Nakskov. Kultur: Portrætbog om Villy: 2. halvleg: Versus: Tema: Portræt: Det handler om at turde! Aura Dione: Om at gøre en forskel

Transkript

1 Magasin 2 april 08 Portræt: Dt handlr om at turd! Tma: Nakskov Kultur: Aura Dion: Om at gør n forskl Portrætbog om Villy: Dn politisk rohakkr 2. halvlg: Danmarks afhængighd af udlænding Vrsus: Børn på tvungn motion i drs fritid - ja llr nj?

2 Magasin 2 april 08 Indhold Portræt: Dt handlr om at turd! Tma: Nakskov Kultur: Aura Dion: Om at gør n forskl Portrætbog om Villy: Dn politisk rohakkr 2. halvlg: Danmarks afhængighd af udlænding Vrsus: Børn på tvungn motion i drs fritid - ja llr nj? 3 SF n afgørnd faktor - Ldr af Villy Søvndal og Jacob Nørhøj 4 Tma: Nakskov -Dt handlr om at turd! - Man skal vær hrr i gt hus 10 Åbnt brv til SF - SF åbnr n læng savnt front i dansk politik F! F! udgivs af Socialistisk Folkparti til all mdlmmr af partit 12 Kvindr i kommunalpolitik - Indkøb og børn spærrr for kvindrs vj til kommunalpolitik Rdaktion: Turid Lirvoll (ansvarshavnd) Ann Lübbrs (rdaktør) Jakob Nørhøj, Mari Schultz, Ulrik Bak Nilsn, Mia Mørch og Kristin Rask Lauridsn Skribntr i dtt nummr: Villy Søvndal, Jakob Nørhøj, Hnrik Kastoft, Fathi El-abd, Mari Schultz, Xnia With, Jan Andrasn, Bo Asmus Kjldgaard, Hans Kornø Rasmussn, Thomas Klnow With Artiklforslag og indlæg snds til: Socialistisk Folkparti Christiansborg 1240 Købnhavn K Tlf: Fax: Mail: f@sf.dk Mrk: F! 14 Villys Vrdn -dn politisk rohakkr 16 Børn på tvungn motion - Vrsus md Bo Asmus Kjldgaard og Jan Andrasn 18 Danmarks afhængighd af indvandrr - 2. halvlg vd Hans Kornø Rasmussn 20 EU: Millitærmagt udn FN? - Folkmord vrsus Folkrt 23 Naomi Klin spiddr nolibralismn - Boganmdlsls Næst nummr: Udkommr juni 2008 Grafisk dsign: Formidabl ApS Thklavj Kbh. NV Tryk: Notat Grafisk Nordkystvjn 2 F 8961 Allingåbro 24 Grib bjørnn - Intrviw md Aura Dion 26 Midtban-klumpspil - Udn filtr af Grtlis Holm 27 Rundt om SF - Stort og småt om partit Trykt på: Gallri On Klorfrit og miljøvnligt papir 28 Kalndr -Forårts mødr mv. Oplag:

3 Ldr 3 LEDER SF n afgørnd faktor SF står foran sit landsmød og foran n historisk mulighd. Dr r n voksnd rkndls af nødvndighdn af, at oppositionn findr sin føddr og i stignd grad gør fælls front mod VKO-rgringn. Dt har SF arbjdt for i flr år og vi fortsættr arbjdt md at konsolidr t troværdigt og ralistisk altrnativ. Aldrig har SF ståt stærkr. Mdlmmrn fortsættr md at strømm ind, og SF s politik står stadig tydligr i danskrns bvidsthd. Vors folktingsgrupp voksd markant vd valgt, og d mang ny dygtig og myrflittig mdlmmr har frjdigt kastt sig ind i dn arna, som nogl gang r t værkstd for politisk håndværk. Og andr gang n kampplads. Dt r fortsat SF s opgav at komm md svar på samfundts stor spørgsmål. Vi skal turd sætt ord på virklighdn. Vi skal gør op md tabur og falsk forstillingr om, at dr r nogt, man ikk må rør vd llr mn nogt om offntligt, hvis dr r tal om rll bkymringr llr problmr. Vi skal turd vis danskrn, at dr ikk r politisk brøringsangst og at man sagtns kan vær t politisk parti, som tagr fat om sagns krn og samtidig gør dt på n ordntlig, humanistisk, socialt rtfærdig og frmsynt måd. SF har vært n hlt afgørnd faktor i at rykk på dn dansk klimadbat. I dag står dn langt højr på dn politisk dagsordn, og dt r n kæmp sjr for Danmark og for SF. Vi har tagt livtag md hl komplkst omkring værdidbat, tnisk ligstilling, intgration og udlændingdbat, så dt ikk længr r ovrladt til Dansk Folkpartis llr Hizb-ut-Tahrir at dfinr, hvm dr r hvordan - og hvordan d burd vær. Dt r t gnnmbrud i dn dansk dbat, t momntum, som Fathi El-Abd bskrivr ind i bladt. Og SF r fortsat dt skarpst bud på n opposition, dr båd r rgringns hårdst kritikr og samtidig drivkraftn i at saml n stærk opposition og bygg stærk alliancr md forningr, fagbvæglsn og dn voksnd folklig vilj til at gør Danmark til t ndnu bdr samfund. Vi har st frm til dtt landsmød læng. Dr liggr mgt arbjd bag, og d fysisk rammr har skullt svar til antallt af dlgrd. Vi har simplthn aldrig vært så mang i SF, og intrssn for at komm til SF s landsmød i 2008 har vært ovrvældnd. Dt r djligt, og vi sr grn, at vi i SF blivr bdr til at glæd os ovr vigtig sjr. Og samtidig holdr fast i, at dét at ændr dt dansk samfund til dt bdr r n kæmp udfordring og t stort ansvar, som skal forvalts md ydmyghd, vilj og tro på, at vi kan skab fortsat håb, skab rsultatr og skab forandring. Af Jakob Nørhøj og Villy Søvndal

4 turd! Dt handlr om at 4 TEAM: Naksov TEMA

5 Tma: Nakskov 5 D færrst vd, at dr står n SF r bag t af d modigst og mst opsigtsvækknd rhvrvsvntyr i Danmark. Navnt r Flmming Bonn Hansn. Han tog ovr som borgmstr, da Nakskov skull find n vj ud af mørkt ftr lukningn af byns størst arbjdsplads, skibsværftt Vi skrur tidn tilbag til slutningn af 1980 rn. Til dngang Nakskov var synonym for arbjdsløshd, tvangsauktion, dprssion, ophørsudsalg og social drout. Til dngang Nakskov var n by og n kommun, folk flygtd fra. Til dngang Nakskov var lig md drømm, dr gik tabt. Lukningn af skibsværftt i 1987 sndt chokbølgr ignnm byn og kommunn, ja, hl rgionn. Udn værftt og d 2000 arbjdspladsr havd Lolland ikk nogt lokomotiv til at trækk dt tung læs længr. Hjuln gik i stå. Af Hnrik Kastoft, prsschf i SF sfhkn@ft.dk Kunstn at fordl ingnting - Dt var gansk forfærdligt. I byrådt sad vi i n årrækk og havd til opgav at fordl ingnting ud fra dvisn: Hvm kan bdst undvær. Dt fortællr Flmming Bonn Hansn, som trådt ind i lokalpolitik i Nakskov i Tyv år snr blv han borgmstr. Dt blv han, fordi han vill dt andrlds. Indtil da havd Nakskov vært n socialdmokratisk højborg. Socialdmokratrn havd siddt tungt på magtn i Nakskov i 84 år i træk. Mn da gulvtæppt blv trukkt væk undr byn md lukningn af skibsværftt, havd Socialdmokratrn ikk nogt svar. - Dt var ynk og klynk, mn hldigvis var vi nogl, som sagd: Vi vil slv, og vi kan slv. Væk md forvaltningn Borgrn kunn lid d ny tonr fra politisk hold. Og vd kommunalvalgt i 1998 band vælgrn vjn til borgmstrkontort for Flmming Bonn Hansn. Vd kommunalvalgt i 2001 blønnd vælgrn borgmstrn og SF vd at giv partit absolut flrtal i byrådt. Sammn md n visionær kommunaldirktør satt SF-borgmstrn n progrssiv rhvrvspolitik øvrst på dagsordnn: - Lolland r t skønt hjørn af Danmark, mn dt nyttr ikk at lukk øjnn for, at dr r tal om t randområd. Dt btydr, at virksomhdr ikk kommr til øn af sig slv. D skal tilbyds nogt særligt, fortællr Flmming Bonn Hansn. Et af d først skridt på vjn var, da borgmstrn og kommunaldirktørn ovrtog ldlsn og satt rammrn for n ny dynamisk organisation. - Tidn var til handling. Ikk til mødr i Maskinarbjdr på ting Flmming Bonn Hansn (født 1944). Gift og har to børn. Uddannt maskinarbjdr på Thrig Titan, snr bskæftiglsskonsulnt i Nakskov Kommun Mdlm af Storstrøms Amtsråd Borgmstr i Nakskov Har haft n lang rækk bstyrlsspostr i årn 1978 og frm til i dag. Blandt andt i Kommunforningn Storstrøms Amt, Nakskov Erhvrvsfond, rnovringsslskabt I/S Rfa, SEAS-NVE Transmission, Baltic Sa Solution, Lolland Enrgi Holding, Nakskov El-Nt A/S, Miljølaboratorit, Nakskov Enrgisrvic A/S, Kommunrns Kontaktråd og Dt Rgional Bskæftiglssråd. Mdlm af Folktingt sidn valgt i novmbr Kommunalordførr for SF. tid og utid og lang rundbordssamtalr. Forvaltningrn blv afskafft. Mang mllmldrstillingr blv ndlagt. Hurtigt fik hvr mdarbjdr i kommunn sit gt ansvarsområd, og ldlsn gav udtryk for, at dn havd stor forvntningr til hvr nklt mdarbjdr, som frmovr skull udnytt sin komptncr fuldt ud og løs opgavrn slvstændigt og så tæt på borgrn som muligt. Dn ny organisation r kndtgnt vd kun at hav to ldlssnivaur. Institutionsldls og dirktion md dirkt adgang for institutionrn til dt politisk nivau. Erhvrvsfolk i Nakskov græd snot, da Flmming blv gåt som borgmstr. D var vild md SF-borgmstrn, fortællr n nakskovit.

