Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken"

Transkript

1 Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen & homas Eske Holm Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen sider: 17 Faglig kommentering: Ole R. herkildsen Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS AU UNIVERSIE DCE NAIONAL CENER FOR MILJØ OG ENERGI el.: dce@au.dk

2 Indhold 1. Indledning 3 2. Fuglearter på udpegningsgrundlaget 4 3. Data og fremgangsmåde 5 4. Resultater 7 5. Diskussion Konklusion 15 Referencer 16 Bilag

3 1. Indledning Naturstyrelsen har bedt DCE, Aarhus Universitet, om en vurdering af hvilke konsekvenser to skitserede ændringer af Vadehavsbekendtgørelsen vedr. offentlig færdsel vil have for fuglearter på udpegningsgrundlaget i Nature 2-området F6 (Vidåen, øndermarsken og Saltvandssøen). Baggrunden for anmodningen er, at reservatbekendtgørelsen for Vadehavet står foran en revision, og at Naturstyrelsen ønsker, at få belyst forskellige muligheder for at lempe og forenkle adgangsreglerne i øndermarsken, inklusive Saltvandssøen. Offentlighedens færdselsmuligheder i øndermarsken reguleres dels af fredningen af Magrethe Kog (12/ ), dels af Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet (17/7 27). Det fremgår af fredningskendelsen for Magrethe Kog, at offentligheden har mulighed for at færdes til fods og på cykel på vedligeholdelsesveje langs det fremskudte dige. Endvidere kan Vadehavsbekendtgørelsen begrænse offentlighedens adgang yderligere, hvilket er sket med den nuværende Vadehavsbekendtgørelse. Naturstyrelsen har imidlertid dispenseret i en periode fra dette forbud til at færdes til fods og på cykel på en ca. 4 km lang strækning fra Vidåslusen mod syd på digets østlige vedligeholdelsesvej (bag diget) langs Dagligreservoir og en del af Saltvandssøen. I dette notat ønsker Naturstyrelsen at få belyst konsekvenserne for fuglearter på områdets udpegningsgrundlagt af følgende to forslag: 1. Færdsel på to stikveje fra øst, som er nævnt i fredningen, forbydes. Færdsel til fods og på cykel tillades jf. fredningen på vedligeholdelsesvejen bag diget fra Vidåslusen til landegrænsen uden for perioderne 1. marts 31. maj og oktober. 2. Færdsel på to stikveje fra øst, som er nævnt i fredningen, forbydes. Færdsel tillades på de nordligste 4 km (til anden rampe over diget) ad vedligeholdelsesvejen bag diget uden for perioden 1. marts-31. maj og oktober. Den første del af de to forslag er ens, nemlig: Færdsel på to stikveje fra øst, som er nævnt i fredningen, forbydes. Disse to stikveje er beliggende i den østlige del af Magrethe Kog. Forbuddet mod færdsel ad disse to veje er med til at sikre uforstyrrede forhold for fuglelivet i hele den østlige del af Magrethe Kog. Forslag 2 er den eksisterende ordning, og overvågningen har vist at forbuddet mod færdsel på de to stikveje, har bevirket, at der er store ynglebestande af fåtallige og sjældne fuglearter i den østlige del af kogen (Clausen og Kahlert 21). Desuden medvirker færdselsforbuddet på de to stikveje til, at trækfugle raster i store antal (Laursen m.fl. 29). Da de to forslag ikke ændrer på adgangsforholdene til den østlige del af Margrethe Kog behandles de ikke yderligere i dette notat. Forskellen mellem de to forslag til færdsel i den vestlige del af Magrethe Kog er, at der i visse perioder af året 1) tillades offentlig færdsel på vedligeholdelsesvejen bag diget fra Vidåslusen og til landegrænsen (blå rute på Figur 1), og 2) tillades offentlig færdsel på vedligeholdelsesvejen bag diget fra Vidåslusen og ca. 4 km mod syd (rød rute på Figur 1). Med andre ord, hvilke konsekvenser har det for fuglene på udpegningsgrundlaget, om offentligheden må færdes bag diget langs hele den vestlige side af Saltvandssøen, eller om de kun må færdes på ca. halvdelen af strækningen? 3

4 Figur 1. Kort over Magrethe Kog med angivelse af tælleområder i Saltvandssøen. Rødt markerer ruten fra Vidåslusen og ca. 4 km mod syd. Blåt markerer ruten fra Vidåslusen og til landegrænsen. Begge ruter forløber langs den indvendige side af det fremskudte dige. Saltvandssøen omfatter delområderne 32, 39 og 31. Grønt markerer asfaltvejen på grænsediget mellem Danmark og yskland, hvor der er offentlig adgang hele året. 2. Fuglearter på udpegningsgrundlaget øndermarsken og Saltvandssøen er udpeget i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivet for at sikre en række fuglearter gode levebetingelser. Disse fuglearter er anført på områdets udpegningsgrundlag, som omfatter 13 ynglefugle- og 17 trækfuglearter (se abel 1). abel 1. Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde SPA6: Vidåen, øndermarsken og Saltvandssøen. : ynglefugle; : trækfugle. SPA 6 Vidåen, øndermarsken og Saltvandssøen Rørdrum Hvid stork Pibesvane Sangsvane Bramgås Havørn Rørhøg Hedehøg Plettet rørvagtel Engsnarre Klyde Hvidbrystet præstekrave Hjejle Brushane Lille kobbersneppe Fjordterne Sortterne Mosehornugle Blåhals Kortnæbbet gås Grågås Gravand Pibeand Spidsand Skeand Strandhjejle Islandsk ryle Almindelig ryle 4

5 3. Data og fremgangsmåde Der er lavet regelmæssige optællinger af yngle- og trækfugle siden det fremskudte dige blev bygget og Saltvandssøen blev etableret, hvilket skete i perioden Da der i de to forslag til færdsel ikke ændres på adgangsforholdene i fuglenes yngleperiode (1. marts-31. maj), vil ynglefuglenes forhold ikke blive nærmere behandlet, men der kan henvises til flere rapporter, der behandler udviklingen i ynglefuglenes forekomst i Magrethe Kog og den øvrige del af øndermarsken (Clausen m.fl. 21, Clausen m.fl. 215). Systematisk optælling af rastende trækfugle i Magrethe Kog er foretaget siden 1984, hvor fuglearternes antal er noteret i 15 delområder. Registreringerne har fundet sted med skiftende intervaller, varierende fra én gang hver 1. dag til én gang pr. måned. Fuglenes antal i Magrethe Kog er tidligere beskrevet for perioden (Laursen m.fl. 29). Disse resultater er suppleret med tællinger for perioden I årene er der foretaget optællinger hver 14. dag. I de følgende år til og med 214 er der optalt én gang om måneden. ællemetode og frekvens er nærmere beskrevet i Laursen m.fl. (29). fugle i Saltvandssøen I afsnit 4.1 gives en oversigt over de talrigeste fuglearters forekomst for at belyse, om der er sket væsentlige ændringer i deres antal, som kunne have betydning for en eventuel ændring af adgangsforholdene. Derfor er antallene beregnet for seks talrigt forekommende trækfuglearter på udpegningsgrundlaget for perioden i Saltvandssøen. Desuden er stor regnspove taget med i denne oversigt, da arten har vist sig at reagere tydeligt på menneskelig færdsel ved Saltvandssøen (Laursen og Rasmussen 22). fugle på forlandet, vest for diget Da fuglene i den sydlige del af Vadehavet raster såvel i Saltvandssøen som på arealerne vest for det fremskudte dige, beskriver afsnit 4.2 den antalsmæssige udvikling vest for det Fremskudte Dige for de samme arter som for Saltvandssøen. Fordeling af fugle i Saltvandssøen Fordeling af fugle i Saltvandssøen er beskrevet i afsnit 4.3. Saltvandssøen er opdelt i tre delområder (32, 39 og 31, se Fig. 1). Den nuværende færdsel langs vedligeholdelsesvejen bag diget giver mulighed for, at offentligheden kan gå langs delområde 31, hvilket sker i beskedent omfang (Laursen og Rasmussen 22). 39 har ingen færdsel langs Saltvandssøen. 32 ligger langs en asfaltvej, som løber øst-vest på grænsen mellem Danmark og yskland og fører fra det gamle dige og ud til det Fremskudte Dige. Denne vej er åben for offentlig færdsel hele året. 32 giver således en mulighed for at få et indtryk af, om regelmæssig offentlig færdsel påvirker antallet af fugle i delområdet. Derfor er den antalsmæssige fordeling i delområde 32, 39 og 31 beregnet og vist for i alt 12 arter på udpegningsgrundlaget samt for stor regnspove. De 13 arter er valgt, fordi de alle forekommer i så store antal, at det er muligt at foretage statistiske beregninger og test på materialet. Da de tre delområder har forskellig størrelse, forskellig habitatsammensætning og vanddybde, er disse variable inddraget i analyserne (se senere). 5

6 Fuglenes fordeling gennem året. I de to forslag til færdselsregulering, som Naturstyrelsen har bedt DCE vurdere, indgår et færdselsforbud i oktober måned. Selvom Naturstyrelsen ikke har bedt DCE om en vurdering af denne færdselsbegrænsning, har vi valgt at undersøge, om den har nogen effekt på fuglenes forekomst i Saltvandssøen. Det er gjort ved at beregne antallene gennem året for de talrigest forekommende seks arter på udpegningsgrundlaget samt for stor regnspove. Fuglenes fordeling gennem året er beskrevet i afsnit 4.4. Statistisk analyse Det er analyseret, om offentlig færdsel langs Saltvandssøen og ad grænsevejen har indflydelse på fuglenes antal i delområde 31 (ingen færdsel = 1), i delområde 39 (lidt færdsel = 2) og i delområde 32 (regelmæssig færdsel = 3). Har offentlig færdsel langs de tre delområder indflydelse på antallet af fugle i delområderne, må det, alt andet lige, forventes, at delområde 31, som ingen færdsel har, skulle have de største antal fugle, og at delområde 32, som ofte har færdsel, skulle have færrest fugle. 39 forventes at ligge mellem de to andre. Der er med andre ord, en negativ sammenhæng mellem intensiteten af offentlig færdsel og fuglenes antal, hvis antallene er størst i delområde 39 og lavest i delområde 32. Modsat er der en positiv sammenhæng, hvis antallene er størst i delområde 32 og lavest i delområde 39. En sådan fordeling forudsætter, at alle andre parameter som arealets størrelse, fordeling af vanddybde, naturtyper (mudderflader, strandeng) samt føde er ens fordelt. Det er imidlertid ikke tilfældet. Derfor inddrages disse parametre i den udstrækning, de er til rådighed. Fra Naturstyrelsen foreligger der oplysninger om de samlede arealer af delområderne samt deres indbyrdes arealfordeling af dybt (< 15 cm) og lavt vand (< 15 cm), mudderflader og strandeng (abel 2). Der er ingen oplysninger om føde, hverken smådyr (benthos) eller planter. Det har sandsynligvis ikke stor betydning for de vadefugle, der raster i Saltvandssøen, da kun en lille andel af dem søger føde, mens de opholder sig i Saltvandssøen (Laursen og Rasmussen 22). Anderledes er det for andefuglene, hvor en større del søger føde. abel 2. De samlede arealer (ha) af delområder i Saltvandssøen og fordeling på fem habitattyper. Data fra Naturstyrelsen. Areal Dybt vand Lavt vand Sand- og Strandeng Rørskov samlet > 15 cm < 15 cm mudderflader 31 85,9 7,7 37,3 23,9 9,7 7, ,7 49,1 22,2 12,6 6,6 4, ,6 34,6 6,2 3,2 5,7 1,9 I analysen om færdsel har indflydelse på antallet af fugle i delområderne, er anvendt en Mixed Models Analyse, hvor antallet af fugle for de enkelte arter i delområderne er den afhængige variable, og færdselsforhold i de tre delområder, arealer med henholdsvis dybt og lavt vand vanddybde, mudderflader og strandeng er de forklarende variable. Da der i realiteten kun er et lille antal prøveflader (de tre delområder), kan analyserne kun indeholde to forklarende variable i analyserne ad gangen. Derfor er der foretaget et valg, så færdselsforhold altid er med i analyserne samt én areal-variabel. For vadefuglene er det arealet af lavt vand i delområderne. Denne variabel er 6

7 valgt, da vadefugle foretrækker at raste i lavt vand. For andefugle er valgt arealet af strandeng, da disse arter foretrækker at opholde sig i denne habitattype. Da gravand både opholder sig på lavt vand samt på mudderflader, er en kombination af de to habitattyper brugt (lavt vand x mudderflader). Som en kontrol på resultaterne er det for alle tests efterfølgende analyseret, om brug af det samlede areal for delområdet ændrer på resultatet, og om en alternativ areal-variabel ændrer resultatet. For vadefugle og pibeand er det også undersøgt, om arealet af mudderflader giver samme resultat som hovedanalysen. Det vil sige, at der for hver test er foretaget yderligere to tests med en anden areal-variabel for at se, om det ændrer resultatet. I alle analyser indgår delområderne (delområde 39 = 1, delområde 31 = 2 og delområde 32 = 3) som en tilfældig variabel. Alle data er (log(1)+1) transformerede for at opnå normalfordeling af residualer. 4. Resultater 4.1 fugle i Saltvandssøen Under højvande i Vadehavet flyver en del fugle ind i Saltvandssøen for at raste. De årlige maksimumsforekomster for seks af de talrigeste arter er angivet for Fem af disse arter står på udpegningsgrundlaget, og den sidste art er stor regnspove. Disse forekomster er sammenlignet med den forudgående periode fra , hvor gennemsnittet af de årlige maksimumsforekomster er beregnet for delperioder (Fig. 2, Laursen m.fl. 29). Lille kobbersneppe er en blandt flere arter hvis antal vil blive reduceret ved øget færdsel langs Saltvandssøen. Foto. Ole Amstrup. 7

8 1 Gravand 15 Bramgås Pibeand 16 Hjejle Stor regnspove 5 Lille kobbersneppe Islandsk ryle Almindelig ryle Figur 2. De årlige maksimale antal i Saltvandssøen for otte talrigt forekommende trækfugle Perioden er opdelt i fem delperioder ( , , , og 22-27), som viser gennemsnittet af de årlige maksimale antal for hver delperiode. Fra 28 viser det årlige maksimale antal. Alle arter er på udpegningsgrundlaget undtagen stor regnspove. 8

