Sagsnummer 2014/ november Udbudsmateriale for. Holstebrovej Ringkøbing

Transkript

1 Sagsnummer 2014/ november 2014 Udbudsmateriale for Holstebrovej Ringkøbing

2 Side 2 af 164

3 Holstebrovej Ringkøbing Velbeliggende erhvervsejendom med mulighed for at kombinere erhverv og privat. Ejendommen er beliggende i Rindum tæt på skoler, uddannelsesinstitutioner, børnehave mm. og kun få kilometer fra Ringkøbing centrum og havn. Side 3 af 164

4 Ejendommen er tidligere blevet brugt af hjemmeværnet som kommandocentral, og består af 2 bygninger, der er forbundet af en entre, der også giver adgang til kælderarealerne under begge bygninger. Hovedbygningen der har et samlet areal på 278 m 2, er opført i 1924 og bygget af røde mursten med spændende detaljer. Bygningen fremstår i dag med hvidpudset facade. Taget er oprindeligt af skifer-eternit, hvor der ovenpå er lagt tagpap. Vinduerne er delvist udskiftet. Indretning: I stueetagen finder man en hall med adgang til første sal og kælderen, ældre køkken og toiletfaciliteter, 2 værelser og en stor vestvendt stue/mødelokale hvorfra der er åbent ud til entreen der forbinder de to bygninger. På første salen er der et badeværelse og 2 store værelser hvor der fra det ene er afgang til en lille altan. Der udover er der 2 mindre værelser samt et lille kammer hvorfra der via en stige er adgang til loftet. Sidebygningen, som er opført i kalksandsten, er opført i 1988 og har et samlet areal på 228 m 2. Bygningen der er yderes velegnet til erhverv, er indrettet med et stort åbent lokale, hvorfra der er adgang til et kontor samt et lokale man vil kunne udnytte som kantine eller mødelokale. I kælderen finder man et stort åbent rum med højt til loftet, der er udstyret med en port, hvilket gør det muligt at kunne køre eventuelle vare direkte til døren. I tilknytning til ejendommen, der har gode tilkørselsforhold fra hovedvejen, er der anlagt en stor asfaltbelagt P-plads. Grunden som ejendommen ligger på er m 2. Ejendommen udbydes efter statens regler i offentligt udbud af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Besigtigelse af ejendommen kan foretages torsdag d. 13. november 2014 fra kl samt tirsdag d. 9. december 2014 fra kl eller efter nærmere aftale ved henvendelse til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Steen Hansen på telefon: eller pr. mail på fbe-ees08@mil.dk. Tilbud uden forbehold eller betingelser skal afgives på vedlagte tilbudsblanket i en lukket kuvert mærket Tilbud vedr. Holstebrovej 13, Ringkøbing, således at tilbuddet er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i hænde på adressen: Arsenalvej 55, 9800 Hjørring senest den 13. januar 2015 kl Samme dag kl vil der for de bydende være mulighed for at overvære åbningen af tilbuddene. Side 4 af 164

5 Holstebrovej 13, Ringkøbing Side 5 af 164

6 Holstebrovej 13, Ringkøbing Side 6 af 164

7 Holstebrovej 13, Ringkøbing Side 7 af 164

8 Holstebrovej 13, Ringkøbing Side 8 af 164

9 BILAGSFORTEGNELSE Holstebrovej 13, Ringkøbing Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af s. 11 statens faste ejendomme Bilag 2 Særlige salgsvilkår s. 15 Bilag 3 Matrikelkort samt vejoversigt s. 19 Bilag 4 Tingbogsattest og tinglyste servitutter s. 23 Bilag 5 Indretningstegning, BBR-ejermeddelelse s. 31 Bilag 6 Ejendomsvurdering og skatteattest s. 41 Bilag 7 Ejendomsdatarapport samt jordforureningsattest s. 45 Bilag 8 Byggeteknisk rapport, El-eftersyn og Energimærke s. 65 Bilag 9 Miljøhistorisk redegørelse s. 123 Bilag 10 Planforhold s. 141 Bilag 11 Skødeudkast s. 161 Bilag 12 Tilbudsblanket s. 163 Side 9 af 164

10 Side 10 af 164

11 Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme. Side 11 af 164

12 Side 12 af 164

13 Cirkulære nr. 7 af 25/01/2010 om salg af statens faste ejendomme Offentligt udbud 1. Salg af fast ejendom fra staten skal ske i overensstemmelse med reglerne i budgetvejledningen om ejendomssalg. Når det af budgetvejledningen følger, at et salg først kan ske efter at der har været foretaget offentligt udbud, skal udbuddet foretages efter reglerne i dette cirkulære. Stk. 2. Ved salg af fast ejendom fra staten til private, skal institutionen sikre overholdelse af de i lovgivningen fastsatte regler om salg af fast ejendom. Salg af statens faste ejendomme er omfattet af bestemmelserne i lov om omsætning af fast ejendom og bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven, i det omfang salg sker til forbrugere, jf. lovens 1, stk. 5. Ifølge bekendtgørelse om undtagelse af salg af statens faste ejendomme fra visse bestemmelser i lov om omsætning af fast ejendom, finder 1, stk. 4, 2. pkt., i loven ikke anvendelse på salg af statens faste ejendomme, når salget foregår uden medvirken af en ejendomsformidler. Tilbudsblanket og annoncering 2. For ejendomme, der agtes afhændet, udfærdiger institutionen en tilbudsblanket med oplysninger om ejendommen og handelsvilkårene. Hvis salg af ejendommen i medfør af budgetvejledningens regler om salg af statens faste ejendomme skal forelægges bevillingsmyndighederne, inden tilbud kan accepteres, skal dette udtrykkeligt angives i tilbudsblanketten. En vejledende tilbudsblanket er optaget som bilag til cirkulæret. 3. Ejendommen annonceres som hovedregel til salg både i trykte og elektroniske udgaver af lokal og landsdækkende dagspresse eller i øvrigt i det omfang, der efter institutionens skøn findes hensigtsmæssigt. Stk. 2. I annoncerne anføres, at tilbud normalt bør afgives på særlige tilbudsblanketter, der kan rekvireres hos institutionen. Fristen for indgivelse af tilbud samt tid og sted for åbningen af tilbud angives i annoncerne. Endvidere angives ejendommens skønnede kontantpris baseret på en konkret vurdering, der er indhentet fra en eller to ejendomsformidlere, medmindre institutionen skønner, at denne oplysning kan være til hinder for, at der opnås den højest mulige købesum. Endvidere angives oplysninger om ejendommens beliggenhed og størrelse, herunder grundareal og boligareal. Der kan endvidere bl.a. angives eksempler på brutto- og nettoudgift samt finansiering. Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at salg og annoncering forestås af en ejendomsmægler eller en anden, der efter lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed. 4. Ved fremsendelsen af tilbudsblanketter skal institutionen vedlægge et eksemplar af dette cirkulære. Afgivelse af tilbud 5. Tilbud indsendes efter institutionens ønske elektronisk eller pr. post i lukket kuvert mærket»tilbud på matr.nr.....«. Institutionen anviser fremgangsmåde ved elektronisk tilbudsafgivelse. Stk. 2. De bydende har adgang til at overvære åbningen af tilbuddene og få oplysning om størrelsen af tilbuddene. Vurdering af tilbuddene 6. Senest 4 uger efter åbningen af tilbuddene meddeler institutionen hver tilbudsgiver, om institutionen agter at videreføre salgsforhandlingerne på grundlag af de indkomne tilbud, eller om institutionen forkaster alle de indkomne tilbud. I sidstnævnte tilfælde vælger institutionen herefter, om man vil annoncere på ny eller stille afhændelsen i bero. Stk. 2. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne med nogle af tilbudsgiverne, meddeles der samtidig de øvrige tilbudsgivere afslag på deres tilbud. Overbud 7. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne, kan institutionen give de fem højestbydende meddelelse om 1) størrelsen af de fem højeste bud, 2) et tidspunkt, da de fem højestbydende senest skal indgive supplerende tilbud, og 3) et tidspunkt, da de supplerende tilbud åbnes. Stk. 2. Inden tidspunktet for indgivelse af supplerende tilbud kan institutionen optage forhandling med de fem højestbydende med henblik på at sikre højest mulige bud. Stk. 3. For de fem højestbydende er der adgang til at afgive supplerende tilbud. For afgivelsen af supplerende tilbud gælder reglerne i 5 og 6. Side 13 af 164

14 Sikkerhed m.v. 8. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at tilbudsgiverne er bundet af deres bud, indtil der er stillet sikkerhed, jf. stk. 3. Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået i medfør af 6, stk. 1 eller 2, eller hvis reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om fortrydelsesret finder anvendelse, jf. 14. Stk. 2. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, er bundet af sit bud, indtil accept foreligger. Stk. 3. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, inden en uge efter, at institutionen har meddelt, at man vil acceptere eller indstille buddet til accept, skal stille sikkerhed for 10 pct. af købesummen. Sikkerheden kan bestå i kontant deponering, deponering af værdipapirer, bank- eller sparekassebog, eller anfordringsgaranti stillet af anerkendt bank, sparekasse eller forsikringsselskab. Stk. 4. Hvis tilbuddet ikke accepteres, refunderer institutionen tilbudsgiveren eventuelt afholdte udgifter til etablering af sikkerheden. Accept af tilbud 9. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilket tildelingskriterium der lægges til grund. Salg skal som udgangspunkt ske til højestbydende, eventuelt efter gennemført overbudsrunde. Stk. 2. Institutionen kan acceptere det højeste tilbud uden forelæggelse for bevillingsmyndighederne, hvis handelsvilkårene er godkendt af SKAT, jf. stk. 3, og hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mill. kr. For statslige ejendomsvirksomheder, Forsvarsministeriet og Skov- og Naturstyrelsen er beløbsgrænsen 60 mill.kr. Stk. 3. Kan handelsvilkårene ikke godkendes af SKAT, skal institutionen søge at opnå et fordelagtigere tilbud gennem anvendelse af ejendomsmægler eller anden person, der efter 8 i lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, eller der kan ske salg efter forudgående tilslutning fra bevillingsmyndighederne, jf. 12. Krav mod staten 10. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes, jf. dog 8, stk. 4. Undtagelser 11. Cirkulæret gælder ikke for overdragelse af ejendomme fra en statsinstitution til en anden statsinstitution. Herom er der fastsat særlige regler i budgetvejledningen. Stk. 2. Cirkulæret gælder heller ikke ved indskud af ejendomme i Statens Ejendomsselskab A/S. 12. Hvor vægtige grunde i øvrigt taler for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes anmodning herom af vedkommende ministerium over for Finansministeriet. Dette kan ske samtidig med, at Finansministeriet anmodes om tilslutning til forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget. Finansministeriet tager herefter stilling til, om sagen kan forelægges Finansudvalget. Hvor dette findes tilstrækkeligt velbegrundet, skal det udtrykkeligt anføres i aktstykkets punkt b, at der ikke har været foretaget offentligt udbud. 13. I særlige tilfælde vil cirkulærets procedurebestemmelser kunne fraviges. Ændringerne skal da tydeligt fremgå af udbudsmaterialet. Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. 14. Opmærksomheden henledes på reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilbagekaldelsesadgang og fortrydelsesret, når en ejendom hovedsagelig er bestemt for beboelse for køberen. 15. Reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring kan anvendes af institutionen. Ikrafttræden m.v. 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 2010 og har virkning for ejendomssalg, der iværksættes fra og med denne dato. Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 158 af 13. december 2002 om salg af statens faste ejendomme. Finansministeriet, den 25. januar 2010 Claus Hjort Frederiksen / Mogens Pedersen Side 14 af 164

15 Bilag 2 Særlige salgsvilkår. Side 15 af 164

16 Side 16 af 164

17 Særlige salgsvilkår for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses afhændelse af ejendommen matr.nr. 35v Nørby, Ringkøbing Jorder, beliggende Holstebrovej 13, 6950 Ringkøbing. 1. Generelt: Ejendommen udbydes offentligt til salg på de i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme anførte generelle vilkår. Dette cirkulære er vedlagt som bilag 1. Herudover udbydes ejendommen på nærværende særlige vilkår, som tilbudsgiver ved afgivelse af tilbud skal acceptere. 2. Beskrivelse af ejendommen: Nærværende udbud omfatter ejendommen matr.nr. 35v Nørby, Ringkøbing Jorder med et grundareal, der ifølge tingbogsattest, udgør m². Matrikelkort vedlægges som bilag 3. Erhvervsarealet er registreret til 506 m², og ejendommen har et bebygget areal på 290 m 2. Arealerne er iflg. BBRejermeddelelsen. 3. Ejendommens data: Tingbogsattest og tinglyste servitutter for ejendommen vedlægges som bilag 4. BBR-ejermeddelelse vedlægges som bilag 5. Ejendomsvurdering og skatteattest for ejendommen vedlægges som bilag 6. Ejendomsdatarapport og jordforureningsattest vedlægges som bilag 7. Byggeteknisk rapport, El-eftersyn og Energimærke vedlægges som bilag 8. Miljøhistorisk redegørelse vedlægges som bilag 9. Planforhold vedlægges som bilag Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste oplyser at: - ejendommens kontantpris er skønnet til ,00 kr. - ejendommen vil blive søgt afhændet til højestbydende. - Staten er selvforsikret, hvorfor der ikke er tegnet forsikring af nogen art. Ansvaret for at ejendommen kan forsikres, er tilbudsgiver/købers. Det påhviler således tilbudsgiver/køber at tegne forsikring fra overtagelsesdagen. - Ejendommen kan være helt eller delvist undtaget offentlig vurdering. Dette forhold ophører ved salg, hvorfor køber må påregne at betale ejendomsskat efter gældende regler. - Accept af tilbud vedrørende salg kan kræve bevillingsmæssig godkendelse, herunder tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilbudsgiver må derfor påregne en vis acceptfrist. 5. Overtagelse: Ejendommen overtages af tilbudsgiver den første i måneden efter de bevilgende myndigheder har godkendt salget. Fra overtagelsesdagen henligger ejendommen for tilbudsgivers regning og risiko. Tilbudsgiver/køber overtager således samtlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter fra det øjeblik ejendommen overdrages til tilbudsgiver/køber, herunder betaling af skatter og afgifter m.v. Med overtagelsesdagen som skæringsdato udarbejdes sædvanlig refusionsopgørelse, hvis saldo berigtiges kontant. Side 17 af 164

18 6. Købesummen: Købesummen skal erlægges kontant senest på overtagelsesdagen. 7. Ansvarsfraskrivelse: Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at tilbudsgiver/køber skal accepterer, at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens bundforhold samt forurening af grunden. Det påhviler tilbudsgiver/køber for egen regning og risiko at udarbejde eventuelle supplerende undersøgelser. Ejendommen sælges som en erhvervsejendom, og er derfor ikke omfattet af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Det påhviler tilbudsgiver/køber for egen regning og risiko at udarbejde eventuelle supplerende undersøgelser. 8. Øvrige vilkår: Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af tilbudsgiver/køber med de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og andre beplantninger samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende. Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og forpligtigelser, hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder tinglyste byrder og servitutter. I det omfang det er muligt, indtræder tilbudsgiver/køber i Forsvarsministeriets rettigheder og forpligtigelser overfor ejendommens forsyningsselskaber m.v. Tilbudsgiver/køber afholder alle omkostningerne til berigtigelse af handlen, herunder eventuelle udgifter til stempel og tinglysning af skøde. Tilbudsgiver/køber udarbejder skøde og refusionsopgørelse. Tilbudsgiver/køber er forpligtiget til at udarbejde skødet som anført i bilag 11. Sælger har ikke mulighed for at aflevere originale bygningstegninger. Kopi af de tegninger, som Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse måtte være i besiddelse af, kan rekvireres mod betaling. Køber anviser det trykkeri, hvortil sælger for købers regning skal lade originaltegninger reproducere. Bygningstegninger afleveres til Rigsarkivet 6 måneder efter afhændelsen. Anmodning om kopi af tegninger skal derfor være sælger i hænde senest 6 måneder efter overdragelsen. Med hensyn til de i bilag 1 anførte generelle vilkår skal Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse særligt fremhæve at; - den tilbudsgiver, hvis tilbud indstilles til accept skal inden en uge efter at institutionen har med delt, at man vil indstille til accept stille sikkerhed for 10 % af købesummen, - tilbudsgiverne er bundet af deres tilbud, indtil der er stillet sikkerhed, - den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept er bundet af sit bud indtil accept forligger, - ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes. 9. Tilbud: Tilbud afgives på den som bilag 12 vedlagte tilbudsblanket og sendes eller overbringes i en lukket kuvert mærket Tilbud vedr. Holstebrovej 13, Ringkøbing til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring. Tilbud uden forbehold eller betingelser skal være Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i hænde senest tirsdag d. 13. januar 2015 kl Åbning af tilbuddene finder sted samme dag kl , hvor der er adgang for tilbudsgivere til at overvære tilbudsåbningen. Side 18 af 164

19 Bilag 3 Matrikelkort og Vejoversigt Side 19 af 164

20 Side 20 af 164

21 Dato: Målforhold: 1:1838 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Side 21 af 164

22 Kort over vejforsyning Vejforsyning omkring matr.nr. 35v, Nørby, Ringkøbing Jorder Oplysninger om vejforsyning er indhentet d. 24. oktober Signaturforklaring vedr. vej-/stistatus: Offentlig Privat fælles Privat/almen Matrikelnummer Kortet viser med farvemarkering de veje og stier, som vejmyndigheden har registreret som værende hhv. offentlige, private fælles eller private/almene. Status for veje/stier uden farvemarkering er ikke oplyst. Kontakt kommunen for oplysning om disse. Side 22 af 164

23 Bilag 4 Tingbogsattest og tinglyste servitutter. Side 23 af 164

24 TINGBOGSATTEST Udskrevet: :34:40 EJENDOM: Adresse: Holstebrovej Ringkøbing Samlet areal: 2630 m2 Heraf vej: 0 m2 Appr.dato: Landsejerlav: Nørby, Ringkøbing Jorder Matrikelnummer: 0035v Areal: 2630 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0058 ADKOMSTER DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Forsvarsministeriet Ejerandel: 1 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: Købesum i alt: DKK DKK HÆFTELSER Der findes ingen hæftelser på ejendommen SERVITUTTER Side 24 af :34:40 Side 1 af 3

25 DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 1 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja LEDNINGER: Forsyning / afløb ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om forsynings-/afløbsledninger mv DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 2 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 58_K_108 FÆRDSEL: Adgangsforhold ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om adgangsbegrænsning mv Side 25 af :34:40 Side 2 af 3

26 DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 3 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 14 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Filnavn: Ja 58_F_65 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Lokalplan nr Vedr. 35 a, 35 cn, 62 a, 63, 64, 65, 67, 78. ØVRIGE OPLYSNINGER EJENDOMSVURDERING: Ejendomsværdi: DKK Grundværdi: DKK Vurderingsdato: Kommunekode: 0760 Ejendomsnummer (BBR-nr.): INDSKANNET AKT: Filnavn: 58_I_8 Side 26 af :34:40 Side 3 af 3

27 FBE-EES08 Hansen, Lars Steen Fra: Sendt: 4. november :26 Til: FBE-EES08 Hansen, Lars Steen Emne: Tinglysningsretten Sag nr.: Tinglysningsretten Vedr.: tingbog - 35v Nørby, Ringkøbing Jorder Tak for din henvendelse. Dit sagsnr.: 2014/ Kommentar: Servitutten findes ikke i akten. Bestilles på Landsarkivet/Rigsarkivet. Sekretariat: Rigsdagsgården Kbh. K Telefon: telefontid 9-15 CVR-nr.: EAN-nr.: mailbox@ra.sa.dk Rigsarkivet Landsarkivet for Fyn Landsarkivet for Nørrejylland Landsarkivet for Sønderjylland Servitutter tinglyst før findes ikke altid i akten. Disse skal i stedet bestilles på Landsarkivet/Rigsarkivet. Se vores vejledninger Forespørg i tingbogen (indskannet akt) på under vejledninger for tingbogen. Du er velkommen til at kontakte os igen, men Tinglysningsretten foretager efter denne besvarelse ikke yderligere, medmindre du inden 14 dage svarer med yderligere oplysninger. Når du svarer på denne mail, må du ikke rette i mailens emnefelt. Dette er en teknisk betingelse, for at vi kan registrere din svarmail korrekt på sagen. Henvender du dig på ny, kan mailens afsenderadresse ikke bruges. Du skal i stedet oprette en ny henvendelse på kontaktformularen på Med venlig hilsen Tinglysningsretten 1 Side 27 af 164

28 Side 28 af 164

29 11!. -o -p»i i il! Mtr. nr., ejerlav, sogn: (i København kvarter) eller (i de sønderjydske landsdele) bd. og bl. i tingbogen, art nr., ejer lav, sogn. Matr. nr. 4 m.fl. Nørby og Sønderby byer m.m., Rindum sogn 119^* 15.JM-1 Stempel kr. øre Stempel- og gebyrfri ifr. lov nr. 95 af 29 36, stk marts 1957, Anmelder: I henhold til lov nr. 95 af 29. marts 1957, har ministeriet for offentlige arbejder ved kundgørelse af 4. juni 1963 fastsat regulerende foranstaltninger med hensyn til adgangen til Ringkjøbing amts hovedlandevej Ringkjøbing-Holstebro fra grænsen mellem Ringkjøbing købstadkommune og Rindum sognekommune til grænsen mellem Idum sognekommune og Holstebro købstadkommune (del af hovedvej A 16). Oplysninger om adgangsbegrænsningens omfang og fortegnelse over adgangsforholdene vil kunne fås på amtsvejvæsenets kontor i Ringkjøbing. Foranstående begæres tinglyst servitutstiftende for så vidt angår følgende ejendomme, som berøres af adgangsbegrænsningen: Matr. nr. 4 e, 60 b, 59 b, 6 r, 57, 35 a, 35 ag, 35 b, 72 h, 35 v, 3 a, 3 b, 6 a, 9 a, ^ 13 e, 8 a, 8 c, 12 a, 13 h, 12, 12 b, 12 d, 39, Nørby og Sønderby byer m.m., Rindum sogn. Ministeriet for offentlige arbejder og Ringkjøbing amtsråd er hver for sig påtaleberettiget. Ringkjøbing amts vejvæsen, den Akt: Skab c/)/nr. (udfyldes af dommerkontoret) Ringkjøbing amts vejvæsen rfla*ryl>6v» X R- B. Mortensen Indfort i Dagbogen fer Retskreds Nr. 93, Ringkøbing Ksbstad ia.v. ***! 5 - JAH 1984 Lyst, Tingbog: M-Z^fpOCf^j 81. / // Att: Skab^ jfc. /(}% Sv. AB. Christensen Genpartens rumg^ed" bekræftes«bestillingsformular QvildonunBien i RiBgkøbiB«m. v, d«b ' \ p j AK 1964 Side 29 af 164 Jensen & Kjeldskov A/S, København

30 Bilag 4 Servitut nr. 03 er Lokalplan nr Lokalplanen findes som bilag 10. Side 30 af 164

31 Bilag 5 Indretningstegning samt BBR-ejermeddelelse. Side 31 af 164

32 Side 32 af 164

33 Side 33 af 164

34 Side 34 af 164

35 Side 35 af 164

36 Side 36 af 164

37 Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur BBR-Meddelelse (Udskrift af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret) Afsender Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Toften 6, 6880 Tarm Modtager: Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Ejendommens beliggenhed: Holstebrovej 13 (vejkode: 810), 6950 Ringkøbing Denne BBR-Meddelelse er udskrevet efter rekvisition. Fejl eller mangler i udskriften bedes meddelt til kommunen via hjemmesiden adressen land.by.kultur@rksk.dk eller telefonnr Oplysninger om grunde Adresse: Holstebrovej 13 (vejkode: 810), Rindum, 6950 Ringkøbing Ejerforhold: Staten Vand & afløb Vandforsyning: Privat, alment vandforsyningsanlæg Afløbsforhold: Afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg Bemærkninger for grund Nedgr. olietank fra 1956 blev gravet op i Matrikelnr. 35v Ejerlav Oplysninger om tekniske anlæg NØRBY, RINGKØBING JORDER Pr. 1. januar 2012 skal oplysninger om olietanke oplyses og registreres i BBR. Derfor er de oplysninger, som kommunen i forvejen har været i besiddelse af, blevet samlet i BBR. Hvis der er uoverensstemmelse mellem olietankoplysningerne på BBR-meddelelsen og de faktiske forhold, har ejeren pligt til at meddele dette til kommunen. Anlægsnr.: 1 Adresse: Holstebrovej 13, Rindum (vejkode: 810), 6950 Ringkøbing Beliggende på matrikel 35v Tank (Produkt på væskeform) Indhold: Mineralske olieprodukter (Olietankbekendtgørelsens 6, stk. 1 nr. 13) Placering: Nedgravet/underjordisk Etableringsår: 1972 Oplysninger om bygninger Størrelsesklasse: Under l Bygningsnr.: 1 Adresse: Holstebrovej 13, Rindum (vejkode: 810), 6950 Ringkøbing Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration (anvendelseskode: 320) Matrikelnr.: 35v Ejerlav: NØRBY, RINGKØBING JORDER Opførelsesår: 1924 Materialer Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) Tagdækning: Fibercement, herunder asbest (bølge- eller skifer-eternit) Kilde til materialer: Oplyst af ejer (eller af dennes repræsentant) Areal i grundplan m2 Areal i hele bygningen m2 Arealanvendelse m2 Bebygget areal 176 Samlet bygningsareal 176 Samlet boligareal 0 heraf affaldsrum i terræn 0 heraf udvendig efterisolering 0 heraf lovlig beboelse i kælder 0 heraf indbygget garage 0 Kælder 74 Samlet erhvervsareal 278 heraf indbygget carport 0 heraf kælder m/loft < 1,25 74 Adgangsareal 0 heraf indbygget udhus 0 Tagetage 102 Andet areal 0 heraf indbygget udestue 0 heraf udnyttet 102 Antal etager u. kælder & tagetage 1 Overdækkende arealer 0 Lukkede overdækninger 0 Åbne overdækninger 0 BBR Ejendommens beliggenhed: Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Side 37 af 164 Holstebrovej 13 (vejkode: 810), 6950 Ringkøbing /2

38 Kilde til arealer: Oplyst af ejer (eller af dennes repræsentant) Energioplysninger Varmeinstallation: Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer el. varmluftanlæg) Bygningsnr.: 2 Adresse: Holstebrovej 13, Rindum (vejkode: 810), 6950 Ringkøbing Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration (anvendelseskode: 320) Matrikelnr.: 35v Ejerlav: NØRBY, RINGKØBING JORDER Opførelsesår: 1988 Materialer Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) Tagdækning: Tagpap (med taghældning) Kilde til materialer: Oplyst af teknisk forvaltning Areal i grundplan m2 Areal i hele bygningen m2 Arealanvendelse m2 Bebygget areal 114 Samlet bygningsareal 114 Samlet boligareal 0 heraf affaldsrum i terræn 0 heraf udvendig efterisolering 0 heraf lovlig beboelse i kælder 0 heraf indbygget garage 0 Kælder 114 Samlet erhvervsareal 228 heraf indbygget carport 0 heraf kælder m/loft < 1,25 0 Adgangsareal 0 heraf indbygget udhus 0 Tagetage 0 Andet areal 0 heraf indbygget udestue 0 heraf udnyttet 0 Antal etager u. kælder & tagetage 1 Overdækkende arealer 0 Lukkede overdækninger 0 Åbne overdækninger 0 Kilde til arealer: Oplyst af teknisk forvaltning Energioplysninger Varmeinstallation: Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr Opvarmningsmiddel: Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas) BBR Ejendommens beliggenhed: Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Side 38 af 164 Holstebrovej 13 (vejkode: 810), 6950 Ringkøbing /2

39 Din pligt som ejer Det er vigtigt, at du gennemgår din BBR-meddelelse og kontrollerer, at alle oplysninger er rigtige. Det er nemlig dit ansvar som ejer, at oplysningerne om din ejendom i BBR er korrekte. Kommunen har mulighed for at udstede en bøde på op til 5000 kr., hvis du ikke har indberettet oplysninger til BBR rettidigt, eller hvis du har opgivet urigtige oplysninger. Bøde kan fx komme på tale, hvis man som ejer, undlader at informere kommunen om eksisterende bygninger eller indretning til beboelse i kælder eller tagetage. Det er derfor særligt vigtigt, at du som ejer sikrer dig, at antallet og størrelsen af bygninger og boliger på din ejendom er i overensstemmelse med de registrerede forhold. Kommunen har lov til at kontrollere de oplysninger, du giver til BBR. Kontrollen kan ske ved et anmeldt besøg på ejendommen eller ved registersamkøring med eksterne kilder, fx folkeregistret eller luftfotos. Indberetningspligten gælder også i forbindelse med byggesager. Du bør være særligt opmærksom på: Opførelsesår Om- og tilbygningsår Bebygget areal Antal etager Samlet boligareal Samlet erhvervsareal Areal af udnyttet tagetage Areal af udestue Tagdækningsmateriale Energiforsyning Du skal derimod ikke indberette til BBR, hvis du f.eks. totalrenoverer dit køkken eller udlejer et værelse. Når du køber et hus skal du være opmærksom på, at oplysningerne ofte stammer fra den tidligere ejer. Det er derfor vigtigt, at du som køber kontrollerer oplysningerne grundigt i forbindelse med ejerskifte. Fejl eller mangler i registreringen skal meddeles kommunen inden 4 uger. BBR registrerer din ejendom på mange niveauer. De 3 vigtigste er: Din grund er normalt det samme som din matrikel. I særlige tilfælde, typisk ved landbrugsejendomme kan grunden bestå af flere matrikler, der fysisk ligger ved siden af hinanden og juridisk er samnoteret i Matriklen. Dine bygninger kan være alt fra et redskabsskur til et butikscenter. I de tilfælde, hvor en bygning ikke har samme ejer som grunden oplyses dette. En enhed bruges i BBR som betegnelsen for boligen i et enfamilieshus, en lejlighed eller for en erhvervsenhed. Det samlede antal og arealet af hver enkelt enhed, der benyttes til beboelse SKAL oplyses til kommunen. Er der fejl i arealangivelsen, er du som ejer ansvarlig for fejlen. Kommunen har også mulighed for at registrere tekniske anlæg, varmepumper, gylletanke m.v. i eller på din grund eller inde i din bygning. Retningslinjerne for registrering af sådanne oplysninger kan variere lidt fra kommune til kommune. Har du spørgsmål, eller rettelser til din BBR-meddelelse skal du altid kontakte din kommune. I mange tilfælde kan det være en god idé at orientere sig i reglerne på forhånd på Arealerne på BBR-meddelelsen Arealet er en vigtig del i beregningen af ejendomsværdiskatten. De registrerede arealer er alle bruttoarealer, som måles til ydersiden af ydervæggene læs mere på Det bebyggede areal svarer normalt til stueetagens areal. I bygninger med forskudte etager opmåles det bebyggede areal som bygningens udbredelse set oppefra. Det samlede bygningsareal opgøres som arealet af samtlige etager, eksklusiv areal af eventuel kælder og tagetage. Tagetagens samlede areal opgøres som det areal, der udnyttes og det areal, der kunne udnyttes til bolig eller erhverv. Arealet måles som i bygningsreglementet i vandret plan 1,5 m over færdigt gulv til den udvendige side af tagbeklædningen. Udnyttet areal i tagetagen opgøres som den del af tagetagens areal, som faktisk udnyttes til beboelse eller erhverv. Kælderarealet opgøres samlet for hele kælderetagen. Arealerne opdeles i den del, som anvendes til boligformål og i den del, der anvendes til erhvervs- eller institutionsformål m.v. Det samlede boligareal opgøres som arealet af samtlige beboelsesrum inkl. areal i entré, gang, badeværelse, toilet og køkken. I arealet medregnes udnyttet areal i eventuel tagetage og areal af kælderrum, der må anvendes til beboelse, dvs. opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum. Om sammenhængen mellem de forskellige arealangivelser gælder således fx for et parcelhus uden kælder, der alene anvendes til beboelse, at boligarealet svarer til det samlede bygningsareal plus eventuel udnyttet tagetage. Er der i en bygning to eller flere lejligheder, fordeles adgangs- og trappearealer ligeligt mellem de enkelte lejligheder. Specielt om areal af ejerlejlighed skal du være opmærksom på, at BBR s boligareal som opgjort ovenfor ofte vil afvige fra det tinglyste areal. Det skyldes, at arealerne opgøres efter forskellige principper. Ejerlejlighedens samlede areal vil svare til summen af areal til beboelse og areal til erhverv. Vejledning til BBR-meddelelse Vers. 1.6 Side 39 af 164

40 Oversigt over BBR-oplysninger Anvendelse Materialer Afløbsforhold Andet Helårsbeboelse Stuehus til landbrugsejendom. Fritliggende enfamiliehus. Række-, kæde- eller dobbelthus. Etageboligbebyggelse. Kollegium. Døgninstitution. Anden bygning til helårsbeboelse. Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med Landbrug, industri, offentlige værker og lign. Landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding m.v. Industri, fabrik, håndværk m.v. El-, gas-, vand- eller varmeværker, forbrændingsanstalter m.v. Anden bygning til landbrug, industri m.v. Handel, kontor, transport og service Transport- og garageanlæg, stationer, lufthavne m.v. Kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. Hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden service virksomhed. Anden bygning til transport, handel m.v. Institutioner og kultur Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke og lign. Skole, undervisning og forskning. Hospital, sygehjem, fødeklinik, offentlige klinikker m.v. Daginstitutioner m.v. Anden institution. Fritidsformål Sommerhus. Feriekoloni, vandrehjem m.v. bortset fra sommerhus. Idrætshal, klubhus, svømmehal m.v. Kolonihavehus. Anden bygning til fritidsformål. Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v. Garage til et eller to køretøjer. Carport. Udhus. Køkken, toilet og afløb Toiletforhold Antal vandskyllende toiletter i boligeller erhvervsenhed. Vandskyllende toilet udenfor enheden. Anden type toilet udenfor enheden eller intet toilet i forbindelsen med enheden. Badeforhold Antal badeværelser i enheden. Adgang til badeværelser. Hverken badeværelser eller adgang til badeværelser. Køkkenforhold Eget køkken (med afløb og kogeinstallation). Adgang til fælles køkken. Fast kogeinstallation i værelse eller på gang. Ingen fast kogeinstallation. Ydervæggenes materialer Mursten (tegl, kalksten, cementsten). Letbeton (lette bloksten, gasbeton). Fibercement, asbest (eternit el. lign). Fibercement, asbestfri. Bindingsværk (med udvendigt synligt træværk). Træbeklædning. Betonelementer (Etagehøje betonelementer). Metalplader. PVC. Glas. Ingen. Andet materiale. Tagdækningsmateriale Built-up (fladt tag, typisk tagpap). Tagpap (med taghældning). Fibercement, herunder asbest (bølge eller skifereternit). Cementsten. Tegl. Metalplader. Stråtag. Fibercement (asbestfri). PVC. Glas Grønt levende tag (Grønne tage) Andet materiale Asbestholdigt materiale Asbestholdigt ydervægsmateriale. Asbestholdigt tagdækningsmateriale. Asbestholdigt ydervægs- og tagdækningsmateriale. Kilder til bygningens materialer. Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Opvarmningsforhold Varmeinstallation Fjernvarme/blokvarme. Centralvarme fra eget anlæg etkammerfyr. Ovne (Kakkelovne, kamin, brændeovn o. lign.) Varmepumpe. Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel, olie eller gas). Elovne, elpaneler. Gasradiatorer. Ingen varmeinstallationer. Blandet (kræver specifikation på enhedsniveau). Opvarmningsmiddel Elektricitet. Gasværksgas. Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas). Fast brændsel (kul, brænde mm.) Halm. Naturgas. Andet. Supplerende varme Ikke oplyst. Varmepumpeanlæg. Ovne til fast brændsel (brændeovn o.lign.) Ovne til flydende brændsel. Solpaneler. Pejs. Gasradiator. Elovne, elpaneler. Biogasanlæg. Andet. Bygningen har ingen supplerende varme. Afløbskoder gammelt kodesæt Kodesættet benyttes for eksisterende forhold, ved enhver ændring skal nyt kodesæt benyttes: Afløb til offentligt spildevandsanlæg. Afløb til fælles privat spildevandsanlæg. Afløb til samletank. Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (med tilladelse). Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (uden tilladelse). Mekanisk rensning med privat udledning dir. til vandløb. Mekanisk og biologisk rensning. Udledning direkte uden rensning til vandløb, søer eller havet. Andet. Afløbskoder nyt kodesæt Der er indført mange nye afløbskoder i BBR. De nye koder skal benyttes ved alle fysiske ændringer i afløbsforholdene på en ejendom. Kommunen har dog også ret til på eget initiativ at konvertere koden, uden der er sket fysiske ændringer i forholdene. Det nye kodesæt er hierarkisk inddelt, således at det vigtigste kriterium er om ejendommen er tilsluttet et kloaknet eller om ejendommen ligger i det åbne land. Ejendomme, der er tilsluttet et kloaknet, inddeles efter om spildevandet (typisk fra køkken, bad og toilet) ledes ned i samme kloak som regnvandet (overfladevandet fra tage og befæstede arealer), eller om de behandles hver for sig. Ejendomme, der ligger i det åbne land, inddeles efter den måde spildevandet behandles. Der er i BBR mulighed for at registrere, hvilke renseklasser det lokale renseanlæg overholder. Renseklassen kan være O, OP, SO eller SOP, idet O er en forkortelse for organisk stof, P for Phosphat og S for Sulphat. OP betyder så, at rensningen både omfatter organisk stof og Phosphat, osv. Det er ikke altid, at alle bygninger på en ejendom har ens afløbsforhold. I så fald kan forholdene registreres individuelt på den enkelte bygning. En fuldstændig oversigt over afløbskoder i BBR og en vejledning hertil kan findes på Boligtype Egentlig beboelseslejlighed. Blandet erhverv og bolig med eget køkken. Enkeltværelse. Fællesbolig eller fælleshusholdning. Sommer-/fritidsbolig. Andet. Offentlig støtte Almen familiebolig. Støttet privat udlejningsbolig. Støttet privat andelsbolig. Almen ungdomsbolig. Støttet privat ungdomsbolig. Almen ældrebolig. Almen plejebolig. Midlertidig oprettelse/fuldførelse Ikke midlertidig oprettet. Midlertidig oprettet. Midlertidig fuldført. Fredning Fredet iht. til bygningsfredningsloven. Som ovenfor men med tinglyst. bevaringsbestemmelser jf. lovens 15. Tinglyst bevaringsdeklaration men, bygningen ikke fredet. På middelalderlige bygningsdele er der tinglyste fredningsbestemmelser. Indeholder middelalderlige bygningsdele. Bygningen og dens umiddelbare omgivelser er fredet iht. til bygningsfredningsloven. Som ovenfor, men med tinglyst bevaringsdeklaration. Bevaringsværdig. Medtaget i registrant, bevaringsplan mm. Ejerforhold Privatperson(er) eller interessentskab. Almennyttigt boligselskab. Aktie-, anparts- eller andet selskab. Forening, legat eller selvejende institution. Privat andelsboligforening. Kommunen (beliggenhedskommune). Kommunen (anden kommune). Region. Staten. Andet, moderejendom for ejerlejligheder. Vandforsyning Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt). Privat, alment vandforsyningsanlæg. Enkeltindvindingsanlæg (egen boring). Brønd. Ikke alment vandforsyningsanlæg (forsyner < 10 ejendomme). Ingen vandforsyning. Kilde til bygningsarealer Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Vejledning til BBR-meddelelse Vers. 1.6 Side 40 af 164