6 TEMA Nakskov Skibsværft blv opgivt som produktionsværft i januar Købstad md rødt blod Nakskov r Lollands størst by og købstad md indbyggr (2007). I maj 1931 blv Nakskov byn, dr i Danmarkshistorin har vært tættst på rvolution; arbjdsløs og lokal kommunistr tørnd på dramatisk vis sammn foran Nakskov Politigård. Enhdr fra andr politikrds og hærn blv inddragt. Vd n folkafstmning d. 18. maj 2005 bsluttd borgrn på Lolland at sammnlægg all øns syv kommunr til Lolland Kommun. Kommunn har borgr (2008). Borgmstrn hddr Stig Vstrgaard (S). Kommunn har sæd i Maribo. Vakt ramaskrig - Vi fjrnd mllmmandn, som man sigr i rklamrn. Dt udløst i først omgang nogn usikkrhd i organisationn. Mn i dag vil kommunns ansatt ikk tilbag til dt gaml systm, fortællr dn tidligr SF-borgmstr. Næst skridt på vjn til gnrjsningn af Nakskov var at rtt op på kommunns økonomi. Dt btød blandt andt skattstigningr. Drnæst rklærd borgmstrn og kommunaldirktørn sammn md byrådt krig mod d boligspkulantr, som havd fåt t godt øj til rgionn. Spkulantrn opkøbt tomm hus til n billig png og solgt dm vidr til folk på ovrførslsindkomstr. Dt btød i praksis, at dr var n ksport af social nød fra rstn af landt til Lolland. Dt satt kommunn n stoppr for vd at bgynd at opkøb hus og om nødvndigt riv dm nd. - Dt var vd dn tid, at folk for alvor bgyndt at få øjnn op for, at dr var vd at sk nogt nyt og mgt andrlds hos os, fortællr Flmming Bonn Hansn. Og i dcmbr 1998 kom dt stor vndpunkt. Fra lossplads til fabrik I dcmbr 1998 kommr n konsulnt fra dt lokal rhvrvsråd og fortællr SF-borgmstrn, at vrdns størst vindmøll-fabrik Vstas ldr ftr t std, hvor d kan anlægg n ny fabrik, dr skal bygg vingr til vindmøllr. Nakskov bydr ind, mn tilbuddt blivr mødt md skpsis. Så tagr Flmming Bonn Hansn og n hurtigt ndsat task-forc grupp fat. Dr rings dirkt til Vstas og spørgs til, hvordan dn idll lokalitt for Vstas ny fabrik sr ud. Ldlsn i Vstas fortællr, at d har brug for n havn og n kaj tæt vd fabrikkn, så d norm vingr kan fragts md skib ud i dn stor vrdn. Godt, lydr dt fra borgmstr-kontort i Nakskov. Dt skal I få!. Flmming Bonn Hansns dygtig stab handlr hurtigt og findr stdt; dn lokal lossplads og aralr, hvor byns stolt skibsværft ngang lå. Sammn md sin kommunaldirktør udnyttr borgmstrn dn kommunal slvstyrlov til dt ydrst, findr all smuthullrn for at dribl udn

7 xxxxxxxxx 7 om vrangvillig statslig myndighdr og tænkr krativ økonomisk løsningr ind i projktt. - Dt ndr md, at kommunn btalr for rnsningn af losspladsn, og Vstas takkr ja til vors tilbud og flyttr til Nakskov md n fabrik og 250 arbjdspladsr. Hovdrystn og skpsis Flmming Bonn Hansn stoppd som borgmstr i Han fik t imponrd valg, mn t politisk flrtal bstånd af Vnstr og Socialdmokratrn tvang ham væk fra borgmstrpostn. Mn dn dag i dag r Flmming Bonn Hansn nærmst n folkhlt på Lolland. Stort st all r på fornavn md dn tidligr borgmstr, mn sådan har dt ikk altid vært: - Indn soln bgyndt at skinn på os i Nakskov, mødt jg mang skptisk minr. Når jg gik nd til pølsvognn, var dr flr som sagd til mig, at min planr og idr aldrig vill bliv til nogt. Nu havd man i årvis st dn n avisovrskrift ftr dn andn signalr, at nu var dr arbjdspladsr på vj, udn at dr skt nogt. Mn d ord kom folk hldigvis til at æd i sig ign, grinr Flmming Bonn Hansn. Han mnr, at mang andr offntlig myndighdr kunn tag vd lær af Nakskov. - Dt handlr om at turd turd tænk andrlds og agr hurtigt. Mang sagd til mig, at vi skull sats på IT, at dt var dt hott og frmtidn. Mn vi satsd på miljøtknologi, og i dag r Nakskov t af d førnd vækstområdr i Danmark på dt flt. I dag har Nakskov kommun t aktislskab, nu ovrtagt af Lolland kommun, dr skal udvikl ny grønn tknologiformr. Ikk blot til gavn for miljøt, mn også til gavn for kommunn og byn i form af arbjdspladsr og billig og vdvarnd nrgiformr. Nakskov r ikk længr n by, folk flygtr fra. Nu strømmr folk drtil. Ikk kun fra nærmst opland, nj, fra hl vrdn, Europa, Canada, Japan, Kina og Kora. Næst udfordring r at omsætt rhvrvsvntyrt til øgt bosætning, sålds at kommunøkonomin rttr sig. Værftts storhd og fald Nakskov Skibsværft blv grundlagt i 1916 af Østasiatisk Kompagni, hvis stiftr H.N. Andrsn r født i Nakskov. Jutlandia, dr blv kndt som hospitalsskib undr Korakrign, blv byggt på værftt i Ellrs blv værftt mst kndt for at bygg n rækk DSB-færgr i priodn bl.a. M/F Asa Thor, M/F Pdr Paars og M/F Nils Klim. Vd værftts 50 års jubilæum i 1966 var dr ansatt. Værftt var drmd dn størst arbjdsplads på Lolland-Falstr. Nakskov Skibsværft blv opgivt som produktionsværft i januar Skibsværftt r i dag dlvist rvt nd. Nogl af d ksistrnd bygningr husr nu Vstas, som byggr vingr til vindmøllr i Nakskov.