9 allene for gravand viser, at antallene i årene ligger mellem , dog med en forekomst på godt 9. individer i 29. Set over hele perioden har der været en faldende tendens med undtagelse af forekomsten i 214. For bramgås ligger antallet mellem nogle få hundrede og op til 4. individer. Der har været to store forekomster på hhv. 7. og 12. fugle. Set over hele perioden har der været et faldende antal med store fluktuationer. Pibeand forekommer ret konstant de fleste år med individer. Enkelte år er tallene oppe på omkring 5. individer. Hjejle fluktuerer med forekomster i de fleste år mellem 4. og 12. fugle. Der er ingen tydelig tendens i antallene gennem perioden. Stor regnspove er generelt steget fra 5 fugle i 1984 til 3.5 fugle i 214. let af lille kobbersneppe er faldet med et jævnt forløb fra 4.5 individer i 1984 til 6 i 214. let af islandsk ryle er steget frem til 28, hvor der var op til 45. individer. Derefter har antallet ligget stabilt på omk. 9. fugle. Almindelig ryle har de fleste år ligget mellem 35. og 55. individer, med en stigende tendens gennem perioden. Samlet for de fem arter på udpegningsgrundlaget viser tallene, at fire arter har haft faldende antal (gravand, bramgås, lille kobbersneppe og islandsk ryle). o arter har haft stigende antal (hjejle og almindelig ryle), og en art har haft stabile antal (pibeand). Den sjette art, stor regnspove, har vist stigende antal. Desuden viser tallene, at der er store fluktuationer fra år til år, som bl.a. skyldes lokale forhold. allene viser, at Saltvandssøen gennem de seneste år (28-214) stadig har store antal af de fleste arter, og at det derfor er rimeligt fortsat at regulere den offentlige færdsel i området fugle på forlandet, vest for diget Kysten vest for det fremskudte dige, kaldet forlandet, er siden bygningen af diget i blevet bredere, og derfor kunne det forventes, at fuglene i stigende grad ville raste under højvandet vest for diget. Sker det, kunne det forventes, at antallet af fugle i Saltvandssøen ville falde gennem årene. De årlige maksimumstal er derfor vist for de samme arter, som er gennemgået for Saltvandssøen (Fig. 3). En umiddelbar sammenligning af de to sæt figurer viser, at antallene af pibeænder er steget betydeligt i årene i en periode, hvor antallet var lavt i Saltvandssøen. let af hjejle er faldet foran diget, og steget i Saltvandssøen, altså det modsatte af den forventede effekt. Det samme er tilfældet for stor regnspove, hvor antallet er faldet foran diget og steget i Saltvandssøen. let for lille kobbersneppe viser ingen tydelig tendens, og det samme er tilfældet for islandsk ryle og almindelig ryle. ællingerne på forlandet vest for det Fremskudte Dige viser ikke stigende antal. Desuden er der ingen tydelig sammenhæng mellem fuglenes antal på forlandet og antallene i Saltvandssøen. 9

10 1 Gravand 25 Bramgås Pibeand Hjejle Stor regnspove 25 2 Lille kobbersneppe Islandsk ryle 25 2 Almindelig ryle Figur 3. De årlige maksimale antal på forlandet, vest for det Fremskudte Dige, for otte talrigt forekommende trækfugle Perioden er opdelt i fem delperioder ( , , , og 22-27), som viser gennemsnittet af de årlige maksimale antal for hver delperiode. Fra 28 viser antallet det årlige maksimale antal. Alle arter er på udpegningsgrundlaget undtagen stor regnspove. 1

11 4.3. Fordeling af fugle i Saltvandssøen Saltvandssøen er opdelt i tre delområder (Fig. 1). Der er offentlig adgang til det nordligste (delområde 31) i visse dele af året. Der er ingen offentlig adgang til den midterste del (delområde 39). Den sydlige del (delområde 32) ligger langs en vej med offentlig adgang hele året. Har offentlig adgang langs Saltvandssøen en negativ effekt på fuglenes antal, skulle det forventes, at antallet var størst i det midterste delområde (39), mindre i det nordligste delområde (31) og mindst i det sydligste (32). Fordelingen af 13 fuglearter, hvoraf de 12 er på udpegningsgrundlaget, i de tre delområder i Saltvandssøen er vist i Fig. 4. Figuren viser, at det gennemsnitlige antal af ni arter er størst i det midterste delområde (39), én art har det største antal i det nordlige delområde (31), og tre arter har flest fugle i det sydligste delområde (32). I Fig. 4 er der ikke taget hensyn til, at delområderne har forskellig størrelse. De statistiske analyser, hvor der tages højde for, at arealerne er forskellige i de tre delområder, viser, at for tre arter (grågås, bramgås og pibeand) er der en signifikant, positiv sammenhæng mellem antal fugle og delområder med offentlig færdsel, dvs. at der er flest fugle i delområde 32, hvor der er mest offentlig færdsel (Bilag 1). Syv arter (gravand, strandhjejle, stor regnspove, lille kobbersneppe, islandsk ryle, almindelig ryle og klyde) viser en signifikant, negativ sammenhæng mellem antal af fugle og størrelsen af offentlig færdsel. Det vil sige, at der er flest fugle i delområde 39, hvor der ikke er offentlig færdsel og færrest fugle i delområde 32, hvor der er mest offentlig færdsel. For tre arter (spidsand, skeand og almindelig hjejle) er sammenhængen ikke statistisk signifikant (Bilag 1). Inddragelse af andre areal-variable i de statistiske analyser ændrede ikke resultaterne (disse resultater er ikke vist). Samlet viser analysen, at syv arter er påvirket af den eksisterende offentlige færdsel og forekommer i størst antal i det delområde, som har mindst offentlig færdsel langs delområdet. re arter forekommer med flest fugle i det delområde, som har mest færdsel langs delområdet, og at andre tre arter tilsyneladende ikke er påvirket af offentlig færdsel langs delområderne Fuglenes fordeling gennem året Af Naturstyrelsens to forslag til færdsel langs Saltvandssøen fremgår det, at færdsel ikke er tilladt i fuglenes yngletid fra 1.marts til 31. maj. Desuden er færdsel også forbudt i oktober måned. Formålet med forbuddet mod færdsel i oktober måned var oprindeligt at beskytte de mange rastende fugle, som især opholdt sig i Saltvandssøen i de første år efter, at den var lavet, dvs. i årene umiddelbart efter For at undersøge om denne fordeling stadig er gældende, er fuglenes fordeling gennem året beregnet for de seks talrigeste arter, hvoraf de fem er på udpegningsgrundlaget. Fordelingen af seks arters antal gennem året viser, at tre arter, pibeand, almindelig ryle og stor regnspove forekommer i store antal i oktober. For to af disse arter, pibeand og almindelig ryle, ligger den største forekomst udenfor oktober måned. Kun for stor regnspove ligger kulminationen i oktober. 11