41 Bilag 6 Ejendomsvurdering & skatteattest. Side 41 af 164

42 Afsender: SKAT Ejendomsvurdering Brændgårdvej Herning Modtager/ejer 760 Ejendomsvurdering Henvisningsnummer Ejendommens registernummer Matr. nr. NØRBY,RINGK.JORD 35 V Vurderet areal m² Ejendommens beliggenhed Holstebrovej 13 (6950) SKATs tlf.nr.: Udskrevet Oplysninger til brug for forsendelsen / Bunke 03 C Vmt 2 Ejendommen er ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012 vurderet sådan: Benyttelse 10 - Statsejendom (bebygget og ikke-landbrug) Ejendomsværdi kr Grundværdi kr Grundværdi, fritaget efter kr KMD OGJM udg Derfor får du denne ejendomsvurdering Ejendomsvurderingen er SKATs skøn over bl.a. din ejendomsværdi og grundværdi. Den kan bl.a. have betydning for, hvor meget du skal betale i ejendomsværdiskat og ejendomsskat. Du kan læse mere om ejendomsvurderingen på skat.dk - Virksomhed - Erhvervsejendomme - Ejendomsvurdering. Du får denne vurdering, hvis du har ejet ejendommen i løbet af også selvom du ikke længere ejer ejendommen. Er du enig eller uenig? Hvis du er enig i vurderingen, skal du ikke gøre noget. Er du uenig i vurderingen, kan du klage. I klagen skal du skrive, hvorfor, du mener, vurderingen er forkert. Du skal sende klagen senest 3 måneder fra modtagelsen af denne skrivelse til adressen øverst i dette brev eller elektronisk via skat.dk/kontakt - til SKAT. Hvis vi er enige i klagen, vil du få en ny vurdering. Hvis vi ikke er enige, sender vi klagen videre til vurderingsankenævnet. Oplysninger om, hvorvidt en nyopført ejerbolig er færdigbygget. Side 42 af 164 Sådan har vi vurderet ejendommen Vi har vurderet ejendommen til, hvad den kontante handelsvær- di var den 1. oktober Handelsværdien har vi fastsat ud fra: Hvad ejendomme i området er blevet solgt til. Hvad der er registreret i kommunens Bygnings- og Boligregister (BBR). Oplysninger om, hvilken benyttelse vi har skønnet. Vi har vurderet grunden, som om den var ubebygget, og grundværdien har vi fastsat på baggrund af oplysninger om, hvor stor grunden er, og hvad den må bruges til. Hvis der er fejl i oplysningerne Det er dig som ejendommens ejer, der er ansvarlig for, at oplysningerne i BBR er korrekte. Hvis der er fejl i oplysningerne, skal du kontakte kommunen. Vurderingen kan være påvirket af særlige forhold, der kun gælder for din ejendom. Hvis vi ikke allerede har taget hensyn til forholdene, skal du kontakte os. Er ejendommen ændret siden sidste vurdering? Hvis der er sket ændringer på ejendommen, har vi lavet de nødværdiskat og ejendomsskat vendige omberegninger, som bruges, når vi beregner ejendoms- (grundskyld). Mere information Du kan se alle vurderinger på fra den l. marts 2013 kl Har du spørgsmål til ejendomsvurderingen, kan du ringe på telefon Telefonen er åben til og med den 1. juli Herefter kan du ringe på telefon Reglerne om, hvordan man fastsætter ejendomsværdi, grundværdi og benyttelse, står i vurderingslovens 6, jf. 9, stk. 1, 13, stk. 1, samt 33, stk. 1. For landbrugs- og skovejendomme står det i 14 og 15. Reglerne om, hvordan ejendommen skal vurderes, hvis der er sket ændringer på den, står i vurderingslovens 33, stk Side 1 af 2

43 SPECIFIKATIONER Grundværdi Beløb Kvadratmeterpris 2630 m² à 170 kr kr Byggeretspris 3 stk à kr kr Nedslag for udstykningsudgifter kr Grundværdi i alt kr Anslået årlig leje Beløb BYGN.NR. I BBR OPFØRELSESÅR ETAGEAREAL ANSLÅET LEJE/M² ÅRLIG LEJE m² Bygningen er indrettet til: Kontor, kantine 278 m² 343 kr kr Almindelig god bygningsmæssig kvalitet Almindelig god vedligeholdelsesstand Bygningen er anvendelig til alternative formål m² Bygningen er indrettet til: Kontor, kantine 228 m² 441 kr kr Almindelig god bygningsmæssig kvalitet Almindelig god vedligeholdelsesstand Bygningen er anvendelig til alternative formål Samlet anslået årsleje kr Ejendomsværdi Beløb ANSLÅET ÅRSLEJE X FAKTOR Lejeværdi kr 9, kr Faktoren er valgt under hensyntagen til bygningernes alder samt ejendommens almindelig gode bygningsmæssige standard og vedligeholdelsesstand I alt kr Ejendomsværdi afrundet kr KMD OGJM udg Side 43 af 164 Side 2 af 2

44 Modtager Ejendommens beliggenhed: Matrikelbetegnelse: Ejendomsværdi Fradrag i grundværdi for forbedringer Del af grundværdi der beskattes i anden kommune Skatter og afgifter m.m. af fast ejendom Specifikation Ringkøbing-Skjern Kommune Smed Sørensens Vej Ringkøbing Grundværdi B Fritagelse for grundskyld til kommunen Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi Telefon Telefon- og åbningstider: Mandag Tirsdag-Fredag Mailadresse: post@rksk.dk Udskrevet den: 24/ Debitornummer: Moms-nr.: Kommunenr.: xxx xx xxxxxx xx xx Vurderet areal: Vurderingsår: Holstebrovej 13 (6950) (01/ ) NØRBY, RINGKØBING JORDER 35v Stuehusgrundværdi Grundskatteloftværdi Beløb Ejendomsnr.: Fritaget dækningsafgiftspligtig forskelsværdi KOMMUNE promille af grundlag Dækn.afg. af grundværdi 14,780 : /01-31/ ,79 Dækn.afg. af forskelsv. 8,750 : /01-31/ ,38 ROTTEBEKÆMPELSE 40,85 Billetten er sendt elektronisk til EAN nr: Side 01 af 01 Heraf moms MERVÆRDIAFGIFT/MOMS, er beregnet med 25%: Afgiften af de enkelte rater kan for momsregistrerede først medregnes som indgående afgift på faktureringstidspunktet. Rate I ALT Forfaldsdato Sidste rettidige indb.dag Fakturadato Ratebeløb Moms beløb 21564,02 0, / / ,59 01/ , / / ,43 01/ ,00 KMD OGCG udg Såfremt det forfaldne beløb ikke er betalt senest sidste rettidige indbetalingsdag, søges det inddrevet ved udlæg. Ved for sen indbetaling påløber renter og evt. gebyr, som sædvanligvis opkræves på næste års skattebillet. Side 44 af 164 Renter beregnes fra forfaldsdato. Oplysninger om renter og restgæld for lån vil blive videregivet til SKAT.

45 Bilag 7 Ejendomsdatarapport Jordforureningsattest Side 45 af 164

46 Rapport købt 24/ Rapport færdig 28/ For ejendommen Holstebrovej 13, 6950 Ringkøbing Ejendommens adresse:... Holstebrovej 13, 6950 Ringkøbing Matr.nr... 35v Nørby, Ringkøbing Jorder Grundareal m² Ejendomsnummer: Kommune:...Ringkøbing-Skjern Kommune Ejerforhold:...Staten Antal bygninger:... 2 Detaljeret information om ejendommen Matr.nr. 35v Nørby, Ringkøbing Jorder Side 46 Rapport-ID: af fd2c46-64ca-43de-83ae-06bf2ec36e42

47 Indhold Dette afsnit indeholder alle svar i ejendomsrapporten. Holstebrovej Ringkøbing Rapport købt 24/ Rapport færdig 28/ Resumé... 3 Uddybning af enkelte svar Økonomi... 6 Ejendomsskat (grundskyld)... 6 Ejendoms- og grundværdi... 6 Forfalden gæld til kommunen... 7 Planer...7 Zonestatus... 7 Lokalplaner... 7 Varmeforsyning... 8 Kommunale anlægsprojekter... 9 Vand Aktuelle afløbsforhold Aktuel vandforsyning Grundvand - Drikkevandsinteresser Bygge- og beskyttelseslinjer Skovbyggelinjer Om ejendomsdatarapporten...12 Generelt om ejendomsdatarapporten Ordforklaring - ejendomsoplysninger Følgende bilag kan hentes: Ejendomsskattebillet Vurderingsmeddelelse Vejforsyning Jordforureningsattest Side 47 af 164 Side 2 af 15

48 Holstebrovej Ringkøbing Resumé Bygninger BBR-meddelelsen Findes der en BBR-meddelelse for ejendommen?... Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Nej Rapport købt 24/ Rapport færdig 28/ Energimærkning Hvad er ejendommens energimærke?...ejendommen har ikke noget energimærke Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Tilstandsrapport Findes der en tilstandsrapport for ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Elinstallationsrapport Findes der en elinstallationsrapport for ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Byggesag Er der igangværende byggesag for ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Byggeskadeforsikring Er der bygninger på ejendommen, som er dækket af byggeskadeforsikring?...nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Olietanke Er der registreret oplysninger om olietanke på ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Økonomi Ejendomsskat (grundskyld) Hvad skal der betales i ejendomsskat for ejendommen? kr. Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Ejendomsskattebillet Findes der en ejendomsskattebillet for ejendommen?... Ja, se bilag Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Ejendoms- og grundværdi Hvad er ejendommens værdi ifølge den offentlige vurdering? kr. Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Vurderingsmeddelelse Findes der en vurderingsmeddelelse for ejendommen?...ja, se bilag Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Forfalden gæld til kommunen Er der utinglyste gældsposter/garantier/restancer til kommunen, der hæfter på ejendommen og dermed overtages af køberen?... Se bemærkninger under punktet "Forfalden gæld til kommunen". Oplysninger er indhentet d. 28. oktober 2014 Huslejenævnssager Er der registreret én eller flere huslejenævnsager eller ankenævnsager for ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Arbejderbolig Er ejendommen betegnet som arbejderbolig?...nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Jordrente Er ejendommen pålagt jordrenteforpligtelse?... Nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Statstilskud efter stormfald Giver staten tilskud til oprydning eller gentilplantning af skov efter stormfald?...nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Planer Side 48 af 164 Side 3 af 15

49 Zonestatus Hvilken zonestatus er registreret for ejendommen?... byzone Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Holstebrovej Ringkøbing Rapport købt 24/ Rapport færdig 28/ Lokalplaner Foreligger der lokalplaner eller lokalplanforslag for ejendommen?...ja Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Varmeforsyning Er der mulighed for kollektiv varmeforsyning eller er der forsyningsforbud?... Ja Oplysninger er indhentet d. 27. oktober 2014 Vejforsyning Hvad er vejstatus for vejene i området omkring ejendommen?... Se bilag. Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Kommunale anlægsprojekter...nej, men se bemærkninger Vand Aktuelle afløbsforhold Hvilke afløbsforhold er der registreret for ejendommen?..afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Aktuel vandforsyning Hvilken type vandforsyning er der registreret for ejendommen?... Ingen vandforsyning registreret Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Spildevandsplan Er ejendommen beliggende indenfor en spildevandsplan eller er der på ejendommen registreret væsentlige oplysninger vedr. spildevandsforhold?... Nej Oplysninger er indhentet d. 28. oktober 2014 Grundvand - Drikkevandsinteresser Er ejendommen beliggende i et område med drikkevandsinteresser?...ja Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Grundvand - Nitratfølsomme indvindingsområder Er ejendommen beliggende i et nitratfølsomt indvindingsområde?...nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Jordforurening Jordforureningsattest Findes der jordforureningsattest for ejendommen?... Ja, se bilag Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Lettere jordforurening Er ejendommen beliggende i et område klassificeret som lettere forurenet?... Nej Oplysninger er indhentet d. 28. oktober 2014 Natur, skov og landbrug Fredskov Er ejendommen pålagt fredskovspligt?... Nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Majoratsskov Er der noteret majoratsskov på ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Beskyttet natur Er der beskyttede naturtyper eller beskyttede vandløb på ejendommen?...nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 De faktiske forhold på arealet afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende. Se appendix for yderligere information. Internationale naturbeskyttelsesområder Er der arealer, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde på ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Landbrugspligt Er ejendommen pålagt landbrugspligt?...nej Side 49 af 164 Side 4 af 15

50 Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Holstebrovej Ringkøbing Rapport købt 24/ Rapport færdig 28/ Naturperler Er der arealer, der er udpeget som naturperler på ejendommen?...nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Bygge- og beskyttelseslinjer Skovbyggelinjer Er ejendommen beliggende indenfor en skovbyggelinje?...ja Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Sø- og åbeskyttelseslinjer Er ejendommen beliggende indenfor en sø- eller åbeskyttelseslinje?... Nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Kirkebyggelinjer Er ejendommen beliggende indenfor en kirkebyggelinje?...nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Klitfredningslinje Er ejendommen beliggende indenfor en klitfredningslinje?... Nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Strandbeskyttelseslinje Er ejendommen beliggende indenfor en strandbeskyttelseslinje?... Nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Beskyttede sten- og jorddiger Er der beskyttede sten- eller jorddiger på ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 24. oktober 2014 Miljøsag Miljøsag Er der igangværende miljøsag på ejendommen?... Nej Oplysninger er indhentet d. 28. oktober 2014 Side 50 af 164 Side 5 af 15

51 Økonomi Holstebrovej Ringkøbing Rapport købt 24/ Rapport færdig 28/ Ejendomsskat (grundskyld) Hvad skal der betales i ejendomsskat for ejendommen? kr. Ejendomsskat opkræves af kommunen. Grundskylden beregnes som en promillesats af den laveste af de to seneste grundværdiansættelser. Promillesatsen varierer afhængig af kommunen. Derudover kan der i den samlede ejendomsskat indgå grundskyld vedr. stuehuse og landbrug samt forskellige dækningsbidrag. Oplysninger vedr. Ejendomsskat (grundskyld) er indhentet d. 24. oktober 2014 Skatteår Kommune... Ringkøbing-Skjern Kommune Grundskyld...0 kr. Grundskyld af værdi af skovbrug/landbrug... 0 kr. Grundskyld af værdi af stuehus...0 kr. Dækningsafgift, erhvervsejendomme... 0 kr. Dækningsafgift af forskelsværdi ,38 kr. Dækningsafgift af grundværdi...0 kr. Dækningsafgift af grundværdi (statsejendomme) ,79 kr. Skat ialt ,17 kr. Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Økonomi Kommunen Ejendoms- og grundværdi Hvad er ejendommens værdi ifølge den offentlige vurdering? kr. Ejendomsvurderingen er et skøn, hvor SKAT fastsætter ejendomsværdi, grundværdi og evt. fradrag for forbedringer. Ejendomsvurderingen har betydning for ejendomsskatter (ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat). SKAT vurderer alle ejendomme 1. oktober hvert andet år. Oplysninger vedr. Ejendoms- og grundværdi er indhentet d. 24. oktober 2014 Vurderingsår Dato for seneste vurdering eller ændring Ejendomsværdi kr. Grundværdi kr. Fradrag... 0 kr. Stuehus grundværdi... 0 kr. Stuehusværdi...0 kr. Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Kontaktoplysninger - forklaring... www adresse... Økonomi Det lokale skattecenter Du kan se adressen for det lokale skattecenter på vurderingsmeddelelsen. Side 51 af 164 Side 6 af 15

52 Holstebrovej Ringkøbing Rapport købt 24/ Rapport færdig 28/ Forfalden gæld til kommunen Er der utinglyste gældsposter/garantier/restancer til kommunen, der hæfter på ejendommen og dermed overtages af køberen?... Se bemærkninger under punktet "Forfalden gæld til kommunen". Her angiver kommunen, om der til kommunen er utinglyste gældsposter/garantier/restancer, der hæfter på ejendommen og dermed overtages af en eventuel køber. Oplysninger vedr. Forfalden gæld til kommunen er indhentet d. 28. oktober 2014 Bemærkninger... Ingen bemærkninger Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Kommunen Planer Zonestatus Hvilken zonestatus er registreret for ejendommen?... byzone Landet er opdelt i 3 zoner: by- og landzoner og sommerhusområder. Der gælder forskellige regler alt afhængig af hvilken zone, der er tale om. Hvilke arealer, der er by- eller landzone og sommerhusområder fremgår af planlovens 34. Oplysninger vedr. Zonestatus er indhentet d. 24. oktober 2014 Zonestatus: Byzone Matr.nr. 35V Nørby, Ringkøbing Jorder Andel af matrikel dækket af zonen...1,00 Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Planer Kommunen Lokalplaner Foreligger der lokalplaner eller lokalplanforslag for ejendommen?...ja Bemærk, at oplysningen er opdelt i hhv. Lokalplaner og eventuelle Lokalplaner for delområder. Lokalplaner Lokalplaner indeholder detaljerede og bindende bestemmelser for, hvordan et bestemt, afgrænset område må benyttes eller et projekt konkret skal udføres. Oplysninger vedr. Lokalplaner er indhentet d. 24. oktober 2014 Lokalplan: Område til bolig- og offentlige formål, herunder institutions- og skoleformål (Rindum Kjærgaard) Plannummer... (667)Lokalplan Kommune... Ringkøbing-Skjern Kommune Plantype...Lokalplaner Planstatus...Vedtaget Beskrivelse af planstatus... Vedtaget tilstand Side 52 af 164 Side 7 af 15