8 8 Tma: Nakskov TEMA Man skal vær hrr i gt hus Glm alt om at privatisr dt offntlig i stumpr og stykkr. I Nakskov vd d, at vjn til succs r bant, når dt offntlig sørgr for rammrn, rhvrvslivt kommr md pngn og univrsittrn bidragr md vidn Af Hnrik Kastoft, prsschf i SF sfhkn@ft.dk - Dt hl r så simplt. Dr r bar mgt få, som gør dt. Lo Christnsn r chf for rhvrvsudviklingn i Lolland Kommun. Han står i n hvidmalt containr på Nakskovs miljøstation. Bag Lo r dr t virvar af rør, målapparatr og ldningr. Lo Christnsn tgnr og fortællr. D tknisk dtaljr r vansklig at bgrib, mn jg forstår dog, at dr r tal om t brintforsøg. Og at t skab mag til dt, vi står vd sidn af t skab dr mst af alt lignr t modrn olifyr snr i år blivr installrt i fm hus i nærhdn. I 2009 følgr d næst husstand ftr, og drmd vil n hl landsby i udkantn af Nakskov få sin varm og lktricitt fra brintanlæg drvt af ovrskudsnrgi fra vindmøllr. Anlæggt r nstånd, mn dt r ikk brintforsøgt, Lo talr om, når han sigr, at dt hl r så simplt. Dt r drimod fundamntt for Nakskovs rhvrvsvntyr, han talr om. Et fundamnt som ifølg rhvrvschfn r sår simplt. - Jg forstår ikk d politikr og rhvrvsfolk, som har travlt md at privatisr offntlig varmværkr, rnsningsanlæg, havn og dn slags. Dt, som drivr samfundt, skal samfundt slvfølglig j, sigr Lo Christnsn, dr har n fortid som hærofficr i Ingniørtropprn og tidligr chf hos A.P. Møllr-Mærsk. Når alt i Los øjn går op i n højr nhd, sørgr dt offntlig for rammrn, rhvrvslivt kommr md pngn og forskrn bidragr md ny vidn. Dt r opskriftn på succs. Og i Nakskov kndr d turn. Fra succs til fiasko og tilbag ign. Dn først skalp >> Dr r så mgt snak om, at vi skal vær førnd i vrdn. Mn jg sr utroligt lidt nd i rør og murstn << Lo Christnsn r til handling. Drfor var han dn hlt rtt mand på rtt std, da Nakskovs tidligr SF-borgmstr, Flmming Bonn Hansn, satt sig for at skaff nyt rhvrvsliv til byn. Dt handld simplt hn om at rdd dn gaml købstad fra afgrundns rand. - Dt stod rt hurtigt klart, at vi ikk vill få t bn til jordn, hvis vi gik ftr IT-virksomhdr. Andr var langt foran os på dt flt. Drfor rttd vi blikkt mod miljø og nrgi. Vi så stor mulighdr, for dr r brgningr, som visr, at Østuropa skal invstr 100 mia. kronr llr mr i dn sktor. Gografisk st liggr Nakskov idlt i forhold til dt østuropæisk markd. - Vi droppd straks alt drømmri; dr kommr ikk n rigmand forbi md n papkass fuld af png, han vil invstr i Nakskov. Så vi gjord op, hvad vi havd at tilbyd: Et gammlt skibsværft, dr ikk byggd skib længr og n mass landbrugsjord, dr ikk blv opdyrkt. Og så lagd vi planr: Vi udbyggd havnn ikk md dyr pnthousljlighdr til rig købnhavnr mn md ny kajr, n dybr indsjling, så havnn kan tag imod størr skib og stærkr kranr. Vi ryddd også dt gaml skibsværft og tgnd i praksis n ny fabrik til Vstas, da vi hørt rygtr om, at d ldt ftr t std at bygg vingr til vindmøllr. Copyright: Fotos Anntt Grnfort/ Baltic Sa Solutions

9 Tma: Nakskov 9 Copyright: Fotos Anntt Grnfort/ Baltic Sa Solutions Nakskov tog sin først rhvrvs-skalp dn 15. januar 1999, da Vstas bsluttd at bygg vingr til vindmøllrn i Vstjylland, Italin, Tyskland, Storbritannin, Australin, Kina og i Nakskov. Fra tom hal til kuvøs Sidn r dt gåt slag i slag. Lo Christnsn visr rundt i sin bil. Hans hændr slippr rattt og pgr til højr og vnstr. Hr får Nakskov vrdns mst modrn tstanlæg for biogas. Hr har byn byggt t af d mindst forurnnd kraftvarmværkr, dr finds. Hr lå byns gaml lossplads nu r dn omdannt til n af landts mst modrn gnbrugspladsr som på 24 timr kan omdanns til n fstivalplads til tilskur. - Kom ikk hr fadøl og gnbrugsrock! grinr Lo Christnsn. Hr liggr n af d gaml hallr, hvor skibsværftt tidligr holdt til, nu r dn n gigantisk kuvøs for ny miljø- og nrgivirksomhdr. Hr liggr kubikmtr forurnt jord, som r gnanvndt til vold og digr, dr holdr havt på afstand, mns siv og plantr langsomt ædr giftn i jordn. Hr r Nakskov Fjord, som i dag får udldt 70 procnt mindr spildvand og i dag går for at vær n af landts rnst. Nå ja og hr r t værft fra Svndborg så i gang md at bygg skrogt til n luksus-lystyacht i 100 mio. kronr klassn. Om ikk andt så dog t ksmpl på, at båd optimism og skibsbygning r vndt tilbag til Nakskov. Åbnhd btalr sig Vi r nåt frm til Stnsø Kraftvarmværk. Lo Christnsn stigr ud af biln og løftr slørt for nogl hmmlighdr bag Nakskovs succs: - Vi har arbjdt i t mgt højt tmpo. Dt har kunnt lad sig gør, fordi vi har tænkt os om fra bgyndlsn. Dr r to ting, som kan sætt ny anlægsarbjdr i stå: Dn n ting r stnøksr fra fortidn. Dn andn r ring planlægning, som får folk til at ank, fordi d følr sig dårligt informrt. - Og så hævd vi i sin tid skattn i Nakskov. For vi skull brug 100 mio. kronr for at komm i gang. Flmming Bonn var som borgmstr fablagtig til at indvi folk i sin planr og gør borgrn stolt af drs by. Cigarkassn md 100 mio. kronr i gav ham og d øvrig politikr t økonomisk rådrum, så d kunn gå ftr n strukturrt udvikling af hl samfundt i stdt for at handl ud fra små budgttr og nd md at træff tilfældig bslutningr, dr pgr i hvr sin rtning. - Dr r så mgt snak. Lo Christnsn stoppr op. - Tænk, hvis man brugt dnn modl på landsplan. Altså at all dr arbjdr md nrgi, spildvand, vj, jrnbanr og havn i Danmark arbjdd tæt sammn. Jg spurgt ngang t rådgivningsfirma, hvad dt vill btyd for økonomin, hvis hl Lolland gik sammn om rnovring af kloaknttt. Svart var, at prisn på anlægsudgiftr vill fald md 10 procnt, og at driftsudgiftrn vill fald md 15 procnt. - Og ndnu bdr: Tænk, hvis all forsyningsvirksomhdr i Danmark arbjdd tæt sammn md forskrn dt kunn bliv n kæmpstor ksportsuccs for Danmark. Dsværr går dt dn andn vj md privatisringr, som ndr md, at all konkurrrr md all, så man brugr nrgin på at vogt på hinandn i stdt for at udvikl. - Dr r så mgt snak om, at vi skal vær førnd i vrdn. Mn jg sr utroligt lidt nd i rør og murstn, sigr Lo Christnsn, dr mnr, at Nakskov md n SF-borgmstr vd rort var n undtagls fra rgln. Nakskov vil længr ndnu Rundturn i Nakskovs blomstrnd nrgiog miljørhvrv r vd at vær slut. Vi parkrr, hvor vi bgyndt, på Nakskovs miljøstation. Fra miljøstationn r dr frit udsyn til nabon Vstas. Fabrikshallrn drovr r omringt af hundrdvis af kæmpstor vingr, som r stablt sid om sid. Nu vntr d på at bliv fragtt ud i dn stor vrdn, hvor d skal trækk nrgi ud af vindn undr fjrn himmlstrøg. Imns gør Nakskov sig klar til bsøg udfra. Turistchf Lis Simon fortællr, at Nakskov vil sats på turism. Md uddybningn af havnn kan små krydstogtsskib lægg til kaj i dn gaml købstad. Så om føj år kan vlhavr fra USA og Japan lægg vjn forbi Nakskov, Lolland og d mang smukk hrrgård på gnn. Lo Christnsn vntr også bsøg. Ikk af turistr, mn af rhvrvsfolk fra alvrdn: - USA og Kina kan gør alt mgt hurtigr og mgt størr, nd vi kan på Lolland. Mn tro mig: D vil også i frmtidn komm til Nakskov for at lær. For dt d ikk kan find ud af, har vi opskriftn på, nmlig at få dt offntlig, virksomhdrn og forskrn til at arbjd tæt sammn for at skab arbjdspladsr og vlstand. Som jg sigr: Dt hl r så simplt. Dr r bar mgt få, dr gør dt. Nakskov har udviklt sin nrgi- og miljøsktor i t mgt tæt samarbjd md forskr på Aalborg Univrsitt.

