Sagsnr.: GVU. En vejledning til Uddannelsesbogen. Undervisningsministeriet. Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser

Transkript

1 GVU En vejledning til Uddannelsesbogen Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser April

2 Indledning Denne vejledning er udarbejdet med reference til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 22. december 2000 om Grunduddannelse for Voksne (GVU) (GVU-bekendtgørelsen). Vejledningen er bygget op om indholdet i uddannelsesbogen til GVU. GVU-bogen indeholder et kompetencevurderingsskema og en uddannelsesplan. Afsnittene i vejledningen følger punkterne i uddannelsesbogen, som der henvises til under afsnittenes overskrift. Med Grunduddannelse for voksne (GVU) har voksne, som i forvejen har relevant erhvervserfaring indenfor et givent fag, mulighed for at gennemføre en eud uden at indgå uddannelsesaftale. GVU er et uddannelsestilbud til den voksne, der på baggrund af en omfattende relevant erhvervserfaring kan få godskrevet praktikdelen. Ved relevant erhvervserfaring forstås et ordinært arbejde inden for den branche, som GVU-forløbet sigter på. Arbejdet skal ligge inden for det arbejdsområde, der vil være typisk for praktikuddannelsen i den tilsvarende erhvervsuddannelse med hensyn til type og niveau. Det er ikke et lovkrav, at der er tale om lønnet beskæftigelse, men det er centralt, at eventuel ulønnet beskæftigelse med hensyn til indhold må bestå af arbejde af samme karakter som tilsvarende lønnet beskæftigelse, og ved ulønnet beskæftigelse/praktik må skolen således være opmærksom på, om der har været tale om reelt arbejde. De nye korte erhvervsuddannelser og trin i uddannelserne kan også gennemføres i GVU. I forbindelse med GVU i de korte skolebaserede uddannelser kan de praktisk fag godt indgå i GVU-planen, men eftersom en af adgangsbetingelserne til GVU er mindst 2 års relevant erhvervserfaring, må det forventes, at eleven kan få godskrevet en væsentlig del af de praktiske fag. Det er skolerne, der vurderer ansøgerens kompetence. Det er således skolerne, der tager stilling til, hvorvidt ansøgeren har tilstrækkelig relevant erhvervserfaring af min. 2 års varighed, og dermed har den nødvendige faglige bredde og rutine indenfor faget til at få foretaget en kompetencevurdering. Skolerne skal vurdere og give godskrivning for kompetencer, som ansøgeren har opnået både i forhold til skoledelen og til praktikdelen af den tilsvarende uddannelse. I den individuelle kompetencevurdering er det uddannelsens slutmål og ansøgerens kompetence ved uddannelsens start i forhold til de pågældende slutmål, skolerne skal fokusere på. Realkompetence er altså det, ansøgeren kan, og de færdigheder og den viden, ansøgeren har, målt i forhold til uddannelsens samlede faglærte kompetence. Hvis det er nødvendigt for afklaringen af ansøgerens realkompetence, skal skolerne tilbyde et kompetenceafklarende forløb. Skolerne udarbejder til det formål et forløb indenfor de enkelte fagområder med fokus på de kernekompetencer indenfor faget, som kan danne grundlag for vurderingen. Som baggrund for dette er der i erhvervsuddannelsernes enkelte uddannelsesbekendtgørelser og tilhørende vejledninger beskrevet den kompetence, eleven skal erhverve sig under uddannelsen i virksomheden. Målene for grundfagene findes i grundfagsbekendtgørelsen. De særlige kompetencebeskrivelser til GVU findes som bilag i vejledningerne til uddannelsesbekendtgørelserne på de tekniske uddannelser. Når skolen skal vurdere en elev, der ønsker en merkantil erhvervsuddannelse, kan man finde uddannelsernes praktikmål/uddannelsesplaner på Uddannelsesnævnets hjemmeside under menupunktet downloads Disse planer ligger også elektronisk i Elevplan. 2

3 Hvor kompetencebilag ikke er udfærdiget, må skolerne tage udgangspunkt i uddannelsesbekendtgørelsernes og grundfagsbekendtgørelsens målformuleringer samt i oplysningerne om praktikuddannelsen, som angivet i vejledningerne. Læse-regnefærdigheder: Har ansøgeren tilstrækkelige læse- og regnefærdigheder til at gennemføre den valgte uddannelse? Opmærksomheden på dette område skal ses i sammenhæng med ansøgerens evt. behov for yderligere uddannelse inden start på GVU eller specialpædagogisk støtte under uddannelsen. Skolerne skal snarest muligt efter udarbejdelsen af en uddannelsesplan underrette det faglige udvalg herom. En frist på 2 uger for indsendelse af uddannelsesplanen vil være passende. De faglige udvalg kan gennem de lokale uddannelsesudvalg rådgive skolerne om fremtidig praksis med hensyn til fastsættelse af uddannelsesplaner Jf. GVU-bekendtgørelsens 18. Uddannelsesbogen Uddannelsesbogen er tilrettelagt i to adskilte dele, A) Ansøgningsdel samt B) Kompetencevurdering og uddannelsesplan. Kompetencevurdering og uddannelsesplan suppleres med indstik om det enkelte fags kompetenceprofil. Denne kompetenceprofil findes almindeligvis som bilag til den respektive uddannelsesvejledning på de tekniske erhvervsuddannelser. Ansøgningsdelen - eller dele heraf - kan skolerne sende til ansøgeren. Ansøgeren får dermed information om GVU og kan orientere sig om adgangskrav og om hvilke dokumenter ansøgeren skal fremsende eller medbringe til samtale på institutionen. Før samtalen på institutionen kan ansøgeren selv udfylde dele af ansøgningen. GVU-vejlederen udfylder kompetencevurdering og uddannelsesplan sammen med ansøgeren, og uddannelsesplanen underskrives af den GVU-ansvarlige uddannelsesinstitution. Skolen bemyndiger medarbejdere til at underskrive uddannelsesplanerne. A. Ansøgningsdel. Institutionen indkalder ansøgere til kompetencevurdering, med mindre det er klart, at adgangsbetingelserne ikke er opfyldt, jf. 4, stk. 1. Hvis der er tvivl om, hvorvidt adgangsbetingelserne er opfyldt, indkaldes ansøgeren til kompetencevurdering. De i 4, stk. 1 beskrevne adgangskrav giver alene ansøgeren adgang til at få foretaget en kompetencevurdering. Denne vil så vise, om der kan blive tale om udarbejdelse af en GVU-plan. Allerede inden indkaldelsen til kompetencevurderingen er det vigtigt, at skolen indhenter oplysninger om, hvorvidt ansøgeren er i beskæftigelse. Hvis der er tale om en ledig ansøger, skal der indgås aftale med Arbejdsformidling eller Kommune om forløbet. Når der er tale om ledige ansøgere, er såvel kompetencevurdering som GVU uddannelsesaktivitet rekvirerede forløb, der finansieres af den instans, der forsørger den ledige. Der skal derfor foreligge skriftlig aftale om forløbene, inden de iværksættes. Hvis institutionen ikke udbyder GVU inden for den ønskede uddannelse, henviser institutionen til andre institutioner, jf. 3, stk. 3. GVU er et tilbud til voksne, der er afklarede om uddannelsesvalg, og der kan ikke indbygges afklarende aktiviteter i et GVU-forløb. Der kan dog være et aktuelt behov for vejledning ved valg af speciale. Der 3

4 kan tænkes situationer, hvor ansøgeren ikke klart kan vurdere, hvilket speciale ansøgerens kompetencer bedst matcher. Hvis en sådan tvivl er til stede efter de indledende samtaler, kan skolerne medtage denne overvejelse i det kompetenceafklarende forløb. IKV-aftale til uddannelsesbogens afsnit 2 Institutionen indkalder ansøgere til kompetencevurdering. Formålet med kompetencevurderingen er at afdække ansøgerens forudsætninger i forhold til den valgte uddannelse og på baggrund heraf: Fastslå, om ansøgeren har den nødvendige realkompetence til at gennemføre et GVU-forløb. Fastslå, om ansøgeren eventuelt har brug for yderligere kompetenceudvikling i en virksomhed i en kortere periode, eller om ansøgeren har brug for opkvalificering som eks. FVU eller skal vejledes til erhvervsuddannelse (EUD). Hvis skolen vurderer at ansøgeren er kvalificeret til at påbegynde et GVU-forløb, udarbejdes efterfølgende en GVU-uddannelsesplan. Ansøgeren medbringer dokumentation fra skolegang, uddannelse, erhvervserfaring samt fritids- og tillidshverv. Ansøgeren skal endvidere være afklaret om valg af uddannelse. Samtalen med ansøgeren tager udgangspunkt i ansøgerens erfaringer og på skemaet adgang til GVU anføres samtalens konklusion. Det er uddannelsesinstitutionen, som træffer afgørelse, om ansøgeren opfylder betingelserne, jf. 3, stk. 2. Adgang til GVU 25 år eller derover. Mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Hvis ansøgeren ikke har dokumentation for relevant erhvervserfaring, kan ansøgeren deltage i kompetenceafklarende forløb på institutionen, hvor ansøgerens indgangskompetence indenfor den ønskede uddannelse vurderes. Det er centralt i vurderingen af ansøgeren, at en GVU er målrettet personer, som har opnået så væsentlig erfaring, at praktikdelen kan godskrives i forhold til den ønskede uddannelse. Manglende kompetencer fra uddannelsens skoledel kan ansøgeren nå gennem forskellige skoleforløb. Dette er det typiske GVU-forløb. Forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen. Det er fremhævet, at det er de fag, der er relevante for den pågældende uddannelse. Her skal institutionen vurdere, hvilke fag fra grundskolen, der er væsentlige kernefag i relation til uddannelsen. F.eks. er sproglige kompetencer væsentlige i nogle uddannelser, mens matematiske kompetencer er væsentlige i andre uddannelser, o.s.v. En ansøger, der mangler disse forudsætninger, kan vejledes til FVU-forløb, inden en ny kompetencevurdering foretages. 4

