Skolerapporter. Kvalitetsrapport 2011 KV11 0. =
|
|
- Edith Olesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolerapporter = Kvalitetsrapport 2011
2 Indhold Brattingborg... 3 Bøgeskov Egeskov Finderuphøj Frederiks Hald Ege Hammershøj Houlkær Karup Løgstrup Møldrup Møllehøj Mønsted Nordre Overlund Rødkærsbro Skals Sparkær Stoholm Sødalsskolen Søndre Ulbjerg Vestervang Vestfjendsskolen Vestre Ørum Lyshøjskolen Rosenvænget Viborg Ungdomsskole
3 Brattingsborgskolen = Kvalitetsrapport 2011
4 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen nej nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen 78,2 77,5 86,3 (incl. spec. tilbud) Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 20,1 20,1 20,7 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/9 * 11,7 12,4 12,8 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 4,8 9,3 9,8 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 2,3 2,44 4,82 Øvrigt fravær 4,10 6,63 3,69 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 2,4 2,4 2,4 Forbrug af samlet budget i % ,5 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % * 41,3 40,8 40,1 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) klasse (planlagt i timer/gennemført i %) klasse (planlagt i timer/gennemført i %) Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer Kursusafgift pr. lærer Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 11,1 8,3 0 4 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud Brattingsborgskolen
5 Rammebetingelser Undervisning varetaget af lærere med liniefag eller kompetencer svarende til liniefag x+y x/y/z x/y/z Humanistiske fag Dansk 50/50/0 34/66/0 Engelsk 50/50/0 75/25/0 Tysk/Fransk - - Historie 25/75/0 75/25/0 Kristendomskundskab 17/83/0 17/83/0 Samfundsfag - - Naturfag Matematik 33/67/0 34/66/0 Natur/Teknik 33/67/0 66/34/0 Geografi - - Biologi - - Fysik/Kemi - - Praktiske/Musiske fag Idræt 67/33/0 50/50/0 Musik 50/50/0 100/0/0 Billedkunst 0/100/0 40/60/0 Håndarbejde 100/0/0 100/0/0 Sløjd 100/0/0 100/0/0 Hjemkundskab 0/100/0 0/100/0 Specialtilbud 100/0 100/0/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) 0/0 - Brattingsborgskolen x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 5
6 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Læsetest Klassetrin Fag Karaktergennemsnit 9. klassetrin Dansk, Læsning 9. klassetrin Dansk, Retskrivning 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling 9. klassetrin Dansk, Orden 9. klassetrin Dansk, Mundtlig 9. klassetrin Matematik, Færdighed 9. klassetrin Matematik, Problem 9. klassetrin Matematik, Mundtlig 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig 9. klassetrin Tysk, Skriftlig 9. klassetrin Tysk, Mundtlig 9. klassetrin Fransk, Skriftlig 9. klassetrin Fransk, Mundtlig 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/Mundtlig 9. klassetrin Biologi, Skriftlig 9. klassetrin Geografi, Skriftlig 9. klassetrin Historie, Mundtlig 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit 1. årgang - Kategori Skolen 2010 A1 Meget hurtige og sikre B1 Hurtige og sikre C1 Langsomme og sikre Ø Usikre Skolens brug af læsecenter Skolen ,5 19,2 66,7 65,4 Viborg 2011 Landsnorm ,3 77,4 9,5 3,8 11,3 12,0 14,3 11,5 9,4 10,5 Elevtal Elever i læsecenter i % 2,8 2,1 2,0 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens i % * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud 6 Brattingsborgskolen
7 Pædagogiske processer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Henvisning til specialtilbud, 96% af eleverne i folkeskolerne i Viborg Kommune undervises i almenundervisningen ,44% 95,6% Brattingsborgskolen Viborg 97,44 elever undervises på Brattingsborgskolen ( i almenundervisningen). International dimension, alle børn møder den internationale dimension Den internationale dimension indgår i den differentierede undervisning på alle klassetrin i alle emner der giver mulighed herfor, samt selvfølgelig i særlige undervisningsforløb hvor det internationale er det centrale emne. Brattingsborgskolen 7
8 Vurdering - opfølgning Klassedannelse Skolen har ikke anvendt muligheden for dispensation fra det maximale elevtal i klassen. Det har ikke været aktuelt at udnytte muligheden for dispensation, da elevtallet ikke oversteg 28 i nogen klasser. I flere klasser skulle muligheden have været udnyttet, hvis ikke regelen om optag af elever fra andre skoledistrikter/andre kommuner havde forhindret dette. Flere forældre bl.a. fra Mariagerfjord kommune har fået afslag på, at deres børn kunne optages på Brattingsborgskolen. Lys i øjnene Reference til bl.a.: Skole-hjemsamarbejdet bl.a.: Forældre: udvikling af nye metoder til forpligtende samarbejde med forældrene. At skolen er inkluderende, så flest mulige børn og unge kan undervises i almen undervisningen. Børn og unge møder engagerede og fagligt kompetente voksne. Skole-hjemsamarbejdet I samarbejde med fællesbestyrelsen for Klejtrup LBO ændredes strukturen på forældresamarbejdet. Hvor der tidligere var et traditionelt klasseforældreråd, som forældrene på skift var medlem af et år ad gangen, blev forældreopgaverne opdelt i flere forskellige opgaver/grupper, som forældrene valgte sig ind på. Trivselsrådet er det centrale og koordinerende udvalg i klassen. Samtidig hermed blev der indført legegrupper i klasse og spise-sammen-grupper i 4-6 klasse. Det overordnede formål med disse grupper er at elever og forældre udvider deres kendskab til hinanden er sammen på tværs af de normale samværsgrupper hvorved gensidig forståelse og tolerance fremmes, til fordel for læringssituationer. Den nye struktur blev samlet i folderen: Skolehjemsamarbejdet, Trivsel for alle. Inklusion Resultatet af ovenstående - børnenes gensidige kendskab til hinanden og forståelse for hinandens forskelligheder samt forældrenes forståelse herfor - er centrale for den inklusion, som skolen gennemfører. Skolen har desuden i 2010/11 afsluttet det tredje år og dermed færdiggjort arbejdet med LPmodellen. Herigennem er alle lærere og SFO pædagoger blevet opdateret i LP tænkningens metoder. En væsentlig del af denne model er opdatering af forskningsresultater, der med fordel kan inddrages i undervisningen. Dette er foregået i et konstruktivt samarbejde med PPR. Endvidere har en lærer deltaget i