10 SF åbnr n læng savnt Fronti dansk politik Formandn for Dansk-palæstinnsisk Vnskabsforning, Fathi El-Abd, har som danskr md andn tnisk baggrund læng savnt n andn stmm i dn dansk dbat om værdikamp, intgration og kulturmød. Dn stmm har Fathi El-Abd omsidr hørt: En stmm som r parat til at stå klart og tydligt på vnstrorintrd og dmokratisk synspunktr udn skln til mnnskrs tnisk llr rligiøs baggrund. Hr r hvad Fathi El-Abd for nylig skrv til SF SF har hævt dbattn til t værdigt nivau og bant vjn for n slvkritik blandt muslimr, skrivr Fathi El-Abd i t åbnt brv til SF

11 Dbat 11 k Kær SF Tak for j r s mod o g ærligh d. Tak fo rdi I har t dansk tagt bla samfund trivs h dt fra m r. Lad os, læng h undn og ar tænkt vær i fr sagt dét, dt værs d i dét s p å at vill jg, og rig t udn a amfund, s ig tig ; J a I foragtr. t frygt,, g å a d H til, hv at dt får Og ntop Ntop dé is konskv dét samfu I t ik s k amfund nsr. Dét nd, hvis hvor I ha foragtr dmokra samfund r lov til a dmokra ti, h g t v iv sig o r jr n r I kan y tit. tr jr ko ubgræn mpromis st frihd løst. til at fortæ SF, hvor ll, hvor r dt b m gt I frind a t vær vid fantastis k ndlig n til jr at mærk s mod m normalit t parti d at bry, dr ban tn i sam d årtir s tavshd r fu v n d jn for n t. Uans For altr. Og hvor t hvor v b nativt v d r frmtid r dt i r født, ar og r, fo r h a v ll os, d at Pia og ad vi hd mark, vil r tilhørr dr llr Co., og an l hav s hvordan agt dt dr fra d mn md vi sr ud n usym står for fo. patisk li hlt andr rsoning n - og d stå j h i vors skø nsigtr o står for. r for spli n g n m.. tjah.. Danttls. S d n hlt. t llr F står for andn da andt, so grundlæ s g k s a o blsn af rdn. SF m kun vil ggnd h t harmo armonis skab yd nisk sam k og fan r li g r fund - og fortvivl tastisk s d ls og mis amfund. SF har h tr o i vors ævt db ll r s attn til snd s t værdig lvkritik b t nivau, landt dan og SF s d front i da irkt ud sk musli mlding nsk politi m r og mu k - n fro r har åbn s li m dansk d n t op for r t i s u o d m la har fravr ndt. M batform n vokistt Dan d SF r d. En fron og som ik sk Folkp r skabt t som bry n hlt n arti initia k har fo dr gnn y rmåt at m rgr tivrttn gration, løft opg ingns o til at dikt mn i da avn. R g Dansk r d n g r dt g F olkparti ringn k kun blv md dt om til ma s monoto t værr rsultat, n krav, gtn på for almin at d ks t løft om dlig da spiral. trm gr at forbd nskr m uppr stå r intd andn r stærk r. Så tak tnisk ba ggrund til SF for at bryd I SF ytr dnn n r man sig gativ m d hnblik md hold p å a t find n ningr, d r varsl udvj og kritisr r om n m løsning p r md t å samfun ørkr fr giftigt or dts voks m ti d for os all dbrug og nd pro. I mods som kun blm æ h tn a ing til hø r én int Så tak til r jr s fl s ø jn, dr : at dæm SF, fordi onisr o I r dm, g at udsk tid for os dr givr ill. all. Båd mig og m dt ma ajorittn r dr s ssiv flr i v ors sam å brænd tal af tn fund t h nd øns isk min åb om n kr at ho orittr o bårt af k bdr fr ld fast i g lar dm d t massiv mog skab okratisk flrtal af n vllyk værdir. tnisk d kt intg Tak. a n skration og D bdst t bdr hilsnr samfund Fathi El, mang a ndr i d Abd v

12 Indkøb og børn spærrr for kvindrs vj til kommunalpolitik I år r dt 100 år sidn, at kvindr fik kommunal valgrt. Et jubilæum dr kun ladr lidt at fjr, når dt kommr til ligstillingn. Kun hvr fjrd kommunalpolitikr r kvind, og så læng kvindrn tagr hovdslæbt i hjmmt, blivr dt ikk væsntligt bdr, lydr dt fra n kommunalforskr Af Mari Schultz, journalist sfmasc@ft.dk Mødrn på rådhust sluttr oft midt i aftnsmadn, llr når børnn skal putts llr opvaskn skal tags. Kommunalpolitik r indrttt som n fritidsbskæftigls ftr arbjd. På dt tidspunkt hvor familin r samlt, og n rækk gørmål i hjmmt skal ordns. Og dt r n vigtig forklaring på, at dansk kvindr undladr at still op til kommunalvalgn. D mnr gansk nklt, at arbjdt i kommunalbstyrlsrn kostr for mgt på hjmmfrontn. Dt fortællr kommunalforskr Ulrik Kjær fra Syddansk Univrsitt. - Kombinationn af rhvrvsarbjd, fritid, famililiv og politik r ikk nm. Og ftrsom mænd og kvindr ikk lavr lig mgt i hjmmt, kan kabaln vær særlig svær at få til at gå op for kvindr. Så læng, dr ikk r fuld ligstilling, blivr dr dt hllr ikk i kommunalpolitik, sigr Ulrik Kjær, dr undrstrgr, at dr skal sk nogt konkrt md ligstillingn i samfundt, hvis man vil hav flr kvindr rpræsntrt i kommunalbstyrlsrn. Familin skal spørgs Dansk kvindr fik kommunal valgrt i 1908 og fik for først gang mulighd for at stmm i Indn valgt arrangrd kvindorganisationrn oplysningsmødr om d komplicrd valgrglr, og vd mødrn opfordrd d også kvindrn til at brug drs stmmrt. En opfordring, dr gnnm årn har ændrt sig til n opfordring om ikk blot at stmm, mn om at giv drs stmm til n kvind. Kvindorganisationrns kamp for at få flr kvindr ind i politik har indbfattt mtodr som intrnt lobbyarbjd for at få kvindr højt placrt på opstillingslistrn, tablring af rn kvindlistr og 'Stm på n kvind'-kampagnr. Mn trods kampagnr og lobbyarbjd haltr ligstillingn i kommunalbstyrlsrn stadig bagftr. Kun 27 pct. af d dansk byrådspolitikr r kvindr. Camilla Burgwald, kommunalpolitikr i Købnhavn Dort Hnschk, aktiv SF r i Frdricia - Man stillr ikk bar op til t kommunalvalg, fortællr Dorth Hnschk, mdlm af SF i Frdricia, og fortsættr: - Dt r hlt nødvndigt at tal md sin famili, hvis man vil still op til t kommunalvalg. For mand og børn btalr n dl af prisn for dt kommunal ngagmnt. Man prioritrr sin famili nd i n priod, sigr Dort Hnschk. Dort Hnschk stilld op til kommunalvalgn i 2001 og 2005 udn dog at bliv valgt, og i dag tvivlr hun på, om hun vil still op til kommunalvalgt Jg har brugt mgt tid på mit fuldtidsarbjd og SF. Dn tid r tagt fra familin. Jg r ikk hlt sikkr på, at jg vil fortsætt sådan, må jg sig. Jg vil godt ngagr mig i dt lokal SF-arbjd, mn jg vil ikk ofr blod og svd, sigr hun. Kun mænd har tid til n øl 29-årig Camilla Burgwald r mdlm af Købnhavns Borgrrpræsntation. Hun har ikk mand og børn og kan brug præcis dn tid til dt kommunalpolitisk arbjd, som hun har lyst til. Hun kan s, at kommunalpolitik slidr på kvindlig kollgr md famili hjmm, og hun oplvr, at d social btinglsr i arbjdt kan vær kstra problmatisk for kvindrn. - Dt r nmmr for mænd at dyrk d uformll strukturr i kommunalpolitik, f.ks. at drikk n øl ftr mødrn. Jg har frit kunn dltag i dt, fordi jg ikk har t famililiv, jg skal hjm til, så jg vd, hvor mgt dr blivr snakkt, og hvor mgt man går glip af, når man ikk dltagr. Kvindr i kommunalpolitik r profssionll og godt forbrdt, og d kan slvfølglig godt få sagr vdtagt udn at dltag i d uformll snakk, mn d missr nogl informationr. Hvis dr var flr aktiv kvindr, vill d uformll strukturr måsk ændr sig, sigr Camilla Burgwald og fortsættr: - Ud fra t dmokratisk ønsk om at byråd og udvalg skal afspjl bfolkningn, irritrr dt mig også, at t udvalg som økonomiudvalgt, som jg har siddt i, r så dominrt af ét køn. Ud af d 15-20