12 1 8 Grågås 9 Bramgås 6 5 Gravand Pibeand 1 8 Spidsand 5 4 Skeand Alm. hjejle Lille kobbersneppe Strandhjejle Islandsk ryle Stor regnspove Alm. ryle Klyde Figur 4. Det gennemsnitlige antal (±SE) af 13 talrigt forekommende trækfugle i Saltvandssøen fordelt på tre delområder (32, 39 og 31) for Der er meget menneskelig færdsel langs delområde 32, ingen færdsel langs delområde 39 og lidt færdsel langs delområde 31. Arterne er alle på udpegningsgrundlaget undtagen stor regnspove. Bemærk, at der ikke er taget hensyn til arealforskelle mellem delområderne. 12

13 4 Gravand Pibeand 3 (%) Hjejle Islandsk ryle 3 (%) Almindelig ryle Lille kobbersneppe 3 (%) Stor regnspove Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 3 (%) 2 1 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 5. Fordeling (%) gennem året af syv talrigt forekommende trækfugle i Saltvandssøen for Alle arter er på udpegningsgrundlagte undtagen stor regnspove. Samlet viser analysen, at for kun én art ud af seks talrigt forekommende arter ligger hovedforekomsten i Saltvandssøen i oktober måned. 13

14 5. Diskussion let af fugle i Saltvandssøen ligger fortsat på et højt niveau for de fleste af de undersøgte arter, som står på udpegningsgrundlaget. For islandsk ryle og almindelig ryle er Saltvandssøen af international betydning, dvs. at tallene ligger over hhv og 7.9 individer (Delany og Scott 26, se også Laursen m.fl. 29 for beregning). Udviklingen over tid for otte arter viser, at antallene overvejende er faldet siden slutningen af 198 erne, mens kun tre arter viser stigende tendenser. Sammenholdt med udviklingen i den danske del af Vadehavet viser det, at kun to af disse arter har sammenfaldende tendenser i Saltvandssøen og i Vadehavet, nemlig lille kobbersneppe og stor regnspove, hvis antal hhv. falder og stiger (Laursen og Frikke 213). Fuglenes antal tyder på, at udviklingen i Saltvandssøen er betinget af lokale forhold, hvor vandstand i Vadehavet ved højvande har stor indflydelse (Laursen m.fl. 29). Er vandstanden i Vadehavet højere end normalt ved højvande, overskylles de fleste rastepladser i Vadehavet, hvilket får flere fugle til at flyve ind i Saltvandssøen end ved normale vandstande. Det betyder, at Saltvandssøen i disse tilfælde fungerer som en nødhavn for flere arter, og derved fremkommer de store antalsmæssige fluktuationer, hvor nogle arter overstiger deres gennemsnitlige antal med 6-8 gange. Et andet forhold som kan påvirke antallet af fugle i Saltvandssøen, er bredden af forlandet vest for det Fremskudte Dige. Siden diget blev bygget, er forlandet blevet bredere i takt med, at der er sket aflejring af sand og klæg vest for diget. Med et bredere forland er der større muligheder for, at fuglene kan finde egnede rastepladser. Resultaterne viser, at en sådan flytning af fuglene fra Saltvandssøen til forlandet ikke har fundet sted. I de tilfælde, hvor der er sket en flytning, er det snarere sket den anden vej, fra forlandet til Saltvandssøen, som det tilsyneladende er sket for stor regnspove og hjejle, hvis antal er faldet på forlandet i løbet af de seneste år, mens antallet er steget i Saltvandssøen. En tredje mulig forklaring på fuglenes antal i Saltvandssøen er menneskelig færdsel. Fordelingen af 13 fuglearter i tre delområder med hhv. ingen menneskelig færdsel, lidt færdsel og meget færdsel langs den ene side af delområdet viser, at syv arter fordeler sig med flest fugle i det mindst påvirkede delområde og færrest i det mest påvirkede delområde. re arter har størst antal i det mest påvirkede delområde. De resterende tre arter viste ingen sammenhæng med offentlig færdsel. Resultatet tages som udtryk for, at hovedparten af arterne i Saltvandssøen fordeler sig efter graden af menneskelig færdsel, således at arterne undgår delområdet med den største færdsel. Den statistiske analyse tager højde for, at delområdernes størrelse er forskellig og at fordelingen af habitattyper (bl.a. vand, mudderflader og strandeng) varierer. Analysen tager derimod ikke højde for, at bunddyrene kan være fordelt forskelligt i de tre delområder, da fødemængden ikke er kendt. At føden givetvis spiller en rolle, indikerer det forhold, at delområdet (32), som har den største påvirkning af offentlig færdsel, også har de største antal for arterne grågås, bramgås og pibeand. Alle tre arter lever af græs. De tager helst kort græs, som har den største vækst, og dermed den største nærringsværdi. De pågældende delområder har forholdsvis store områder med kort græs, som sandsynligvis tiltrækker de tre arter. Det formodes at være grunden til, at de her forekommer i store antal. De statistiske analyser viser i flere tilfælde en signifikant, negativ sammenhæng mellem antal fugle og størrelsen af en habitattype. For eksempel viser 14

