UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november december 2007 MKK/RAR

Transkript

1 UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november december 2007 MKK/RAR

2 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse Indledning Uheldsbillede Datagrundlag Uheldsudviklingen Uheld i perioden Bløde trafikanter Aldersfordeling Spritkørsel Uheldsbelastede lokaliteter Dødsulykker Sorte pletter Konklusion...11 Som følge af sammenlægningen af Fredensborg-Humlebæk og Karlebo kommuner er der behov for at lave en ny trafiksikkerhedsplan for den nye kommune. Notat indeholder en kortlægning af de mest uheldsbelastede lokaliteter samt en beskrivelse af uheldsbilledet i perioden 2002 til 2006 (begge år inklusive). Dette er første skridt i en længere proces med udarbejdelse af en samlet trafiksikkerhedsplan for Fredensborg Kommune. 3 Uheldsbillede 3.1 Datagrundlag Der er gennemført en uheldsanalyse i Fredensborg Kommune for at skabe et overblik over, hvor de største problemer med uheld er lokaliseret. Grundet strukturreformen er det kommunale vejnet blevet forøget med de tidligere amtsveje. Dette har medført et ændret uheldsbillede sammenlignet med situationen før strukturreformen. Analysen er baseret på uheld, der er sket på de nuværende kommuneveje (efter strukturreformen), registreret af politiet fra til I analysen er anvendt følgende definitioner for tilskadekomne: Dræbt: Person, der som følge af et trafikuheld mister livet inden for 30 dage efter uheldet. Alvorligt tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig knoglebrud, læsion eller hjernerystelse. Lettere tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig anden skade, der kræver lægelig behandling. 1 Reelt forekommer der flere uheld, end politiet registrerer, idet fx solouheld uden betydelig personskade kun i begrænset omfang rapporteres af politiet. Det vurderes, at alle dødsulykker, ca % af uheld med alvorligt tilskadekomne og ca % af alle personskadeuheld registreres af politiet. Især solouheld og uheld med cyklister bliver i mindre grad registreret af politiet. Samlet registreres ca % af alle uheld af politiet. Side 2

3 Ofre, der ikke umiddelbart kræver lægelig behandling, betragtes ikke som tilskadekomne. Et ekstrauheld er defineret som et uheld, hvor omfanget af den materielle skade på et motorkøretøj skønnes at være mindre end kr. eller omfanget af anden skade skønnes at være mindre end kr. 3.2 Uheldsudviklingen I perioden har politiet registreret 2232 uheld i Fredensborg- Humlebæk og Karlebo kommuner på stats- og kommunevejene samlet. Heraf er der registreret 830 personskadeuheld. Dette har resulteret i 64 dræbte, 472 alvorligt tilskadekomne og 570 lettere tilskadekomne. På årsbasis dræbes der ca. 3 personer på stats- og kommunevejene samlet. For de sidste tre år i perioden er antallet af dræbte faldet til under 2 dræbte pr. år. På Figur 1 vises udviklingen i politiregistrerede uheld på årsbasis. Antallet af uheld varierer mellem ca. 60 og 140 pr. år. Personskadeuheld varierer mellem ca. 20 og 55 pr. år. Antallet af personskader varierer mellem ca. 25 og 75 pr. år. Det samlede antal registrerede uheld har været lavest i 2005 (62 uheld), mens det har været højest i 1988 (139 uheld). Dog bemærkes det at antallet i 2006 har været højt. Der kan registreres en tendens til et fald i antallet af uheld i løbet af perioden. Denne tendens er ikke lige så synlig blandt personskadeuheld og personskader. Færdselssikkerhedskommissionen har i maj 2007 udsendt en handlingsplan, der anbefaler en målsætning om at reducere antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne med 40 % frem mod 2012 i forhold til værdierne i Antal Antal uheld i alt Personskadeuheld Personskader Årstal Figur 1: Udviklingen i antal uheld, personskadeuheld og personskader fra 1986 til 2006 i Fredensborg Kommune på stats- og kommunevejene samlet. Side 3