5 Hvis institutionen er i tvivl om, hvorvidt en ansøger har tilstrækkelige dansk-sproglige kundskaber, kan skolerne tilbyde ansøgeren en vejledende prøve i dansk, jf. gældende retningslinier for pågældende erhvervsuddannelse. For udlændinge med uddannelse fra andre lande kan Center for vurdering af udenlandske uddannelser vejlede om den pågældende uddannelse i forhold til den ønskede danske erhvervsuddannelse. Adresse: CVUU, Fiolstræde 44, 1171 København K. Hvis ansøgeren i vid udstrækning har behov for yderligere forudsætninger, skal ansøgeren vejledes om andre muligheder. Hvis der typisk er tale om behov for yderligere praktisk erfaring, f.eks. rutine eller bredde indenfor faget, kan skolerne henvise til erhvervsuddannelse (EUD), jf. 6, stk. 3. Hvis skolerne skønner at ansøgeren ikke kan gennemføre en GVU på det givne grundlag, skal der ikke udarbejdes en uddannelsesplan. Ansøgeren skal i stedet have en erklæring om de dokumenterede og konstaterede kvalifikationer evt. i form af kompetencevurderingsskemaet, jf. 6, stk. 4. Samtidig gives vejledning om andre uddannelsesmuligheder. Dokumenterede kvalifikationer til uddannelsesbogens afsnit 3 Under oplysninger om skoleuddannelse, anden uddannelse, erhvervserfaring samt fritids- og tillidserhverv anbefales det, at ansøgeren medtager så meget som muligt fra sit hidtidige virke. Institutionerne bør opfordre ansøgeren til ikke selv at frasortere erfaringer fra andre erhvervsområder, som måske ved nærmere vurdering har betydning for realkompetencen til den valgte uddannelse. Hvorvidt ansøgeren har dokumentation for sit virke, kan skolerne angive med afkrydsning i felterne hertil. Når der er truffet beslutning om ansøgerens adgang til GVU, skal de dokumenterede kompetencer i relation til den valgte uddannelse overføres til skemaet Godkendte kompetencer i pkt. 8, oversigt over godkendte kompetencer. Dette gælder for alle ansøgere uanset adgang til GVU. Jf, 6, stk. 4. B. Kompetencevurdering og uddannelsesplan De følgende skemaer er værktøjer til brug ved kompetencevurdering og udarbejdelse af uddannelsesplanen. Formålet med kompetencevurderingen er at afdække ansøgerens realkompetence i forhold til målet med den ønskede GVU. Konklusionen på kompetencevurderingen er angivelsen af, hvilke teoretiske og praktiske fag i uddannelsen ansøgeren kan tilskrives kompetence indenfor, og dermed fritages for. Der kan ikke gives fritagelse for svendeprøve, fagprøve eller anden afsluttende eksamen, jf. 5 stk. 6. Uddannelsens kompetenceprofil til uddannelsesbogens afsnit 4 I skemaet til opstilling af ansøgerens kompetenceprofil anvendes skema 4. 5

