INTRODUKTION og AFTALESKRIFT

Transkript

1 INTRODUKTION og AFTALESKRIFT Formål med frivillige madguider: At hjælpe borgeren til varige livsstilsændringer i forhold til: - At højne livskvaliteten for borgeren og vejlede denne i at træffe sunde valg i sin hverdag ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger. - At forebygge udviklingen af fedme og sygdom samt optimere borgerens muligheder for at udøve god egenomsorg. - At omsætte anbefalinger fra ernæringsfagligt personale til praktiske handlinger Frivilligt arbejde Frivillige madguider er personer med interesse for madens betydning for overvægt og undervægt samt lysten til at komme i en anden borgers hjem og hjælpe denne til sundere hverdagsmad gennem f.eks.: samtaler, indkøb og madlavning. Frivilligt arbejde defineres ifølge Center for frivilligt socialt arbejde som: - Udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang - Er ikke lønnet - Udføres indenfor det sociale og sundhedsmæssige område - Udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt - Er til gavn for andre end én selv eller ens familie - Er formelt organiseret Målgruppen Alle borgere i Odense kommune over 18 år kan ansøge om at få en frivillig madguide som kan hjælpe med: - Indkøbsvejledning. borgeren synes det er svært at udvælge de sundeste produkter - Madlavning. Hjælp til sundere hverdagsmad. borgeren ønsker ny inspiration til den daglige madlavning - Samtale. Motivation til en sundere hverdag. borgeren vil gerne tabe sig eller tage på, men har svært ved at finde motivationen

2 - Hvis en borger henvender sig med ønske om en kostændring med baggrund i noget sygdomsrelateret, så er det ikke en opgave for en madguide, men en opgave for en fagperson med særlig kendskab til det område. Hvis borgeren får faglig vejledning i det sygdomsmæssige i forhold til kosten, så kan madguiden være den, der støtter borgeren efterfølgende med at implementere den viden borgeren har fået og dermed hjælpe borgeren med at fastholde ændringer. - Hvis borgeren henvender sig med ønske om en madguide, men har brug for tolk for at kunne kommunikere på dansk, så er det ikke en opgave for en madguide. Det kan dog være en opgave for en madguide, hvis borgeren har en pårørende som kan dansk og som kan deltage i alle møderne med madguiden samt være den der støtter borgeren i det videre forløb med kostændringer. Overblik over uddannelsen og forløbet med en borger efterfølgende: ændres.. Uddannelsen forløber over 6 gange med 2 timers undervisning hver gang. Der vil blive undervist i Sundhedsstyrelsens 8 kostråd, samt anbefalinger i forhold til overvægt og undervægt. Desuden undervisning i den pædagogiske metode Små Skridt til varige livsstilsændringer samt motivation og anerkendelse. Der vil også være fokus på, hvad det vil sige at lave frivilligt arbejde. Efter endt uddannelse udfylder madguiden et kompetenceskema, i forhold til hvilke temaer han/hun kan guide i (vejledning i indkøb og produkter, vejledning i madlavning, støtte og motivation til livsstilsændringer). Desuden udfyldes felter om ønsker for tidspunkter og geografisk område i Odense Kommune. Hvordan foregår et madguide forløb: Når en borger ansøger om en madguide retter han/hun henvendelse til de kommunale koordinatorer. Det kan også være ansatte i kommunen, ansatte på sygehuset eller privat praktiserende læge som henviser på vegne af borgeren. Der udfyldes et skema med persondata (ingen cpr.nr) og der afkrydses i, hvad der ønskes hjælp til af en madguide (indkøbsvejledning, vejledning i madlavning, støtte/motivation til livsstilsændringer). Den kommunale koordinator har ansvaret for at lave aftale med borgeren og madguiden om et opstartsbesøg, hvor alle tre parter er til stede. På opstartsbesøget aftales rammerne for opgaven og der skal være en tydelig forventningsafstemning. Madguiden har også mulighed for at sige fra overfor opgaven efter opstartsbesøget, ligeledes har den kommunale koordinator mulighed for at vurdere, at opgaven er for vanskelig for en madguide og herefter henvise til et andet tilbud, hvis muligt. Et forløb som madguide kan være optil 4 besøg hos borgeren. Herefter vurderes det sammen med den kommunale koordinator, om der kan være en god grund til at fortsætte forløbet med endnu 4

3 gange. Hvert besøg er af ca. 1 times varighed, men kan aftales individuelt mellem madguide og borger. Efter hvert borgerforløb kontakter den kommunale koordinator madguiden for at høre til hvordan opgaven har været. Madguiden anbefales også at kontakte den kommunale koordinator under forløbet både med viden om, hvordan det går, men også hvis der opstår problemer. Dette er for at give anerkendelse og tryghed for madguiden. Hvad får du som frivillig madguide ud af at være med: Du bliver som madguide en del af et netværk af frivillige i Odense Kommune herunder et samarbejde med kommunens frivillige motionsguider. Uddannelsesforløbet er gratis og der udleveres relevant materiale. Efter uddannelsesforløbet vil der være tilbud om at deltage i temaeftermiddage med erfaringsudveksling samt evt. ny viden. Du kan være madguide så længe Odense Kommune koordinerer opgaven og du har mulighed for at stoppe fra dag til dag. Dog har vi en forventning om, at du tager mindst 2 forløb med en borger for at få uddannelsen til at være madguide. Uddannelsesbevis: Efter gennemført uddannelse med maksimalt 2 afbud samt 2 gennemførte borgerforløb udleveres et uddannelsesbevis med beskrivelse af opgavens art. Kan man fyre en frivillig: En væsentlig kvalitet i frivilligt arbejde er, at hjælpen gives i overensstemmelse med borgerens behov. Hensynet til aktiviteten madguide og til borgeren går derfor forud for hensynet til den enkelte frivillige. Det giver derfor ikke mening at beholde en frivillig, hvis det ikke er til gavn for borgeren og aktiviteten madguide. Så, ja vi kan afslutte samarbejdet. Kørsel til og fra borgerbesøg Vi har ikke mulighed for at udbetale penge til kørsel i egen bil, men der refunderes penge for kørsel med offentlig transport i Odense Kommune.

4 Hvis du er på dagpenge og efterløn: Frivilligt ulønnet arbejde kan udføres op til 4 timer om ugen uden fradrag. Det er op til den enkelte frivilliges A-kasse at definere om der er tale om frivilligt arbejde. Du bør altid informere din A- kasse om, at du udfører frivilligt arbejde for ikke at risikere fradrag i ydelsen. Læs evt. mere på hjemmesiden Forsikring: Når en kommune samarbejder med frivillige har kommunen som udgangspunkt ikke sikringspligt, fordi der ikke foreligger et egentlig ansættelsesforløb, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser i forhold til dig som frivillig. Når du er frivillig madguide bør du derfor tegne en fritids-ulykkes forsikring. Tavshedspligt: Tavshedspligt er ved lov pålagt offentligt ansatte. Det betyder dog ikke, at personer uden denne pålagte tavshedspligt f.eks. frivillige frit kan videregive enhver oplysning. Efter Straffeloven 264 fastslås det nemlig, at borgere kan straffes for uberettiget at videregive oplysninger eller billeder om en anden persons private forhold. Derudover må man som borger ikke begå såkaldt meddelelseshæleri, hvilket betyder at man videregiver oplysninger om personers private forhold, som er fremkommet ved at en offentlig ansat har brudt sin tavshedspligt. De oplysninger, der ifølge straffeloven er fortrolige, og som man derfor ikke må give videre til andre, kan f.eks. være oplysninger om familieforhold, seksuelle forhold, sygdom, misbrugsproblemer, privatøkonomiske forhold, straf, sociale problemer og lignende. Adresse-, opholds-, civilstands- og andre statusoplysninger er normalt ikke af fortrolig karakter. Der er dog en undtagelse omkring borgeres videregivelse af oplysninger. Det handler om, hvis de oplysninger, man kommer i besiddelse af, kan forhindre en alvorlig forbrydelse eller et justitsmord (at en uskyldig bliver dømt for en forbrydelse). Hvis det er tilfældet, har man pligt til at give dem videre til politiet og kun til politiet (Se Straffeloven 141 og 142). Underretningspligt: Når det kommer til underretningspligt har alle borgere også frivillige den almindelige underretningspligt. I Lov om Social Service 154 fastslås det, at: Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Det vil sige at alle borgere også frivillige har pligt til at underrette kommunen i sådanne tilfælde. Der er dog ikke underretningspligt i tilfælde hvor et barn eller en ung har brug for særlig støtte. Det er altså et skøn hvornår man skal reagere med en

5 underretning. I tilfælde hvor børn eller unge blot har behov for udvidet støtte kan det være bedre at tale med barnet eller den unge, der måske netop har brug for støtte fra en voksen frivillig, nabo eller lignende. Kilde: Center for Socialt Frivilligt arbejde Hvad forventer vi af dig: - At du har læst ovenstående og er indforstået med rammerne for at være frivillig madguide - At mails besvares så hurtigt man kan - det gælder både den kommunale koordinator og madguiden - At telefoner er på lydløs til vores møder/undervisningsgange med mindre andet er aftalt - At melde afbud til undervisningen - At vi respekterer og giver plads til hinandens synspunkter og holdninger - At der er indbyrdes tavshedspligt. Det gælder både det man hører til vores møder med erfaringsudveksling samt den viden man får ved besøg hos en borger i dennes hjem - At der er Underretningspligt også når man er frivillig. Jeg har læst og forstået ovenstående tekst: Dato: Underskrift: