KOL-seminar i Region Syd 6. november Sammenhæng i KOLforløb: Hvad koordinatorer kan og ikke kan!

Transkript

1 KOL-seminar i Region Syd 6. november 2008 Workshop C: Sammenhæng i KOLforløb: Hvad koordinatorer kan og ikke kan! Sidsel Vinge cand.merc., ph.d. senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk

2 Slagplan! 5 min introduktion 10 min om de største udfordringer: Individuelt 20 min oplæg v. Sidsel Vinge 5 min præsentation af udfordringer v. Karina Andersen 20 min refleksion i plenum 5 min til at stemme på de tre væsentligste temaer 5 min til resultatet af afstemningen og afrunding

3 Den største udfordring Hvad oplever du er den største udfordring i relation til sammenhæng og koordination af forløb for patienter med KOL set derfra hvor du befinder dig? Skriv gerne din stilling / perspektiv. Husk at dit svar skal kunne læses og forstås uden yderligere uddybende forklaringer.

4 Hvad er specialisering? VERTIKAL SPECIALISERING HORISONTAL SPECIALISERING

5 Specialisering vs. sammenhæng: Et dilemma Specialiseringsfordele Horisontal specialisering: ( Samlebåndet ). Ingen opgaveskift og gentagelse forbedrer specifikke færdigheder, og udvikling af nye metoder og teknologier til specifikke opgaver. Vertikal specialisering: ( Hierarkiet ). Overblik og fokus på den sammenhæng, som går tabt ved samlebåndet, og giver bedre tilrettelæggelse af det samlede arbejde. vs. Sammenhængsproblemer Skaber koordineringsarbejde Specialisering giver mindre fleksibilitet og overblik over helheden Fremmer ikke nytænkning kun optimering af enkeltdele (første ordens læring) Motivationsproblemer: one brain - many hands Skaber perspektivforskelle: Hvad ved ledelsen om arbejdet? Hvad ved medarbejderne om helheden? Kilde: Mintzberg: Structures in Fives, 1983

6 Specialiseringens dilemma Koordinationsarbejde 1 Samlet organisatorisk ydeevne: Specialiseringsfordele koordinationsarbejde 1 > 1 1 < 1 1 Specialisering- (sfordele) A B C Illustration af forholdet mellem koordination og specialisering Specialisering B Illustration af forholdet mellem specialisering og samlet organisatorisk ydeevne

7 Hvorfor koordinatorer og hvorfor nu? Fordi sammenhængsproblemerne vokser Forkortede forløb: Den medicinsk/ teknologiske udvikling: På mindre end den halve tid kan vi meget mere Specialiseringen: og vi er langt flere om det

8 Koordination og Specialisering i praksis Daglig hjemmehjælp Daglig hjemmesygepleje Aftenhjemmeplejen Kommunale senge (aflastning + genoptræning Plejehjem Talepædagog Visitationen 71 årig kvinde, kendt med diabetes II, får en apopleksi Sygehus apopleksi/rehabiliteringsafdeling Udgående apopleksiteam AMA Egen læge Vagtlæge Vagtlæge II Diabetesambulatorium Ergoterapeut Genoptræningscenter Kommunal casemanager Forebyggende hjemmebesøg

9 Koordination og Specialisering i praksis Daglig hjemmehjælp Daglig Hjemmeplejen hjemmesygepleje Aftenhjemmeplejen Kommunale senge (aflastning + Kommunale senge genoptræning og botilbud Plejehjem Talepædagog Kommunal Ergoterapeut rehabilitering Genoptræningscenter Visitationen Sygehus apopleksi/rehabiliteringsafdeling Myndighedsopgaven Akut Udgående sygdomsforløb apopleksiteam 71 årig kvinde, kendt med diabetes II, får en apopleksi Forebyggende Kommunal hjemmebesøg Div. kan og skal : casemanager Projekter, forebyggelse Kroniske AMA baggrundslidelser, ambulante Diabetesambulatorium forløb, udredning & rehabilitering Vagtlæge Vagtlæge II Almen praksis Egen læge

10 Koordination og Specialisering i praksis Daglig hjemmehjælp Daglig Hjemmeplejen hjemmesygepleje Aftenhjemmeplejen Kommunale senge (aflastning + Kommunale senge genoptræning og botilbud Plejehjem Talepædagog Kommunal Ergoterapeut rehabilitering Genoptræningscenter Visitationen Sygehus apopleksi/rehabiliteringsafdeling Myndighedsopgaven Akut Udgående sygdomsforløb apopleksiteam 71 årig kvinde, kendt med diabetes II, får en apopleksi Forebyggende Kommunal hjemmebesøg Div. kan og skal : casemanager Projekter, forebyggelse Kroniske AMA baggrundslidelser, ambulante Diabetesambulatorium forløb, udredning & rehabilitering Vagtlæge Vagtlæge II Almen praksis Egen læge

11 Specialisering i praksis: Det kommunale Social/ sundhedsvæsen ÆPO Sundhed/ forebyggelse Visitation Handicap Børn Hjemmesygeplejen (4 distrikter) KOL / Diabetes spl. Diætister og diabetesprojekt Motion på Recept Sundhedsplejen Plejehjem Hjemmehjælp (områder Genoptræning (2 enheder) Hjælpemiddel området Skoletandplejen Aflastning/akut pladser Daghjem/ Dagcentre (10 steder) Sundhedskoordinator Forebyggende hjemmebesøg Demens spl.

12 Specialisering i praksis: Det kommunale Forekomsten af forskellige fagspecialiseringer Social/ i sygeplejen sundhedsvæsen ÆPO Sundhed/ forebyggelse Visitation Handicap Børn Hjemmesygeplejen (4 distrikter) KOL / Diabetes spl. Diætister og diabetesprojekt Motion på Recept Sundhedsplejen Plejehjem Hjemmehjælp (områder Genoptræning (2 enheder) Hjælpemiddel området Skoletandplejen Aflastning/akut pladser Daghjem/ Dagcentre (10 steder) Sundhedskoordinator Forebyggende hjemmebesøg Demens spl. Kilde: Kortlægning af hjemmesygeplejen (Vinge, dec. 2007)

13 Det primære netværk skal styrkes ikke fragmenteres Daglig hjemmehjælp Daglig hjemmesygepleje Aftenhjemmeplejen Kommunale senge (aflastning + genoptræning Plejehjem Talepædagog Ergoterapeut Genoptræningscenter Visitationen 71 årig kvinde, kendt med diabetes II, får en apopleksi Kommunal casemanager Sygehus apopleksi/rehabiliteringsafdeling Udgående apopleksiteam Egen læge Forebyggende hjemmebesøg AMA Vagtlæge Vagtlæge II Diabetesambulatorium

14 Hvem kan sikre sammenhæng? Tværsektorielt Direktion Områdeledere Hele sektoren Mellem områder Er det overhovedet det rigtige vi gør? Ændre rammerne Driftledere Frontlinjemedarbejdere Mellem driftsenheder Det enkelte forløb Gør vi det godt nok? Justering indenfor rammerne

15 Ledelseskompensation: En ny form for opgaveglidning? Tværsektorielle KOL koordinatorer: En koordinerende funktion med en medarbejder der skal koordinere KOLpatienters forløb, får til opgave at sikre at relevante informationer løbende overleveres imellem hospital, hjemmepleje og almen praksis. Det vil sige, at funktionen gøres ansvarlig for et helt behandlingssystems daglige kommunikation omkring en patientgruppe. En umulig opgave som det ikke er effektivt at give til et indskudt mellemled uden ledelsesmæssig kompetence, frem for de ansvarlige driftsorganisationer. (Eksempel fra Guide til Forløbskoordination af M.S.Buch, 2008)

16 Koordinatorer mellem 6 stole! 1. Coach? Styrker patienters egenomsorg via uddannelse, sociale kontakter til andre patienter og inddragelse af pårørende. 2. Blæksprutte? Målretter indsatsen mod svage, udsatte grupper, der har brug for ekstra hjælp til at finde rundt i et behandlingsforløb. 3. Controller? Monitorerer, følger og evt. justerer leveringen af aftalte ydelser. 4. Faglig specialist? Holder sammen på de mest komplicerede stadier af et patientforløb. 5. Patientguide? Hjælper patienter med at finde rundt i behandlingssystemet ved at informere og guide patienterne til de forskellige tilbud der findes på et sygdomsområde. 6. Organisationsudvikler? Er med til at skabe de fælles rammer som sikrer kommunikation og videndeling imellem de enheder, der er involveret i et forløb.

17 Sammenhæng via forløbskoordination på patientniveau: Contra et pro En ulogisk løsning: Sammenhæng via fragmentering af frontlinjen? Kun et lille hjørne af sammenhængsproblemet: Justering indenfor rammerne er symptombehandling ikke helbredelse Og hvis man alligevel gør det: Læs Martin Sandberg Buch, Forløbskoordination hvad skal der til? ( Brug frontlinjekoordinatorernes erfaringer og viden som input til at løfte det ledelsesmæssige ansvar for at sikre sammenhæng

18 To strategier - poler på et kontinuum Flere: Løsningen på sammenhængsproblemerne er mere specialisering Fragmentering via flere koordinatorer, tovholdere, kontaktpersoner, casemanagere osv. Færre: Løsningen på sammenhængsproblemerne er mindre specialisering Integration af funktioner i bredere, mindre specialiserede stillinger.

19 To strategier - poler på et kontinuum Flere: Løsningen på sammenhængsproblemerne er mere specialisering Fragmentering via flere koordinatorer, tovholdere, kontaktpersoner, casemanagere osv. Færre: Løsningen på sammenhængsproblemerne er mindre specialisering Integration af funktioner i bredere, mindre specialiserede stillinger.

20 Kompetencerne tilbage i driften Påstand: Vi er kommet for langt ud på kurven: Flere ulemper end fordele ved specialisering Vision: En mindre kompleks organisation med bredere jobs til kompetente generalister Løsning: Integrere så mange funktioner som overhovedet muligt i de samme personer Nye strategisk mantra: Personkontinuitet Muligheder: Jobenlargement, rekruttering og fastholdelse, prestige på de store driftsområder Inspiration: Se på almen praksis

21 Kan vi lære noget af almen praksis? Den anden halvdel af primærsektoren - generalistsektoren Modstå presset opad mod øget specialisering Stolt af at være ekspert i almindeligheder (F. Olesen, professor i almen medicin) Ny viden via udvikling i og af frontlinjen ikke fragmentering af frontlinjen Insistere på bredde og personkontinuitet (Praksis)konsulenter og koordinatorer

22 Personkontinuitet på kroniker- og ældreområdet Egen sygeplejerske ( egen terapeut osv.) Så få kasser (så lidt specialisering) i driften som overhovedet muligt (iht. lovgivning) Så meget personkontinuitet omkring borgerne som overhovedet muligt Klar satsning på faglige bakup-system til frontpersonalet i stedet for alternativer til dem i form af specialister Skabe basis for egentligt teamsamarbejde omkring borgerne med almen praksis

23 To specialiseringsstrategier i primærsektoren Backstage specialister Har ingen borgerkontakt (ingen koordination) Er stabs-, uddannelsesvejledningsfunktion for driften Organisationsudvikler, problemstøvsuger som gør virkelighedens sammenhængsproblemer synlige for de ansvarlige ledelseslag Almen praksis (generalister) Sekundær sektoren (specialister) Hjemmesygeplejen (generalister) Specialisten, fx KOL koordinatoren?

24 To specialiseringsstrategier Praksiskoordinator-modellen Alle bliver i driften, men nogen frikøbes - delvist - til koordination, samarbejde og udvikling på udvalgte områder Ledelseskraft / gennemslagskraft er en stor udfordring! Almen praksis (generalister) Sekundær sektoren (specialister) Hjemmesygeplejen (generalister) Specialister, fx KOLkoordinator?

25 Alt i alt Specialisering har både fordele og ulemper (øget koordinationsarbejde) Koordinatorer er en form for yderligere specialisering. Udfordringen er at sikre kompetencer og kvalitet i frontlinjen uden at den fragmenteres Sygehusene har specialister til faglig sparring og hotline for primærsektoren generalister Koordination via øget personkontinuitet omkring patienterne Sikring af sammenhæng og koordination er et ledelsesansvar