Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Transkript

1 Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser, der trådte i kraft i august Der er tale om timerammer, der skal udfyldes i et samarbejde mellem fagene. Studieområdet på htx og hhx er særligt centralt i forhold til at opfylde reformens intensioner om at styrke gymnasiernes studieforberedende funktion. De tre forskellige flerfaglige forløb er blevet belyst i flere evalueringer af gymnasiereformen og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har fulgt det første gennemløb på syv gymnasier i Regelsættet for forløbene er efterfølgende blevet justeret, og der er nu behov for en selvstændig evaluering af dem, som de er givet og fungerer i dag. Dato Ref. kst 1/6 EVA gennemførte en evaluering af AT for Undervisningsministeriet (UVM), som blev offentliggjort i UVM har i forlængelse heraf bedt EVA om at gennemføre en evaluering af studieområdet på htx og studieområdet på hhx i kalenderåret Denne projektbeskrivelse gør rede for, hvordan EVA vil gennemføre evalueringen af studieområdet på htx. Den beskriver evalueringens baggrund, formål og evalueringsdesign. Om studieområdet på htx Studieområdet på htx er et forløb, der løber over alle tre år og omfatter i alt 480 timer. Det er beskrevet som et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder og med inddragelse af de humanistiske og samfundsfaglige fagområder. Det gældende regelsæt for studieområdet beskrives i htx-bekendtgørelsen fra 2013 (BEK nr 778 af 26/06/2013). Desuden beskrives studieområdet i UVM s vejledning fra Studieområdet på htx tilrettelægges som et antal kortere tematiske forløb og projekter, hvor forskellige fag indgår i samspil, hvor der veksles mellem teoretisk, praktisk og eksperimentelt arbejde, og hvor der foregår en progression, hvor flere og flere studiemetoder og arbejdsformer tages i brug i løbet af det samlede forløb. I læreplanen er der angivet et antal bundne emne- og projektforløb, der som minimum skal indgå i studieområdet, samt hvilke fag der indgår i disse. Disse forløb vil dog sjældent være nok til at udfylde hele studieområdets timeramme, og der ligger således en opgave hos den enkelte skole med at udfylde det samlede studieområde. Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H

2 Eleverne samler deres arbejder fra studieområdets temaer i en portfolio. Studieområdet afsluttes med en prøve efter 3.g. Prøven består i, at eleven udvælger en række arbejder fra sin portfolio i en prøvemappe. Der afholdes en mundtlig prøve som omfatter eksaminandens prøvemappe. Prøvemappen indeholder således elevens arbejder inden for mange forskellige fag, der har indgået i studieområdet. Ved eksaminationen deltager en eksaminator og en censor. Bedømmelsen af eleven omfatter både prøvemappen og den mundtlige eksamination. Intention og formål med studieområdet på htx Studieområdet har en konkret funktion i forhold til at indfri gymnasiereformens formål om at styrke uddannelsens studieforberedende funktion gennem en styrkelse af studenternes studiekompetence, dvs. deres mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse. Det hedder således i læreplanens beskrivelse af formålet med studieområdet på htx, at studieområdet har til formål at sætte eleverne i stand til at anvende uddannelsens studieog arbejdsmetoder, at udvikle elevernes refleksion og kritiske sans i anvendelsen af faglig viden og faglige metoder samt at give indsigt i sider af videnskab, så de gennem grundforløbet udvikler sig fra at være grundskoleelever til at være gymnasieelever, og så de gennem studieretningsforløbet udvikler sig til at kunne blive studerende i et videregående uddannelsesforløb. Det studieforberedende sigte udmøntes i læreplanen i tre overfaglige elementer, som de faglige mål i studieområdet relaterer sig til. De overfaglige elementer er samspil mellem fagene, metode og videnskab og vidensformer. Metodeelementet omhandler studieteknikker og arbejdsmetoder og elementet om videnskab og vidensformer omhandler