53 Dato for planens oprettelse i PlansystemDK Dato for seneste ændring af planen Dato for offentliggørelse af planforslag Holstebrovej Ringkøbing Rapport købt 24/ Rapport færdig 28/ Dato for vedtagelse af plan Generel anvendelse... Område til offentlige formål Beskrivelse af generel anvendelse...omfatter arealer udlagt til uddannelses-, sundheds-, kulturelle, administrative, samt sociale formål. Specifik anvendelse... Område til offentlige formål Planzone... Byzone Maksimal bebyggelsesprocent for området... 0 % Højeste andel af grundarealet, der må bebygges... 0 % Bygningernes maksimale rumfang ift. grundarealet... 0 Maksimalt antal etager... 0 Maksimal bygningshøjde...0 m. Mindst tilladte miljøklasse... 0 Maksimalt tilladte miljøklasse... 0 Maksimal bebyggelsesprocent for en ejendom... 0 % Minimum grundstørrelse...0 m² Link til plan... Link Matr.nr. 35V Nørby, Ringkøbing Jorder Andel af matrikel dækket af plan... 1,00 Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Kommunen Lokalplaner for delområde En lokalplan for delområde er en underopdeling af en lokalplan. Der kan fx være overordnede rammer i lokalplanen, mens lokalplanen for delområdet udlægger mere detaljerede rammer. Se iøvrigt "Lokalplaner". Oplysninger vedr. Lokalplaner for delområde er indhentet d. 24. oktober 2014 Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Planer Kommunen Varmeforsyning Er der mulighed for kollektiv varmeforsyning eller er der forsyningsforbud?... Ja Bemærk, at oplysningen er opdelt i hhv. Forsyningsområde, Område med forsyningsforbud samt Område med tilslutningspligt. Aktuel varmeforsyning kan ses af BBR meddelelsen. Forsyningsområde Et forsyningsområde er et område, som af kommunalbestyrelsen er godkendt til kollektiv varmeforsyning, dvs. fjernvarme eller individuel naturgasforsyning (også kaldt: forsyningsform). Oplysningen angiver, hvilken forsyningsform, der er til rådighed for området. Hvis området ikke er udlagt til kollektiv varmeforsyning, har bygninger i området typisk individuelle opvarmningsformer, såsom oliefyr eller varmepumpe. Oplysninger vedr. Forsyningsområde er indhentet d. 27. oktober 2014 Side 53 af 164 Side 8 af 15

54 Matr.nr. 35v Nørby, Ringkøbing Jorder Er matrikelnummeret beliggende i et forsyningsområde?...ja Holstebrovej Ringkøbing Rapport købt 24/ Rapport færdig 28/ Område Navn på forsyningsområde... Digitalisering pågår, kontakt kommunen Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Kommunen Område med forsyningsforbud Hvis det skønnes nødvendigt for gennemførelse af varmeplanlægningen, kan kommunen bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i eksisterende eller ny bebyggelse inden for et afgrænset geografisk område. Sådanne forsyningsforbud foretages typisk i områder, der er eller vil blive udlagt til kollektiv varmeforsyning. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra forsyningsforbuddet. Evt. dispensationer fremgår ikke af denne registrering. Oplysninger vedr. Område med forsyningsforbud er indhentet d. 27. oktober 2014 Matr.nr. 35v Nørby, Ringkøbing Jorder Er matriklen beliggende i et område med forsyningsforbud?... Ja Område Navn på område med forsyningsforbud... Digitalisering pågår, kontakt kommunen Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Kommunen Område med tilslutningspligt Kommunalbestyrelsen kan enten via et tilslutningsprojekt, som er reguleret i varmeforsyningsloven, eller en lokalplan, som er reguleret i planloven, pålægge tilslutningseller forblivelsespligt til den kollektive varmeforsyning i området. Oplysninger vedr. Område med tilslutningspligt er indhentet d. 27. oktober 2014 Matr.nr. 35v Nørby, Ringkøbing Jorder Er matriklen beliggende i et område med tilslutningspligt eller forblivelsespligt?... Ja Område Navn på område med tilslutningspligt...digitalisering pågår, kontakt kommunen Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Planer Kommunen Kommunale anlægsprojekter Har kommunalbestyrelsen givet bevilling til anlægsarbejder, der påvirker ejendommen fysisk eller medfører en udgift?... Nej Her oplyser kommunen om der for ejendommen er anlægsarbejder, hvortil kommunalbestyrelsen har givet anlægsbevilling, eller hvorom der er afsagt kendelse, som vil medføre, at ejendommen berøres fysisk, fx ved ekspropriation, eller medfører en udgift for ejeren. Side 54 af 164 Side 9 af 15

55 Oplysninger vedr. Kommunale anlægsprojekter er indhentet d. 28. oktober 2014 Holstebrovej Ringkøbing Rapport købt 24/ Rapport færdig 28/ Matr.nr. 35v Nørby, Ringkøbing Jorder Har kommunalbestyrelsen givet bevilling til anlægsarbejder, der påvirker matriklen fysisk eller medfører en udgift?... Nej Bemærkning fra kommunen... Adgangsforhold via Kjærgaardsvej som er en kommunal vej Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Kommunen Vand Aktuelle afløbsforhold Hvilke afløbsforhold er der registreret for ejendommen?...afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg For alle bebyggede ejendomme skal det oplyses, hvordan spildevand og regnvand bortledes. Der skelnes overordnet mellem om ejendommen er beliggende i eller udenfor et kloakeret område. Bebyggede ejendomme, der er beliggende i et kloakeret område kan inddeles efter om ejendommen ligger i et område, hvor regnvand (overfladevandet fra tage og befæstede arealer) og spildevand (køkken, toilet og bad mv.) ledes til to separate rørsystemer eller om alt bortledes i ét og samme rørsystem. Bebyggede ejendomme, der er beliggende udenfor et kloakeret område eller er udtrådt af kloakfællesskab, kan inddeles efter den måde spildevandet behandles. Oplysninger vedr. Aktuelle afløbsforhold er indhentet d. 24. oktober 2014 Matr.nr. 35v Nørby, Ringkøbing Jorder Afløbsforhold... Afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Vand Kommunen Aktuel vandforsyning Hvilken type vandforsyning er der registreret for ejendommen?...ingen vandforsyning registreret Oplysningen viser hvilken form for vandforsyning en ejendom er tilkoblet, fx alment eller privat alment vandforsyningsanlæg, brønd, vandindvindingsanlæg (egen boring), ikke alment vandforsyningsanlæg eller blandet vandforsyning. Oplysninger vedr. Aktuel vandforsyning er indhentet d. 24. oktober 2014 Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Vand Kommunen Grundvand - Drikkevandsinteresser Er ejendommen beliggende i et område med drikkevandsinteresser?... Ja Oplysningen viser, om ejendommen er beliggende indenfor et drikkevandsområde. Afhængig af drikkevandsområdets kategorisering kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Side 55 af 164 Side 10 af 15

56 Oplysninger vedr. Grundvand - Drikkevandsinteresser er indhentet d. 24. oktober 2014 Holstebrovej Ringkøbing Rapport købt 24/ Rapport færdig 28/ Matr.nr. 35v Nørby, Ringkøbing Jorder Er matriklen beliggende i et område med drikkevandsinteresser?... Ja Se kort for matriklen på Danmarks Miljøportal... Link Områder på matriklen: Type af område... Områder med drikkevandsinteresser Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Kommunen Bygge- og beskyttelseslinjer Skovbyggelinjer Er ejendommen beliggende indenfor en skovbyggelinje?... Ja Skovbyggelinjen er en zone på 300 m omkring skove. Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha. Indenfor byggelinjen er der forbud mod at bygge. Byggelinjen kan enten være registreret som gældende eller ophævet. Oplysninger vedr. Skovbyggelinje er indhentet d. 24. oktober 2014 Matr.nr. 35v Nørby, Ringkøbing Jorder Er matriklen beliggende indenfor en skovbyggelinje?... Ja Se kort for matriklen på Danmarks Miljøportal... Link Områder på matriklen: Type...Gældende Kontaktoplysninger Administrativ myndighed... Kommunen Side 56 af 164 Side 11 af 15

57 Om ejendomsdatarapporten Holstebrovej Ringkøbing Rapport købt 24/ Rapport færdig 28/ Generelt om ejendomsdatarapporten En ejendomsdatarapport bestilles efter fremsøgning af en given ejendom. Derefter henter systemet bag ejendomsdatarapporten oplysninger i offentlige registre om den pågældende ejendom. Enkelte oplysninger hentes hos kommunen. Med en oplysning menes et svar på et spørgsmål og evt. et bilag. De hentede oplysninger præsenteres i ejendomsdatarapportens forskellige elementer: en rapport, en række bilag samt et appendiks, hvor der kan læses nærmere om oplysningerne, der indgår i ejendomsdatarapporten. Endelig præsenteres et overblik over svarene i ejendomsrapporten. Alle ejendomsdatarapportens elementer kan ses online eller hentes som dokument i en fil (pdf) til elektronisk visning eller udskrift. Du får besked pr /sms, når rapporten er komplet. Det kan tage op til ti dage at få svar fra kommunen vedrørende enkelte oplysninger. I perioden fra rapporten er bestilt, til du modtager besked om, at rapporten er komplet, vil det fremgå af et hentet dokument, at ejendomsdatarapporten er en Ikke komplet rapport. Når alle svar er modtaget, vil ejendomsdatarapporten få status som Komplet og du kan hente en ny komplet rapport. Enkelte oplysninger i en ejendomsdatarapport må kun udleveres til ejendommens ejer eller en person, der har fået samtykke fra ejeren. Der kan derfor være oplysninger, som ikke fremgår af ejendomsdatarapporten. Dette dokument indeholder alle svar i ejendomsdatarapporten. Nedenfor kan du se en liste over de bilag, der kan hentes, hvis de eksisterer. Yderligere information om oplysningen findes i Appendiks. BBR-meddelelse Ejendomsskattebillet (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer) Vurderingsmeddelelse Tilstandsrapport (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer) Elinstallationsrapport (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer) Energimærke Kort over vejforsyning Jordforureningsattest Eftersynsrapport (kun for ejer eller de der har samtykke fra ejer) Ordforklaring - ejendomsoplysninger BBR-meddelelsen BBR-meddelelsen viser de oplysninger, kommunen har registreret om en ejendom i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Oplysningerne på BBR-meddelelsen er et udtryk for de faktiske forhold på ejendommen, også selvom de ikke nødvendigvis er lovlige. Ansvaret for oplysningernes rigtighed på BBRmeddelelsen ligger hos ejeren af ejendommen. Energimærkning Et energimærke er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. En bolig, der sælges, skal have et gyldigt energimærke udarbejdet af en energikonsulent. Tilstandsrapport En tilstandsrapport er resultatet af en bygningsgennemgang foretaget af en beskikket bygningssagkyndig. Tilstandsrapporten er en samlet skriftlig vurdering af en boligs synlige skader og tegn på skader. Byggesag En byggesag vedrører nybyggeri, til/ombygning, ændret anvendelse eller nedrivning (hel eller delvis). Kommunen registrerer oplysninger om byggesagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR), fx om byggeriets omfang, anmeldelse/ansøgning, tilladelser, påbegyndelse og fuldførelse. Visse byggesagstyper registreres ikke i BBR. Side 57 af 164 Side 12 af 15

58 Byggeskadeforsikring Siden 1. april 2008 har professionelle bygherrer været forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring i forbindelse med nybyggeri af private helårsboliger. Forsikringspligten gælder fra 1. juli 2012 i nogle tilfælde også, når der etableres nye boligenheder i eksisterende byggeri. Hvis ejendommen er omfattet af byggeskadeforsikring, vil der være en eftersynsrapport for hhv. 1-års og 5-års eftersyn. Holstebrovej Ringkøbing Rapport købt 24/ Rapport færdig 28/ Olietanke Kommunen registrerer oplysninger om olietanke i Bygnings- og boligregisteret (BBR). Oplysningerne stammer typisk fra den af ejer eller bruger indsendte tankattest. Det bemærkes at olietankens registrering i BBR ikke i sig selv er en garanti for at tanken er lovlig. Der vises ikke oplysninger om tanke, der er fjernet fra ejendommen. Ejendomsskat (grundskyld) Ejendomsskat opkræves af kommunen. Grundskylden beregnes som en promillesats af den laveste af de to seneste grundværdi ansættelser. Promillesatsen varierer afhængig af kommunen. Derudover kan der i den samlede ejendomsskat indgå grundskyld vedr. stuehuse og landbrug samt forskellige dækningsbidrag. Ejendomsskattebillet En ejendomsskattebillet indeholder oplysninger om opkrævning af den ejendomsskat (grundskyld mv.), som ejeren er forpligtet til at betale til kommunen. Ejendomsskattebilletten kan også indeholde andre afgifter, der opkræves af kommunen. Det er dog forskelligt fra kommune til kommune, hvilke afgifter der opkræves via ejendomsskattebilletten. Ejendoms- og grundværdi Ejendomsvurderingen er et skøn, hvor SKAT fastsætter ejendomsværdi, grundværdi og evt. fradrag for forbedringer. Ejendomsvurderingen har betydning for ejendomsskatter (ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat). SKAT vurderer alle ejendomme 1. oktober hvert andet år. Vurderingsmeddelelse Ejendomsvurderingen, som fremgår af vurderingsmeddelelsen er et skøn, hvor SKAT fastsætter ejendomsværdi, grundværdi og evt. fradrag for forbedringer. Ejendomsvurderingen har betydning for ejendomsskatter (ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat). SKAT vurderer alle ejendomme 1. oktober hvert andet år i ulige år. Forfalden gæld til kommunen Forfalden gæld til kommunen er gæld (herunder lån), restance eller garanti, hvor det er kommunen, der er kreditor, eller hvor garantien er afgivet af kommunen. Der oplyses typisk om følgende former for gæld, restance eller lån: vand, vej, kloak, rensningsanlæg, el og varme. Huslejenævnssager I alle kommuner findes et huslejenævn, som afgør de tvister, der opstår imellem lejere og udlejere i private lejeboliger. Nævnet skal indberette sager til Nævnsdatabasen. Indberetningen omfatter sager, som modtages i nævnet den 1. september 2012 og senere. Der kan være tale om verserende og/eller afgjorte sager om fx om huslejens størrelse. Arbejderbolig Arbejderboliger er ejendomme, hvor der er ydet statslån til køb af parcellen og opførsel af beboelsen. Lånet forfalder til ubetinget indfrielse ved ejerskifte, dog kan en efterlevende ægtefælle ansøge om gældsovertagelse. Der er bopælspligt for ejeren på ejendommen. Jordrente Ejere af ejendomme, der påhviler jordrenteforpligtelse, skal betale en halvårlig afgift på 2% af ejendommens kontante grundværdi til staten. Jordrenteforpligtelsen kan overtages af en køber af ejendommen. Jordrenteforpligtelsen kan endvidere afløses ved indbetaling af en afløsningssum. Statstilskud efter stormfald Staten kan efter ansøgning yde tilskud til oprydning eller gentilplantning af private fredskove, der er væltet som følge af storme. Tilskuddet gives kun til skovejere, som har tegnet en basisforsikring mod stormfald. Zonestatus Zonestatus kan være landzone, byzone eller sommerhusområde. Afhængig af zonestatus kan der være forskellige bestemmelser for anvendelse af ejendommen. I landzone skal der fx søges om landzonetilladelse ved større byggeri, mens der i byzone ofte er lokalplaner, der fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer. Side 58 af 164 Side 13 af 15

59 Lokalplaner En lokalplan fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer inden for planens område. Grundejerne må ikke bygge nyt, ændre anvendelse osv. i strid med en lokalplan. Kommunalbestyrelsen kan efter nabohøring dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Holstebrovej Ringkøbing Rapport købt 24/ Rapport færdig 28/ Varmeforsyning Oplysningen angiver, hvilken forsyningsform, der er til rådighed for området. Det kan fx være naturgas eller fjernvarme. Desuden oplyses om eventuel tilslutningspligt/forblivelsespligt til en forsyningsform samt om eventuelle forbud mod visse opvarmningstyper (typisk el). Vejforsyning Der leveres kort for området omkring ejendommen. Kortet viser med farvemarkering de veje, som vejmyndigheden har registreret som værende hhv. offentlige, privat fællesveje eller private/almene veje. Status for veje uden farvemarkering er ikke oplyst. Kontakt kommunen for oplysninger om disse. Kommunale anlægsprojekter Her oplyser kommunen, om der for ejendommen er anlægsarbejder, hvortil kommunalbestyrelsen har givet anlægsbevilling, eller hvor der er afsagt kendelse, som vil medføre, at ejendommen berøres fysisk, fx ved ekspropriation, eller medfører en udgift for ejeren. Aktuelle afløbsforhold Her oplyses hvordan spildevand og regnvand bortledes fra ejendommen. Hvis svaret er Se detaljeret besvarelse, skal svaret ses i den ejendomsdatarapport, som kan ses online. Aktuel vandforsyning Her oplyses hvilken form for vandforsyning ejendommen er tilkoblet, fx alment eller privat alment vandforsyningsanlæg. Hvis svaret er Se detaljeret besvarelse, skal svaret ses i den ejendomsdatarapport, som kan ses online. Spildevandsplan Her oplyser kommunen, om der i kommunens spildevandsplan (inkl. tillæg) er vedtagelser, der vil ændre ejendommens afløbsforhold. Grundvand - Drikkevandsinteresser Oplysningen viser, om ejendommen er beliggende indenfor et drikkevandsområde. Afhængig af drikkevandsområdets kategorisering kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Grundvand - Nitratfølsomme indvindingsområder Oplysningen er etableret for at beskytte drikkevandet mod nitratforurening. Hvis ejendommen er beliggende indenfor et nitratfølsomt indvindingsområde, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Jordforureningsattest Danmarks Miljøportals jordforureningsattest viser oplysninger om jordforurening for matriklen. Attesterne dannes ud fra regionernes og kommunernes oplysninger om jordforurening. Kortlagt jordforurening Kortlagt jordforurening kan være betegnet som kortlagt på hhv. vidensniveau 1 (V1) og/eller vidensniveau 2 (V2) i henhold til lov om forurenet jord. Oplysningen fremgår også af jordforureningsattesten. Lettere jordforurening Byzoneområder klassificeres som udgangspunkt som lettere forurenet. Det kaldes områdeklassificering. Områdeklassificeringen er dog ikke nødvendigvis altid sammenfaldende med byzonen. Eventuel konkret viden om ejendommen vedr. lettere forurening vil fremgå under Anden viden. Hvis ejendommen er omfattet af lettere forurening, kan der være anmeldepligt ved større jordflytning. Fredskov Når en skov er fredskovspligtig, betyder det, at den, der ejer skovarealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Med fredskovspligten følger desuden en række regler, der tilsammen sikrer den langsigtede skovdyrkning. Majoratsskov Ifølge skovloven skal majoratsskov bevares under samme ejer. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at ophæve majoratsskovnoteringen på hele eller dele af skoven. Side 59 af 164 Side 14 af 15