4 På Figur 2 er udviklingen i politiregistrerede personskader vist for perioden På samme figur er Færdselssikkerhedskommissionens målsætning vist som stiplede linjer. Udgangspunktet for målsætningen er beregnet som et gennemsnit over årene er vist i Tabel Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning for dræbte Målsætning for alv. tilskadekomne Målsætning for let. tilskadekomne Figur 2: Udviklingen i antal personskader i Fredensborg Kommune i perioden De fuldt optrukne linjer angiver antallet af personskader. Færdselssikkerhedskommissionens anbefalede målsætning fra 2005 er vist som stiplede linjer. Basis Mål 2012 Dræbte Alv. tilsk Let. tilsk Tabel 1: Værdierne er afrundet til hele tal og basis 2005 er beregnes som et gennemsnit over årene Uheld i perioden Af Tabel 2 fremgår det, at størstedelen af de registrerede uheld er sket på de gamle kommuneveje. Vejlængden af de gamle kommuneveje er væsentlig større (194 km) end vejnettet, hvor Staten (18 km) er vejmyndighed, eller hvor det tidligere amt (36 km) har været vejmyndighed. Blandt andet af denne grund bliver uheldstætheden på statsvejene (6,0 uheld/km) og de tidligere amtsveje (4,1 uheld/km) større end på kommunevejene (1,0 uheld/km). Vejmyndighed Antal uheld Antal km Uheld/km Gamle kommuneveje ,0 Tidligere amtsveje ,1 Nye kommuneveje samlet ,5 Statsveje ,0 Samlet ,8 Tabel 2: Uheld på kommune- og statsveje i Fredensborg Kommune, Side 4

5 Som følge af at de tidligere amtsveje er blevet overdraget til den nye Fredensborg Kommune, er uheldstætheden steget fra 1,0 uheld/km til 1,5 uheld/km. Dette er altså en direkte følge af, at det kommunale vejnet er blevet udvidet. Statsvejene er ikke blevet berørt at kommunesammenlægningen. Således består statsvejene stadig af Helsingørmotorvejen samt Hillerødvejen/Helsingørvej. Fordelingen af uheld på alle kommuneveje i den nye Fredensborg Kommune er vist i Tabel personskadeuheld har resulteret i 143 personskader. Disse fordeler sig på 6 dræbte, 62 alvorligt tilskadekomne og 75 lettere tilskadekomne. På Figur 3 er den geografiske spredning af uheldene vist. Her ses det at uheldene samler sig omkring de tidligere amtsveje og byområderne. Alle uheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Tabel 3: Uheldsfordelingen på alle kommuneveje i Fredensborg Kommune, Figur 3: Politiregistrerede uheld Uheld på statsvejene er ikke vist. Side 5

6 3.3.1 Bløde trafikanter Færdselssikkerhedskommissionen udpeger uheld med cyklister som en af hovedudfordringerne. Samlet har 86 bløde trafikanter været involveret i uheld i perioden 2002 til 2006 på det kommunale vejnet. På Figur 4 fremgår det, at cyklister udgør den største andel med 46 %. Knallerter udgør 30 % og fodgængere 24 % af de bløde trafikanter involveret i uheld. Der er altså god grund til at følge færdselssikkerhedskommissionens anbefaling om at gøre en særlig indsat for at forbedre forholdene for cyklister. Andelen af knallerter involveret i uheld (30 %) bør også bemærkes. Dette skyldes at antallet af knallerter må antages at udgøre en væsentlig mindre gruppe end antallet af cyklister. Samtidig er nye og billige scootere medvirkende til at gruppen med knallerter/scootere må antages at være en voksende gruppe. Derfor vurderes knallerter også som en udsat gruppe. De bløde trafikanter er oftest involveret i uheld sammen med hårde trafikanter som fx biler. Dog må det antages, at mange af de uheld, som ikke registreres, er mindre alvorlige og kun involverer bløde trafikanter. 24% 46% Cykel Knallert Fodgænger 30% Figur 4: Fordelingen af bløde trafikanter indblandet i uheld i perioden på det kommunale vejnet. Cykel Knallert Fodgænger Dræbte Alv. tilsk Let. tilsk Tabel 4: Personskader med bløde trafikanter registreret i perioden Aldersfordeling Færdselssikkerhedskommissionen udpeger uheld med unge trafikanter som en af hovedudfordringerne. På Figur 5 fremgår aldersfordelingen for trafikanter impliceret i uheld på det kommunale vejnet. Ved at sammenholde procentfordelingen med den gene- Side 6

7 relle aldersfordeling blandt borgerne i kommunen, kan det vurderes, om nogen af aldersgrupperne er overrepræsenteret i uheldsstatistikken. Ved sammenligning af Figur 5 og Figur 6 ses det, at aldersgrupperne år samt år er stærkt overrepræsenteret i forhold til alderssammensætningen i kommunen. Selv om procentsatsen for 0-6-årige er 0, er der alligevel indtruffet et enkelt materielskadeuheld med et 6-årigt barn indblandet i perioden % 0% 2% 3% 16% 30% 0-6 år 7-14 år år år år år over 65 år Figur 5: Aldersfordeling på trafikanter indblandet i uheld i perioden på det kommunale vejnet. 40% 14% 9% 12% 31% 4% 5% 0-6 år 7-14 år år år år år Over 65 år Figur 6: Aldersfordeling blandt borgere i Fredensborg Kommune, Kilde: Danmarks Statistik. 25% år år Dræbt 0 2 Alv. tilsk Let. tilsk Tabel 5: Fordeling af personskader for de udsatte aldersgrupper og år. Side 7

8 3.3.3 Spritkørsel Færdselssikkerhedskommissionen udpeger uheld med spritkørsel som en af hovedudfordringerne. I perioden er spritpåvirkede trafikanter blevet registreret i 37 uheld på det kommunale vejnet. Dette har resulteret i 15 personskadeuheld, 21 materielskadeuheld og 1 ekstrauheld. Det bemærkes at spritkørsel har været en medvirkende faktor i to ud af seks dødsulykker i perioden på det kommunale vejnet. Spritkørsel Dræbte 2 Alv. tilsk. 5 Let. tilsk. 8 Tabel 6: Personskader med bløde trafikanter registreret i perioden Uheldsbelastede lokaliteter Dødsulykker På baggrund af en stedfæstelse af de politiregistrerede uheld i perioden , er det muligt at udpege de lokaliteter i kommunen, som er særligt uheldsbelastede. Lokaliteter hvor der er sket dødsulykker er ikke nødvendigvis sammenfaldende med de sorte pletter. Derfor gennemgås først de 6 dødsulykker, hvorefter de sorte pletter udpeges. Isterødvej (2002): Passager i en personbil dræbt som følge af en kollision med en anden personbil. Den dræbte sad på bagsædet og brugte ikke sele. Kollisionen medførte desuden fire alvorlige personskader. Den ene personbil foretog en u-vending og blev under denne manøvre påkørt. Brug af sele kunne muligvis have hindret dødsfaldet. Kollisionen skete delvist på siden, hvor bilens opbygning er mindre robust end forfra. Dette kan også være medvirkende til at ulykken fik dødelig udgang. Hastigheden for den ligeudkørende personbil er skønnet til 110 km/t, hvilket er 20 km/t over hastighedsgrænsen. Isterødvej (2002): Føreren af en personbil dræbt som følge af en frontal kollision med en anden personbil. Kollisionen medførte desuden en alvorlig og to lettere personskader. Det er uvist om den dræbte brugte sele. Hastighederne er skønnet til 90 km/t, svarende til hastighedsgrænsen. Det vurderes, at føreren af den ene bil har været uopmærksom et øjeblik, og at bilen har bevæget sig over i modsatte kørebane. Årsagen vurderes således som en menneskelig fejl. Fredensborg Kongevej (2005): Føreren af en personbil dræbt som følge af en kollision med et vejtræ. Ingen andre indblandet. Hastighedsgrænsen på 80 km/t vurderes ikke at være overskredet og der har været brugt sele. Det vurderes, at føreren af bilen har været uopmærksom et øjeblik, og at bilen har bevæget sig over i modsatte kørebane. Årsagen vurderes således som en menneskelig fejl. Hørsholmvej (2005): Fodgænger dræbt som følge af en kollision med en personbil på en strækning. Føreren af personbilen blev lettere skadet. Fodgænge- Side 8