vidensproduktion og videnskabelige metoder inden for uddannelsens fagområder. I modsætning til læreplanerne for AT og studieområdet på hhx defineres også et fagligt indhold, der ud over dele af kernestoffet fra de fag, der indgår, indeholder elementer inden for områderne læringsteori og læreprocesser, arbejdsformer, informationssøgning, videnskab og vidensformer, formidling og formidlingsteori samt evalueringsteori og evalueringsmetode. Dermed gives et billede af, hvordan læreplanen definerer arbejdet med studiekompetencer i studieområdet i htx. 2/6 Med gymnasiereformen er studieområdet på htx og hhx og AT desuden givet en central funktion i forhold til at opdatere faglighedsbegrebet ved ud over den traditionelle faglighed at styrke samspillet mellem fagene og sætte fokus på at anvende det lærte i relevante situationer. Htx er i den forbindelse allerede karakteriseret ved, at flere fag implicerer en tværfaglig tankegang, og ved en tradition for at anvende projektarbejdsformer. Det fremgår af læreplanens beskrivelse af studieområdets identitet på htx, at det faglige samarbejde skal tage udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder, og at der i den forbindelse er fokus på samspillet mellem teori og praksis, ligesom der indgår eksperimenter og værkstedsarbejde. Desuden skal de humanistiske og samfundsfaglige områder inddrages og bidrage i arbejdet med metoder, formidling og videnskab og vidensformer. Formål og fokus i evalueringen Hovedformålet med evalueringen er at belyse og vurdere, i hvilket omfang og hvordan intentionerne bag og formålet med studieområdet på htx realiseres, således som det er beskrevet i 1.1 og 1.2 i læreplanen. Evalueringen skal på den baggrund pege på forhold i

3 det formelle grundlag (læreplanen) og i den lokale forståelse og udmøntning heraf på skolerne, der virker godt hhv. mindre godt i forhold til at realisere intentionerne. Som led i dette har evalueringen følgende fire overordnede evalueringsspørgsmål: 1 Hvordan forstår lærere, ledere og elever formålet med studieområdet, herunder særligt formålet om at udvikle elevernes studiekompetencer? 2 Hvordan arbejdes der med at realisere formålet på skolerne, og i hvilken grad understøtter læreplanens rammer dette arbejde? 3 Hvordan fungerer prøven i studieområdet til at vurdere, i hvilken grad eleverne opfylder de faglige mål for studieområdet? 4 Hvilket udbytte får eleverne af studieområdet, som det vurderes af censorerne og eleverne selv? Tabel 1 Udfoldelse af evalueringsspørgsmål 1 Formål med studieområdet Hvordan forstår censorer/lærere, ledere og elever formålet med studieområdet, herunder særligt formålet om at udvikle elevernes studiekompetencer? Forståelse af formålet Hvordan forstås og fortolkes formålet med studieområdet af censorer/lærere, ledere og elever, og hvordan harmonerer det med det beskrevne formål? 3/6 Sammenhæng med uddannelsens profil Hvordan oplever censorer/lærere, ledere, og elever, at studieområdet harmonerer med htx-uddannelsens profil? Konsistens på tværs I hvilken grad er det censorers/læreres og lederes opfattelse, at der er en fælles forståelse af studieområdet på tværs af skoler og på den enkelte skole? 2 Arbejdet på skolerne Hvordan arbejdes der med at realisere formålet på skolerne, og i hvilken grad understøtter læreplanens rammer dette arbejde? Faglige mål Hvordan forstås og omsættes de faglige mål i undervisningen? Hvordan arbejdes med studiekompetencer? Sammenhæng og progression Hvordan fungerer studieområdet som et samlet forløb? I hvilket omfang og hvordan skabes progression og sammenhæng gennem de tre år? Hvordan fungerer arbejdet med portfolio som redskab til at sikre progression og sammenhæng? Det faglige samspil Hvordan fungerer det faglige samspil i studieområdet? Hvordan vurderer ledere og censorer/lærere omfanget af styring i læreplanen (at der defineres en række forløb med tilhørende fag, der som minimum skal indgå)? I hvilket omfang og hvordan kan der skabes synergi mellem fagene og forløbene i studieområdet?