13 Politik 13 prsonr, dr sad i udvalgt, var vi tr kvindr. Dt r irritrnd. Ikk fordi, mænd og kvindr stmmr forsklligt, mn fordi, dt ikk r rpræsntativt nok. Dr r jo ingn kvindlig forbilldr. Danmark på nivau md Græknland D to SF-kvindrs brtningr bkræftr dt typisk billd i dansk kommunalpolitik. Mns vors naboland oplvr, at stadig flr kvindr vælgr at bliv aktiv i kommunalpolitik, så r udviklingn gåt i stå i Danmark. Ligstillingn vd kommunalvalgn i Danmark har gansk nklt ståt still sidn Md n kvindandl på 27 i kommunalpolitik liggr Danmark på nivau md Græknland, Portugal og Italin. I Finland, Norg og Svrig siddr kvindrn på ovr 40 pct. af byrådspladsrn. Udviklingn i d øvrig nordisk land skylds ifølg kommunalforskr Ulrik Kjær, at dr i diss land har vært t langt størr fokus på at få kvindr ind i kommunalpolitik. - Hvis dr kom t øgt fokus på kvindr i ldnd stillingr og i politik som hlhd, kunn dt måsk ændr sig. I startn af 1970 rn ønskd man flr kvindr og lavd kampagnr som kvind stm på n kvind. Måsk opstår t lignnd ønsk om 5-10 år, fortællr Ulrik Kjær, og tilføjr, at d 27 pct. kvindr i kommunalpolitik måsk i virklighdn afspjlr dt gnrll ligstillingsnivau i Danmark. Ulrik Kjærs undrsøglsr visr dsudn, at mænd og kvindrs placring på opstillingslistrn r forskllig. Kvindr siddr sjældnr på d afgørnd øvrst pladsr, dr btydr valg til byrådt. Dt kan båd skylds forsklsbhandling, og at kvindrn slv holdr sig tilbag. 100 år md kvindr i kommunalpolitik For 100 år sidn fik dansk kvindr officilt lov til at udtrykk drs politisk mningr om politik. Dn 20. april 1908 blv dt vdtagt vd lov, at kvindrn skull hav lov til at gå til stmmurnrn på lig fod md mændn. (s figur) Andl kvindlig byrådspolitikr SF klarr sig bdst af all partir SF har i n årrækk øgt ligstillingn i partit, og partits bstræblsr har bårt frugt, når man sammnlignr md andr partir. Mns 38,5 pct. af SF s byrådspolitikr r kvindr, gældr dt f.ks. kun 24 pct. af Vnstrs og 22 pct. af Dansk Folkpartis I d først 85 år stg andln af kvindlig byrådspolitikr støt til omkring 27 pct. Mn sidn 1993 r stigningn stoppt.

14 Af Xnia With, journalist Journalistn Grda Kristnsn kommr grundigt omkring sin hovdprson i portrætbogn Villys vrdn. Flr nd 50 slægtning, vnnr, kollgr og politisk modstandr har bidragt md drs indtryk af SF s formand

15 Intrviw 15 Da Grda Kristnsn først gang talt md Villy Søvndal om sit bogprojkt, bad hun ham på t tidspunkt sætt navn på hans vnnr og fjndr. Dt md vnnrn var lt nok. Mn da dt kom til fjndrn, mått Søvndal ftr n tænkpaus mld ud, at han faktisk ikk kunn komm i tankr om nogn. Som gamml dokumntarjournalist tænkt jg straks dn r god md dig, Villy Søvndal, dr skal nok vær nogn. Mn slv om jg har talt md ovr 50 mnnskr om ham, har jg ikk fundt nogn fjndr. Jg har mødt folk, dr mnr, han har vært for mgt i bstmt situationr. Og at han har svært vd at træd til sid for at lad andr komm til. Mn ikk én har sagt, d ikk kan lid ham, fortællr Grda Kristnsn. Ols forslag Villys vrdn r hnds først bog, og dt var lidt af t tilfæld, at hun skull indld sin forfattrkarrir md t portræt af SF s formand. Da Ol Sohn spurgt mig i sommrn 2007, trod jg først, dt var for sjov jg mnr at udgiv n bog om partiformandn på gruppformandns forlag... Mn Ol pgd på, at forlagt allrd havd udgivt to portrætbøgr om vnstrpolitikr. Så jg sagd ja på dn btingls, at dr skull vær absolut vandtætt skottr mllm forlag og rdaktion, sigr Grda Kristnsn. Hun havd ikk på forhånd dannt sig nogt prsonligt indtryk af sin hovdprson. Jg vill grn hav n fornmmls af, hvm han var, indn jg mødt ham. Drfor bgyndt jg md at opsøg mnnskr omkring ham, indn jg intrviwd ham slv. Dt, dr har drvt mig, r almindlig journalistisk nysgrrighd. Hvad r dt, dr har formt og prægt dn mand? Hvordan bærr man sig ad md at få 51 prsonlig stmmr vd sit først kommunalvalg og syv år snr hnt flr nd borgmstrn? Hvad r dr skt md mandn, dr for tr år sidn blv budt vlkommn som ny partiformand md ordn: Sig goddag til Villy sig goddag til spærrgrænsn! Dt r dt, jg har prøvt at få svar på, sigr Grda Kristnsn. Elskr polmik Hvm r så Villy Søvndal? Villy r dmokrat hlt ind til bnt. Han tror på dbat som t middl til at komm vidr, og han lskr polmikkn. Villy vd, hvad han gør, når han mldr ud om Muhammd-krisn og indvandrrns kultur. Lig fra startn har han vært bvidst om, at budskabt skal sælgs, og nu har han n nåt n position, hvor han virklig kan fold sig ud. Han r bstmt ikk nogn stjrnfor-n-aftn-typ han har knoklt for at nå drtil, hvor han r i dag. Som barn på landt lært Villy tidligt rohakkrmtodn, hvor man startr i t hjørn og blivr vd, til man har hakkt sig ignnm dt hl. Og aldrig givr op på halvvjn, slv om man ikk orkr mr. Dn mtod har han bnyttt sig af mang gang i sit politisk liv. Han r virklig rohakkrn, dr blivr vd og vd. Privat r han t hyggmnnsk n still og rolig fyr, dr lskr at tull rundt. Politikrn Villy, dr nydr at dbattr, blivr btydligt mr ordknap, når samtaln drjr sig om prsonn Villy. Når dt gældr hans forhold til kvindr, r dt lttr at få kvindrn til at tal om ham nd ham slv, sigr Grda Kristnsn. Villys vrdn r også historin om SF gnnm d snst 30 år. Man kan ikk portrættr Villy Søvndal udn også at portrættr dt parti, han r formand for. Hans liv r så tæt forbundt md partits nyr histori, at man r nødt til at grav i dn, hvis man vil forstå d valg, han har trufft, sigr Grda Kristnsn. Grda Kristnsn r journalist og har tidligr arbjdt i Fag- og dagsprssn og som ldr af JournalistGruppn på rklamburaut Jrsild. Hun har dsudn vært kommunikationschf i HK og DR og snst vært ansat i DR s Dokumntarafdling. Grda Kristnsn arbjdr nu frlanc. ROEHAKKER

16 16 Dbat: Vrsus VERSUS Vrsus: I hvrt nummr stillr vi to synspunktr ovr for hinandn og ladr to dbattørr svar på hinandns indlæg. Dltag i dbattn: Fra dn 4. april til og md dn 18. april r dt muligt at diskutr synspunktrn md d to dbattørr og all andr, dr blandr sig i dbattn på Børn på tvungn motion i drs fritid JA llr NEJ Skal børn tvings til at dyrk motion ftr skoltid? Ellr vil tvang ftr skoltid tværtimod vær t ovrgrb på børnns fritid? Bo Asmus Kjldgaard, børn- og ungdomsborgmstr for SF i Købnhavn, og Jan Andrasn, mdlm af borgrrpræsntationn for Socialdmokratrn, har hvr drs holdning til spørgsmålt. Hr givr d drs bidrag til dbattn Jan Andrasn Bo Asmus Kjldgaard