15 resultatet for skeand, at der er flest fugle, hvor arealet af lavt vand er mindst. Det skal givetvis forstås sådan, at når fuglene raster, som de gør i Saltvandssøen, kan mange fugle opholde sig på et lille areal, og derfor er størrelsen af arealet undertiden ikke afgørende, men snarer, kvaliteten af området. De tre delområder i Saltvandssøen har forskellig bredde. For de tre delområde er afstanden fra vedligeholdelsesvejen og til områdernes østside hhv. 4m (delområde 31), 6 m (delområde 39) og 8 m (delområde 32). For delområde 32 er den største afstand til vejen på grænsediget 6 m. De fuglearter, der er undersøgt i Saltvandsøen, har forskellig flugtafstand til mennesker. Flugtafstanden kendes for ni af de 13 undersøgte arter, og den varierer fra 7 m for almindelig ryle og til 3 m for stor regnspove (Laursen m.fl. 25). Det betyder, at arterne har mulighed for at finde rastepladser (som f.eks. lavt vand og strandeng), som ligger uden for deres flugtafstand i alle tre delområder i forhold til vedligeholdelsesvejen. Det vil sige at der ikke er sammenhæng mellem delområdernes bredde og antallet af fugle. idligere undersøgelser, som blev udført i delområde 31, viste, at det gennemsnitlige antal stor regnspove i Saltvandsøen faldt signifikant på dage med menneskelig færdsel på vedligeholdelsesvejen langs diget sammenholdt med dage uden færdsel. For de øvrige vadefuglearter var der ingen forskel mellem de to typer af dage (Laursen og Rasmussen 22). Resultaterne viste også, at andelen af fødesøgende individer af strandhjejle og almindelig ryle var mindre på dage med færdsel end dage uden færdsel. Endelig viste undersøgelsen, at andelen af den tid, vadefugle tilbragte i luften (blev forstyrret), var størst på dage med menneskelig færdsel på vedligeholdelsesvejen, og at den tid, de tilbragte i luften, blev forlænget af tilstedeværelsen af rovfugle i Magrethe Kog (Laursen og Rasmussen 22). Det sidste resultat viser, at flere samtidige forstyrrelser (af mennesker og rovfugle) er med til at forstærke effekten af den enkelte forstyrrelse. I de senere år har antallet af rovfugle i Magrethe Kog været stigende, og dermed kan det forventes, at de giver anledning til et stigende antal forstyrrelser. Samlet viser de nuværende og tidligere undersøgelser af effekten af menneskelig færdsel langs Saltvandssøen, at færdsel har indflydelse på antal og fordeling af fugle i Saltvandssøen. Fuglenes fordeling gennem året viser, at kun én art, stor regnspove, som ikke er på udpegningsgrundlaget, kulminerer i oktober måned, hvor færdsel på vedligeholdelsesvejen er forbudt. De øvrige arters antal kulminerer i Saltvandssøen i andre perioder, som for de fleste arter ligger inden for samme perioder som i Vadehavet (Laursen og Frikke 213). 6. Konklusion På baggrund af denne gennemgang af de talrigest forekommende trækfugle på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde SPA 6 (Vidåen, øndermarsken og Saltvandssøen) vurderes det, at flere af de udpegede arters antal vil falde væsentligt, hvis der gives tilladelse til færdsel på vedligeholdelsesvejen langs hele Saltvandssøen fra Vidåslusen til landegrænsen. Derimod vil påvirkningen være beskeden hvis der gives mulighed for færdsel på vedligeholdelsesvejen fra Vidåslusen og ca. 4 km mod syd (til den anden rampe på diget). Det kan ikke anbefales, at der gives mulighed for offentlig færdsel fra Vidåslusen til landegrænsen, således at hele Saltvandssøens vestlige del påvirkes af færdsel, da en sådan ændring af adgangsforholdene vil forringe levevilkårene væsentligt for flere arter på udpegnings- 15