4 Organisatoriske forhold på skolen Hvilke organisatoriske forhold på skolen kan ifølge ledere understøtte arbejdet med studieområdet? 3 Prøver og bedømmelse Hvordan fungerer prøven i studieområdet til at vurdere, i hvilken grad eleverne opfylder de faglige mål for studieområdet? Eksaminationsgrundlag Hvordan vurderer censorer og elever, at prøveformen med prøvemappen fungerer til at vurdere, i hvilken grad eleverne opfylder de faglige mål for studieområdet? Bedømmelseskriterier I hvilket omfang vurderer censorerne at bedømmelseskriterierne er egnede til at vurdere, i hvilken grad eleverne opfylder de faglige mål for studieområdet? Sammenhæng Hvordan hænger prøven sammen med undervisningen i studieområdet? Hvordan forberedes eleverne til prøven fx gennem den formative evaluering og arbejdet med at forberede prøvemappen? 4 Elevernes udbytte Hvilket udbytte får eleverne af studieområdet, som det vurderes af censorerne og eleverne selv? Censorvurderinger Hvilket læringsudbytte oplever censorerne, at eleverne får i studieområdet i relation til de faglige mål? 4/6 Elevvurderinger Hvilket læringsudbytte oplever eleverne at de får i studieområdet? Formelle vurderinger Hvordan ser elevernes karakterfordeling ud i studieområdet? Evalueringsdesign EVA har valgt et design, der giver mulighed for at komme rundt om de forskellige temaer i evalueringen ved at inddrage tre forskellige informantgrupper: Lærere der har været censorer i prøven i studieområdet og har undervist i studieområdet, ledere på htx og 3. års elever. Ved at inddrage de forskellige informantgrupper bliver der mulighed for at triangulere kilderne. Lærere, der har undervist i studieområdet og været censorer ved prøven, anses som en væsentlig informantgruppe for besvarelsen af evalueringsspørgsmålene, og de indgår derfor både gennem en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse. Ledere og elever indgår gennem kvalitative undersøgelser. Designet bygger på designet fra EVA s evaluering af AT fra 2014 og er således velafprøvet og vurderes at være anvendeligt på tværs af fag og timerammer. Nedenfor præsenteres og uddybes evalueringens forskellige datakilder: Fokusgruppeinterview med censorer/lærere i studieområdet

5 Der gennemføres to fokusgruppeinterview med lærere, der har været censorer i studieområdet ved eksamenen i 2014, og som har undervist i studieområdet inden for de sidste tre år. Der afholdes ét interview på en skole i København og ét på en skole i Midtjylland. Fokusgrupperne afholdes i starten af maj Der rekrutteres 8-10 censorer til hver gruppe med hensyntagen til at dække variationen i fag, der indgår i studieområdet. Ved rekrutteringen sikres det i øvrigt, at deltagerne har erfaringer med at undervise i studieområdet. UVM leverer en liste med oplysninger om censorer for 2014, deres fag, skole og skolens mailadresse. Fokusgruppeinterviewene har til formål at belyse evalueringsspørgsmålene gennem en kvalitativ tilgang. Fokus vil være på at få afdækket variationen i forskellige opfattelser af, praksis for og erfaringer med studieområdet samt at forstå mere komplicerede sammenhænge mellem forskellig praksis i gennemførelsen og forskellige vurderinger af studieområdet. Afdækningen af variationen i fokusgruppeinterviewene danner sammen med evalueringsspørgsmålene grundlag for udarbejdelsen af et spørgeskema til censorer i studieområdet 2015, således at væsentlige temaer fra fokusgrupperne kan belyses kvantitativt. Fokusgruppeinterviewet vælges som interviewform, fordi det giver mulighed for at få nogle perspektiver frem, som ikke ville komme frem med enkeltinterview, idet det giver deltagerne mulighed for at spejle sig i hinandens beskrivelser af forståelser såvel som praksis og dermed reflektere over egne forståelser og praksis på et højere niveau. 