17 Kær Jan > < Kær Bo Asmus Jg vd at jrs forslag om tvungn motion i skolfritidsordningrn r drvt af luttr god intntionr. Mn båd børn og voksn i vors institutionr r vd at bliv kvalt i all vors rglr og dtailstyring. Pædagogr r dygtig, og jg r hlt tryg vd, at d og børnn sammn tilrttlæggr n god og varirt fritid, dr ikk kun indbærr computrspil, som I socialdmokratr frygtr. Rigtig mang fritidstilbud har gang i n mass aktivittr md fokus på motion og bvægls. Og børnns tid r i forvjn rigligt skmalagt i skoln, og fritid r ntop drs gn tid. I SF r vi ikk md på Socialdmokratrns og d borgrligs ivrig lyst til at dtailstyr d timr i løbt af dagn, som børnn slv rådr ovr. Børn blivr strssd af at få skmalagt hl drs dag, og vi vil ikk vær md til n glidban i rtning af n skolficring af fritidsordningrn. Du har hlt rt i at vors forslag r drvt af luttr god intntionr. Dsværr r dbattn om børn og ung jo prægt af, at folkskoln absolut skal tag sig af all børnns problmr: Børns ovrvægt, dialogdag om dit og dat, kskursionr, studirjsr, opdragls af folks dårligt opdragd børn, kvindrns kampdag, motion, antimobb dag, førsthjælps kursr tc. Ovn i dtt kommr så lig faglighdn. Dn går bar ikk. Faglighdn r og blivr skolns krnydls. Børnhavrn og fritidsinstitutionrn må frmovr på bann og bidrag md mgt mr for at sikr børns trivsl og vlvær. At gør Socialdmokratrns forslag om motion i fritidsinstitutionrn til t spørgsmål om dtailstyring og buraukrati r mildst talt lidt af n tilsnigls. Dr r såmænd bar tal om, at vi politikr sndr t klart signal om, hvor vi vil hn. Vnlig hilsn Bo Asmus Vnlig hilsn Jan Kær Jan > < Kær Bo Asmus Hvor vil Socialdmokratrn hn? For SF vil i hvrt fald ikk ad hldagsskolvjn ovr hl linjn, og vi vil ikk ndlægg fritidshjmmn. Mn vi r nig i, at vi skal hav børnhavr og fritidshjm mr på bann, mn jg vil hav dt md udgangspunkt i pædagogrns faglighd og aldrig md skmalægning af børns fritid til følg. Og ntop drfor r vi i Købnhavn nu gåt i gang md n brd diskussion af, hvordan vi politikr, pædagogr og forældr i fællsskab får frmmt arbjdt md pædagogisk kvalitt. Vi gør ikk børns hvrdag bdr vd at ovrvælt skoldagn på fritidn. Institutionr har ligsom skolr n krnydls, som vi skal rspktr, og som handlr om børns trivsl, livsglæd og dannls. Dt signal, vi politisk har brug for at snd, r, at vi stolr på lærrns og pædagogrns komptncr og giv dm rum og mulighd for at udfold dm i t lokalt samarbjd md forældrn. Vi skal brug vors politisk nrgi på at sikr, at rammrn r i ordn og måln r klar. Jg håbr, at vi kan bliv nig om måln. Hvor vil SF hn? Kunn jg også passnd spørg. Idn om hldagsskolvjn ovr hl linin r opfundt af LFS ' s chfidolog i Købnhavn! Så dn har gntlig ikk så mgt md os at gør. Dsværr må vi jo konstatr, at færr og færr børn bnyttr fritidshjmmn i Købnhavn. Hvordan forholdr SF sig til dt? Brd diskussionr r altid spændnd at følg fra sidlinin, mn Bo Asmus, vi r politikr, så folk forvntr, at vi har t svar på, hvorlds kommunn tacklr fritidshjmmns kris. Fri lg r ok. Mn r dr gntlig nogt i vjn for, at pædagogrn også ngagrr sig i motion og lktihjælp til børnn. Hldigvis ikk, for mang fritidshjm r allrd på bann md tilbud. Jg r hlt sikkr på, at vi kan bliv nig om måln. Vi r jo allrd blvt nig om at gnnmfør mang tiltag, som skilt os bar for t par år sidn. Så jg r fuld af fortrøstning. Vnlig hilsn Bo Asmus Vnlig hilsn Jan Kær Jan > < Kær Bo Asmus Folk forvntr, at vi politikr tagr initiativr og løsr problmr, mn dt btydr ikk, at vi skal bland os i ting, dr fungrr fint og samtidig ovrrul fritidspædagogrns faglighd. SF r mgt nig md S i all d god ting, man kunn forslå børn og ung at brug drs fritid på mn dt skal sk frivilligt og i tætt, forpligtnd samarbjdr mllm dt lokal idræts- og forningsliv og ikk som tvungn, skmalagt aktivittr. Og så har du jo ikk rt i din påstand om, at fritidshjmmn får færr og færr børn. Tværtimod. Dr r stdr i byn, hvor d ikk bnytts, mn dt handlr om at gør tilbuddt gratis ikk til n filial af skoln. Fritid og faglighd skal gå hånd i hånd mn ikk lænks til hinandn. Jo. Fritidshjmmn r mang stdr i kris. Dt visr d tørr tal. Og vi savnr nytænkning. Jg r da også fuldt opmærksom på, at SF - blandt mgt andt - btragtr sig som pædagogrns parti. Hldigvis finds dr dog også pædagogr, som stmmr på os andr. Og jg tror faktisk, dt r vigtigt, at vi mldr klart ud til pædagogrn, hvad vi vil md fritidshjmmn. I stdt for konstant at snakk pædagogrn ftr mundn. Giv dog pædagogrn t ærligt modspil. Så tagr vi diskussionn md dm bagftr. Vi kan kun bliv nig om, at fritidshjmmn har massr af mulighdr i samarbjdt md dt lokal og fritids- og idrætsliv. Så bnyt dm dog!! Vnlig hilsn Bo Asmus Vnlig hilsn Jan

18 18 Dbat: 2. halvlg 2. halvlg Af Hans Kornø Rasmussn Hans Kornø Rasmussn, cand. polit og ph.d i Intrnational Økonomi. Har modtagt Titgn-prisn og guldmdalj fra Handlshøjskoln i Købnhavn, CBS og har i 11 år vært lktor i Intrnational Økonomi samm std. Har snst udgivt bogn "Dn dansk stamm - En bfolkningshistori" Politikns Forlag, Danmarks afhængighd af indvandrr Stort st all industrialisrd land står i samm situation som Danmark. D skal lokk folk til landt, hrundr th bst and th brightst, for at kunn hold hjuln i gang. En hård konkurrnc, hvor n stram udlændingpolitik kan nd som n fallitrklæring for dansk økonomi Da årt 1980 rindd ud, vågnd danskrn, udn at vid dt, op til n tankvækknd ny virklighd. I løbt af årt var dr død flr dansk statsborgr, nd dr var født. Havd dr vært nklt nørdr md bkymrd tankr om dt dansk folks formringsvn, kunn d ikk rigtigt brug dt til nogt. Dr var vl blot tal om, at ung dansk kvindr ønskd t kstra fjumrår, indn fældn klappd. Mn dt blv vd. Hvrt nst år op gnnm 1980 rn død flr dansk statsborgr, nd dr blv født. Dn rn dansk stamm blv på 10 år rducrt md mdlmmr. Tak skæbn, kunn n sand nationalist md rtt tænk. På dn andn sid var dt jo ikk mang i dn stor dansk famili md ovr fm millionr mdlmmr, kunn mr bsindig mdlmmr måsk tænk. Ellr hvad? Danmarks kvindr i gnnmsnit 1,48 børn. Lidt færr nd i Kina, hvor magthavrn var i færd md at gnnmtrumf n brutal t-barns-politik. Md andr ord lå antallt af født i Danmark n trdjdl undr nivaut, dr på længr sigt kunn sikr uændrt Skurkn - d få babyr At dr i virklighdn var tal om n rvolution for folkt, r ikk til diskussion. Dt skal bmærks, at dt hllr ikk blv diskutrt. Dr var tal om nogt hlt nyt i landts lang og stolt histori. Bortst fra gansk kort priodr md pidmir havd folktallt vært konstant stignd sidn Samtidig skyldts folktal. Dt skal nævns, at i samm tiår lå dn samld nttoudvandring af dansk statsborgr på i alt knap , sålds at faldt i antallt af dansk statsborgr nåd op på Hldigvis var dt også tiårt, hvor indvandringn til Danmark for alvor tog fart. Nttoindvandringn var 1980 rns bfolkningsndgang jo ikk, at dr pludslig >> Dn rn dansk stamm blv på ti år rducrt md mdlmmr. Tak skæbn, kunn n sand nationalist md rtt tænk << på i alt ovr , og d udnlandsk statsborgr født lidt ovr børn. Samlt st død flr nd normalt. Skurkn var aln d få babyr. Bundn blv nåt i 1983, hvor dr blv født små dansk pus. Cirka samm antal som i 1864, hvor folktallt var omkring halvandn million! I dmografisk tal kan dt bskrivs på voksd Danmarks folktal sålds md i løbt af 1980 rn, aln takkt vært indvandringn. I forhold til d forgånd 80 år af dt samm århundrd, svard dnn stigning til, hvad bfolkningn normalt voksd md på undr tr måndr. dnn måd: Dr skal i gnnmsnit føds 2,1 børn pr. kvind, hvis folktallt på længr sigt skal holds konstant. I dtt tiår født

19 Dbat: 2. halvlg 19 Undr titln 2. halvlg bringr F! i hvrt nummr n kronik, dr går ind i værdikampns 2. halvlg. Indrømmt; højrsidn har haft boldn indtil nu, mn dt r på tid at vind dn tilbag vlkommn til spillt. Dltag i dbattn Fra dn 4. april til dn 18. april r dt muligt at dbattr kronikkns indhold md forfattrn og all andr, dr blandr sig i dbattn på Stn Gad-gnrationn Diss dramatisk ændringr tilbag i 1980 rn spillr n afgørnd roll for, hvordan vi skal forhold os til, hvad dr skr i dag. For diss små gnrationr dbutrr i øjblikkt på arbjdsmarkdt. Og drmd kommr d til at afløs Danmarkshistorins størst gnrationr, 68 rn, babyboomrn, llr i dtt distingvrd blad kunn d bnævns Stn Gad- og Margrth Aukngnrationn. Omkring krigns slutning lå fødslstallt mgt højt. Dt toppd i 1946, hvor dansk kvindr i gnnmsnit født tr børn, hvilkt blv til ovr blomstrbørn. Jf. ovnfor d undr børn i Md andr ord skal d mang og dybt forkæld 68 r afløss af d få og snotforkæld næstn nbørn fra 1980 rn. Indvandring n nødvndighd Som sagt har vi i mllmtidn fåt, mildt sagt, historisk mang indvandrr, dr i all indvandrr, som vil fortsætt i mang årtir frm. For slv om fattigfirsrn satt rkord i lav fødslstal, står Danmark i dn situation, at ikk sidn 1968 har fødslstallt vært højt nok til, at vi kan rproducr os slv. Dt vil sig, at forstilld man sig n situation udn nttoindvandring, vill danskrn ikk blot bliv færr og færr, mn dn gnnmsnitlig aldring af bfolkningn vil antag hlt uovrskulig dimnsionr. Hård konkurrnc Ifølg Danmarks Statistiks bfolkningsfrmskrivning frm til år 2050 vil Danmarks folktal stig md knap , hvilkt aln skylds, at dr kommr indvandrr til landt. Slv i dn situation vil dr i all aldrsgruppr vær færr mnnskr nd i dag. Kun prsonr ovr 66 år vil dr bliv flr af. For ksmpl vil antallt af ovr 75-årig voks fra omkring i dag til i år En halv million flr mnnskr ovr 75 år i t Danmark, hvor vækknd, at stort st all industrialisrd land står i samm situation som Danmark. D skal hnt folk til landt, hrundr th bst and th brightst. Ikk om 10 llr 20 år, nj i dag. Skllt mllm d traditionll indvandrrland og d uropæisk land r stort st brudt nd. Vi konkurrrr all om d samm mnnskr, og vi brugr stort st samm midlr til at lokk udlænding til landt. Dansk udlændingrglr n tabrsag Dn dansk diskussion bør drfor først og frmmst handl om, hvordan vi i frmtidn skal klar os i dnn konkurrnc. For dt r langt fra givt, at vi står stærkst på dt områd. Dt krævr mindst tr rkndlsr. For dt først forbrd bfolkningn på, at vi som all andr vstlig land må bsind os på at opfatt os slv som t indvandrrland og i stignd grad som t multitnisk og multikulturlt samfund i lighd md, hvad d traditionll indvandrrland har gjort i årtir. tilfæld ikk fra bgyndlsn har For dt andt skal vi som >> Skllt mllm d traditionll indvandrrland og d uropæisk land r stort st brudt nd. vært forkælt. Frm til midtn konskvns hraf rknd, at godt af 1980 rn var indvandringn nok r dr mang god dansk Vi konkurrrr all om d samm mnnskr, til Danmark uhyr bskdn, stmmr at hnt i n brutal og vi brugr stort st samm midlr til at lokk hvorftr dn ftr dansk forhold sprogbrug ovrfor d utilpassd udlænding til landt << ksplodrr i antal. Og diss ny gruppr. Mn måsk burd man indvandrr kommr først og frmmst fra områdr i vrdn, dr båd kulturlt og rligiøst adskillr sig fra dn jævn danskr. D stor indvandrrbølgr bgyndr drfor at komm i d samm år, hvor fødslstallt i Danmark raslr nd, og dt blivr drfor også dm, dr, så at sig, skal lukk dt norm dmografisk hul, som d snst års dmografisk udvikling har skabt i Danmark, og hvis konskvnsr først for alvor visr sig nu. Mn dr r tal om n afhængighd af folktallt stort st r uændrt. Hr vil også vær tal om n rvolution for folkt. Md andr ord r vi dybt afhængig af, at dr kommr folk udfra. Og man bør notr sig, at all Europas land, dmografisk st, bfindr sig i n situation, dr mindr om dn dansk. Indvandrr skal drfor i frmtidn i stignd grad hnts udn for Europa. Jg dltog i ftrårt i dn intrnational Mtropolis-konfrnc i Australin, hvor vandringr og intgration blv diskutrt af ksprtr fra hl vrdn. Dt var tank- dæmp rtorikkn n smul i samarbjdts og frmtidns ånd. Og for dt trdj r dt på ingn måd hnsigtsmæssigt at oprthold rglr for familisammnføringr, dr r langt skrappr, nd d r i andr sammnlignlig land. Måsk på kort sigt kan nogl opfatt dt som positivt, mn i konkurrncn ikk blot om d klog, mn også om d ung, r dr tal om n åbnbar tabrsag.

