CO2-gevinst. Bilag: I II Oversigt over forudsætningerne i det hidtidige affaldsplanarbejde, sammenholdt med de nye forudsætninger i ressourcestrategien Danmark uden affald Oversigtsskema med nøgletal for de seks ejerkommuner (mængder og genanvendelse m.v.) III Forudsætningerne for beregning af potentialer og indsamlingseffektiviteter for fokusmaterialer i den del af husholdningsaffaldet, der ikke udgøres af storskrald 11
12 Bilag I Oversigt over forudsætningerne i det hidtidige affaldsplanarbejde, sammenholdt med de nye forudsætninger i ressourcestrategien Danmark uden affald Det troede vi Dagrenovation samt papir- og emballageaffald: Mindst 45 % af den samlede mængde af dagrenovation samt papir- og emballageaffald skal indsamles til genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse i 2018, stigende til 55 % i Følgende fraktioner skal tilsammen dække de 45 %: organisk dagrenovation og papiraffald samt pap-, glas-, plast- og metal-emballageaffald. Sådan blev det 50 % af den tørre fraktion skal genanvendes i 2020 (se p. 21, venstre spalte nederst). Ser ud som om, der skal regnes som i model A i Kommissionens afgørelse af dvs. 50 % af de markedsførte mængder skal indsamles og genanvendes. 50 % af organisk affald, papir-, pap-, glas-, træ-, plast- og metalaffald skal genanvendes i 2022 (se Tabel 1, p. 10). Efter det oplyste skal også forbrændingsegnet og genanvendeligt storskrald (eksklusive beton og tegl samt jord og elskrot) medregnes. Ser ud som om, der skal regnes efter model B eller C i Kommissionens afgørelse, og ved at medregne restaffald i nævneren (sammen med evt. indsamlet organisk affald) opfanges den del af det markedsførte organiske materiale, der måtte havne i affaldsstrømmen. [I dag angives genanvendelsesprocenten her at være 22 % på landsplan, beregnet efter ovennævnte metode, mens den er 24 for ejerkommunerne under ét]. Udsortering af det organiske mad- og køkkenaffald fra dagrenovationen til bioforgasning og en henteordning skal indføres for alle enfamilieboliger i byzone fra 2017 og påbegyndes for etageboliger i byzone samme år. Indgår i de 45/55 % genanvendelsesmål (se ovenfor) Storskrald: 45 % af storskraldet fra husholdninger (excl. have/parkaffald og jord og bygge- og anlægsaffald) skal udsorteres med henblik på genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse i 2018, stigende til 55 % i 2024 Bygge- og anlægsaffald: Der skal sikres bedre kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald, herunder skal Regeringens PCB-handlingsplan gennemføres. Ingen eksplicitte krav om indsamling af organisk affald, men organisk affald indgår i det samlede genanvendelsesmål på 50 %. Indfrielse af genanvendelsesmål evalueres i 2016 m.h.p. fastlæggelse af eventuelle yderligere initiativer. Storskrald nævnes ikke specifikt i strategien, men indgår i husholdninger, jf. ovenfor. Derfor er nu også træ med i genanvendelsesmålet for husholdninger. 70 % anvendes til nye formål i 2018 (formodentlig et behjertet forsøg på at skrive genanvendelse og anden, endelig materialenyttiggørelse også selv om der i strategien er tilføjet et meningsforstyrrende nyttiggørelse i parentes efter nye formål ). [I dag angives genanvendelsesprocenten (!) her at være 87 % på landsplan og den er 87,5 % i AffaldPlus-kommunerne 12