60 Beskyttet natur Beskyttet natur kan være beskyttede naturtyper eller vandløb jf. naturbeskyttelsesloven 3. Hvis ejendommen er beliggende indenfor et område med beskyttet natur, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Holstebrovej Ringkøbing Rapport købt 24/ Rapport færdig 28/ Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale beskyttelsesområder er opdelt i hhv. Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder. Hvis ejendommen er beliggende indenfor et område med internationale beskyttelsesområder, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Landbrugspligt Der er som udgangspunkt landbrugspligt på alle ejendomme, der er over 2 ha ( m²). Når en ejendom er noteret med landbrugspligt, er den omfattet af landbrugslovens regler. Det betyder, at der gælder særlige regler for disse ejendomme f.eks. ved køb og salg. Der er ikke noget krav om, at en ejendom med landbrugspligt skal anvendes til landbrug eller lignende. Naturperler Naturperler er særligt værdifulde og svært tilgængelige græs- og naturarealer, der er beliggende indenfor særligt følsomme landbrugsområder (SFL). Hvis der er naturperler på ejendommen, kan der være begrænsninger for anvendelse af arealerne på ejendommen. Skovbyggelinjer Skovbyggelinjen er en zone på 300 m omkring skove. Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha Inden for byggelinjen er der forbud mod at bygge. Sø- og søbeskyttelseslinjer Søbeskyttelseslinjen har til formål at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Inden for beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, dvs. at der ikke må placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Kirkebyggelinjer Kirkebyggelinjen er en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygningen. Den skal sikre, at der ikke opføres bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken. Klitfredningslinje Klitfredningslinjen er en 300 meter beskyttelseszone langs den jyske vestkyst ved Skagerrak og Vesterhavet. Det er ikke tilladt at ændre tilstanden af klitfredede arealer eller at udøve aktiviteter, der kan føre til øget risiko for sandflugt. Strandbeskyttelseslinje I åbne landskaber ligger strandbeskyttelseslinjen typisk 300 m fra kysten. I bebyggede områder typisk 100 m eller mindre fra kysten. Inden for en strandbeskyttelseslinje må der blandt andet ikke placeres bebyggelse som fx bygninger, skure, campingvogne og master eller foretages ændringer i terrænet, tilplantning eller hegning. Beskyttede sten- og jorddiger Oplysningen omfatter sten- og jorddiger, som er beskyttet mod tilstandsændringer, jf. museumsloven. Oplysningen er vejledende og må derfor ikke anvendes til at afgøre, om der er beskyttede diger i et område. Miljøsag Her angiver kommunen om der er relevante, igangværende miljøsager på ejendommen. Miljøsager er sager, der behandles i kommunen efter reglerne i lov om forurenet jord og lov om vandforsyning. Side 60 af 164 Side 15 af 15

61 Den , kl. 12:54 Jordforureningsattest Denne jordforureningsattest er baseret på de informationer, der er registreret i den fællesoffentlige landsdækkende database på jordforureningsområdet, DKjord. Attesten er baseret på en søgning om en specifik matrikel. I attesten bruges også begrebet "lokalitet", der kan dække over flere matrikler eller eventuelt en mindre del af en matrikel. Der er flere oplysninger omkring lokaliteten, som ikke nødvendigvis også gælder for matriklen. Se derfor på kortmaterialet, hvor meget af matriklen der berøres af lokaliteten. Attestens kort er baseret på data fra Danmarks Arealinformation og Geodatastyrelsen. Ansvaret for de registrerede data ligger hos regionen og kommunen, hvor den aktuelle matrikel er beliggende. Bemærk, at denne attest omhandler alene oplysninger om jordforurening. Der er søgt på følgende matrikel: Ejerlavsnavn Matrikelnummer Region Kommune Nørby 35v Region Midtjylland Ringkøbing-Skjern Kommune Kort Placeringen af den søgte matrikel kan ses nedenfor (her kan de også se om der er jordforureninger i nærheden af det søgte). Forureningsstatus Matrikel status: Matriklen er ikke kortlagt. Region Midtjylland har for nuværende ingen oplysninger om jordforurening på den pågældende matrikel. Matriklen er ikke omfattet af områdeklassificering. Danmarks Miljøportal, Rentemestervej 8, 2400 København NV, Side 61 af 164 6ad40e57-fc a7d e5cff70 Side 1 af 3

62 Den , kl. 12:54 Kontaktoplysninger Region Midtjylland Adresse Mail Web Bemærkning Ringkøbing-Skjern Kommune Adresse Mail Web Bemærkning Regionshuset Holstebro, Lægårdvej 12, 7500 Holstebro Man bør tillige danne en attest fra Region Midtjyllands hjemmeside da der her findes oplysninger om lokaliteter, der er under sagsbehandling i forbindelse med kortlægning. Disse lokaliteter kan først findes på Danmarks Miljøportal når der er truffet afgørelse om kortlægning. Ved Fjorden Ringkøbing post@rksk.dk Hvis din grund ikke er omfattet af områdeklassificering i denne attest, kan det skyldes at din kommune endnu ikke har gjort data tilgængelige på Danmarks Miljøportal eller at data ikke er opdateret. Bilag Jordforurening, V1 Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1 (V1), hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Jordforurening, V2 Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2 (V2), hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, Nuancering Nuancering af kortlægning på V2, på baggrund af den risiko, den kortlagte forurening udgør eller kan udgøre for den aktuelle anvendelse til boligformål Udgået Efter Kortlægning Forureninger, som har været kortlagt på vidensniveau 1 eller 2, men som er udgået af kortlægningen Udgået Før Kortlægning Lokaliteter, hvor der er foretaget en oprensning så de ikke bliver kortlagt som forurenet (V2). Desuden findes der lokaliteter i denne kategori, hvor det har været vurderet om de skulle kortlægges som mulig forurenet (V1) men hvor lokaliteten frikendes på baggrund af de historiske oplysninger. Områdeklassificering Område, hvor jorden antages at være lettere forurenet, udpeget jf. jordforureningslovens 50a. Byzone klassificeres som udgangspunktet som område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Oplysning om Danmarks Miljøportal, Rentemestervej 8, 2400 København NV, 6ad40e57-fc a7d e5cff70 Side 2 af 3 Side 62 af 164

63 Den , kl. 12:54 områdeklassificering stammer fra en tegning af matriklen på kort. Der kan i enkelte tilfælde være en unøjagtighed i denne matrikeltegning, som dermed kan overlappe en anden matrikel og påvirke informationer herpå. Hvis attesten indeholder oplysning om områdeklassificering, inkl. analysefrie områder, som forekommer ukorrekt, så få gerne overblik over matriklen på Ellers kan den aktuelle kommune kontaktes. Danmarks Miljøportal, Rentemestervej 8, 2400 København NV, Side 63 af 164 6ad40e57-fc a7d e5cff70 Side 3 af 3

64 Side 64 af 164

65 Bilag 8 Byggeteknisk Tilstandsrapport El-eftersyn Energimærke Side 65 af 164

66 Byggeteknisk tilstandsrapport For ejendommen Holstebrovej 13, Rindum, 6950 Ringkøbing Ejer: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Dato: Rapporten er udarbejdet af Boligeftersyn og omhandler gennemgang af: Bygningsnr. 1 og 2 iht. BBR-meddelelse Side 66 af 164

67 Indledning og vigtige oplysninger: Rapporten er udført af en beskikket bygningssagkyndig. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Den bygningssagkyndiges gennemgang af ejendommen tager udgangspunkt i ejendomme af tilsvarende alder og type og altså ikke en ny ejendom. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Hver skade i rapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Du skal være opmærksom på, at der kan være skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i rapporten. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af rapporten. Det understreges, at der i forbindelse med gennemgangen ikke er foretaget destruktive indgreb. Tagbelægningen er kun besigtiget fra terræn/gadeplan. Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl, eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade og de forhold der kan medføre skader en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (K0) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) To vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af ejendommen. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventes restlevetid for bygningsdele. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader for en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den bygningssagkyndige kan også bruge karakteren UN. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end gennemgangen af den bygningssagkyndige har mulighed for. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationers funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed Side 67 af 164

68 Byggeteknisk tilstandsrapport for ejendommen Vej: Holstebrovej 13 Postnr.: 6950 By: Ringkøbing Sælger: Navn: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Vej: Arsenalvej 55 Postnr.: 9800 By: Hjørring Telefon: Mobil: Følgende materiale forelå: BBR-meddelelse af: Energimærke: Forelå ikke ved søgning på boligejer.dk Andre bygningsoplysninger: Der forelå plantegninger og snit. Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Erhvervsejendom Tagets restlevetid: 10 år eller mere alene baseret på tabelopslag, idet det skønnes at tagpaptaget på Bygning A er lagt i 1988 samtidig med, at der er bygget til (Bygning B). Note: Tagdækningen er udført med inddækning, dog uden undertag. Bygnr. Bygn. Anvendelse Opført år Etager ud over kælder og tagetage Bebygget areal m² Udnyttet tagetage m² Brutto etageareal m² Total Kælder Bolig Erhverv 1 A Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration 2 B Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration 3 C (1. sal) 60 (2. sal) D Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men er indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-medelelse eller lign. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger: Ja Nej Bygning 1. Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? X 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har X A kunnet besigtiges? Bygning A: Tagdækningen er kun inspiceret fra jord og fra enkelte Velux-vinduer. Herfra dog undtaget tagflade mod sydvest, der er inspiceret fra fladt tagpaptag på mellembygning. Indvendig side af tagkonstruktionen er kun delvis inspiceret fra skunke m.v., da der på 2. sal/i tagrummet er monteret isoleringsmåtter under spærene. 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? X AB Side 68 af 164

69 Vinduerne er besigtiget for synlige skader. Det er ikke altid muligt at konstatere dugruder/punkterede termoruder, fordi det er afhængigt af lys og/eller temperaturforholdene og rudens renhed på besigtigelsestidspunktet. Der kan derfor forekomme punkterede termoruder, der ikke er muligt at registrere. 4. Er der sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe X byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? 5. Er der afvigelser i forhold til BBR-meddelelse? X A 2. sal/tagrum er delvis udnyttet til beboelse, idet der er efterisoleret under spær og der er indrettet rum i etagen. Generelle kommentarer til bygningens tilstand: Rummelig ejendom med muligheder. Der skal dog påregnes en væsentlig renovering på bygning A, både ind- og udvendig, før normal vedligehold kan påregnes. Registrering af bygningens tilstand: Bygn.: Emne: Karakter Registrering og note: A Erhverv 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Tagbelægning K2 Tagbelægningen består af tagpap, der er påsvejset naturskiferunderlag og tagpappen har flere steder manglende vedhæftning til underlaget. Granulatskifer på tagpapdækningen er ved svejsesamlinger kraftigt afslidt og der er enkelte steder synlige fibre i tagpapdækningen. Tagbelægning K3 På nordvendt tagflade er der i to områder manglende tagpap herunder er ældre naturskifer synligt. Note: Det skønnes, at naturskifer har været utæt og der derfor er påbrændt tagpap. Det skønnes, at der er aktuel risiko for vandindtrængning til tagkonstruktionen. Tagrender K2 Samling på tagrende ved nordvestlige tagflade og pålimet endebund mod vest er med utætte limninger og der dryppet vand fra samlingerne. Tagrender mod nord er med noget fyld af planterester og der henstår vand i render. Tagrender K3 Tagrende fra den sydvestlige del af tagfladen afvander i nedløbsrør, der er afsluttet ved udhænget på mellembygningen. Der kommer store mængder vand fra denne tagflade og denne opfugter alle bygningsdele kraftigt på graten ved mellemgangen mod øst. Note: Der er allerede sket kraftige følgeskader omkring mellembygningen og der er aktuel risiko for yderligere opfugtning og frostsprængninger af flere bygningsdele. Flere dele på terrasse uden for mellembygningen har tillige taget skade af fugt og frost. Udvendigt træværk ved tag K2 Udhængsspær og vindskeder og dækbrædder ved alle gavle er med kraftige afskalninger i malerbehandlingen. Side 69 af 164

70 På vestlig gavl er kraftig nedbrydningsskade/rådskade i store dele af træværket. 2. Ydervægge Facader/gavle K1 Malerbehandlingen på facader er med adskillige områder med afskalninger. Dette ses både på glatpudsede facader, men i særdeleshed på murede bånd/udsmykning i facaderne. Note: Det skønnes, at malerbehandlingen på facaderne er af en ikke åndbar type, og at afskalningerne opstår ved opfugtet murværk. Facader/gavle K2 På alle facader på ejendommen er der revner i murværket. De fleste revner i murværket forefindes omkring vindues- og døråbninger. Facader/gavle K3 På vestlig gavl og på nordsiden af udbygningen samt ved frontspidsen mod syd ses der større revner i murværk flere steder. Der er flere steder kraftig hulhed i pudsen omkring disse revner. Note: Der er aktuel risiko for yderligere fugtindtrængning og yderligere frostsprængninger af pudset facade. 3. Vinduer og døre Døre K2 Indgangsdør mod vest er med kraftig nedbrydning i dørblad og i bunden af karmstykker. Døre K2 Facadedør i udbygningen (østvendt) er med nogen nedbrydning i karmstykker og med begyndende mørhed i overfladen på dørpladen. Der er afskalninger af malerbehandlingen på dørpladen. Vinduer K2 Tre vinduer i vestvendt gavl er med større rådskade i de nederste hjørner af rammer og karm. 4. Fundament/sokler Sokkel K1 På østvendt facader der nederst ved terræn mindre afskalninger i malerbehandlingen og enkelte steder med manglende puds. Cirka midt på denne facade er malerbehandlingen afskallet i større område og der henstår enkelt vand under malerbehandlingen. Udvendige trapper K2 Udvendig støbt trappe mod øst er med flere revner og med enkelte pudsreparationer. Der er revner omkring pudsreparationer og der er slået stykke af nederste trin og der er større revne i nederste trin. Sokkel K3 Ved dørhul ved lille udbygning mod nord mangler der ved nordvendt dør sokkelpuds i mindre omfang på begge sider af døren. Side 70 af 164

71 Note: Der er risiko for opfugtning og yderligere frostsprængninger af sokkelpuds og puds i dør. Sokkel K3 På vestvendt facade/gavl er der to større revner i sokkelpudsen, der følger revner i murværk. På sydfacaden ved karnap / vindue ses der ligeledes revner i soklen, der følger revner i murværket. Note: Det skønnes, at der er tale om mindre tætningsskader. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk Vægge K2 Indvendig side af kælderydervægge og indvendige skillevægge i hele kælderen er med afskalninger i nederste cm. Note: Det skønnes, at der er en større fugtpåvirkning fra jord/terræn på udvendig side af fundament og kælderydervægge. 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) Gulve K2 I badeværelse på 1. sal er terrazzogulv kraftigt misfarvet af rustent vand, der stammer fra overløb fra ekspansionsbeholder i tagetagen. Vand fra ekspansionsbeholder løber i opsamlingsbeholder og denne er fyldt og løber ud på gulvet. 7. Gulvkonstruktion og gulve Belægninger K1 Gulvtæpper, vinylbelægninger og linoleumsbelægninger i hele ejendomme bærer præg af kraftigt slid, og der er jævnt fordelt i ejendommen tilsmudsning af disse. 8. Indervægge/skillevægge Indvendige vægge K2 Muret skillevæg på 1. sal (omkring badeværelse) er med større revne fra loftet og ca. 1 meter ned. Indvendige vægge K2 Omkring indbygget pengeskab i stueetagen (i stue/stort rum) er puds borthugget omkring pengeskabet. Indvendige vægge K2 På indvendig side af ydervæggen mod syd (ved karnap/udbygning) er der større revne i murværket over vindueshul. Indvendige vægge K2 På indvendig side af ydervægge mod øst (ved karnap) er der flere revner i murværket omkring vindueshullet og ved hjørnet mod sydøst. 9. Lofter/etageadskillelser Beklædninger K2 Pudsede lofter er generelt med revnedannelser i større og mindre grad og flere steder med afskalninger i malerbehandlingen. 10. Indvendige trapper Side 71 af 164

72 Konstruktion K1 Indvendig trappe fra stueplan til 1. sal ses med nogen afskalninger og hakker i malerbehandlingen på stødtrinene. Konstruktion K2 Trappe/loftstige fra 1. sal til tagrum er noget løs i hængslerne og står skævt og giver sig ved belastning. 11. VVS-installationer Afløbsinstallationer K3 Overløbsrør fra ekspansionsbeholder i tagrummet løber ned til badeværelse i 1. salsplan og er her afsluttet over gulv. Vand fra ekspansionsbeholder løber i beholder. Der mangler rør fra dette sted til afløbsinstallation. Bygn.: Emne: Karakter Registrering og note: B Erhverv 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Tagrender K3 Tagrende mod øst er med kraftig opfyld af planterester m.v., og der sker overløb fra tagrenden på bygningens facader i den sydlige ende. Tagbelægningen UN Tagnedløb fra fladt tagpaptag over mellembygningen er tilstoppet. Det skønnes at ved kraftig regn, stiger vandet op og løber over omgivne tagkanter specielt placeret ved sydøstligt hjørne af tagfladen. Note: Indvendigt i mellemgangen sket væsentlig skade på underliggende bygningsdele. Det bør undersøges, om der er så kraftig fugtpåvirkning/rådskade i bjælkespær, at bæreevnen er nedsat. 2. Ydervægge K1 Ydervæg mod øst (i den sydlige ende) og mod vest (ca midt på facade) er noget misfarvet fra overløb fra tagrende og der er begyndende algebegroninger. 3. Vinduer og døre Vinduer K1 Samtlige vinduer ses på de nederste dele med revnedannelser og krakeleringer i malerbehandlingen. Døre K2 Dørpartier i vindfanget (mellem Bygning A og B) er i partiet både mod øst og vest med kraftig rådskade i bunden og med adskillige huller i træværk fra borebiller. 4. Fundament/sokler Sokkel K1 På øst og på vestsiden er der på sokkelpuds/fundament større algebegroninger ved de steder, hvor der er overløb fra tagrende. Lyskasser UN Lyskasser mod øst er i bunden fyldt med planterester og der er skønnet tilstopning af afløb. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk Side 72 af 164

73 Vægge K2 Indvendig side af kælderydervægge og indvendige skillevægge i kælderen ses med kraftige misfarvninger og rudtræk. Der er tillige afskalninger af pudsen af større eller mindre omfang i en højde af ca. 50 cm fra kældergulvet. Note: På tegningsmaterialet er angivet omfangsdræn ved Bygning B, og det skønnes at denne er nedsat i funktionen eller fuldstændig tilstoppet. 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) Ingen bemærkninger 7. Gulvkonstruktion og gulve Belægninger K1 Gulve er kraftigt medtaget af slid og med nogen misfarvninger. Tæpper er tillige kraftigt tilsmudset. 8. Indervægge/skillevægge K2 Indvendige skillevægge ved sammenbygningen mellem mellemgang og Bygning A er på den østlige side med kraftige misfarvninger samt opfugtninger. Note: Fugtpåvirkningen i disse konstruktioner skønnes at komme fra overløb ved tagfladen, og fra tagvand fra bygning A, som beskrevet under tagkonstruktioner. 9. Lofter/etageadskillelser Beklædninger K2 Lofter i mellemgangen er kraftigt misfarvet og i et område mod sydøst er disse nedfaldne som følge af fugtpåvirkning. Note: Fugtpåvirkning af loftet skønnes at komme fra overløb fra tagfladen. 10. Indvendige trapper Konstruktion K2 Ved indvendig trappe fra mellemgangen til kælderen er der kraftige misfarvninger på vangen, der er kælderydervæg, og der ses kraftige algebegroninger indvendigt på væggen. Puds på trappetrin og stødtrin er på den nederste del af kældertrappen med nogen afskalninger og krakeleringer. 11. VVS-installationer WC K2 WC i toilettet mod vest løber. Afløbsinstallationer UN Omfangsdræn i ejendommen skønnes at have nedsat funktion eller fuldstændig stoppet funktion, idet der ses kraftig opfugtning på kælderindervægge. Note: Det bør undersøges om dræn stadig er funktionsdygtig, og om funktion kan genopnås ved rensning. Der er aktuel risiko for yderligere opfugtning af nederste dele af kælderydervæg. Side 73 af 164

74 Afløbsinstallationer K3 Ved rampe/nedkørsel i sydlige ende af bygningen er drænrende, der er monteret på tværs i rampen, fuldstændig tilstoppet af jord og planterester. Note: Der er aktuel risiko for indløb af vand til kælderen via port i denne gavl. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Bent Jensen HE nr.: 2895 Firma: Boligeftersyn Vej: Guldbergsgade 1 Postnr.: 2200 By: København N Telefon: Mobil: info@boligeftersyn.dk Side 74 af 164

75 Eleftersyn Elinstallationsrapport for ejendommen Sælger Forsvarskommandoen Adresse Holstebrovej 13 Postnr. og by 6950 Ringkøbing Dato Udløbsdato Autoriseret elinstallatørvirksomhed Dansk El Kontrol Nebel Gårds Vej Fredericia Tlf.: Lb.nr Internt sagsnummer Indhold Vejledning om elinstallationsrapporter... 2 Sammenfatning af eleftersyn... 7 Gennemgang af bygningens elinstallationer... 9 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Side 75 af 164

76 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 VEJLEDNING OM ELINSTALLATIONSRAPPORTER Huseftersynsordningen omfatter både et huseftersyn og et eleftersyn i forbindelse med ejerskifte. Sælgeren skal bestille eleftersynet hos en autoriseret elinstallatør og huseftersynet hos en bygningssagkyndig. Sælgeren får derefter en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport og indhenter et tilbud på ejerskifteforsikring, som præsenteres for køberen, inden købsaftalen skal underskrives. Kun på den måde kan sælgeren blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Vigtige oplysninger om elinstallationsrapporter og eleftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om eleftersyn, elinstallationsrapporter og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik Eleftersynet omfatter en gennemgang af bygningens elinstallationer og en elinstallationsrapport. Elinstallatøren gennemgår både "hovedhuset" og garager, udhuse og andre bygninger, hvor der er elinstallationer. Eleftersynet bliver udført af autoriserede elinstallatørvirksomheder. Elinstallatørerne har autorisation til at udføre og servicere elinstallationer og har derfor stor erfaring på området. De har sat sig ind i, hvilke regler der gælder for elinstallationer i de forskellige perioder. Begrebet elinstallatøren her i vejledningen dækker både den autoriserede elinstallatørvirksomhed, de ansatte i virksomheden og den person, der har personlig autorisation som elinstallatør. Elinstallatøren repræsenterer hverken køber eller sælger, og formålet med eleftersynet er at give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Elinstallatørens gennemgang af elinstallationerne tager udgangspunkt i, om elinstallationerne var lovlige på udførelsestidspunktet - altså om de er udført efter de regler, der gjaldt, da elinstallationerne blev udført. Du skal derfor være opmærksom på, at elinstallationer i ældre huse ikke bliver bedømt efter de regler, der gælder for elinstallationer i huse, der opføres nu. Tre vigtige ting, du skal vide om elinstallationsrapporten 1. En elinstallationsrapport er en beskrivelse af manglende eller nedsat funktion ved elinstallationerne og af ulovlige forhold ved elinstallationerne Elinstallatøren foretager en visuel gennemgang af husets elinstallationer og åbner stikprøvevis nogle af elinstallationerne for at se, hvad der er bagved. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som kan afdække ulovlige forhold og funktionsfejl ved elinstallationerne, som på kort eller længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand. Du får ikke oplysninger om, hvordan det vil kunne påvirke elinstallationernes funktion, hvis elforbruget og forbrugsmønsteret ændrer sig væsentligt. Det vil sige, at du ikke får en vurdering af, om elinstallationerne er tidssvarende. Elinstallationsrapporten kan ikke sammenlignes med en varedeklaration på husets elinstallationer. 2. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som elinstallatøren ikke har mulighed for at finde. Eleftersynet handler primært om ulovlige forhold ved bygningens elinstallationer, som kan indebære risiko for personskade eller brand. Ejerskifteforsikringen dækker omkostninger til at udbedre ulovlige elinstallationer og funktionsfejl, som ikke er omtalt i elinstallationsrapporten. 3. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som elinstallatøren giver en installation eller en installationsdel, og prisen på at få gjort elinstallationen lovlig og funktionsdygtig. Der kan være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som kan indebære alvorlig risiko for personskade eller brand, hvis der ikke gøres noget. Dato: Side 2 af 27 Side 76 af 164

77 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Du skal også være opmærksom på, at elinstallationsrapporten ikke tager højde for, om elinstallationerne fortsat vil kunne fungere, hvis husstandens elforbrug og dermed belastningen af elinstallationerne ændrer sig væsentligt. Elinstallationer, der er lovligt udført for 20 år siden, og som også er funktionsdygtige i dag, kan for eksempel vise sig at blive utilstrækkelige, hvis flere kommer til at bo i huset, og der bliver tilkoblet flere pc'ere og andre elforbrugende apparater. Elinstallatøren kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eleftersynet har givet mulighed for. Elinstallatørvirksomheder, der udfører eleftersyn, har en ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i forbindelse med gennemgangen af bygningens elinstallationer eller elinstallationsrapporten i mindst 5 år. Sikkerhedsstyrelsen udfører løbende kvalitetskontrol med elinstallatørernes arbejde. Du kan derfor blive kontaktet af Sikkerhedsstyrelsen typisk i løbet af de første 3 måneder, efter at elinstallationsrapporten er udarbejdet. Sikkerhedsstyrelsens medarbejder vil bede om lov til at gennemgå elinstallationerne i din ejendom. Læs mere om eleftersyn og elinstallationsrapporter på Hvis du er utilfreds med din elinstallationsrapport Elinstallatøren gennemgår elinstallationerne for at kunne give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Du kan klage, hvis elinstallatøren har overset ulovlige forhold, funktionsfejl eller har begået andre fejl, så elinstallationsrapporten giver et forkert indtryk af elinstallationerne. Du kan klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer, Skanderborgvej 238, 8260 Viby J., som behandler klager fra både købere og sælgere over elinstallationsrapporter, som er udarbejdet af elinstallatører som led i huseftersynsordningen. Du skal dog forelægge din klage for elinstallatøren, inden du klager til Ankenævnet. Du kan læse om reglerne om klage og hente et klageskema på eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon på hverdage mellem kl. 10 og 12. Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel kan undgå retssag. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for cirka 6 måneder. Dato: Side 3 af 27 Side 77 af 164

78 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Til dig, der skal købe Du kan bruge elinstallationsrapporten som hjælp til at vurdere elinstallationerne i den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et eleftersyn, skriver elinstallatøren en elinstallationsrapport på baggrund af de undersøgelser og stikprøver, der er foretaget. Rapporten beskriver, i hvilket omfang bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Derudover indeholder rapporten oplysninger fra sælger om elinstallationernes funktionsdygtighed. Hvert konstateret ulovligt forhold og hver funktionsfejl i elinstallationsrapporten får en karakter, der viser, hvor farlig eller alvorlig fejlen er for den enkelte del af installationen. Karaktererne gives ud fra en teknisk vurdering. Karakteren siger ikke noget om, hvor meget en udbedring vil koste. Elinstallationsrapportens karakterer K1, K2 og K3 beskriver ulovlige forhold. K3 angiver et ulovligt forhold, der allerede på kort sigt kan medføre alvorlig fare. K1 og K2 angiver ulovlige forhold, hvor faren er vurderet at være på længere sigt. Ejerskifteforsikringen dækker ikke, at et K3-forhold ved en fejl for eksempel er kategoriseret som et K1- eller K2-forhold. Sælgers oplysninger om elistallationernes funktionsdygtighed er ikke en garanti. Sådan foregår et eleftersyn Elinstallatøren vurderer husets elinstallationer ud fra det, man umiddelbart kan se, og der foretages også stikprøver, hvor nogle aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne undersøges. Der bliver ikke tale om at fjerne for eksempel sænkede lofter. Derfor kan der være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som ikke bliver opdaget, og som ikke fremgår af elinstallationsrapporten. Hvad kigger elinstallatøren efter? Ved gennemgangen af elinstallationerne vil elinstallatøren blandt andet kontrollere eltavler foretage kontrolmåling af fejlstrømsafbrydere kontrollere materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag kontrollere lavvoltsinstallationer kontrollere elinstallationernes antal og dimensionering kontrollere beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med spændingsførende dele. Her er en liste med eksempler på forhold, som elinstallatøren ikke holder øje med: bagatelagtige forhold, herunder sædvanligt slid og ælde, som er normalt for en elinstallation med den pågældende alder, og som ikke påvirker elinstallationernes funktionsdygtighed nævneværdigt dele af elinstallationen, der var utilgængelige elinstallationer uden for selve bygningen hårde hvidevarer andre brugsgenstande om elinstallationen er tidssvarende Karaktersystemet Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 4 af 27 Side 78 af 164

79 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Elinstallationsrapportens gyldighed Elinstallationsrapporten er gyldig i et år, efter den er udarbejdet. Tilstandsrapport Du skal være opmærksom på, at der ud over elinstallationsrapporten også er krav om en tilstandsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets elinstallationer, hvad enten ulovlige forhold eller funktionsfejl er nævnt i en elinstallationsrapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad ejerskifteforsikringen dækker. Det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien. Du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til blandt andet udbedring af skjulte ulovlige elinstallationer. Du må normalt selv betale for udgifter til udbedring af mindre forhold ved elinstallationerne, som ikke umiddelbart kan indebære risiko for personskade eller brand, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde. Forhold, der er beskrevet i elinstallationsrapporten eller i tilstandsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold ved elinstallationer, der er normale i ældre huse. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Dato: Side 5 af 27 Side 79 af 164

80 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Til dig, der skal sælge Elinstallatøren gennemgår installationer og installationsdele i bygningen for at afdække ulovlige forhold eller funktionsfejl. Som sælger skal du give oplysninger efter din bedste overbevisning. Forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. I elinstallationsrapporten beskriver elinstallatøren, om bygningens elinstallationer var ulovlige efter de regler, der var gældende, da installationerne blev udført, eller om der er konstateret manglende eller nedsat funktion ved bygningens elinstallationer. Det er dig som sælger, der skal bestille eleftersynet. Efter gennemgangen af elinstallationerne får du elinstallationsrapporten fra elinstallatøren. Det er vigtigt, at du læser elinstallationsrapporten grundigt. Hvis du mener, at elinstallatøren har skrevet noget forkert, for eksempel fordi han har misforstået dine oplysninger om elinstallationernes funktionsdygtighed, skal du straks kontakte elinstallatøren for at få det afklaret. Du skal præsentere elinstallationsrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Samtidig skal du også præsentere en tilstandsrapport. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende fire punkter: Elinstallationsrapporten er udarbejdet mindre end 1 år før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du har også fået udarbejdet tilstandsrapport. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: forhold uden for bygningen (for eksempel elinstallationer ved fritstående havebelysning) hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med eleftersynet (for eksempel ved at fortie funktionsmangler, du har kendskab til). Hvad bruges oplysningerne til? Oplysningerne i elinstallationsrapporten indgår i et register, som administreres af Sikkerhedsstyrelsen. Registret vil blive brugt til at planlægge Sikkerhedsstyrelsens kontroltilsyn. I forbindelse med denne kontrol vil oplysningerne også indgå i Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling. Derudover vil registret blive anvendt til statistiske formål. Dato: Side 6 af 27 Side 80 af 164

81 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Sammenfatning af eleftersyn Etage Rum IB K0 K1 K2 K3 UN 1. sal Eltavle sal Gang (bygning Ø) sal Depotrum NØ (bygning Ø) sal Stue Ø (bygning Ø) sal Værelse SØ (bygning Ø) sal Rum med tremmer SV (bygning Ø) sal Værelse NV (bygning Ø) sal Depotrum NV (bygning Ø) sal Badeværelse (bygning Ø) sal Loftrum sal Skunkrum Stuen Entre (bygning S) Stuen Toilet (bygning S) Stuen Stue S (bygning S) Stuen Værelse SØ (bygning S) Stuen Værelse SV (bygning S) Stuen Loftrum (bygning S) Stuen Uden på bygningen (bygning S) Stuen Entre (bygning Ø) Stuen Toilet (bygning Ø) Stuen Gang V (bygning Ø) Stuen Stue S (bygning Ø) Stuen Værelse SV (bygning Ø) Stuen Køkken (bygning Ø) Stuen Baggang N (bygning Ø) Stuen Gang Ø (bygning Ø) Stuen Værelse NØ (bygning Ø) Stuen Uden på bygningen (Bygning Ø) Dato: Side 7 af 27 Side 81 af 164

82 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Kælder Eltavle (Bygning S) Kælder Kælder (Bygning S Kælder Kælder (Bygning Ø) Kælder Krybekælder Generelt Forklaring af karakterer Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 8 af 27 Side 82 af 164

83 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Elinstallationens tilstand 1. sal Eltavle Spørgsmål Svar Karakter Note Er tavlen let tilgængelig for betjening? Er tavlekapslingen intakt? Er tavlen opmærket korrekt? Er der det krævede antal lysgrupper? Er der fejlstrømsafbryder (HFI- eller HPFI-afbryder)? Fungerer fejlstrømsafbryderen korrekt ved kontrolmåling? Slår fejlstrømsafbryderen fra ved påvirkning af testknappen? Er hele installationen beskyttet mod indirekte berøring? Er der anvendt sikringer svarende til elinstallationen? Er der en virksom jordforbindelse? Ja Ja Ja Ikke relevant Nej K0 Edb grupper er beskyttet med 0,5A fejlstrømsafbryder, dette er lovligt i erhverv af drifttekniske årsag ikke i boliger. Ja Ja Nej K3 Tavlekapsling (klasse I) var ikke forbundet til beskyttelseslederen. Ja Ja Dato: Side 9 af 27 Side 83 af 164

84 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Gang (bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220 / 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Depotrum NØ (bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Dato: Side 10 af 27 Side 84 af 164

85 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Stue Ø (bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220 / 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Nej K1 Kabel ikke ført ind i dåse. Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Stikkontakt mod øst Stikkontakt NØ Værelse SØ (bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220 / 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Nej K1 Kabel ikke ført ind i dåse. Ja Hvad har været adskilt? Stikkontakt mod syd Dato: Side 11 af 27 Side 85 af 164

86 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Rum med tremmer SV (bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Værelse NV (bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220 / 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Stikkontakt mod vest Dato: Side 12 af 27 Side 86 af 164

87 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Depotrum NV (bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Badeværelse (bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der den krævede stikkontakt? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag / over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Er installationen og brugsgenstande korrekt placeret i forhold til beskyttelsen mod vand? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ja Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Dato: Side 13 af 27 Side 87 af 164

88 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Loftrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Nej K1 Der mangler dåser bag ét lampeudtag Hvad har været adskilt? Skunkrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 14 af 27 Side 88 af 164

89 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Stuen Entre (bygning S) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220 / 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Nej K2 Der mangler flere stikkontakter. Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Afbryder mod syd Toilet (bygning S) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220 / 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ja Ja Ja Hvad har været adskilt? Afbryder og stikkontakt ved væg til venstre for dør Dato: Side 15 af 27 Side 89 af 164

90 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Stue S (bygning S) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220 / 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Nej K1 En stikkontak var uden hul til beskyttelsesleder. Ja Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag mod øst Stikkontakt mod vest Værelse SØ (bygning S) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220 / 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Nej K1 En stikkontak var uden hul til beskyttelsesleder. Ja Ja Hvad har været adskilt? Afbryder og stikkontakt ved væg til højre for dør Dato: Side 16 af 27 Side 90 af 164

91 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Værelse SV (bygning S) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220 / 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Nej K2 Der mangler flere stikkontakter. Nej K1 En stikkontak var uden hul til beskyttelsesleder. Ja Ja Hvad har været adskilt? Afbryder og stikkontakt ved væg til venstre for dør Loftrum (bygning S) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Dato: Side 17 af 27 Side 91 af 164

92 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Uden på bygningen (bygning S) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er brugsgenstande (fx lamper) forbundet til beskyttelseslederen? Har det elektriske materiel den korrekte kapslingsklasse? Ja Ja Ja Hvad har været adskilt? Entre (bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220 / 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Dato: Side 18 af 27 Side 92 af 164

93 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Toilet (bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220 / 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Gang V (bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220 / 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Dato: Side 19 af 27 Side 93 af 164

94 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Stue S (bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220 / 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Stikkontakt mod syd Værelse SV (bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220 / 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Dato: Side 20 af 27 Side 94 af 164