6 Opgørelsen af ansøgerens kompetenceprofil sker i form af en kompetenceliste med mulighed for afkrydsning af: 1. dokumenterede kompetencer 2. kompetencer til afklaring De dokumenterede kompetencer overføres til skemaet pkt. 8 Erhvervede kompetencer i uddannelsesplanen. Aftaleark til uddannelsesvejledning til uddannelsesbogens afsnit 5 På baggrund af den opstillede kompetenceprofil, skal der nu være en samtale mellem ansøgeren og vejlederen. Denne vejledende samtale har det formål at bibringe ansøgeren en klar forståelse af egne forudsætninger og behov i relation til målene for den valgte GVU. I de tilfælde, hvor det vurderes, at der kan ske godkendelse af yderligere kompetencer, som ikke umiddelbart har kunnet dokumenteres, tilbydes ansøgeren et kompetenceafklarende forløb. Er der derimod ikke behov for et sådant supplerende kompetenceafklarende forløb, går man direkte videre til udarbejdelse af uddannelsesplanen (skemaerne pkt.8 og pkt. 9). Kompetenceafklarende forløb til uddannelsesbogens afsnit 6 Dette skema anvendes til fastlæggelse af et konkret individuelt kompetenceafklarende forløb. Det er vigtigt, at fastlæggelsen af dette forløb sker i en dialog mellem ansøger og vejleder, sådan at denne delproces også understøtter ansøgerens refleksion over behov for kompetenceafklarende forløb. Det kompetenceafklarende forløb kan have en varighed på mellem en halv dag og 2 uger. Forløbet kan omfatte værkstedsbaserede øvelser, screening, tests, vejledningssamtaler, praktisk afprøvning af færdigheder m.v. Den optimale proces i forbindelse med fastlæggelse af det kompetenceafklarende forløb vil være en treparts drøftelse mellem ansøger, GVU-vejleder og faglærer(e). Oftest vil det være nødvendigt at inddrage en faglærer fra uddannelsens område- og specialefag samt en eller flere grundfagslærere i den praktiske afprøvning. Er det ikke muligt at inddrage faglærere, må GVU-vejlederen sørge for at indhente forslag til relevante opgaver samt oplysninger om, hvorfor og hvordan lige netop disse opgaver, test og lignende kan forventes at understøtte den ønskede kompetencevurdering. Det er op til uddannelsesinstitutionerne at afgøre, hvilken organisering og hvilke procedurer og afholdelsesformer skolerne skal arbejde med i forhold til disse kompetenceafklarende forløb. Det vil bl.a. være afhængigt af den volumen, som GVU aktiviteten forventes at have på den pågældende uddannelsesinstitution. IKV-resultater til uddannelsesbogens afsnit 7 6

7 Nu opgøres resultaterne af vurderingen. Afsnittet fungerer som opsamling for de resultater, der udspringer direkte af de konkrete opgaver, test og praktiske afprøvninger, og hvad der i øvrigt har været en del af ansøgerens kompetenceafklarende forløb. Det kan være en god idé at lægge teoretiske opgaver ind her som indstik, således at man i vejledningssamtalen kan uddybe resultaterne i relation til den konkrete opgaveløsning. Er faglæreren / lærerne ikke tilstede, er det vigtigt, at GVU-vejlederen forinden har talt med denne lærer, således at der kan gives en koordineret feed-back til ansøgeren. Resultaterne overføres til skemaet Godkendte kompetencer (8) i en dialog mellem ansøger, GVUvejleder og - hvis muligt faglærer(e) - sådan, at også selve resultatopgørelsen bliver en del af ansøgerens afklaring. Godkendte kompetencer - oversigts- og opsummeringsskema til uddannelsesbogens afsnit 8 I en samtale mellem ansøger og GVU-vejleder udfyldes dette opsamlingsskema, der således fungerer som den endelige kompetencevurdering i forhold til den valgte GVU. Udfyldelsen foretages på baggrund af dokumentation, udtalelser fra nuværende og tidligere arbejdsgivere samt resultater af evt. kompetenceafklarende forløb. I skemaet er der en liste over dokumenterede og anerkendte kompetencer med angivelse af de niveauer, som kompetencerne enkeltvis er vurderet til. Det skal således også fremgå af denne liste, om nogle kompetencer vurderes at skulle suppleres inden påbegyndelse af GVU (f.eks. med FVU for så vidt angår læse-, skrive- og regnefærdigheder) eller om der i stedet kan være tale om at indarbejde en supplerende undervisning (f.eks. praktisk-faglige forløb) i GVU-forløbet. Uddannelsesplanen til uddannelsesbogens afsnit 9 Som det afsluttende led i den samlede kompetencevurdering kan GVU-vejlederen nu udarbejde en endelig uddannelsesplan for ansøgeren. Uddannelsesplanen oplister de kompetencer som ansøgeren skal opnå i forhold til den ønskede uddannelse. Jf 7 stk. 2 omfatter uddannelsesplanen: GVU-bogens punkt 8, oversigt over godkendte kompetencer, punkt 9, uddannelsesplan for grundlæggende voksen uddannelse, samt eventuelt punkt 10, vejledning til uddannelsesplanen. Bemærk, at ansøgeren kan angive ønske om specialpædagogisk støtte samt arten af denne. Uddannelsesplanen er ansøgerens personlige - juridisk gyldige - dokument, som derfor skal have uddannelsesinstitutionens stempel samt underskrift. Uddannelsesinstitutionen bemyndiger en eller flere medarbejdere til underskrivelse af GVU-uddannelsesplaner. Ansøgeren skal have denne færdige uddannelsesplan med sig, gerne trykt på pænt papir med uddannelsesinstitutionens logo. Kopi af uddannelsesplanen opbevares på uddannelsesinstitutionen i gyldighedsperioden på mindst 6 år. (I tilfælde af justering af uddannelsen kan denne periode forlænges.) 7