20 Folkmord

21 EU: Militærmagt udn FN 21 vrsus Folkrt Brug af militær kan bliv nødvndigt for EU også udn FN s Sikkrhdsråd accpt. Mn profssor i statskundskab advarr mod at bøj intrnational rt Af Thomas Klnow With, journalist f@sf.dk Situationn r svær at hold ud: Et folkmord r i gang, mns vrdnssamfundt pænt står på sidlinjn og sr til. TV-billdr visr udsultd og fordrvn. Traktor-trukn ladvogn fuld af flygtning, brændnd hus. Ellr sklttynd kvindr og børn, dr vandrr af std for at komm bort fra drs bødlr. Mændn r bort. Og fra NGO r på stdt kommr dt n opråb ftr dt andt for, at nogn gribr ind og stoppr folkmordt Mn vi må ikk. Dt sigr FN i al fald. Dt sigr intrnational rt, dt sigr folkrttn. FN s Sikkrhdsråd skal først giv tilladls. Før må man ikk snd militær ind ovr grænsrn i n suvræn stat. Sådan var dt md dn srbisk provins Kosovo i i kølvandt på krign i Bosnin - hvor præsidnt Slobodan Milosovics gav ordr til at tnisk udrnsning af rgionns stor albansk flrtal. Sådan var dt i Darfur i Sudan fra 2004 frm til 2006/07. Op mod n halv million mnnskr blv dræbt som følg af krig llr sult i forbindls md n konflikt, sponsorrt af dn sudansisk rgring. I Darfur-sagn blokrd Kina læng i FN s Sikkrhdsråd. Kina r t af d fm land, som har rt til at ndlægg vto. Først i 2006 og 2007 kom dr FN-rsolutionr på plads, som gjord dt muligt at sætt n frdsstyrk ind. Mn altså først ftr umådlig lidlsr, dr ført til at to millionr blv drvt på flugt. I Kosovo var dt Rusland, som sagd nj i FN s Sikkrhdsråd. NATO traf drfor på gn hånd n bslutning om at bomb Milosovics og Srbin på plads. Dt lykkds i løbt af nogl måndr. Kosovo har sidn vært undr FN-administration og rklærd sig snr slvstændigt. Så hvilkt princip skal vægt højst? Skal man rspktr Folkrttn og undlad at grib ind ovr for tnisk udrnsning, hvis FN s Sikkrhdsråd stmmr nj til n militær opration? Ellr skal bskyttlsn af forfulgt mnnskr vægt højr nd hnsynt til FN og dn intrnational lov, som r md til at oprthold ordn i vrdn? Dt vil sig, skal nationr grib ind ovr for folkmord udn accpt fra Sikkrhdsrådt, som vi så dt i Srbin? Svart r ikk lt. Folkrttn bskyttr d svag Folkrttn skal forhindr krig og bskytt statr. I gaml dag var krig tilladt. Stærk statr kunn gør som d vill. Hvis nabolandt holdt hærn vd lig, var dt ok at nupp dm. Mn op gnnm dt 20. århundrd har dt intrnational samfund langsomt gjort krig ulovligt. En stærk stat kan i dag ikk bar nupp n svag, forklarr profssor i statskundskab, Ol Wævr, fra Købnhavns Univrsitt. - Dt sidst land, dr forsvandt fra landkortt, var Tibt. Irak prøvd md Kuwait, mn blv smidt ud ign. Man kan ikk bar tag t land llr n dl af dl land, og dt r t stort frmskridt. Vi har all undrlagt os nogl intrnational rglr, dr forhindrr dt. Mn Ol Wævr kan sagtns s dilmmat md dn humanitær intrvntion. - Man kan stå i kstrmt ubhaglig situationr, som i Darfur, Rwanda llr Kosovo, hvor man skal vj to ondr op mod hinandn. Mn vi skal husk på, at hvis dt blivr dn stærkst i systmt, dr mnr, d har n rt til at tolk, hvad dr r rt og rimligt i moralns hllig navn så r vi lig vidt, fortællr Ol Wævr, dr mnr, at vi skal lær af Kosovo og 1990 rn. - Dngang var vi ikk rt tilbøjlig til at gå dt sidst stykk vj for at få tingn til at møds. Vi havd dn dr ovrlgnhdsfølls ftr dn kold krig. USA og vnnrn var vrdns cntrum og stod for dt rigtig. Vi havd magtn og kunn sætt dn ignnm. Rusland var svag, så vi gjord, som vi vill, sigr Ol Wævr. FN givr ikk nok sikkrhd Mn rfaringrn fra katastrofrn i Bosnin, Kosovo og snst Darfur, får Joost Lagndijk, mdlm af EU s Udnrigskomit for D Grønn, til at drag andr konklusionr. Han mnr, at EU skal hav n militær kapacitt, dr gør dt muligt at grib ind md magt i vors nærområdr: F.ks. Nordafrika, Mllmøstn llr dt sydlig Kaukasus. Og EU skal vær parat til at brug dn militær magt, også slv om dt skr udn sanktion fra FN Sikkrhdsråd. Mn hvad md bruddt på Folkrttn? - Vi må konstatr, at Sikkrhdsrådt har spillt fallit, sigr Joost Lagndijk og fortsættr. - I gaml dag kunn man slå sin gn borgr ihjl indn for sin gn grænsr. Ingn fik dt at vid, llr også var man lig glad. Mn i dag går dn ikk. Dr må vær n græns for, hvad sudansr llr srbr kan fortag sig i dt 21. århundrd. FN har pligt til at bskytt minorittr og rgionr. Drfor har intrnational lov fåt dt ny bgrb Humanitær intrvntion, som vi hilsr vlkommn. Vi kan ikk tillad folkdrab. Mn når vi i Sikkrhdsrådt altid har t prmannt mdlm, som kan blokr og sig nj, fordi landt har sin gn intrssr, så r dt uaccptablt, fordi dt spændr bn for dt, som r FN s opgav. Tv. Joost Lagndijk, mdlm af EU s Udnrigskomit for D Grønn. Th. Anglika Br, sikkrhdspolitisk talsmand for D Grønn.

22 22 EU: Militærmagt udn FN Tidligr var krig tilladt, mn i dag har FN pligt til at bskytt minorittr og rgionr mod ovrgrb. Drfor skal dt ifølg Joost Lagndijk vær muligt at handl på tværs af Sikkrhdsrådt. Et synspunkt, dr gntags af D Grønns sikkrhdspolitisk talsmand, Anglika Br. Hun kommr fra d tysk grønn t parti dr har sit udspring i Tysklands antiautoritær frdsog miljøbvæglsr. Mn hvm skal bdømm, hvornår situationn r alvorlig nok til at grib ind? Hvm skal tag bslutningn om, at EU handlr på gn hånd? Og hvordan skal dt sk? - For at vær ærlig har vi ikk fundt vors bud ndnu, sigr Anglika Br, og fortsættr. Vtorttn skal afskaffs i FN - I vors nuværnd diskussionr, som skal følg op på sikkrhdsstratgin, ldr vi ftr hvilk institutionr, dt skal vær. Dt skal vær nogn vi har tillid til. Hvis nogl sigr, dr r brug for militær magt for at bskytt folkt, så skal vi vær fuldstændigt sikr på, at dr ikk r national intrssr involvrt dr skal vær tal om klar og transparnt procssr, før vi kan sig, at Europa r parat til at grib ind. Og Joost Lagndijk supplrr. - Dt r mgt svær bslutningr at tag. Du kan bring din gn folk i far, og du kan skab t ndnu størr problm nd før. Så vi skal ikk vær skydgal, og vi skal vær 200 procnts sikr, før vi bsluttr at grib ind, På dn lang ban gældr dt imidlrtid om at få ændrt FN s Sikkrhdsråd, sigr Joost Lagndijk. - Vi skal hav flr land ind i Sikkrhdsrådt for ksmpl Indin og Brasilin og vi skal hav afskafft vtorttn. Også for FN s gn skyld. Hvis FN skal ovrlv, nyttr dt ikk, at vi har dn n situation ftr dn andn, hvor Rusland, Kina llr USA blivr vd md at blokr for n løsning. Dr r mang modllr for, hvordan Sikkrhdsrådt kan lavs om. Mn dt blivr n hård kamp, fordi dt går imod d stor lands intrssr. >> I gaml dag kunn man slå sin gn borgr ihjl indn for sin gn grænsr. Ingn fik dt at vid, llr også var man lig glad. Mn i dag går dn ikk << Dn grønn grupps politik på områdt bgyndr md forbyggls og arly warning ( tidlig advarsl ): EU skal hav analytikr, dr i god tid kan pg på, hvor konfliktr vil bryd ud. EU skal vær dygtig til at sætt ind md alskns frdlig midlr, diplomatisk prs og økonomisk støtt til lokal NGO r dt vil sig til civilsamfundt i d områdr, hvor konfliktrn r på vj. På samm måd r hl EU s udvidlssprocdur md til at skab sikkrhd og afspænding. Løftt om at komm md i fællsskabt, og d gradvis fordl t land kan opnå vd at opfyld btinglsrn, styrkr dmokrati og mnnskrttighdr. Og dt r md til at hindr konfliktr. Dt r i dtt lys, man skal s spørgsmålt om EU s militær magt, forklarr Anglika Br. - Hvis man talr om militærmagt på samm måd som USA, så r vi naturligvis imod. Dt t båd nyttsløst og hovdløst, at EU skal konkurrr md USA. Europa har andr værdir. Og dt påvirkr vors tilgang til konfliktr. Især btydr dt, at vi skal fokusr på krisområdr, før dt kommr til voldlig sammnstød. Ruslands spil Mn når dt så r sagt, så r dt vigtigt, at EU også blivr i stand til at handl militært også på gn hånd. - Lad os vær ærlig, sigr Joost Lagndijk, som situationn sr ud i Europa lig nu, hvor Rusland spillr sin gn spil md EU, md Vstn og md USA, så vil jg ikk vær md til at giv dm magtn til at bstmm, hvornår EU må grib ind. Dr kan opstå kstraordinær situationr md folkdrab og massiv ovrgrb på mnnskrttighdrn. Så nyttr dt ikk, at Rusland kan blokr md t vto i Sikkrhdsrådt. Hvis dr opstår n alvorlig humanitær kris, skal vi kunn grib ind militært md frdsskabnd missionr. Især i vors nærområd dt vil sig Mllmøstn, Nordafrika og dt sydlig Kaukasus. [Gorgin, Armnin, Asrbadjan, rd.]. Forbyggls først Sikkrhdspolitik r imidlrtid mang ting, og ifølg Anglika Br, r dn militær magt ikk dn først magt, man skal bnytt sig af.