95 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Køkken (bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220/ 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er stikkontakterne fordelt på to lysgrupper? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx komfur og opvaskemaskine) forbundet til beskyttelseslederen? Ja Ikke relevant Ikke relevant Nej K1 Dåser gennemboret af søm. Ja Ikke relevant Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved vask Lampeudtag mod vest Baggang N (bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220 / 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Dato: Side 21 af 27 Side 95 af 164

96 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Gang Ø (bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220 / 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ikke relevant Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Værelse NØ (bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal 220 / 250 V stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag mod vest Dato: Side 22 af 27 Side 96 af 164

97 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Uden på bygningen (Bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er brugsgenstande (fx lamper) forbundet til beskyttelseslederen? Har det elektriske materiel den korrekte kapslingsklasse? Ikke relevant Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Kælder Eltavle (Bygning S) Spørgsmål Svar Karakter Note Er tavlen let tilgængelig for betjening? Er tavlekapslingen intakt? Er tavlen opmærket korrekt? Er der det krævede antal lysgrupper? Er der fejlstrømsafbryder (HFIeller HPFI-afbryder)? Fungerer fejlstrømsafbryderen korrekt ved kontrolmåling? Slår fejlstrømsafbryderen fra ved påvirkning af testknappen? Er hele installationen beskyttet mod indirekte berøring? Er der anvendt sikringer svarende til elinstallationen? Er der en virksom jordforbindelse? Ja Ja Ja Ja Ja Nej K3 Den kobler ikke ud. Nej K2 Den kobler ikke ud. Ja Ja Ja Dato: Side 23 af 27 Side 97 af 164

98 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Kælder (Bygning S Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Kælder (Bygning Ø) Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Dato: Side 24 af 27 Side 98 af 164

99 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Krybekælder Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser bag/over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Øvrige Besøget Elinstallationen gennemgået: Gennemgangen foretaget af: Dennis Vinding Sørensen Starttidspunkt: 11:00 Sluttidspunkt: 14:45 Spørgsmål Svar Note Var der adgang til alle rum? Nej Der var ingen adgang til flere skunkrum i bygning Ø Blev alle rum gennemgået? Nej Der var ingen adgang til flere skunkrum i bygning Ø Dato: Side 25 af 27 Side 99 af 164

100 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Generelt Spørgsmål Svar Karakter Note Er al materiel fastgjort? Nej K1 flere kabler på loftrum,i skunkrum og i krybekælder var ikke håndværksmæssig korrekt fastgojrt. Lampeudtag i køkken var ikke fastgjort. Er der låg på dåser og rosetter? Nej K1 Der var flere dåser eller rosetter der manglede låg Er der anvendt korrekt ledningsmateriel som fast installation? Er installationen beskyttet mod fysisk overlast? Nej K2 Der var anvendt ulovlig bøjelig ledning til en lampe i kælder. Nej K2 Et kabel ved jord uden på bygningen mangler beskyttelse af metal. Er samlinger anbragt i dåser? Nej K2 En kabelende på loftrum bygning Ø var ikke afsluttet i dåse. Dato: Side 26 af 27 Side 100 af 164

101 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.1 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Spørgsmål Svar Note Fungerer hele elinstallationen? Nej Sælger har ikke kendskab til installationerne. Stemmer sælgers oplysninger om funktionsdygtigheden overens med gennemgangen Nej Sælger har ikke kendskab til installationerne. Stamoplysninger Boligen Adresse Holstebrovej 13 Postnr. og by 6950 Ringkøbing Opført år 1924 Tilbygning opført år Samlet bygningsareal Særlige oplysninger om ejendommen Rapporten tager udgangspunkt bygnings alder og den lovgivning der var glædene på opførelses tidspunktet. Ændres bygnings anvendelse skal el-installationer ombygges eller renoveres så de lever op til lovgivning på det tidspunkt anvendelsen ændre status. Ejendomme omfattet af huseftersynsordningens tilbud om ejerskifteforsikring: En ejendom er omfattet af ordningen, når ejendommen hovedsagelig anvendes til beboelse for sælger eller hovedsagelig er bestemt til beboelse for køber, jf. 1, stk. 1, i lov om lorbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Krybekælder er inspiceret fra inspektionslem. Boligens ejer Adresse Arsenalvej 55 Navn Postnr. og by Forsvarskommandoen 9800 Hjørring Telefon Tlf.: Tlf. direkte: Tlf. mobil: Dato: Side 27 af 27 Side 101 af 164

102 SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Holstebrovej Ringkøbing Bygningernes energimærke: Gyldig fra 20. november 2014 Til den 20. november Energimærkningsnummer Side 102 af 164

103 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGEN Energimærkning af bygninger har to formål: 1. Mærkningen synliggør bygningens energiforbrug og er derfor en form for varedeklaration, når en bygning eller lejlighed sælges eller udlejes. 2. Mærkningen giver et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO2 man sparer, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger. Mærkningen udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v. Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet ikke om måden den bruges på, eller om vinteren var kold eller mild. BYGNINGERNES ENERGIMÆRKE På energimærkningsskalaen vises bygningernes nuværende energimærke. Nye bygninger skal i dag som minimum leve op til energikravene for A2010. Hvis de rentable energibesparelsesforslag gennemføres, vil bygningerne få energimærke C Hvis de energibesparelser, der kan overvejes i forbindelse med en renovering eller vedligeholdelse også gennemføres, vil bygningerne få energimærke B Årligt varmeforbrug kwh fjernvarme kr Samlet energiudgift Samlet CO₂ udledning kr 14,01 ton Energimærkningsnummer Side 103 af 164

104 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BYGNINGERNE Her ses beskrivelsen af bygningerne og energibesparelserne, som energikonsulenten har fundet. For de bygningsdele, hvor der er fundet energibesparelser, er der en beskrivelse af hvordan bygningerne er i dag, og så selve besparelsesforslaget. For hvert besparelsesforslag er anført den årlige besparelse i kroner og i CO2-udledningen, som forslaget vil medføre. Hvis investeringen er rentabel, er investeringen også anført. Rentabilitet betyder, at energibesparelsen kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsen, skal udskiftes igen. Hvis dette ikke er tilfældet, anses investeringen ikke at være rentabel, og investeringen er ikke anført. Man skal være opmærksom på, at der er en række besparelsesforslag, der i følge bygningsreglementet BR10, skal gennemføres i forbindelse med renovering eller udskiftninger af bygningsdele eller bygningskomponenter. Investering er med moms. Besparelser er med moms og energiafgifter. Tag og loft Investering Årlig besparelse LOFT Bygning 1: Lukket etageadskillelse mod uopvarmet skunk skønnes uisoleret. Bygning 1: Lodrette skunkvægge skønnes isoleret med 200 mm mineraluld. Bygning 1: Skråvægge er isoleret med 100 mm mineraluld. Konstruktionstykkelse er målt ved vindue. Isoleringsforholdet er skønnet ud fra dette. Bygning 1: Hanebåndsloft skønnes isoleret med 100 mm mineraluld. Bygning 2: Loftsrum skønnes isoleret med 150 mm mineraluld. FORBEDRING Bygning 1: Isolering af lukket etageadskillelse mod uopvarmet skunk med 300 mm isolering. Det forventes at uopvarmede skunkrum er tilgængelige, hvorved overslagsprisen alene omfatter isoleringsarbejdet kr kr. 1,41 ton CO₂ FORBEDRING Bygning 1: Indvendig efterisolering af skråvægge med 200 mm isolering, så den samlede isoleringstykkelse opnår 300 mm Det foreslåes at isolere skråvægge indefra, i forbindelse med større indvendig renovering. Eksisterende beklædning fjernes og bortskaffes, og der udføres den nødvendige forskalling for den nye isolering og vægbeklædning. Tætheden skal sikres iht. gældende regler kr. 300 kr. 0,05 ton CO₂ FORBEDRING Bygning 1: Efterisolering af hanebåndslofter med 250 mm isolering. Eksisterende isolering bevares, så der efter fremtidige forhold er isoleret med 350 mm Der etableres ny gangbro i tagrummet, eller hvis der findes en eksisterende, skal denne hæves til de nye isoleringsforhold kr kr. 0,30 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 104 af 164

105 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT FORBEDRING Bygning 2: Efterisolering af loftsrum med 150 mm isolering. Eksisterende isolering bevares, så der efter fremtidige forhold er isoleret med 300 mm Inden isolering af loftsrum igangsættes, skal det undersøges nærmere, om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkeligt tætte, så korrekt udførelse sikres. Der etableres ny gangbro i tagrummet, eller hvis der findes en eksisterende, skal denne hæves til de nye isoleringsforhold kr. 800 kr. 0,19 ton CO₂ FLADT TAG Mellembygning: Det flade tag skønnes isoleret med 100 mm mineraluld. FORBEDRING VED RENOVERING Eksisterende tag efterisoleres udvendigt med 200 mm trædefast isolering, så den samlede mængde udgør 300 mm isolering. Den nye tagflade skal have en taghældning på mindst 1:40. Eksisterende tagbeklædning rengøres og efterses for evt. skader, der i så fald skal udbedres. Herved sikres et tæt underlag, der kan fungere som dampspærre i den nye konstruktion. Forudsætningen herfor er, at den eksisterende dampspærre er perforeret. Inden pap- og efterisoleringsarbejdet udføres, skal det eksisterende tag være helt tør og uden lunker eller buler. Hvis det eksisterende tag er udført med ventilationsspalte mellem isoleringslag og tagbeklædning, skal spalten lukkes effektivt for ikke at miste effekten af efterisoleringslaget. Hvis det eksisterende tag er vådt, dvs. træfugten er over %, skal ventilationsspalten forblive åben, indtil konstruktionen er tør, anslået efter et år. Tagkonstruktionen skal udføres med effektivt afvandingssystem til regnvand. Det anbefales, at det udføres med synlige nedløbsrør og tagrender af hensyn til senere inspektion. 300 kr. 0,05 ton CO₂ Ydervægge Investering Årlig besparelse HULE YDERVÆGGE Bygning 1: Ydervægge er udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af tegl med 75 mm hulrum. Hulrummet er ikke isoleret. Konstruktions- og isoleringsforhold er konstateret ved boreprøve. Bygning 2: Ydervægge er udført som hulmur. Vægge består udvendigt af tegl og indvendigt af porebeton. Hulrummet er isoleret med mineraluldsbatts. Konstruktions- og isoleringsforhold er konstateret ud fra tegningsmateriale. FORBEDRING Bygning 1: Isolering af uisolerede hulmure af tegl med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden kr kr. 3,02 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 105 af 164

106 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT MASSIVE VÆGGE MOD UOPVARMEDE RUM Bygning 1: Vægge mod uopvarmet krybekælder skønnes at bestå af massiv og uisoleret teglvæg. FORBEDRING Indvendig efterisolering med 200 mm isolering på vægge mod uopvarmet rum. Efterisoleringen placeres på den varme side. Der opsættes effektiv dampspærre og afsluttes med godkendt beklædning. I forbindelse med arbejdet, skal der udføres nye lysninger, og tekniske installationer føres med ud i ny væg kr. 500 kr. 0,11 ton CO₂ LETTE YDERVÆGGE Mellembygning: Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger skønnes ikke isoleret. FORBEDRING VED RENOVERING Indvendig efterisolering med 200 mm isolering i lette ydervægge. Eksisterende pladebeklædning nedtages og bortskaffes. Der opsættes ny effektiv dampspærre og afsluttes med godkendt pladebeklædning. I forbindelse med arbejdet, skal der udføres nye lysninger og bundstykker ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i den nye væg. 100 kr. 0,01 ton CO₂ KÆLDER YDERVÆGGE Bygning 1 og 2: Kælderydervægge består af massiv betonvæg. FORBEDRING VED RENOVERING Udvendig efterisolering med 200 mm isoleringsplader på kælderydervægge mod jord. Der skal anvendes et godkendt efterisoleringsprodukt til kælderydervægge. Arbejdet bør udføres i sammenhæng med isolering af samtlige kælderydervæggearealer, placeret både under og over terræn. De samlede isoleringsarbejder skal derfor udføres til så stor dybde som muligt, dog ikke dybere end kældervægsfundamentet. Normalt mindst svarende til samme niveau som underside af indvendigt kældergulv for at bryde kuldebroen. Efter opsætning af den udvendige isolering, udføres der en regntæt inddækning øverst på efterisoleringen. Den skal udformes, så vand der løber ned ad facaden, bliver bortledt fra væggene effektivt. Hvis der ikke forefindes et omfangsdræn, bør dette etableres i forbindelse med efterisoleringsarbejdet kr. 0,74 ton CO₂ Vinduer, døre ovenlys mv. Investering Årlig besparelse VINDUER Bygning 1 og 2: Vinduerne er monteret med tolags termorude. FORBEDRING VED RENOVERING Vinduerne udskiftes til nye vinduer med trelags energiruder, varm kant og kryptongas kr. 0,88 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 106 af 164

107 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT OVENLYS Bygning 1: Ovenlysvinduer monteret med tolags termorude. FORBEDRING VED RENOVERING Ovenlysvinduerne udskiftes til nye med trelags energiruder, varm kant og kryptongas. 100 kr. 0,02 ton CO₂ YDERDØRE Massiv yderdør med isolerede fyldninger og beklædning på begge sider. Yderdør med isoleret fyldning og en rude af tolags termoglas. Yderdør med en rude af tolags termoglas. Massiv stålyderdør mod det fri i kælder på Bygning 2 er med isolerede fyldninger og beklædning på begge sider. Facadepartier i mellemgang er med glasdør monteret med tolags termorude. FORBEDRING VED RENOVERING Facadepartierne udskiftes til nye, som er monteret med trelags energirude, varm kant og kryptongas kr. 0,33 ton CO₂ FORBEDRING VED RENOVERING Yderdøre udskiftes med nye, som er monteret med trelags energirude, varm kant og kryptongas. 400 kr. 0,07 ton CO₂ Gulve Investering Årlig besparelse KRYBEKÆLDER Bygning 1: Etageadskillelse mod krybekælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen skønnes at være med lerindskud. Gulve er udført i træ og loft i kælder er pudset. FORBEDRING VED RENOVERING Eksisterende krybekælder fjernes og alle ventilationsåbninger lukkes ved tilstøbning. Der udlægges sandfyld til underside af ny isolering. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør, må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen kr. 0,71 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 107 af 164

108 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT KÆLDERGULV Bygning 1: Kældergulv er udført af beton med slidlagsgulv. Gulvet skønnes uisoleret. Konstruktions- og isoleringsforhold er skønnet ud fra opførelsestidspunktet. Bygning 2: Kældergulv er udført af beton med slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 100 mm mineraluld/polystyrenplader under betonen iht. tegningsmateriale. Ventilation Investering Årlig besparelse VENTILATION Bygning 2: Der er monteret et ældre Genvex 800 S ventilationsanlæg der ventilerer en mindre del af bygningen (tidligere køkken). Aggregat med krydsvarmeveksler er placeret i loftet. Bygningen anses for at være normal tæt. Der er naturlig ventilation i resten af bygningen i form af oplukkelige vinduer. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er intakte. Bygning 1: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er intakte. Energimærkningsnummer Side 108 af 164

109 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT VARMEANLÆG Varmeanlæg Investering Årlig besparelse FJERNVARME Bygning 1 opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Bygning 2 forsynes med fjernvarme fra Bygning 1. VARMEPUMPER Der er ingen varmepumpe i bygningen. Der er ikke foreslået etablering af varmepumpe/jordvarmeanlæg, idet det har vist sig urentabelt/urealistisk at etablere. SOLVARME Der er intet solvarmeanlæg på bygningen. Der er ikke foreslået etablering af solvarmeanlæg, idet det har vist sig urentabelt/urealistisk at etablere. Varmefordeling Investering Årlig besparelse VARMEFORDELING Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. VARMEFORDELINGSPUMPER På varmefordelingsanlægget er monteret en gammel pumpe uden trinregulering med en effekt på 50 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos Type UP FORBEDRING Montering af ny varmefordelingspumpe. Det vurderes at den eksisterende pumpe kan udskiftes til en ny pumpe med lavere effekt, som denne af fabrikat Grundfos, Type Alpha kr. 500 kr. 0,15 ton CO₂ AUTOMATIK Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Energimærkningsnummer Side 109 af 164

110 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT VARMT VAND Varmt vand Investering Årlig besparelse VARMTVANDSRØR Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er uisoleret. FORBEDRING Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder op til 100 mm isolering, udført enten med rørskåle eller lamelmåtter. 800 kr. 200 kr. 0,03 ton CO₂ VARMTVANDSBEHOLDER Varmt brugsvand produceres i 200 l varmtvandsbeholder, isoleret med 75 mm mineraluld eller 50 mm skumisolering. Bygning 2 forsynes med varmt brugsvand fra Bygning 1. Energimærkningsnummer Side 110 af 164

111 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT EL El Investering Årlig besparelse SOLCELLER Der er ingen solceller på bygningen. Da der kun er begrænset forbrug af el til opvarmning af bygningen, vurderes det ikke rentabelt at etablere. ENERGIKONSULENTENS SUPPLERENDE KOMMENTARER Energimærket er beregnet ud fra en standardiseret beregningsmetode, udviklet af Statens Byggeforsknings Institut, SBI. Det specifikke energibehov (kwh/m2) er et udtryk for bygningens energimæssige status og danner dermed energimærket. GENERELLE KOMMENTARER: Ejendommen består af to erhvervsbygninger: Bygning 1 er i 1 fuldt plan med en udnyttet 1 og 2 sal - opført i Bygning 2 er i 1 plan med fuld kælder samt tilstødende mellembygning - opført i Det opvarmede areal er beregnet ud fra BBR - sammenholdt med konsulentens registreringer og relevant tegningsmateriale. Energimærkningsrapporten er beregnet på baggrund af markopmålinger, gennemgang af bygningskonstruktioner, relevante oplysninger fra ejendommens repræsentant, samt udleveret tegningsmateriale (dateret ). Hvis ikke der foreligger relevante oplysninger, der kan fastslå isoleringsværdien i de lukkede konstruktioner/bygningsdele, vurderes dette ud fra et fagligt skøn, der er baseret på erfaring og byggeskik på opførelsestidspunktet. Der kan derfor være afvigelser mellem faktiske og skønnede forhold. VARME: Ejendommene opvarmes med fjernvarme. KONKLUSION: Ejendommen er overordnet set i mindre god isoleringsmæssig stand. Der er forslag til energimæssigt rentable forbedringer. I energimærkningsrapporten er der forslag, som har en tilbagebetalingstid på over 10 år. Trods tidshorisonten anbefales det at gennemføre tiltagene, da dette ofte resulterer i et bedre indeklima og generelt en forbedring af komforten i bygningen. Derudover skal forslagene ses som en investering, der på sigt nedbringer energiforbruget og som derved har en højere gensalgsværdi. Det skal påpeges, at størrelsen af det beregnede besparelsespotentiale ved energirenoveringen ikke nødvendigvis kommer til at blive den faktiske besparelse. Forskellige adfærdsmønstre bevirker, at forbruget efter renovering ikke bliver som beregnet, hvis brugerne ikke selv tilpasser deres hverdag til den nye situation. Denne adfærd er derfor mindst lige så vigtig som selve energirenoveringen for at opnå Energimærkningsnummer Side 111 af 164

112 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT reelle energibesparelser. Man bliver ofte mødt med argumentet om, at varmen fra varmerør tilgår bygningen. Men uisolerede varmerør vil altid have et varmetab, der tilgår omgivelserne. Isolering af varmerør er derfor altid en god investering, selvom de er placeret i en opvarmet zone. Energimærkningsnummer Side 112 af 164

113 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT RENTABLE BESPARELSESFORSLAG Herunder vises forslag til energibesparelser der skønnes at være rentable at gennemføre. At være rentabel betyder her, at besparelsen kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsesforslaget, skal udskiftes igen. F.eks. hvis forslaget er udskiftning af en cirkulationspumpe, forventes pumpen at leve i 10 år, og besparelsesforslaget anses at være rentabel hvis besparelsen kan tilbagebetale investeringen over 10 år. Hvis besparelsesforslaget er efterisolering af en hulmur ved indblæsning af granulat, er levetiden 40 år, og besparelsesforslaget er rentabelt hvis investeringen kan tilbagebetales over 40 år. For hvert besparelsesforslag vises investeringen, besparelsen i energi og besparelsen i kr. ved nedsættelsen af energiregningen. Hvis besparelsesforslaget medfører, at forbruget af en given energiform stiger, så vil stigningen være anført med et minus foran. Det vil f.eks. typisk tilfældet ved udskiftning et oliefyr med en varmepumpe, hvor forbruget af olie erstattes med et elforbrug til varmepumpen. Investering er med moms. Besparelser er med moms og energiafgifter. Emne Forslag Investering Bygning Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse Loft Isolering af lukket etageadskillelse mod uopvarmet skunk med 300 mm isolering kr kwh Fjernvarme kr. Loft Indvendig efterisolering af skråvægge med 200 mm isolering kr. 350 kwh Fjernvarme 300 kr. Loft Efterisolering af hanebåndsloft med 250 mm isolering kr kwh Fjernvarme kr. Loft Efterisolering af loftsrum med 150 mm isolering kr kwh Fjernvarme 800 kr. Hule ydervægge Isolering af uisolerede hule ydervægge af tegl ved indblæsning af mineraluldsgranulat kr kwh Fjernvarme kr. Massive vægge mod uopvarmede rum Indvendig efterisolering af vægge mod uopvarmet rum med 200 mm kr. 800 kwh Fjernvarme 500 kr. Energimærkningsnummer Side 113 af 164

114 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT Varmeanlæg Varmefordelings pumper Ny varmefordelingspumpe kr. 222 kwh Elektricitet 500 kr. Varmt og koldt vand Varmtvandsrør Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder op til 100 mm 800 kr. 230 kwh Fjernvarme 200 kr. Energimærkningsnummer Side 114 af 164

115 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BESPARELSESFORSLAG VED RENOVERING ELLER REPARATIONER Her vises besparelsesforslag hvor energibesparelsen ikke kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsesforslaget, skal udskiftes igen. Det vil dog ofte være fordelagtigt at overveje disse besparelsesforslag hvis bygningen skal renoveres eller hvis der er bygningskomponenter, der alligevel skal udskiftes. Investeringen til forslagene er ikke angivet, da investeringen vil afhænge af den konkrete renovering, som skal ske i forbindelse med besparelsesforslaget. Besparelse er med moms og energiafgifter. Emne Forslag Bygning Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse Fladt tag Efterisolering af fladt tag med 200 mm isolering, så den samlede isolering udgør 300 mm. 350 kwh Fjernvarme 300 kr. Lette ydervægge Indvendig efterisolering af lette ydervægge med 200 mm. 80 kwh Fjernvarme 100 kr. Kælder ydervægge Udvendig efterisolering af kælderydervægge mod jord med 200 mm kwh Fjernvarme kr. Vinduer Udskiftning af vinduer til nye monteret med trelags energiruder kwh Fjernvarme kr. Ovenlys Udskiftning af ovenlysvindue til trelags energirude 170 kwh Fjernvarme 100 kr. Yderdøre Udskiftning til nye facadepartier med trelags energiruder kwh Fjernvarme kr. Yderdøre Udskiftning til nye yderdøre med trelags energiruder. 520 kwh Fjernvarme 400 kr. Krybekælder Nedrivning af eksisterende krybekælder og etablering af nyt terrændæk med 250 mm isolering kwh Fjernvarme kr. Energimærkningsnummer Side 115 af 164

116 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BAGGRUNDSINFORMATION BYGNINGSBESKRIVELSE Bygning 1 Adresse... Holstebrovej 13 BBR nr Bygningens anvendelse... Kontor, handel, lager, herunder offentlig Opførelses år År for væsentlig renovering... Ikke angivet Varmeforsyning... Fjernvarme Supplerende varme... Ingen Boligareal i følge BBR... 0 m² Erhvervsareal i følge BBR m² Opvarmet bygningsareal m² Heraf tagetage opvarmet m² Heraf kælderetage opvarmet m² Uopvarmet kælderetage... 0 m² Energimærke... E Energimærke efter rentable besparelsesforslag... C Energimærke efter alle besparelsesforslag... A2010 OPLYST FORBRUG INKL. MOMS OG AFGIFTER Herunder vises det oplyste forbrug for afregningsperioderne. Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om det faktiske forbrug ved energimærkningen. BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningsnr 2 Adresse... Holstebrovej 13 BBR nr Bygningens anvendelse... Kontor, handel, lager, herunder offentlig Opførelses år År for væsentlig renovering... Ikke angivet Varmeforsyning... Fjernvarme Supplerende varme... Ingen Boligareal i følge BBR... 0 m² Erhvervsareal i følge BBR m² Opvarmet bygningsareal m² Heraf tagetage opvarmet... 0 m² Heraf kælderetage opvarmet m² Uopvarmet kælderetage... 0 m² Energimærke... D Energimærke efter rentable besparelsesforslag... D Energimærke efter alle besparelsesforslag... C OPLYST FORBRUG INKL. MOMS OG AFGIFTER Energimærkningsnummer Side 116 af 164

117 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT Herunder vises det oplyste forbrug for afregningsperioderne. Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om det faktiske forbrug ved energimærkningen. KOMMENTARER TIL BYGNINGSBESKRIVELSERNE Det af energikonsulenten registrerede opvarmede areal i bygningen er større end erhvervsarealet angivet i BBR-ejermeddelelsen, idet kælder i begge bygninger er beregnet opvarmet. KOMMENTARER TIL DET OPLYSTE OG BEREGNEDE FORBRUG Ejers varmeforbrug er ikke oplyst, men den beregnede karakter anses for passende for denne ejendom med de nuværende isoleringsmæssige forhold og den nuværende opvarmningsform. ANVENDTE PRISER INKL. AFGIFTER VED BEREGNING AF BESPARELSER Ved beregning af energibesparelser anvendes nedenstående energipriser: Fjernvarme... 0,59 kr. per kwh kr. i fast afgift per år Elektricitet til andet end opvarmning... 2,05 kr. per kwh Afhængig af elleverandør vil den anvendte elpris kunne variere. Fjernvarmeprisen er anvendt fra nyeste tarifblad samme dato som energimærket er indberettet. Priserne på forbedringsforslag er estimeret og det anbefales at der indhentes priser fra forskellige leverandører, da disse erfaringsmæssigt kan svinge en del. FORBEHOLD FOR PRISER PÅ INVESTERING I ENERGIBESPARELSER Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. HJÆLP TIL GENNEMFØRELSE AF ENERGIBESPARELSER Energikonsulenten kan fortælle dig hvilke forudsætninger der er lagt til grund for de enkelte besparelsesforslag. På kan du og din håndværker finde vejledninger til hvordan man energiforbedrer de forskellige dele af din bygning. På finder du, under forbruger, råd og værktøjer til energibesparelser i bygninger. Dit energiselskab kan i mange tilfælde være behjælpelig med gennemførelse af energibesparelser. FIRMA Boligeftersyn P/S Guldbergsgade 1, 2200 København N hm@boligeftersyn.dk tlf Ved energikonsulent Henrik Møgelgaard Energimærkningsnummer Side 117 af 164

118 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT KLAGEMULIGHEDER Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 37 og 38 i bekendtgørelse nr. 673 af 25. juni Energistyrelsen fører tilsyn med energimærkningsordningen. Til brug for stikprøvekontrol af om energimærkningspligten er overholdt, kan Energistyrelsen indhente oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder om bygninger og ejerforhold mv. med henblik på at kunne foretage samkøring af registre i kontroløjemed. Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Energimærkningsnummer Side 118 af 164

119 Holstebrovej Ringkøbing Energistyrelsens Energimærkning Gyldig fra den 20. november 2014 til den 20. november 2021 Energimærkningsnummer Side 119 af 164

120 Bygning 1 Holstebrovej Ringkøbing Energistyrelsens Energimærkning Gyldig fra den 20. november 2014 til den 20. november 2021 Energimærkningsnummer Side 120 af 164

121 Bygningsnr 2 Holstebrovej Ringkøbing Energistyrelsens Energimærkning Gyldig fra den 20. november 2014 til den 20. november 2021 Energimærkningsnummer Side 121 af 164

122 Side 122 af 164

123 Bilag 9 Miljøhistorisk redegørelse Side 123 af 164

124 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 924 HJV gård Holstebrovej 13 Miljøhistorisk redegørelse Forvaltningsdivisionen Miljøafdelingen, december 2008 Side 124 af 164

125 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Baggrund for undersøgelsen Basisoplysninger Arealoplysninger Forsyningsforhold Kilder for miljøhistorisk undersøgelse GEOLOGI, HYDROGEOLOGI OG VANDINDVINDINGSINTERESSER Geologi og hydrogeologi Vandindvindingsinteresser og recipienter AREALANVENDELSE Tidligere og nuværende arealanvendelse Fremtidig arealanvendelse AFFALDSHÅNDTERING MILJØHISTORISK GENNEMGANG Kilde Kilde Opsummering af kilder på tabelform Resultat fra tidligere miljøundersøgelser REFERENCER...9 BILAGSFORTEGNELSE 1 Oversigtskort 2 Situationsplan 3 Fotodokumentation 924 HJV gård Holstebrovej 13 Miljøhistorisk redegørelse 2 Side 125 af 164

126 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 1. Indledning 1.1 Baggrund for undersøgelsen Denne rapport er en miljøhistorisk redegørelse for etablissement 924 Holstebrovej 13 og har til formål at identificere kilder til potentielle miljømæssige problemer på etablissementet. Redegørelsen er udarbejdet, fordi forsvaret ønsker at afvikle etablissementet. 1.2 Basisoplysninger Arealoplysninger Etablissementet er oprettet i eksisterende bygninger i Etablissementet består af oprindelig hovedbygning og tilbygning fra Dataliste: Etablissement: 924 HJV gård, Holstebrovej 13 Adresse: Matrikel nr.: Holstebrovej 13, Rindum 6950 Ringkøbing 35v Nørby, Ringkøbing Jorder Areal: 2630 m 2 Ejerforhold: Forsvarsministeriet Driftsperiode: Primær aktivitet: HJV gård Forsyningsforhold Varme: Etablissementet er i en periode fra før 1956 til 1985 blevet opvarmet med fyringsolie fra en L olietank (kilde 1) og en L olietank (kilde 2). Siden 1985 er ejendommen blev opvarmet med fjernvarme /6/. Vand: Etablissementet forsynes med vand fra Lybæk Vandværk /5/. 924 HJV gård Holstebrovej 13 Miljøhistorisk redegørelse 3 Side 126 af 164

127 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste El: Etablissementet forsynes med el fra Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S /7/ Kilder for miljøhistorisk undersøgelse Besigtigelse den 17. december Interview med F.H. Pedersen, som har været ansat ved etabl. i perioden Ringkøbing-Skjern Kommunes byggesagsarkiv. FBE arkiv. Danmarks Geologiske Undersøgelsers (GEUS) database. Danmarks Miljøportal. Interview med Lone Fjord Simonsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, Miljø og Natur. 924 HJV gård Holstebrovej 13 Miljøhistorisk redegørelse 4 Side 127 af 164

128 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 2. Geologi, hydrogeologi og vandindvindingsinteresser 2.1 Geologi og hydrogeologi Lokaliteten er beliggende i kote ca. 5 DVR90 i morænelandskab fra sidste istid, overvejende lerbund /1/. Nærmeste boring med geologisk beskrivelse er DGU boring nr ca. 175 m fra etablissementet i kote ca. 5 DVR90. Boringen er ført til 115 m u.t. De øverste 39 m består af smeltevandssand underlejret af vekslende lag af smeltevandssand, -silt og ler til ca. 112 m u.t. Boringen afsluttes i moræneler. Boringen er filtersat i smeltevandssand ca m u.t. Magasinet er spændt. Det kan ikke afvises, at der kan være et øvre sekundært magasin. /2/ DGU boring nr ligger ca. 760 m VNV i kote ca. 1 DVR90. Boringen er beskrevet ved øverst ca. 2 m moræneler underlejret af ca. 35 m smeltevandssand. Herunder træffes først 5 m smeltevandsler efterfulgt af 5 m smeltevandssand ned til ca. 48 m u.t. Boringen afsluttes i smeltevandsler ca. 60 m u.t. Boringen er filtersat i smeltevandssand ca m u.t. Det kan ikke afvises, at der kan være et øvre sekundært magasin. /2/ 2.2 Vandindvindingsinteresser og recipienter Lokaliteten er placeret i indvindingsoplandet og hygiejnezonerne til 2 vandværksboringer og ligger i et område med drikkevandsinteresser /3/, /5/. Nærmeste offentlige vandværk er Lybæk Vandværk, Lybækvej 13B, 6950 Ringkjøbing, som er beliggende ca. 4,3 km VNV for lokaliteten. Vandværket forsyner etablissementet på Holstebrovej 13, Ringkjøbing. Vandværket har tilladelse til at indvinde ca m 3 /år. /5/ Nærmeste vandværksboring er beliggende ca. 160 meter NNV for lokaliteten. Boringen har DGU nr og er filtersat i intervallet m u.t.. Endvidere er der en vandværksboring ca. 210 meter NV fra lokaliteten, DGU nr , som er filtersat i intervallet m u.t. /2/, /5/ Der er ingen private drikkevandsboringer inden for en radius af meter fra lokaliteten /5/. Nærmeste recipient er et vandløb, der primært benyttes til vandafledning. Vandløbet er beliggende ca. 250 meter syd for etablissementet. Endvidere er Skelbæk beliggende ca. 570 meter VSV og Havnen ca meter SV for etablissementet. /3/ 924 HJV gård Holstebrovej 13 Miljøhistorisk redegørelse 5 Side 128 af 164

129 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 3. Arealanvendelse 3.1 Tidligere og nuværende arealanvendelse Etablissementet har i perioden fra 1924, hvor hovedbygningen blev opført, til 1965 sandsynligvis været anvendt til privat beboelse. Siden 1965 har etablissementet været anvendt til hjemmeværnsgård med våbendepoter og mødelokaler. /6/ Udover hovedbygningen er der i 1988 opført en tilbygning /8/. Tilbygningen er siden opførelsen blevet anvendt til hjemmeværnsgård /6/. Der har på intet tidspunkt været anvendt olieprodukter i bygningen /6/. Udover ovennævnte bygninger er der et træskur, som anvendes til opbevaring af haveredskaber /6/. 3.2 Fremtidig arealanvendelse Etablissementet skal afhændes. Den fremtidige arealanvendelse kendes ikke. 924 HJV gård Holstebrovej 13 Miljøhistorisk redegørelse 6 Side 129 af 164

130 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 4. Affaldshåndtering Der forekommer kun affald fra husholdning, som er tilmeldt den kommunale afhentningsordning /6/. 924 HJV gård Holstebrovej 13 Miljøhistorisk redegørelse 7 Side 130 af 164

131 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 5. Miljøhistorisk gennemgang 5.1 Kilde L fyringsolietank fra Tanken var nedgravet i indkørslen og blev opgravet i januar 1972 /4/. 5.2 Kilde L fyringsolietank fra Tanken blev nedgravet samme sted som ovenstående tank, da denne blev opgravet /4/. Tanken og oliefyret er fjernet i 1985 /6/. 5.3 Opsummering af kilder på tabelform Lokalitet Potentielle Potentielle Bemærkninger Bygningsnr. forureningskilder forureningstyper (Forurenings-kilde nr.) Olietank (Kilde nr. 1) Uætheder i tank og rørforbindelser samt spild ved påfyldning. Fyringsolie Tanken er opgravet i 1972 Foto 2 og 3 Olietank (Kilde nr. 2) Uætheder i tank og rørforbindelser samt spild ved påfyldning. Fyringsolie Tanken er fjernet i 1985 Foto 2 og Resultat fra tidligere miljøundersøgelser Der er ikke tidligere foretaget miljøundersøgelser af etablissementet. 924 HJV gård Holstebrovej 13 Miljøhistorisk redegørelse 8 Side 131 af 164

132 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 6. Referencer /1/ Per Smed, 1981: Landskabskort over Danmark, Blad 2, Midtjylland. /2/ GEUS, 2008: Jupiter Databasen /3/ Danmarks Miljøportal 2008: /4/ Ringkøbing-Skjern byggesags- og tankarkiv. /5/ Lone Fjord Simonsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, Miljø og Natur. /6/ Finn H. Pedersen, Seniorsergent, Hjemmeværnsdistrikt Herning. /7/ Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside: /8/ FBE arkiv. 924 HJV gård Holstebrovej 13 Miljøhistorisk redegørelse 9 Side 132 af 164

133 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste BILAG 1 Oversigtskort: 924 HJV gård Holstebrovej 13 Side 133 af 164

134 5, ,5 924 HJV gård O:\sag\13\985.06\..\Bilag 1_Holstebrovej 13.wor Potentialelinier Vandværksoplande Indvindingsboring til alment vandværk DGU-boring Bilag HJV gård Holstebrovej 13 Oversigtskort Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste Drikkevandsinteresser Begrænsede drikkevandsinteresser Særlige drikkevandsinteresser Side 134 af 164 1: December Rev.nr.: 0

135 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste BILAG 2 Situationsplan: 924 HJV gård Holstebrovej 13 Side 135 af 164

136 Område for tidligere nedgravede fyringsolietanke Oprindelig beboelse Tilbygning Skur med haveredskaber O:\sag\13\985.06\..\Bilag 2_Holstebrovej 13.wor Bilag HJV gård Holstebrovej 13 Situationsplan Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste Side 136 af 164 Ikke målfast December Rev.nr.: 0