det kommunalt oprettede kursus inklusion i ny praksis. Skolen har endvidere deltaget i et 2-årigt forsøg med brug af undervisningsassistenter i undervisningen, hvor var det sidste år. Skolen har i såvel den nationale som den kommunale evaluering af forsøget med undervisningsassistenter udtrykt sin absolutte anbefaling af at anvende undervisningsassistenter i undervisningen, ikke mindst i perspektiv af at inkludere elever i problemer. Desværre har disse anbefalinger indtil videre ikke medført at ordningen med undervisningsassistenter er blevet gjort mere permanente, hverken i Viborg kommune eller nationalt. Inklusionen fremmes også af den forsatte udvikling af helhedsskolen. Det udvidede samarbejde mellem SFO pædagogerne og lærerne i bl.a. kompetencecenteret har været til stor gavn for elever i problemer. Den ønskværdige fremtid Udviklingen af Landsbyordningen Klejtrup LBO. Klejtrup LBO gennemløb i sit andet hele skoleår. Der skal derfor i de kommende år fortsat arbejdes med etableringen af en fælles kultur for LBO en omfattende en fælles pædagogik med tilhørende praksis og refleksion. Der skal etableres en rød tråd for de 3-13 årige. Arbejdet fortsætter også med udviklingen af arbejdet i fællesbestyrelsen. Det har vist sig, at fællesbestyrelsens arbejdsområder er meget omfattende, da de udgøres af to politikområder, skole- og dagtilbudsområdet. Der er en tendens til, at skole området fylder meget i arbejdet, men fællesbestyrelsen er opmærksom på dette. En foreløbig evaluering i fællesbestyrelsen konkluderer, at der er tilfredshed med LBO konstruktionen, og at der er bevidsthed om de udfordringer denne giver for bestyrelsen. Samarbejdet mellem personalegrupperne skal ligeledes fortsat prioriteres, hvis målsætningen om en fælles kultur skal fremmes. Arbejdet i Lokal-MED og arbejdsmiljøgruppen er godt 8 Brattingsborgskolen
9 Vurdering - opfølgning etableret, men hele personalets engagement i disse gruppers arbejdsområder skal øges. Udfordringen for den enkelte medarbejder er selvfølgelig at engagere sig i et arbejdsområde, der er forskelligt fra og opleves som mindre betydningsfuld for ens eget arbejdsområde. Det skal overvejes om og i hvilket omfang samarbejdet med dagplejen kan udvikles. Evalueringskultur Skolen Undervisningsdelen har en udpræget praksisorienteret kultur. Det skyldes bl.a. at organisationen er forholdsvis lille og derfor har hurtige beslutningsveje, hvilket medfører, at nye tiltag hurtigt kan planlægges og gennemføres - der er kort fra den gode ide til gennemførelsen af den. Hertil medvirker såvel klasseteam som afdelingsteam strukturen og hele skolen. Det er mere problematisk af få evalueret på de forskellige tiltag. Der er en risiko for, at der handles uden at den nødvendige dokumentation og evaluering gennemføres. Det er en problemstilling skolen er klar over og fortsat arbejder med. Internt er det også en udfordring at få kommunikationen mellem de 3 afdelinger til at fungere. Især er der udfordringer i samarbejdet mellem sfo/sfo-klub og skolen. Der arbejdes videre med at fastlægge procedurerne for kommunikationen mellem afdelingerne. Skolen har et ønske om også at have en mere bevidst og aktiv tilgang til information/kommunikation til omverdenen, såvel lokalsamfundet som kommunen. Dette er en udfordring, som fællesbestyrelsen er meget optaget af og går ind i arbejdet med. Kommunikation er i visse sammenhænge ressourcekrævende, derfor skal der arbejdes med en afbalanceret model i løsning af udfordringen. Kommunikation Kommunikation såvel internt som eksternt er en udfordring. Der er bl.a. et udpræget ønske i bestyrelsen/forældregruppen om at al kommunikation mellem skole/sfo/børnehave og forældre foregår via forældreintra, men det er endnu ikke lykkedes teknisk at få børnehaven med i forældreintra. Der arbejdes med forskellige løsningsmuligheder. Der er vedtaget principper for den elektroniske kommunikation, men der er stadig udfordringer i den konkrete praktiske udførelse heraf. Brattingsborgskolen 9
10 10 Brattingsborgskolen
11 Bøgeskovskolen = Kvalitetsrapport 2011
12 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen 72,5 74,1 83,0 (incl. spec. tilbud) Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 19,8 20,9 23,3 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/9 * 12,8 14,3 14,3 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 10,6 11,4 9,7 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 5,10 3,04 5,69 Øvrigt fravær 6,40 7,59 7,19 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 2,1 2,1 2,3 Forbrug af samlet budget i % ,2 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud ,00 I specialtilbud Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % * 40,0 39,4 39,9 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , , Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 32 43,5 33 Kursusafgift pr. lærer Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 13,9 5,9 3,9 12 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud Bøgeskovskolen
13 Rammebetingelser Undervisning varetaget af lærere med liniefag eller kompetencer svarende til liniefag x+y x/y/z x/y/z Humanistiske fag Dansk 91/5/4 70/30/0 Engelsk 65/12/23 88/12/0 Tysk/Fransk 63/25/12 100/0/0 Historie 24/18/58 13/62/25 Kristendomskundskab 37/53/10 44/44/12 Samfundsfag 60/40/0 20/40/40 Naturfag Matematik 64/23/13 60/35/5 Natur/Teknik 29/7/64 31/31/38 Geografi 0/0/100 14/0/86 Biologi 0/0/100 0/0/100 Fysik/Kemi 63/37/0 29/71/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 59/32/9 85/5/10 Musik 36/0/64 100/0/0 Billedkunst 73/9/18 55/18/27 Håndarbejde 50/0/50 0/100/0 Sløjd 0/100/0 100/0/0 Hjemkundskab 100/0/0 33/67/0 Specialtilbud 63/37 - Dansk som andetsprog (modtageklasse) 67/33 - Bøgeskovskolen x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 13
14 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Læsetest 9. klassetrin Dansk, Læsning 4,77 6,35 6,43 9. klassetrin Dansk, Retskrivning 4,71 7,02 5,98 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling 5,00 6,44 5,9 9. klassetrin Dansk, Orden 4,54 5,4 5,29 9. klassetrin Dansk, Mundtlig 6,63 6,09 6,92 9. klassetrin Matematik, Færdighed 7,94 7,74 6,61 9. klassetrin Matematik, Problem 7,21 7,56 7,06 9. klassetrin Matematik, Mundtlig 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig 6,62 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig 6,08 6,58 6,7 9. klassetrin Tysk, Skriftlig 5,52 9. klassetrin Tysk, Mundtlig 9. klassetrin Fransk, Skriftlig 9. klassetrin Fransk, Mundtlig 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/Mundtlig 7,11 6,44 6,12 9. klassetrin Biologi, Skriftlig 6,76 9,62 7,39 9. klassetrin Geografi, Skriftlig 7,88 7,55 7,96 9. klassetrin Historie, Mundtlig 6,08 6, klassetrin Samfundsfag, Mundtlig 2,00 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave 7,81 7,17 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit 1. årgang - Kategori Skolen 2010 A1 Meget hurtige og sikre B1 Hurtige og sikre C1 Langsomme og sikre Ø Usikre Skolens brug af læsecenter Skolen ,7 0,0 48,6 61,8 Viborg 2011 Landsnorm ,3 77,4 16,2 17,6 11,3 12,0 32,4 20,6 9,4 10,5 Elevtal Elever i læsecenter i % 0,4 0,7 1,1 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens i % 83, * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud 14 Bøgeskovskolen
15 Pædagogiske processer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Henvisning til specialtilbud, 96% af eleverne i folkeskolerne i Viborg Kommune undervises i almenundervisningen 100 Ungdomsuddannelse, 96% af alle elever, der forlader folkeskolen begynder på en ungdomsuddannelse % ,6% 94 97,2% 92 93,44% Bøgeskovskolen Viborg 90 Bøgeskovskolen Viborg En del af disse elever er henvist og placeret i andet skoletilbud allerede inden skolestart. I skoleåret 10/11 har vi henvist 2 elever henvist til andet skoletilbud. I begge tilfælde drejer det sig om elever med alvorlige og gennemgribende diagnoser. Bøgeskovskolen er med i projekt Tidlig indsats. Baggrunden for, at skolen kan have så høj en overgangsfrekvens er det store arbejde skolens UU-vejleder yder for at få alle i gang og det gode samarbejde skolen har med UU-vejlederen. Bøgeskovskolen International dimension, alle børn møder den internationale dimension I skoleåret 10/11 er der arbejdet med at tilrettelægge, at der i efterfølgende skoleår er fokus på den internationale dimension, så den med tænkes i alle fag. Det er målet at alle børn møder den internationale dimension på alle klassetrin i deres skoleforløb. Udskolingsafdelingen har hvert skoleår en international emneuge. Klasser på forskellige årgange har allerede skabt konkrete internationale kontakter til bl.a. Sverige og Grønland. 15
16 Vurdering - opfølgning 16 Klassedannelse Med muligheden for at lave klasser med flere elever end 28 med dispensationen for det maksimale elev-tal i en klasse, fik vi en god mulighed for at arbejde med holddeling på en mere naturlig måde. I skoleåret 10/11 er der bygget videre på en praksis fra børnehaveklassen året før, hvor der er etableret storklasser. I 10/11 er der lavet storklasser i børnehaveklassen og 1. klasse. Storklasser hos os betyder, at der ikke dannes to klasser på en årgang men en med alle eleverne og i alle timer tilknyttet to lærere. Derudover er der en pædagog med i en del af timerne. Det er vores ønske at udbygge modellen til at omfatte hele indskolingen. I indeværende skoleår er der således storklasser i børnehaveklassen, 1. og 2. årgang. At udbygge organiseringen til hele indskolingen giver helt klart nogle bygningsmæssige udfordringer til en skole, der er bygget til en tid med en organisering med en klasse, en time og en lærer. Styrken i at arbejde med storklasser ligger i, at der på naturlig måde arbejdes med forskellige holddannelser og at vi på den måde udskyder den egentlige klassedannelse og derved kan få dannet bedre og mere harmoniske klasser. De grundlæggende tanker om storklasser bygger på ønsker om at: Udsætte klassedannelsen for derved at kunne danne bedre og mere harmoniske klasser. Skabe naturlige muligheder for at arbejde med varierede holddannelser på årgangen med ud-gangspunkt i forskellige kriterier. Åbne op for større sociale fællesskabsmuligheder blandt børnene. Skabe gode rammer for et tæt teamsamarbejde omkring undervisningens rammer, organisering og indhold. Give gode forudsætninger for at give flere øjne på det enkelte barn. Give forældrene gode muligheder for at medtænke alle børn og ikke kun vores klasse Lys i øjnene Tidlig opsporing og indsats Bøgeskovskolens distrikt deltager sammen med Houlkærskolen og Karup Skoles distrikter i projekt tidlig opsporing og indsats. Vi deltager sammen med fem andre kommuner i et metodeudviklingsprojekt, som skal udvikle metoder og redskaber til at sikre tidlig opsporing af børn i alderen 0 til 10 år, der mistrives. Vores mål er ud over at opspore børnene også at få sat en tidlig indsats i gang. Her er vores udgangs-punkt den tværfaglige model for tidlig og forebyggende samarbejde i Børn og Unge. Vi anvender en metode, der implicerer redskaber til at sikre systematisk drøftelse af børnenes trivsel på skolen og i dagtilbud, redskaber til at sikre gode overgange mellem sundhedspleje, dagtilbud og skole og øget brug af tværfaglig sparring omkring børnenes trivsel. Endvidere er der i projektet fokus på at inddrage forældrene tidligere, når man er bekymret for et barn. Formålet med projektet er at finde frem til de børn, der mistrives, så tidligt i forløbet som muligt, så de kan få den rette støtte og indsats enten i normalsystemet eller via kommunens familieafdeling. For at evaluere og dokumentere om dette lykkes, er Rambøll tilkoblet projektet som evaluator. Projekt tidlig indsats har i sit udgangspunkt kun været tænkt anvendt i indskolingen. Vi har på Bøgeskov-skolen så gode erfaringer med de anvendte metoder, at det er besluttet at inddrage metodeanvendelsen i resten af skolen. Metoderne i projektet spiller overordentligt fint sammen med skolens arbejde med LP-modellen og den tværfaglige model for tidlig og forebyggende samarbejde i Børn og Unge. Inklusion i ny praksis I skoleåret 10/11 fik Bøgeskovskolen mulighed for at deltage i et forsøgsprojekt om inklusionsarbejdet tænkt på ny måde. Udgangspunktet var, i stedet for at ekskludere indskolingsbørn på specialskole fik vi et beløb til social inklusion af børnene på skolen. Muligheden for at anvende ekstra resurser i indskolingen til at afprøve nye veje til at øge andelen af børn i almenskolen er god. Vi har anvendt resursen sammen med vores AKT-resurse og skabt mulighed for yderligere holddannelse, hvor de børn, der ikke har kunnet overskue det store fællesskab og dets rammer har haft mulighed for at være i en mindre gruppe. Gruppen har tilknyttet en pædagog og skolens AKT-lærer. Gruppen er fleksibel og indgår i flere sammenhænge med de øvrige børnegrupper i indskolingen. Gruppen deltager i aktiviteter sammen med de andre børn og følger samme læseplan. Det er vigtigt for os, at de børn, der er tilknyttet lille-gruppen, ikke er der længere end højest nødvendigt, så, så snart vi ser det muligt, integreres de fuldt i normalklasse. Muligheden for at få et pusterum i lillegruppen er der for alle. Det, at børnene kan tilknyttes en mindre gruppe i en periode, er givtigt. De skal forholde sig til få voksne og kammerater samtidig med, at de får mulighed for at skabe overblik, forudsigelighed og struktur. Bøgeskovskolen
17 Vurdering - opfølgning Bøgeskovskolen Den internationale dimension I skoleåret 10/11 er der arbejdet med at tilrettelægge, at der i efterfølgende skoleår er fokus på den internationale dimension, så den medtænkes i alle fag. Det er målet at alle børn møder den internationale dimension på alle klassetrin i deres skoleforløb. Der har været afholdt en pædagogisk aften, hvor personalegruppen er blevet introducerer for mulighederne i forholdsvis enkelt at skabe internationale kontakter gennem bl.a. etvinning. Udskolingsafdelingen har hvert skoleår en international emneuge. Klasser på forskellige årgange har allerede skabt konkrete internationale kontakter til bl.a. Sverige og Grønland. Forventningen er, at i skoleåret 11/12 bliver den internationale dimension medtænkt i alle fag, hvor det er målet at alle børn møder den internationale dimension på alle klassetrin i deres skoleforløb. Afprøvning af teknologiens muligheder i forhold til undervisningsmidler. Bøgeskovskolen har været involveret i et OPI/ ABT-projekt den digitale skole. Her har tre lærere fra Skolens mellemtrin arbejdet med mulighederne i anvendelsen af digitale læringsmidler, så verdens viden kan komme i anvendelse i folkeskolen. En interessant synsvinkel fra projektet er, hvordan man kan kom-me fra fælles mål til læringsmål for den enkelte elev eller sagt på en anden måde: At få ændre syn fra undervisning til læring. Den ønskværdige fremtid På Bøgeskovskolen er vi nået langt i inklusionsarbejdet, som bl.a. ovenstående beskrivelser af arbejdet med tidlig opsporing og indsats og inklusion i ny praksis viser. Vi ser et yderligere potentiale i forhold til social inklusion; men som vi ser det, fordrer det, at kunne anvende flere resurser (flere personaletimer) i det inkluderende arbejde. Vi oplever grænseområder for hvor mange børn, der kræver en særlig indsats, den enkelte lærer kan opbygge en inkluderende relation til. Der ligger muligheder i at alle afdelinger på skolen får mulighed for at etablere en gruppe som beskrevet i inklusion i ny praksis. En gruppe, der fleksibelt giver mulighed for yderligere holddannelse, hvor de børn, der ikke kan overskue det store fællesskab og dets rammer har mulighed for i en periode at være i en mindre gruppe. Vi ser også, at de værktøjer fra tidlig opsporing og indsats, der nu arbejdes med i området 0-10 år skaber forudsætninger for et bedre skoleforløb. De næste par år implementeres værktøjerne i samspil med LP-modellen og den tværfaglige model for tidlig og forebyggende samarbejde i Børn og Unge i hele sko-leforløbet. Potentialet ligger her i, at vi tidligt i skoleforløbet opdager/ser de børn, der har brug for en særlig indsats og får indsatsen iværksat rettidigt. Af inklusionsfremmende faktorer, der vil give en bedre opgaveløsning ser vi: Muligheden for at skolerne kommer på banen langt tidligere, så man ved hjælp af Pilot-holds tiltag ude på de enkelte skoler kunne fastholde eleverne og undgå at eleverne blev til egentlige sager. Allerede fra trin 1-2 i den tværfaglige model. Unge-mentorer for elever, der er svære at fastholde i det daglige. Socialrådgivere på skolen i konsultativt arbejde som PPR arbejder nu. Skolens resurseteam skal have mulighed for at være mere opsøgende og deltagende i de enkelte teams arbejde. Oprettelse af familieklasser Arbejde med klasseledelse og relationspædagogik og kompetenceudvikling herom som vejen til inklusion. Kompetenceudviklingsforløb skal bindes sammen med aktionslæring. Teori skal i kompetenceudviklingen kædes sammen med praksis på hverdagsplan. Kompetenceudvikleren kan ikke nøjes med at give teoretiske oplæg som den enkelte lærer selv skal omsætte til praksis. Der skal i forløbet laves coaching sparring med det enkelte team/ den enkelte lærer for at give effekt. 17
18 18 Bøgeskovskolen
19 Egeskovskolen = Kvalitetsrapport 2011
20 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen 86,8 93,6 87,7 (incl. spec. tilbud) Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 21,5 19,0 23,8 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/9 * 10,5 10,8 13 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 7,0 8,2 8,2 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 2,50 5,46 2,37 Øvrigt fravær 2,90 11,39 4,35 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 2,5 2,5 2,2 Forbrug af samlet budget i % ,5 / 87,1 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud ,00 I specialtilbud ,00 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % * 41,1 40,2 39,1 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , ,1 99, klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , ,6 99, ,2 99,69 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 36 19,4 8,8 Kursusafgift pr. lærer Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 17,9 12,9 10,5 20 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud Egeskovskolen
21 Rammebetingelser Undervisning varetaget af lærere med liniefag eller kompetencer svarende til liniefag x+y x/y/z x/y/z Humanistiske fag Dansk 56/44/0 100/0/0 Engelsk 45/55/0 100/0/0 Tysk/Fransk 75/25/0 100/0/0 Historie 40/60/0 100/0/0 Kristendomskundskab 16/84/0 100/0/0 Samfundsfag 60/40/0 100/0/0 Naturfag Matematik 80/20/0 100/0/0 Natur/Teknik 35/65/0 89,5/10,5/0 Geografi 50/50/0 91/9/0 Biologi 100/0/0 100/0/0 Fysik/Kemi 100/0/0 100/0/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 72/28/0 100/0/0 Musik 82/18/0 100/0/0 Billedkunst 71/29/0 100/0/0 Håndarbejde 67/33/0 100/0/0 Sløjd 100/0/0 100/0/0 Hjemkundskab 83/17/0 83,4/16,6/0 Specialtilbud 20/80 100/0/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) 0/0 100/0/0 Egeskovskolen x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 21
22 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Læsetest 9. klassetrin Dansk, Læsning 4,86 6,09 6,15 9. klassetrin Dansk, Retskrivning 5,24 5,78 6,14 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling 5,80 5,95 6,58 9. klassetrin Dansk, Orden 5,62 6,48 5,38 9. klassetrin Dansk, Mundtlig 7,22 6,58 7,12 9. klassetrin Matematik, Færdighed 9,57 8,69 7,73 9. klassetrin Matematik, Problem 7,86 7,51 7,52 9. klassetrin Matematik, Mundtlig 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig 6 5,72 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig 7,52 6,19 6,11 9. klassetrin Tysk, Skriftlig 9. klassetrin Tysk, Mundtlig 7,08 6,36 9. klassetrin Fransk, Skriftlig 9. klassetrin Fransk, Mundtlig 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/Mundtlig 5,61 5,22 9. klassetrin Biologi, Skriftlig 7,65 8 7,64 9. klassetrin Geografi, Skriftlig 7,35 7,9 7,88 9. klassetrin Historie, Mundtlig 2 5,86 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig 5,5 6,63 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig 6,52 5,88 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave 7,31 6,44 6,79 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit 1. årgang - Kategori Skolen 2010 A1 Meget hurtige og sikre B1 Hurtige og sikre C1 Langsomme og sikre Ø Usikre Skolens brug af læsecenter Skolen ,5 16,7 70,5 68,5 Viborg 2011 Landsnorm ,3 77,4 4,9 9,3 11,3 12,0 13,1 5,6 9,4 10,5 Elevtal Elever i læsecenter i % 0,7 1,7 1,9 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens i % 99,8 94,9 100 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud 22 Egeskovskolen
23 Pædagogiske processer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Henvisning til specialtilbud, 96% af eleverne i folkeskolerne i Viborg Kommune undervises i almenundervisningen 100 Ungdomsuddannelse, 96% af alle elever, der forlader folkeskolen begynder på en ungdomsuddannelse % ,6% 94 97,2% 92 93,15% Egeskovskolen Viborg 90 Egeskovskolen Viborg Der er i skoleåret 10/11 93,15% af distriktsbørnene i almenskolen. Det er et tal, der er stigende og vi har igangsat kompetenceløft i klasseledelse og en del øvrige tiltag, der er beskrevet i Prosadelen, hvilket kan forventes at have positiv virkning fremadrettet. Skolens bemærkning Egeskovskolen International dimension, alle børn møder den internationale dimension På skolen er der nedsat en arbejdsgruppe med fokus på den internationale dimension. Der er fra gruppen lagt op til aktionslæring med ringspredning og videndeling i personalet. Konkret arbejdes der i opstarten med E-twinning og e-pals på mellemtrinnet og i overbygningen. I løbet af skoleåret 11/12 forventes det, at der efter et udvalgsarbejde ligger en politik klar. 23
24 Vurdering - opfølgning På Egeskovskolen har der i år ikke været anvendt dispensation for overskridelse af de 34 elever i holdstørrelsen. Der arbejdes dog med holddelt undervisning, men indenfor normal klassestørrelse og på årgangene. I 10/11 har vi haft 56 elever i to 0. klasser. Det har været vores fokuspunkt, at vi ville kende eleverne personligt, socialt og fagligt før vi skred til klassedannelse, for på den måde at få den bedst mulige overgang fra børnehaveklassen til 1. klasse. Det indebar, at vi indgik aftale med forældrene om, at der først blev meldt klasselister ud i maj måned. Vi ved nu, at det er en fornuftig måde at danne klasser på. Eleverne har indgået i forskellige sociale og faglige sammenhænge med målrettede evalueringer. Børnehaveklasselederne omkring elevgruppen har oplevet klassedannelsen som en langt mere afklaret proces end tidligere års praksis. Den sene klassedannelse føres videre i 11/12, hvor der egentlig er elever til tre klasser, men delingen sker i varierende hold med tre lærere/pædagoger tilknyttet gruppen. På den måde kan eleverne ses i forskellige sociale og faglige sammenhænge. Det er en strukturmæssig udvikling, at der er mange lærere på klassen alle lærere, der tænkes at skulle undervise på den efterfølgende 1. årgang er med i teamet omkring årgangen. Det betyder at eleverne møder mange lærere. Det overordnede mål med tiltaget er at skabe en bedre overgang fra dagtilbud til skolen. Egeskovskolen virke og dagligdag tager sit afsæt i den anerkendende tilgang og dette princip går igen i personalets kompetenceudvikling(krap, Team og Klasseldelse) og dagligdag. Det relationelle funderes netop i det anerkendende princip på skolen. Elever, der har særlige udfordringer fagligt eller i relation til AKT-området indgår i kompetencecentrets opgaver. Der er således fokus på elevernes faglige udvikling og deres sociale trivsel. Disse fokuspunkter følges op af bl.a. test og evalueringer i undervisningen med det formål at afdække, hvordan det enkelte barn lærer bedst. Disse tanker gennemsyrer alle afdelinger og praktiseres i forskelligt omfang og på forskellige måder. Der er i mellem Almenskolen og Specialklasserne et samarbejde med udveksling af lærere. Det har den positive virkning, at der videndeles både fagligt og metodisk i forhold til de forskellige elever. Der, hvor det giver mening for eleverne, er der desuden enkelte elever fra specialklassen, der har timer i almenafdelingen. På det trivselsmæssige følges der op på, hvordan eleverne har det socialt med hinanden. Det sker bl.a. via Klassetrivsel. På den måde afdækkes elevernes rela-tioner til hinanden dels indenfor klassen og dels i forhold til lærere og pædagoger. Det er et mål, at alle klaser kommer Klassetrivsel igennem, så det kan anvendes fremadrettet og forebyggende. Således arbejder vi med fokuspunkterne, at alle skal trives, alle er en aktiv del af fællesskabet med andre ord er alle ideelt set inkluderet og det gælder hele skolen. En væsentlig faktor i vores indskoling er, at hele personale arbejder ud fra den inkluderende tankegang. Gennem tæt samarbejde mellem SFO-personalet og skolens lærere sikres den resursefokuserende fortælling om det enkelte barn hele barnet. Det bevirker, at flere kompetencer er i spil i forhold til barnet og mulighederne for at indgå i sociale relationer. De elever, der ikke umiddelbart profiterer af undervisningen i klassen, tilbydes specialpædagogisk bistand på hold med parallelundervisning i forhold til klassen og på hold. Således er inklusionen i fokus samtidig med, at der er opmærksomhed på at alle elever får den optimale faglige udfordring. Det er selvfølgelig en indsats, der er bundet op på de økonomiske resurser, der er til stede på skolen. Samarbejdet i Kompetencecentret mellem specialpædagogisk bistandslærere, AKT-lærere og læsevejlederne gør, at der er muligheder for at udnytte alle synergieffekter. Kompetencecentrets samarbejde med skolens afdelinger gør, at der til stadighed forsøges nye veje i retning af udvikling af at være en inkluderende skole. Der har i det forløbne år være et udviklingsarbejde i gang omkring Inklusion i ny praksis. Målet er at fastholde elever i almenskolen, så den indgår i lærings- og sociale fællesskaber. Der er tale om en elevgruppe, der tidligere kunne forventes at skulle visiteres til et specialtilbud/specialskole. Udviklingsarbejdet er i 11/12 udvidet til at omfatte flere elever og flere lærere. Vi kalder det Minitrivsel. Målet er at åbne for at elever, der periodisk har udfald i forhold til læring og triv- 24 Egeskovskolen
25 Vurdering - opfølgning sel, kan opsøge et mindre udfordrende og for dem tryggere læringsmiljø og mere overskuelige rammer. På skolen er der nedsat en arbejdsgruppe med fokus på den internationale dimension. Der er fra gruppe lagt op til aktionslæring med ringspredning og videndeling i personalet. Konkret arbejdes der i opstarten med E-twinning og e- pals på mellemtrinnet og i overbygningen. I løbet af skoleåret 11/12 forventes det, at der efter et udvalgsarbejde ligger en politik klar. Fremtidsrettet ser vi skolen gå i retning af, at en større del af ressourcen kan anvendes til holddelt undervisning, kompetenceløft og implementering af ny undervisningsteknologi som Whiteboards. alm. projektorer mm. I skoleåret 11/12 har vi igangsat et kompetenceløft i forhold til Klasseledelse. Det er sket i forlængelse af sidste års fokuspunkt, der var Teamarbejde. Tidligere har også Sammenhængskraft haft et specielt fokus. Fremtidig forventes det, at sammentænkningen af de tre fokusområder vil kunne styrke personalets kompetencer i forhold til at arbejde inkluderende. Inklusion må være næste fokuspunkt. Det tænkes i en systemisk retning, hvor forstyrrelse hos den enkelte professionelle aktør er afsættet. Inklusion er i første omgang en ændring af tankesættet omkring eleven. Egeskovskolen er for alle elever. Hvordan gør vi så det? Vi tænker meget i holddelt undervisning ud fra tanken om Den fleksible skole med PLC som et inspirerende kraftcenter på skolen. PLC skal være videncentret, der er opsøgende i forhold til ny undervisningsteknologi, internationale undervisningspartnere samt didaktiske sparringspartnere for personalet på Egeskovskolen. Samlet tænker vi, at det er med de her beskrevne tanker, der kan ske den bedste udvikling af skolen i forhold til bl.a. inklusion. I forhold til skolens fortsatte udvikling vurderes det som et vigtigt element, at der sker kompetenceløft ved uddannelse og videndeling. Vi må sikre os, at der er de nødvendige kompetencer til stede på skolen. Egeskovskolen 25
26 26 Egeskovskolen
27 Finderuphøj Skole = Kvalitetsrapport 2011
28 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Ja Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen 96,1 92,9 94,6 (incl. spec. tilbud) Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 17,4 18,4 19,2 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/9 * 9,6 10,3 14,7 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 6,4 5,7 7,1 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 4,80 7,41 12,15 Øvrigt fravær 2,90 9,23 1,56 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 2,2 2,2 2,8 Forbrug af samlet budget i % ,4 / 77,0 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % * 41,2 39,7 40,8 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer Kursusafgift pr. lærer Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 12,2 3,3 4,1 28 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud Finderuphøj Skole
29 Rammebetingelser Undervisning varetaget af lærere med liniefag eller kompetencer svarende til liniefag x+y x/y/z x/y/z Humanistiske fag Dansk 86/14/0 84/14/2 Engelsk 80/0/0 70/30/0 Tysk/Fransk - - Historie 50/50/0 50/50/0 Kristendomskundskab 50/50/0 50/50/0 Samfundsfag - - Naturfag Matematik 57/43/0 50/50/0 Natur/Teknik 43/57/0 50/50/0 Geografi - - Biologi - - Fysik/Kemi - - Praktiske/Musiske fag Idræt 100/0/0 100/0/0 Musik 71/29/0 71/29/0 Billedkunst 100/0/0 100/0/0 Håndarbejde 100/0/0 100/0/0 Sløjd 100/0/0 100/0/0 Hjemkundskab 100/0/0 100/0/0 Specialtilbud 100/0/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) - Finderuphøj Skole x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 29
30 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Læsetest Klassetrin Fag Karaktergennemsnit 9. klassetrin Dansk, Læsning 9. klassetrin Dansk, Retskrivning 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling 9. klassetrin Dansk, Orden 9. klassetrin Dansk, Mundtlig 9. klassetrin Matematik, Færdighed 9. klassetrin Matematik, Problem 9. klassetrin Matematik, Mundtlig 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig 9. klassetrin Tysk, Skriftlig 9. klassetrin Tysk, Mundtlig 9. klassetrin Fransk, Skriftlig 9. klassetrin Fransk, Mundtlig 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/Mundtlig 9. klassetrin Biologi, Skriftlig 9. klassetrin Geografi, Skriftlig 9. klassetrin Historie, Mundtlig 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit 1. årgang - Kategori Skolen 2010 A1 Meget hurtige og sikre B1 Hurtige og sikre C1 Langsomme og sikre Ø Usikre Skolens brug af læsecenter Skolen ,7 0,0 62,1 87,9 Viborg 2011 Landsnorm ,3 77,4 6,9 3,0 11,3 12,0 10,3 9,1 9,4 10,5 Elevtal Elever i læsecenter i % 0,6 0,0 0,0 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens i % * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud 30 Finderuphøj Skole
31 Pædagogiske processer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Henvisning til specialtilbud, 96% af eleverne i folkeskolerne i Viborg Kommune undervises i almenundervisningen ,61% 95,6% Finderuphøj Skole Viborg Her på skolen arbejdes der løbende med inklusionsprocesser, der gerne skal understøtte målsætningen med 96% af alle børn, der går i almentilbud. Konkret arbejdes der meget med overgange fra dagsinstitutioner til skole. Vi har fokus på tiltag nedefra i skolesystemet. Det vil sige tidlig indsats, således skolen hurtigt kan tage hånd om evt. udfordrede elever. Ligeledes er der undervisningsassistent tilknyttet skolens 0.klasser. Vi er pt inde i nogle overvejelser omkring motorisk screening af alle elever, der starter i 0.klasse. Dette tiltag er tænkt igangsat pr.1.august 2012, hvis der kan findes de nødvendige ressourcer i skolens økonomi. Generelt arbejdes der med inddragelse af de nære læringsmiljøer i naturen. Et arbejde, der fortsat har skolens bevågenhed med henblik på fortsat udvikling. International dimension, alle børn møder den internationale dimension Finderuphøj Skole 31
32 Vurdering - opfølgning 32 Generelt Diverse store udsving i datablade skyldes bla., at skolen pr.1.august 2010 fik specialafdelingen ind i organisationen. Der er ca. 70 elever og 25 ansatte i skolens specialafdeling. Klassedannelse: Finderuphøj Skole har ikke gjort brug af muligheden for at dispensere for det maksimale antal elever i en klasse. Lys i øjnene Finderuphøj Skole er opdelt i 3 afdelinger. Indskoling, mellemtrin og specialafdeling for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Der arbejdes på flere niveauer mht. udviklingen af den afdelingsopdelte skole. Det gælder den fortsatte udvikling af teamsamarbejdet i afdelingerne, på årgangene og omkring den enkelte klasse. Ligeledes arbejdes der på at skabe samarbejde på tværs af afdelingerne, når dette er relevant og givende for alle. Finderuphøj Skole er en skole, hvis elevsammensætning gør, at skolen er et billede af samfundet. Skolen ønsker at skabe harmoniske og hele mennesker, der vil være i stand til at præge og udvikle samfundet efter endt uddannelse. Dette kræver et solidt fagligt og socialt fundament, hvilket bevirker, at skolen intenst arbejder på at opstille de bedste fysiske og sociale rammer for, i et tæt samarbejde med forældregruppen, et højt fagligt niveau. Derfor er der fokus på elevernes trivsel. Der arbejdes på flere fronter indenfor trivsel. Vi har oprettet venskabsklasser internt på skolen, hvor diverse aktiviteter arrangeres, således der knyttes bånd mellem klasserne. Ligeledes har skolen en legepatrulje, der arrangerer aktiviteter i nogle frikvarterer. Hele personalegruppen har en anerkendende indgangsvinkel til arbejdet med eleverne. Den væsentligste forudsætning for at være ansat på skolen er, at man kan lide børn og brænder for at skabe og udvikle elevernes potentiale bedst muligt. Dette skal også afspejle sig i den måde vi møder elever og forældre på i dagligdagen. Det er helt centralt, at kunderne i butikken oplever, at de er velkomne og bliver ordentligt og professionelt behandlet af alle på skolen. Det er væsentligt at have gensidige, forpligtende forventninger til skole-hjem samarbejdet. Derfor har skolebestyrelsen bla. taget initiativ til, at der oprettes VIP forældre på skolen, der har en særlig forpligtelse til at skabe gode sociale rammer for alle skolens elever og forældre. Dette gælder både i forhold til elevernes faglige udvikling og til elevernes sociale kompetencer. Forskningsbaserede undersøgelser, omhandlende elevernes læseudvikling, viser, at det er helt centralt for den enkelte elevs læseudvikling, at der sker en daglig træning af læsefærdighederne. Derfor er der pr. 1.august 2011 indført 20 minutters læsebånd hver morgen. Det bliver spændende at undersøge, hvordan skolens elever udvikler sig læsefagligt fremadrettet. Skolens helhedsskole er meget velfungerende. Der er 5 lektioner ugentligt i hver klasse i indskolingen, hvor lærere og pædagoger samarbejder. I indeværende år samarbejdes der bla. om læring på andre måder, motion og trivsel. Ligeledes indgår klassepædagogen naturligvis i teamsamarbejdet omkring den enkelte klasse. Den ønskværdige fremtid Skolens elevtal er stærkt stigende. Elevtallet stiger med ca elever pr. skoleår de næste 6-7 år, hvorefter stigningen i elevtallet bliver mindre. Ligeledes er skolens dækningsgrad fortsat stigende. Derfor er der netop igangsat et arbejde, der skal kigge på fordelingen af arbejdsopgaver i ledelsesteamet, således der, indenfor en overskuelig fremtid, kan ansættes en pædagogisk leder på skolen. Det er meget glædeligt, at byrådet har fremrykket udvidelsen af skolen fysiske rammer, da behovet er meget akut. Pr. 1.august 2012 mangler lokaler. I årene efter er behovet stærkt stigende. Der skal fortsat udvikles på teamorganiseringen og samarbejdet på skolen, hvilket vil medføre langt større fleksibilitet og medindflydelse for den enkelte ansatte, hvilket igen vil have en effekt hos skolens elever. Der ønskes et større fokus på inddragelse af den omkringliggende natur i undervisningen. Ligeledes ønskes, der et endnu tættere og forpligtende samarbejde bla. med daginstitutioner omhandlende brobygning, faglig og social udvikling for enkelte elev. Finderuphøj Skole
33 Vurdering - opfølgning Finderuphøj Skole 33
34 34 Finderuphøj Skole
35 Frederiks Skole = Kvalitetsrapport 2011
36 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen 89,0 93,3 90,1 (incl. spec. tilbud) Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 19,6 19,1 19,6 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/9 * 12,8 12,8 11,9 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 9,6 9,6 12 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 3,80 5,13 4,29 Øvrigt fravær 7,70 8,12 6,02 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 3,2 3,2 3,7 Forbrug af samlet budget i % ,8 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % * 39,6 39,8 38,8 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , , , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , , ,67 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 16 10,9 9,6 Kursusafgift pr. lærer Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 10,3 6,0 4,3 36 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud Frederiks Skole
37 Rammebetingelser Undervisning varetaget af lærere med liniefag eller kompetencer svarende til liniefag x+y x/y/z x/y/z Humanistiske fag Dansk 53/47/0 47/53/0 Engelsk 79/21/0 77/23/0 Tysk/Fransk 100/0/0 100/0/0 Historie 21/14/65 15/20/65 Kristendomskundskab 6/13/81 15/20/65 Samfundsfag 0/0/100 0/100/0 Naturfag Matematik 61/33/6 65/35/0 Natur/Teknik 36/63/0 25/75/0 Geografi 50/0/50 80/0/20 Biologi 100/0/0 60/0/40 Fysik/Kemi 0/100/0 40/0/60 Praktiske/Musiske fag Idræt 89/0/11 76/24/0 Musik 18/55/27 42/25/33 Billedkunst 67/0/33 25/12/63 Håndarbejde 100/0/0 50/50/0 Sløjd 100/0/0 - Hjemkundskab 100/0/0 33/67/0 Specialtilbud - Dansk som andetsprog (modtageklasse) 0/00/0 - Frederiks Skole x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 37
38 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Læsetest 9. klassetrin Dansk, Læsning 3,97 5,65 5,29 9. klassetrin Dansk, Retskrivning 4,49 5,35 5,46 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling 4,59 5,68 4,3 9. klassetrin Dansk, Orden 5,43 7,58 6,22 9. klassetrin Dansk, Mundtlig 6,31 6,39 6,33 9. klassetrin Matematik, Færdighed 7,27 7,29 6,92 9. klassetrin Matematik, Problem 6,41 7,81 7,13 9. klassetrin Matematik, Mundtlig 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig 6,29 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig 6,25 5,33 9. klassetrin Tysk, Skriftlig 9. klassetrin Tysk, Mundtlig 9. klassetrin Fransk, Skriftlig 9. klassetrin Fransk, Mundtlig 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/Mundtlig 5,84 5,74 6,08 9. klassetrin Biologi, Skriftlig 7,00 8,12 6,22 9. klassetrin Geografi, Skriftlig 5,33 7,86 9. klassetrin Historie, Mundtlig 7,37 7,18 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig 5,86 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig 5,44 6,63 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave 7,00 6,32 6,9 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit 1. årgang - Kategori Skolen 2010 A1 Meget hurtige og sikre B1 Hurtige og sikre C1 Langsomme og sikre Ø Usikre Skolens brug af læsecenter Skolen ,9 31,3 61,8 46,9 Viborg 2011 Landsnorm ,3 77,4 20,6 9,4 11,3 12,0 14,7 12,5 9,4 10,5 Elevtal Elever i læsecenter i % 1,4 0,8 1,9 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens i % 97, * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud 38 Frederiks Skole
Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereStoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
0. = 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 531 7 8 9 4 5 6 1 2 3 100 Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal
Læs mereSkolerapporter. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
Skolerapporter 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Indhold Brattingborg... 3 Bøgeskov......................................... 11 Egeskov...
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereStoholm Skole. Kvalitetsrapport 2011 KV11 0. =
0. = 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 531 7 8 9 4 5 6 1 2 3 100 Kvalitetsrapport 2011 Rammebetingelser Klassetrin 0 9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereKvalitetsrapport 2008
Kvalitetsrapport 2008 Virksomhedsplan for RØNBJERG 1 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er kendt som en pædagogisk meget rummelig skole. Skoledagen er delt i 3 moduler med en
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereBørn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Borup Skole
Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereHareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE
KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereSkægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12
Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereSKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN
Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereTimring Læringscenter
2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mere5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008
5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereSkolerapporter. Kvalitetsrapport 2010 KV10 0. =
0. = 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 531 7 8 9 4 5 6 1 2 3 100 Skolerapporter Kvalitetsrapport 2010 Indhold Brattingborg........................................ 3 Bøgeskov..........................................
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereNærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereÅrsberetningen bliver offentliggjort via skolens intranet og Skoleporten.
Årsberetning for Ans Skole 2012 Årsberetningen giver indsigt i, hvad der er lagt vægt på i bestyrelsesarbejdet. Sammen med referater fra bestyrelsesmøderne giver dette et overblik over, hvad der har rørt
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereVestervang Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
Vestervang Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-10 Spor i almentilbud 3 3
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mere1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Sporet
1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 3.1 3.2 4.1 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 6. 6.1 6.2 6.3 7. 7.1 Præsentation af
Læs mereDer går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.
Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40
Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereIndholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen
DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skovboskolen
Indhold 1. Indledning og opfølgning på sidste års kvalitetsrapport... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 5 Mål-
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...
Læs mereKORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6
KVALITETSRAPPORT Beder Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET
Læs mereHareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012
Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering
Læs mereInklusion en fortsat proces
Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Læs mereStrategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under
Læs mere