9 ren gik på kørebanen og personbilen vurderes at have overholdt hastighedsgrænsen. Vejenbrødvej (2005): Fodgænger dræbt som følge af en kollision med en personbil i nattetimerne. Fodgængeren gik midt på vejen og var skønnet påvirket af spiritus. Personbilen vurderes at have overskredet hastighedsgrænsen på 60 km/t med 10 km/t. Årsagen vurderes som en menneskelig fejl. Humlebækvej (2005): Føreren af knallert dræbt i et solouheld. Føreren var spirituspåvirket og benyttede ikke stien langs vejen. Det vurderes at føreren mistede herredømmet over knallerten og væltede. Årsagen vurderes som en menneskelig fejl. Generelt ligger der menneskelige fejl bag alle seks ulykker. Det være sig manglende selebrug, spirituspåvirkning, for høj hastighed, fejlvurderinger og uopmærksomhed. Det er dog sandsynligt at fysiske foranstaltninger i form af adskillelse af køreretninger eller adskillelse af trafikanttyper kunne have afværget nogen af ulykkerne. Det bemærkes også at fire af de seks dødsulykker er sket på tidligere amtsveje, hvor hastigheden er højere end på mange af de tidligere kommuneveje Sorte pletter De sorte pletter er udpeget som lokaliteter med en høj uheldstæthed. Efterfølgende er lokaliteterne sorteret efter antal personskadeuheld og antal personskader. De ti højest belastede lokaliteter er vist i Tabel 7. Den geografiske placering er vist på Figur 7. Det bemærkes at den sorte strækning på Humlebækvej v. Søholmvej er placeret øst for, og altså uden for, det trafiksanerede område ud for Søholmvej. Dødsulykken på strækningen er en eneulykke med spirituspåvirkning. Antal uheld Heraf dødsulykker Personskadeuheld Personskader Uheldstæthed Kryds uden [uheld/år] ekstrauheld Hørsholmvej*/Fredensborgvej ,4 Isterødvej*/Kirkeltevej ,0 Fredensborg Kongevej* / Vejenbrødvej ,0 Baunebjergvej/Fredensborgvej ,8 Egedalsvej/Usserød Kongevej* ,8 Fortsættes på næste side Side 9

10 Strækninger Humlebækvej v. Søholmvej (0,20 km) Isterødvej* NV for Kirkeltevej (0,35 km) Ny Strandvej* v. Louisiana (0,33 km) Nivåvej ml. Niverød Kongevej og Gammel Strandvej (1,7 km) Fredensborgvej ml. Hørsholmvej og Ny Strandvej (2,8 km) [uheld/km/år] , , , , ,6 Tabel 7: Sorte pletter fordelt på kryds og strækninger på baggrund af politiregistrerede uheld i perioden En * angiver, at det er en tidligere amtsvej. Figur 7: Sorte pletter på baggrund af politiregistrerede uheld Side 10

11 4 Konklusion Seks ud af ti sorte pletter ligger på en af de tidligere amtsveje. De tidligere amtsveje udgør dog kun 16 % af det nye kommunevejnet. Samme billede gør sig gældende når der ses på dødsulykkerne. Her er fire ud af seks ulykker sket på de tidligere amtsveje. Kommunen bør overveje om alle veje skal vægtes ligeligt i sortpletbekæmpelsen. Hvis dette er tilfældet, vil de tidligere amtsveje, som følge af en høj ulykkestæthed, tiltrække en forholdsvis stor andel af midlerne. Dette vil resultere i mindre fokus på de gamle kommuneveje. En målrettet indsat mod uheld med cykler/knallerter, trafikanter i aldersgrupperne og år og spritkørsel kan anbefales på baggrund af uheldsanalysen for Det anbefales, at Færdselssikkerhedskommissionens reviderede målsætning for reducering af personskader indarbejdes som en målsætning for kommunens videre trafiksikkerhedsarbejde. Dette kræver, at der fortsat arbejdes aktivt for at forbedre trafiksikkerheden i kommunen. Side 11