8 På ansøgerens personlige uddannelsesplan, fjernes afsnitsangivelsen 9, som jo kun har relevans i forhold til den samlede uddannelsesbog. Afslutningsvis sender skolerne snarest muligt en kopi til det faglige udvalg for den pågældende erhvervsuddannelse, samt indberetter uddannelsesplanerne til undervisningsministeriet to gange årligt (den og d ). Fristen for indsendelse af uddannelsesplanen til det faglige udvalg bør ikke overskride 2 uger. Vejledning til Uddannelsesplanen til uddannelsesbogens afsnit 10 GVU-vejlederen eller den GVU-ansvarlige udfylder skema 10: Vejledning til uddannelsesplanen. Vejledningen til uddannelsesplanen har til formål at hjælpe ansøgeren med at konkretisere, hvordan uddannelsesplanen kan gennemføres. For de uddannelseselementer, som ansøgeren ønsker at gennemføre på den skole, hvor kompetencevurderingen finder sted, anføres konkrete tidspunkter for de uddannelseselementer, hvor ansøgeren måtte ønske tilmelding. For uddannelseselementer, der skal og /eller ønskes gennemført på en anden institution, anføres institutionens adresse og telefonnummer, for at ansøgeren herigennem lettest kan tilmelde sig på institutionen. Denne vejledning til uddannelsesoversigt skal give ansøgeren mulighed for at vælge på hvilken måde, kompetencen kan opnås. Nogle kompetencer kan eksempelvis opnås enten gennem skoleperioder i erhvervsuddannelserne eller dele deraf eller gennem tilsvarende AMU-uddannelser. Hvis planen ikke ønskes anvendt umiddelbart, udarbejdes vejledningen tilsvarende blot uden angivelse af tidspunkter. Et GVU-forløb kan omfatte ( 7, stk. 3): 1. Enkeltfag inden for erhvervsuddannelserne og landbrugsuddannelserne 2. Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), der giver merit i en erhvervsuddannelse efter bestemmelserne herom. 3. Enkeltfag inden for almen voksenuddannelse og erhvervsgymnasiale fag, der giver merit i en grunduddannelse for voksne efter reglerne om merit i den tilsvarende erhvervsuddannelse eller landmandsuddannelsen. 4. Praktisk arbejde på deltagerens arbejdsplads, der gennemføres efter aftale mellem deltageren og arbejdsgiveren, i en periode på højst én måned. 5. Intensiv værkstedstræning (praktisk-fagligt forløb) på en uddannelsesinstitution eller i en anden virksomhed efter aftale med institutionen, og 6. Svendeprøve eller anden afsluttende eksamen. GVU-vejlederen medtager kun de for ansøgeren relevante oplysninger på selve uddannelsesplanen. Skemaet i punkt 10 har således udelukkende et vejledende formål. Til skitsering af det vejledende forløb, kan databasen Vidar være god at benytte. Vidar er en landsdækkende database med oplysninger om voksenuddannelser i Danmark. Databasen findes på adressen Andre web-adresser med information om området er og 8

9 Roland Svarrer Østerlund Uddannelsesdirektør /Anne-Margrethe Johannesen 9