13 Der skal sikres øget genbrug af gamle mursten frem for nyttiggørelse til andre formål. Haveaffald: Den næringsfattige ved-del af indsamlet have/parkafald skal udsorteres med henblik på energiudnyttelse ved forbrænding, og den bløde, næringsrige andel skal udsorteres med henblik på bioforgasning inden Således skal sammenlagt 25 % af haveaffaldet energiudnyttes i 2018, heraf 3 %- point i form af bioforgasning. Elskrot: Elskrotdirektivets målsætninger fremrykkes for Danmarks vedkommende: 70 % af den gennemsnitlige, markedsførte elektronikmængde til husholdninger og 65 % af den samlede markedsførte mængde (incl. erhverv) skal indsamles med henblik på genanvendelse allerede fra 2016 (hvor 65 %-kravet ifølge direktivet ellers først gælder fra 2019), Batterier: Batteridirektivets målsætning skærpes for bygge- og anlægsaffald, der kan henføres til husholdninger] De affaldsrelevante initiativer i regeringens handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger gennemføres herunder: Fastsættelse af grænseværdi for indhold af PCB i byggeaffald. Skærpede krav til nedrivning af bygninger, så vi får et bedre og mere samlet overblik over de materialer og stoffer, der indgår i byggeaffaldet. Øgede krav til nedrivningsvirksomhedernes kvalifikationer. Undersøgelse af mulighederne for bedre genanvendelse af beton samt undersøge fordele og ulemper ved nye behandlingskrav til mursten og imprægneret træ, samt krav om udsortering af tagpap. Genanvendelse af udtjente vindmøllevinger understøttes, og der undersøges fordele og ulemper ved at indføre et behandlingskrav for udtjente vindmøllevinger. Undersøgelse af fordele og ulemper ved at indføre behandlingskrav for fjernvarmerør. Min. 25 % skal energiudnyttes i 2018.(Ingen krav om andel til biogas). [I dag angives energinyttiggørelsesandelen at være 4 % på landsplan, mens den var 2,5 % for AffaldPluskommunerne under ét i 2011] Min. 75 % af den gennemsnitlige markedsførte mængde til husholdninger (over de foregående 3 år) skal indsamles til genanvendelse i [I dag angives genanvendelsesprocenten at være 68 % på landsplan og den er 62,8 % i AffaldPluskommunerne under ét] Min. 65 % af den samlede mængde markedsført elektronik skal genanvendes i [Ej anført aktuel genanvendelsesprocent, som er meget usikker, da erhvervsdelen i stor udstrækning ryger uden om DPA-registreringen. De 65 % svarer til det nye WEEE-direktivs 2019-mål]. Min. 55 % af den markedsførte mængde bærbare batterier over de seneste 3 år skal 13
14 for Danmarks vedkommende: 50 % af de bærbare batterier skal indsamles med henblik på genanvendelse i 2016 (mod batteridirektivets 45 % i 2016). Spildevandsslam: Der skal ske genanvendelse af minimum 60 % af den plantetilgængelige fosfor i spildevandsslam i Servicesektoren: (ej medtaget med indsamlings- og genanvendelsesmål i affaldsplanerne, da ej ansvarsområde, men opført som væsentligt tilsynsområde) Shredderaffald: (ej medtaget i affaldsplanerne med genanvendelses- og forbrændingsmål, da ej ansvarsområde f.s.v.a. genanvendelse, men burde overvejes f.s.v.a. forbrændings- og deponeringsandelen, hvor kommunerne (fortsat) har anvisning). genanvendes i [I dag angives genanvendelsesprocenten at være 47 % på landsplan og den er 37,7 % i AffaldPluskommunerne under ét, målt i f.t. indsamlet versus markedsført mængde 2012]. Min. 80 % af fosforen i spildevandsslammet skal genanvendes i 2018 (enten ved direkte udbringning af slammet eller ved udvinding af fosfor fra asken fra forbrændt slam). [Ingen angivelse af aktuel genanvendelsesprocent for fosfor, men det anføres, at % af slammet genanvendes, hvilket ikke siger noget præcist om, hvor meget af fosforen, der p.t. genanvendes (en del kan være hårdt bundet af fældemidler, og det er uklart, om det slam, der genanvendes, indeholder mere eller mindre fosfor end det slam, der brændes). I AffaldPlus-kommunerne genanvendes stort set alt spildevandsslam]. Min. 70 % af papir-, pap-, glas-, metal og plastemballage fra servicevirksomheder skal genanvendes i [I dag angives genanvendelsesprocenten at være 53 % på landsplan ej valide data for erhvervsaffaldet i AffaldPlus-kommunene] Min. 60 % af organisk affald skal genanvendes i [I dag angives genanvendelsesprocenten at være 17 % på landsplan ej valide data for erhvervsaffaldet i AffaldPlus-kommunerne] Minimum 70 % af shredderaffaldet skal nyttiggøres i 2018, heraf minimum 10 %- point ved genanvendelse. [I dag anføres det, at al shredderaffald deponeres på landsplan. Der er ingen shredderanlæg i AffaldPluskommunerne]. 14