5/6 Gruppeinterview med elever i 3.g. Der gennemføres to gruppeinterview med elever fra 3.g, ét i København og ét i Midtjylland. Interviewene foretages i begyndelsen af maj 2015, umiddelbart inden eleverne afleverer deres prøvemappe. Eleverne udvælges fra to skoler (én i København og én i Midtjylland), så de fordeler sig på forskellige studieretninger. Formålet med interviewene vil være at få et elevperspektiv på det samlede studieområdeforløb, elevernes forståelse af studieområdets formål, deres vurdering af udbytte, målopfyldelse, praktisk tilrettelæggelse og prøveformer. Spørgeskemaundersøgelse blandt censorer/lærere Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, der var censorer ved prøven i studieområdet ved sommereksamen Undersøgelsen gennemføres i august Undersøgelsen gennemføres som en stikprøveundersøgelse. Der tages endelig stilling til det præcise stikprøvedesign, når der foreligger et overblik over censorernes antal og fordeling på fag. Spørgeskemaundersøgelsen har til formål at belyse evalueringsspørgsmålene fra en kvantitativ vinkel med fokus på udbredelsen af forskellige opfattelser af, praksis for og erfaringer med studieområdet samt vurderinger af elevernes udbytte. Spørgeskemaet udarbejdes på baggrund af de to fokusgruppeinterview med censorer/lærere samt EVA s analyse og operationalisering af formålet med studieområdet som det er beskrevet i rammerne. Spørgeskemaet sendes til UVM til kommentering inden det sendes ud, således at fagkonsulenten kan være med til at kvalificere det. Spørgeskemaet pilottestes desuden, inden det sendes ud.

6 Spørgeskemaundersøgelsen udsendes elektronisk via skolernes formelle mailadresse, men adresseres personligt til den enkelte lærer/censor. Gennemførelsen af undersøgelserne inden for de rammer, der er afsat i budgettet, forudsætter, at UVM leverer en liste med oplysninger om samtlige censorer i Listen skal indeholde navn, fag, ansættelsessted og formel mailadresse til ansættelsesstedet. I spørgeskemaundersøgelsen og fokusgrupperne med censorer/lærere lægges vægt på at få belyst de af evalueringens fokusområder, der er relevante for hhv. et lærer- og et censorperspektiv, og respondenterne deltager dermed i evalueringen med begge perspektiver. Respondenter, der ikke har erfaring som lærere i studieområdet vil blive frasorteret. Telefoninterview med ledere Der gennemføres fem telefoninterview med studierektorer på htx. De udvælges med en geografisk spredning og en spredning på skolestørrelse. Interviewene gennemføres sidst i dataindsamlingen og giver mulighed for at få et ledelsesperspektiv på de problemstillinger, som det øvrige datamateriale rejser. Fokus vil være på den praktiske tilrettelæggelse og organisering af studieområdet på skolerne og vil give mulighed for at pege på forandringspotentiale på skoleniveau. Karakterfordeling ved prøverne Evalueringen inddrager de senest tilgængelige karakterer i studieområdet. Formålet er at sammenholde karakterfordelingen med censorers og elevers vurdering af elevernes udbytte. 6/6 Analyse og produkter EVA gennemfører en samlet analyse og skriver på den baggrund en rapport, der indeholder evalueringens analyser og resultater. Rapporten indeholder desuden opmærksomhedspunkter for det fremadrettede arbejde med studieområdet på htx. Rapporten har et omfang af 40 sider og sendes elektronisk til ministeriet og offentliggøres på EVA s hjemmeside. Ministeriet modtager et foreløbigt rapportudkast til kommentering.