16 grundlaget for Fuglebeskyttelsesområde SPA 6. En udvidelse af færdslen vurderes at være uforenelig med både Fuglebeskyttelsesområdets udpegning og funktion. Det vurderes endvidere, at det kun har en beskeden betydning for fuglelivet, at færdsel forbydes på vedligeholdelsesvejen i oktober måned. Det bør derfor overvejes kun at have en tidsmæssig begrænsning af færdsel langs Saltvandssøen i fuglenes yngletid (1. marts 31. maj) og give tilladelse til færdsel i oktober måned fra Vidåslusen og 4 km mod syd. Referencer Clausen, P. og Kahlert, J. 21. nglefugle i øndermarsken og Margrethe Kog En analyse af udviklingen i fuglenes antal og fordeling med anbefalinger til forvaltningstiltag. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.- Faglig rapport fra DMU, nr Clausen, P., Hounisen, J.P., Asferg,., horup, O., Nielsen, H.H. og Vissing, M.S nglefugle i øndermarsken og Magrethe Kog Videnskabelig rapport fra DCE, Aarhus Universitet. Delany, S. og Scott, D. 26. Waterbird population estimates. Fourth edition. Wetlands International, Wageningen, he Netherlands. Laursen, K. og Rasmussen, L.M. 22. Menneskelig færdels effekt på rastende vandfugle i Saltvandssøen. Faglig rapport fra DMU, nr Laursen, K., Kahlert, J. og Frikke, J. 25. Factors affecting escape distances of staging waterbirds. Wildlife Biology 11: Laursen, K., Hounisen, J.P., Rasmussen, L.M., Frikke, J., Pihl, S., Kahlert, J., Bak, M. og Amstrup, O. 29. Rastende vandfugle i Margrethe Kog og på forlandet vest for det øndermarsken, Faglig rapport fra DMU, nr. 72. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Laursen, K. og Frikke, J astende fugle i Vadehavet Dansk Ornitologisk Forenings idsskrift 17:

17 Bilag 1 Resultater af Mixed Models analyser for 13 fuglearter, hvor antallet af fugle i delområderne er den afhængige variable og offentlig adgang samt en habitat-areal variabel (lavt vand eller strandeng) er de forklarende variabel. rne er tilfældige variable. Numerisk frihedsgrader = 1 i alle tests. Hældning Standard fejl Frihedsgrader F-værdi Sandsynlighed Grågås Offentlig adgang,26, ,23,136 Strandeng, areal -1,654, ,73,179 Bramgås Offentlig adgang,442, ,93,14 Strandeng, areal -3,811, ,94,2 Gravand Offentlig adgang -,222, ,1,51 Lavt vand x Mudderflade, areal,39, ,5,29 Pibeand Offentlig adgang,384, ,6,15 Strandeng, areal -1,295, ,76,1874 Spidsand Offentlig adgang -,217, ,1,867 Skeand Offentlig adgang -,914,118 58,6,4422 Lavt vand, areal -1,595, ,72 <,1 Almindelig hjejle Offentlig adgang,73,211 8,12,734 Lavt vand 2,481, ,61 <,1 Strandhjejle Offentlig adgang -,477, ,66 <,1 Lavt vand, areal,264, ,41,2361 Stor regnspove Offentlig adgang -,375, ,47 <1 Lavt vand, areal,731, ,8,17 Lille kobbereneppe Offentlig adgang -,518, <,1 Lavt vand, areal,319, ,58,21 Islandsk ryle Offentlig adgang -1,16, ,85 <.1 Lavt vand, areal -,292,333 24,77,381 Almindelig ryle Offentlig adgang -,797, ,77 <,1 Lavt vand, areal,633, ,97,473 Klyde Offentlig adgang -,43, <,1 Lavt vand, areal -,617, <,1 17

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011 UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 22-211 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2015

Ynglefuglene på Tipperne 2015 Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2013

Ynglefugle på Tipperne 2013 Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2012

Ynglefugle på Tipperne 2012 Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet - Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11 Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann

Læs mere

Rastende vandfugle i Margrethe Kog og på forlandet vest for Tøndermarsken, 1984-2007

Rastende vandfugle i Margrethe Kog og på forlandet vest for Tøndermarsken, 1984-2007 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 702, 2009 Rastende vandfugle i Margrethe Kog og på forlandet vest for Tøndermarsken, 1984-2007 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND PROGRAM for borgermødet den 17. maj 2010 Kl. 19.00 Kl. 19.05 Kl. 19.15 Kl. 20.15 Kl. 20.35 Velkomst

Læs mere

Naturstyrelsen Tværgående Planlægning

Naturstyrelsen Tværgående Planlægning Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen Tværgående Planlægning Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projektet Øget vandstand i østlige del

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel og jagt på Saltholms beskyttede arter og naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2012 Preben Clausen 1

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU. Fugle i Tøndermarsken bestandsudvikling og landbrug 35/2000. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljø- og Energiministeriet

TEMA-rapport fra DMU. Fugle i Tøndermarsken bestandsudvikling og landbrug 35/2000. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljø- og Energiministeriet 69172 omslag 12/01/01 9:09 Side 1 I 1988 blev 2.570 ha i Tøndermarsken fredet for at sikre Danmarks største marskareal som et samlet naturområde af national og international betydning. Områdets fugleliv

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

Ynglefugle i Vadehavet

Ynglefugle i Vadehavet AARHUS UNIVERSITET Ynglefugle i Vadehavet DCE, INSTITUT FOR BIOSCIENCE VADEHAVSFORSKNING 13. APRIL 2016 hvilken viden samles og hvordan bruges den? Eigil Ødegaard AARHUS UNIVERSITET DCE, INSTITUT FOR BIOSCIENCE

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75 75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot Afgræsning i kombination med automatiske malkesystemer (AMS) er vanskeligere, end det først blev antaget ved introduktionen for nu mere end 10 år siden.