15 Nøgletal for AffaldPlus-kommunerne Bilag II Alle data i skemaet er baseret på kortlægningen 2011 (når bortses fra WEEE og Batterier, som er baseret på DPA-Systems nyligt publicerede kortlægning for 2012) Faxe Næstved Ringsted Slagelse Sorø Vordingb. Alle Husholdningsaffald, total, t heraf til genanvendelse, t % genanv, aktuel 20,3 22,5 24,2 30,9 18,0 21,2 24,0 heraf til forbrænding, t % forbr. 74,1 72,6 71,2 64,9 75,5 73,2 71,0 heraf til deponering, t % deponering 5,6 5,0 4,6 4,2 6,4 5,7 5,1 Ton, der mangler Rest potentiale, tør fokus Rest potentiale, organisk Ton stort og småt BB Potential, 20 % BB Potentiale 40 % BB Genanvendelses %, aktuel 20,3 22,5 24,2 30,9 18,0 21,2 24,0 hvis 'Tør fokus' (%) 22,3 24,4 27,1 36,3 24,5 23,7 27,5 hvis 'Fokus + org.' (%) 39,6 41,5 43,3 38,7 41,4 41,2 40,6 hvis 20 % BB (%) 44,1 45,6 47,9 43,3 46,2 46,7 45,3 hvis 40 % BB (%) 48,6 49,8 52,5 48,0 50,9 52,2 49,9 Ton til forbr., hvis 40%BB Reduktion, forbr. % Kg WEEE/indbygger 16 15,2 16, , ,3 WEEE, genanvendelses% 61,6 58,6 62,4 61,6 65,9 73,2 62,8 Gram bærbare batt./indb Bærbare batt., genanv.% 35,2 38,7 32,9 38,5 42,8 36,9 37,7 Haveaffald, i alt Haveaffald, 25 % Bygge & anlæg, ton heraf materialenyttiggjort B&A, % materialenyttiggjort 81,4 88,7 88,1 89,6 83,3 87,7 87,6 15
16 Bilag III Forudsætningerne for beregning af potentialer og indsamlingseffektiviteter for fokusmaterialer i den del af husholdningsaffaldet, der ikke udgøres af storskrald Så mange kg fokus-materialer formodes der at være i affaldsstrømmen pr. år fra hhv. enfamilie- og etageboliger: Materialepotentialer Enfamilie, Etage, kg kg Papir 127,8-147,7* Karton & pap 25,2 27,5 Plastemballage 32,4 27,5 Andet plast 5,8 5,5 Plast i alt 38,2 33 Glas 59,5 53,1 Metalemballage 15,8 11,6 Andet metal 3,6 4,3 Metal, i alt 19,4 15,9 Organisk 302,5 218,1 *) Der er anvendt de officielt udmeldte potentialer for hver enkelt kommune i Miljøprojekt 1411 (2012), som ikke er opgjort på enfamilie- og etageboliger, men på gennemsnitsbasis. Øvrige potentialer er hentet fra MST Idekatalog for øget genanvendelse af dagrenovationen (2012) når bortses fra glas, der er estimeret ud fra egne estimater på baggrund af indsamlede mængder og en formodet effektivitet på 72 %. Så effektivt formodes husstandene at kunne udsortere de enkelte fokusmaterialer fra restaffaldet (ligeledes hentet fra MST s Idékatalog): Effektivitet, % Indsamling Enfamilie, Etage, % % Papir Karton & pap Plastemballage Andet plast Glas Metalemballage Andet metal Organisk Ved at multiplicere potentialet med udsorteringseffektiviteten fås indsamlingspotentialet for de enkelte materialetyper og husstande. Ved at multiplicere med antallet af de respektive antal enfamlie- og etageboliger i AffaldPluskommunerne er det samlede indsamlingspotentiale beregnet for hver materialetype. Ved at fratrække de allerede indsamlede mængder, er restpotentialet, som det fremkommer i Tabel 1, herefter beregnet. 16
Dato: 10. januar 2014 Emne: Ressourcestrategien og -planen: Konsekvenser for Faxe Kommune
NOTAT Dato: 10. januar 2014 Emne: Ressourcestrategien og -planen: Konsekvenser for Faxe Kommune HEW Miljøministeren fremlagde 07.10.13 sin ressourcestrategi, Danmark uden affald, genanvend mere - forbrænd
Læs mereAffaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser
Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Vedtaget 27. juni 2013 Indhold 1. Affaldsordninger, status... 2 2. Affaldskortlægning... 4 2.1. Oversigt over affaldsdannelsen...
Læs mereAffaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser
Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Udkast 26.03.14 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Affaldsplanens opbygning... 4 3. Affaldsordninger, status... 5 4. Affaldskortlægning...
Læs mereAffaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8.
VEJLEDNING Jord & Affald Den 19. august 2015 Affaldsplanværktøj Et værktøj for kommuner til beregning af genanvendelsesprocenten samt estimering af potentialer og aktuelle indsamlingseffektiviteter for
Læs mereBilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model
Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune
Læs mereAffald fra husholdninger ALBERTSLUND
Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereAffaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.14
Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.14 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer... 6 3.1.
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
Læs mereRingsted Kommunes affaldsplan 2010-2020
Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2
Læs mereAffaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Hoveddel
Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Hoveddel Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014 2 Indhold: 1. Forord... 4 2. Indledning... 6 3. Affaldsplanens opbygning... 7 4. Forudsætninger og
Læs mereForslag til. Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune
Forslag til Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 E-mail: mail@bofa.dk www.bofa.dk
Læs mereModel for beregning af genanvendelsesprocent
Model for beregning af genanvendelsesprocent Vestforbrænding har gjort en aktiv indsats for at opnå den nationale ressourcestrategis mål om 50% genanvendelse af de syv fokusfraktioner i henhold til regeringens
Læs mereBilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2
Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:
Læs mereNYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?
NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? STATUS OG MULIGHEDER DEBATOPLÆG Denne folder belyser i kort form affaldsordningerne og genanvendelsen for husholdningerne i den nuværende situation og effekter ved at indføre
Læs mereDen nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?
Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Mette Marie Nielsen & Alan Sørensen Miljøstyrelsen De 4 tog - Input til ny affaldsplan Advisory board for CØ EU s CØpakke Evaluering af RS1
Læs mereAffaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser
Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Godkendt af Byrådet den 8. september 2014 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Affaldsplanens opbygning... 4 3. Affaldsordninger,
Læs mereAffaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner. Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014
Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014 Tidsplan, husholdninger fejlsorterede materialer i dagrenovatationen Information om sortering
Læs mereSilkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Læs mereDato: 4. juli 2014 Emne: Affaldsplanernes håndtering af centralsorteringsspørgsmålet i de østdanske kommuner
NOTAT Dato: 4. juli 2014 Emne: Affaldsplanernes håndtering af centralsorteringsspørgsmålet i de østdanske kommuner HEW AffaldPlus-kommunerne har i deres (udkast til) affaldsplaner arbejdet med tanken om
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4
Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent
Læs mereSorø Kommunes affaldsplan 2010-2020
Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:
Læs mereKORTLÆGNING & PROGNOSE
2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens
Læs mereMere sortering Mindre bøvl
Mere sortering Mindre bøvl Ny affaldshåndteringsplan: Det hele bliver hentet ved husstanden TEKNIK OG MILJØ Du får to beholdere I Horsens Kommunes affaldshåndteringsplan lægger vi op til et nyt system,
Læs mereTil: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik
Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik 25. oktober 2013 Sags id: 190-2011-9871 Dok. nr.: 190-2013-138807 Center for Drift og Teknik Stiager 2 3500 Værløse
Læs mereUdnyttelse af ressourcerne i det organiske affald
Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald
Læs mereTids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020
Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne
Læs mereAFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013
AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for
Læs mereAffaldsplan 2014-2024
Affaldsplan 2014-2024 Side 2 af 50 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund, visioner og strategi... 5 1.1 Baggrund for affaldsplanen... 5 1.2 Mariagerfjord Kommunes visioner for affaldsområdet... 5 2 Rammerne for
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
Læs mereAffaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK
Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden
Læs mereAffald fra husholdninger GLOSTRUP
Affald fra husholdninger 2014 GLOSTRUP Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereNotat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi
Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereFørst beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.
NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mereØkonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering
Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat
Læs mereAffaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser
Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014 2 Indhold 1. Indledning... 2 2. Affaldsplanens opbygning... 4 3. Affaldsordninger,
Læs mereIndhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN
Læs mereIdekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune
- et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der
Læs mereAffalds- og ressourceplan 2015-2024. Bilag 1-6. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015
Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Bilag 1-6 Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 side 2 Affald og Genbrug www.skidtergodt.dk affaldsplan@roskilde.dk tlf. 46313788 Layout: Annabir.dk
Læs mereAffaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS
Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Ved kilden Hus Hvordan kan information og instrukser blive mere entydige og klare?
Læs mereAffald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune
Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...
Læs mereHovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1
Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012
Læs mereAffaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring
Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.2014 til høring 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer...
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-
Læs mereRefleksioner over konsekvenser af ny definition på MSW og beregning af genanvendelsesprocenter
Refleksioner over konsekvenser af ny definition på MSW og beregning af genanvendelsesprocenter v/henrik Wejdling, AffaldPlus DAKOFAs konference 20.03.18 Husholdningsaffald Definition Gældende Nye Ingen
Læs merePræsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart
Præsentation Virksomhedens navn Middelfart Kommune Renovationsvæsenet Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Telefonnummer E-mail adresse Antal pladser eller antal elever Personalenormering Budgetramme i
Læs mereDragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:
Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal
Læs mereAffaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport
Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...
Læs mereHåndtering af madaffald muligheder og udfordringer
Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem
Læs mereIndsamling af pap, plast og metal
Forsøg med Indsamling af pap, plast og metal Resultater og konklusioner for service, økonomi og miljø - 2011 Indhold 1 Resumé...3 2 Indledning...3 3 Indsamling i tre forsøgsområder...4 4 Sortering af affaldet
Læs mereAffaldsplan 2009-2012
Randers Kommune Affaldsplan 2009-2012 Bilag 1 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Emballageaffald glas/papir/pap 3.1.3 Emballageaffald plast
Læs mereIndhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 77 Offentlig Indhold FORORD 55 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 88 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 99 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002
Læs mereU dvalg Teknik- og Miljøudvalget
REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4
Læs mereKommunens nuværende affaldsordninger
7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig
Læs mereDrøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig
Læs mere/ Nye affaldsordninger i Stevns kommune. PTU den 20. september 2016
/ Nye affaldsordninger i Stevns kommune PTU den 20. september 2016 / Temamødets indhold 1. Hvorfor nye affaldsordninger? 2. Status for mængder og genanvendelse - I fællesskabet og for Stevns 3. Hvad kan
Læs mereFORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder
FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereAFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereHerning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 2 - kortlægning
Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 2 - kortlægning 1 Rammer for Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan.. 3 Nationale regler... 3 Kommunale planer og politikker... 5 Miljøvurdering...
Læs mereIntroduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom
Læs mereNOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune
NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald
Læs mereIndbyggertal pr. 1. januar. Indirekte
Notat Notat til Dialogforum Jord & Affald J.nr. MST-7034-00001 Ref. pehem/ jehni/lived Den 29. september 2011 Kommunernes indberetninger af omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og
Læs mereAffaldsplan for Sorø Kommune Bilag 2: Kortlægning & Prognoser
Affaldsplan for Sorø Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Udkast af 23. marts 2014 Godkendt af Byrådet 20. maj 2014 til offentlig høring 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Affaldsplanens opbygning...
Læs mereFANØ KOMMUNE. Affaldsplan
FANØ KOMMUNE Affaldsplan 2017 2028 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedre... 5 Vision og overordnede temaer... 5 Temaer... 6 Initiativer under Tema 1 - Mere effektiv
Læs mereOrientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004 Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG
Læs mereAffaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune
Affaldsstatus 2017 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Affaldsstatus
Læs mereBioaffald. Arkiv nr
Arkiv nr. 5.2.8 Nomi4s i/s September 2017 1 Resume Nærværende rapport indeholder beskrivelse af indsamlingsmetode for bioaffald, materiel til indsamling ved borger og behandlingsmetode af bioaffald. Udover
Læs mereAFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING
AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via
Læs mereVELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013
VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013 Program 18.00-18.15 Velkomst og præsentation 18.15-18.45 Orientering om rammerne for den nye affaldsplan 18.45-19.15 Præsentation af tankerne
Læs mereRessourcestrategi og affaldsstrømme
Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der
Læs merePlanforslaget er udarbejdet af Furesø Kommune i samarbejde med I/S Vestforbrænding.
= FORSLAG 2 FORORD Dette er Furesø Kommunes forslag til affaldsplan for de næste 12 år. Byrådet har den xx.xx.2012 godkendt forslaget til udsendelse i 8 ugers offentlig høring i perioden fra den xx.xx
Læs mereAffald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune
Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...
Læs mereDebatoplæg - Fremtidens affaldssystem i Albertslund
Debatoplæg - Fremtidens affaldssystem i Albertslund Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 en ambitiøs affaldsplan, herunder at vi skal genanvende mindst 50 % af vores husholdningsaffald senest i 2018. Det
Læs mereBILAG 1 Næstved Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Næstved Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1
BILAG 1 Næstved Kommunes affaldsplan som opslagsværk Næstved Kommune Bilag 1 Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE AFFALDSPLANENS OPBYGNING 2 1 PLANOPSLAG 3 1.1 Indledning 3 Husholdninger: 5 Dagrenovation
Læs mereOversigt over forsøgsområder
Affaldsforsøget Bedre sortering i større samlede bebyggelser Oversigt over forsøgsområder Fællesbilag Bilag 1 til alle delrapporter TIL GAVN FOR KLIMA OG MILJØ FORSØG 2015 AFFALD OG GENBRUG Bilag 1 Oversigt
Læs mereDet er kun muligt for udvalgets medlemmer og særligt inviterede at deltage i mødet.
Dagsordener og referater Ballerup Kommune Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Det er kun muligt for udvalgets medlemmer og særligt inviterede at deltage i mødet. Mødetidspunkt 03-11-2015 kl. 08:00
Læs mereAffaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune
Affaldsstatus 2015 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Affaldsstatus
Læs merePå Miljø- og Teknikudvalgets møde den 2. december 2015 blev handleplan for øget sortering af husholdningsaffald i Rudersdal Kommune fremlagt.
NOTAT Projekt Handleplan for øget sortering af husholdningsaffald Kunde Rudersdal Kommune Notat nr. 2 Dato 215-12-16 Til Fra Kopi til Tanja Ladefoged Dorte Hvid-Jacobsen 1. Klimaeffekt ved øget sortering
Læs mereAffaldsplan 2009 Billund Kommune
Affaldsplan 2009 Billund Kommune 26. august 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Læsevejledning 4 3. Regeringens Affaldsstrategi 2009-12 5 3.1 Regeringens overordnede affaldspolitik 7 4. Status
Læs mereUdnyttelse af ressourcerne i affaldet - hvor går grænsen? Alan Sørensen AC-Specialkonsulent Jord og Affald +45 72 54 41 80 +45 91 47 29 alsoe@mst.
Udnyttelse af ressourcerne i affaldet - hvor går grænsen? Alan Sørensen AC-Specialkonsulent Jord og Affald +45 72 54 41 80 +45 91 47 29 alsoe@mst.dk - DEN Ja 8. JUNI Johannes, - NATUR & MILJØ lige 2016
Læs mereAffaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Hoveddel. Udkast 18.04.13 03.12.12
Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Hoveddel Udkast 18.04.13 03.12.12 2 Indhold: 1. Forord... 4 2. Indledning... 5 3. Affaldsplanens opbygning... 6 4. Forudsætninger og nationale mål... 7 4.1. Forudsætninger
Læs mereAffaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune
Affaldsstatus 2018 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereUdvalg Teknik- og Miljøudvalget
REGNSKAB 2012 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2012 har der været kontinuerlig bortskaffelse af alle former for affald fra borgere
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport... 3 3 Husholdningsaffald...
Læs mereAffaldsplan 2009-2020
Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Gentofte Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens
Læs mereAffaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune
Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning
Læs mereEn samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.
Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
Læs mere4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.
Notat til indsamling af elektronikaffald og farligt affald Bygge, Plan og Miljø (BPM) har gennemført et forsøg med indsamling af småt elektronik i beholdere fra ca. 90 ejendomme. Desuden er der gennemført
Læs mereAffaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune
Affaldsstatus 2014 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereAffaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 03.12.12
Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 03.12.12 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Affaldsplanens opbygning... 3 3. Handleplaner... 4 3.1. Husholdninger... 4 3.1.1. Dagrenovation
Læs mereAnalyse af affald fra sorteringsanlæg
Analyse af affald fra sorteringsanlæg Rapport udarbejdet for Nomi4s Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland, Claus Petersen Dato: 20. januar 2016 Projekt: 554 Analyse af affald fra sorteringsanlæg Indholdsfortegnelse
Læs mere-besparelse på 47.060 kg eller 336.140 km bilkørsel i en almindelig personbil det er 8,4 gange rundt om jorden.
= FORSLAG 2 FORORD I Furesø Kommune værner vi om naturen og miljøet. Som borgmester er jeg stolt over den miljøbevidsthed, som jeg møder hos borgere og virksomheder. affald til genanvendelse end tidligere.
Læs mereRessourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig
Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god
Læs mereSVENDBORG. Side 1 af 39
SVENDBORG Side 1 af 39 Svendborg Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner Affald fra
Læs mere