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Svend Bjarne Hansen Kruusesmindevej 3A 4220 Korsør

Svend Bjarne Hansen Kruusesmindevej 3A 4220 Korsør Svend Bjarne Hansen Kruusesmindevej 3A 4220 Korsør Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 27 om begrænsning

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F60 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. februar 2013 Karsten Laursen Institut for

Læs mere

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Teknisk projektbeskrivelse. Oprensning af tilsandet rende ved Sønderho. VVM screening beskrivelse af potentielle miljøpåvirkninger

Teknisk projektbeskrivelse. Oprensning af tilsandet rende ved Sønderho. VVM screening beskrivelse af potentielle miljøpåvirkninger Teknisk projektbeskrivelse. Oprensning af tilsandet rende ved Sønderho VVM screening beskrivelse af potentielle miljøpåvirkninger Juni 2012 Projekt: 30.6450.01 Udarbejdet Kontrolleret : : Kim Aaen Kopi

Læs mere

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Om ynglebestandene af udvalgte vadefuglearter i Tøndermarskens Ydre koge og Margrethekog 2012 foreløbigt resultat

Om ynglebestandene af udvalgte vadefuglearter i Tøndermarskens Ydre koge og Margrethekog 2012 foreløbigt resultat Om ynglebestandene af udvalgte vadefuglearter i Tøndermarskens Ydre koge og Margrethekog 2012 foreløbigt resultat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. juni 2012 Preben Clausen

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Antal anbefalede ressourceforløb i rehabiliteringsteamet

Antal anbefalede ressourceforløb i rehabiliteringsteamet Antal KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Bilag 1. Status på reformen om førtidspension og fleksjob 1. halvår 2014 Udviklingen i ressourceforløb

Læs mere

Vurdering af omfanget af forstyrrelse af fuglelivet ved benyttelse af skydebane på det nordlige Fanø

Vurdering af omfanget af forstyrrelse af fuglelivet ved benyttelse af skydebane på det nordlige Fanø Vurdering af omfanget af forstyrrelse af fuglelivet ved benyttelse af skydebane på det nordlige Fanø Ole Thorup Vester Vedsted november-december 2016 Sammenfatning og konklusion Der er ingen indikationer

Læs mere

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Jan Steinbring Jensen. Skov- og Naturstyrelsen. Vadehavet Stensbækvej Gram. Vedr. dispensation til blåmuslingefiskeri i Vadehavet

Jan Steinbring Jensen. Skov- og Naturstyrelsen. Vadehavet Stensbækvej Gram. Vedr. dispensation til blåmuslingefiskeri i Vadehavet Jan Steinbring Jensen Danmarks Skov- og Naturstyrelsen Miljøundersøgelser Vadehavet Stensbækvej 29 Aarhus Universitet 651 Gram Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Sags nr.: DMU-53-15 Ref.: pc/abm

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt

Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-

Læs mere

NOTAT. Antal Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Antal Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Genoptræning i Solrød Kommune Til: Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.: Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Nedenstående

Læs mere

Nyuddannedes ledighed 2004-2006

Nyuddannedes ledighed 2004-2006 Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke

Læs mere

Der er valgt at anvende en forholdsvis mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger.

Der er valgt at anvende en forholdsvis mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger. Bilag 24. Antal ansøgere til Stx i Fredericia, Kolding og Vejle. - En fremskrivning til 23 1. Indledning Gymnasierne har fået stadig flere stx-ansøgere og -optagne. Det er derfor relevant at se nærmere

Læs mere

Muligheder for investering i vindmøller

Muligheder for investering i vindmøller Frederiksberg Kommune Muligheder for investering i vindmøller Rapport September 2011 Projektnr 69738 - R-1 Dokumentnr 69739-01- 02 Version 30 Udgivelsesdato 22092011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SAJ

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig.

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig. MEDLEMSSTATISTIK April 2016 Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af bioanalytikere ordinære medlemmer...

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015

Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015 NOTAT Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe Blåvandshuk J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015 Notat fra 5. møde i Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe, den 24. februar 2015 Til stede: Formand

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Økonomikørsel for DE BLAA OMNIBUSSER

Økonomikørsel for DE BLAA OMNIBUSSER Økonomikørsel for DE BLAA OMNIBUSSER De Blaa Omnibusser A/S Skovlytoften 36, Øverød 2840 Holte CVR.: 73111714 Indholdsfortegnelse. På forsiden vises billeder af en Volvo hybridbus og almindelig Volvo bus.

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd

Indsigelse mod planforslagene for opstilling af vindmøller ved Kalvebod Syd UDKAST Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V www.blivhoert.kk.dk Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Plan- og

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm Gavnø Gods adm@gavnoe.dk Center for Miljø og Natur Team Miljø Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 www.naestved.dk Dato 29-3-2016 Sagsnr. 01.05.15-P19-1-16 Afgørelse om forlængelse af

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2013

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2013 Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere