DEGENERATIVE LIDELSER I PERIFERE LED Symptomer. Paraklinisk Fund. Diagnose DEBUT >40 år. START LANGSOMT indsættende SYMPTOMER
|
|
- Aksel Brodersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REUMATOLOGI Sygdom OSTEOARTROSE SLIDGIGT, ARTROSE Definition Forekomst MONO/POLYARTIKULÆR SYMMETRISK Ledlidelse med symptomer i form af smerter eller funktionsnedsættelse. Degenerative forandringer af bl.a. ledbrusk, knogle og bløddele LED DIP PIP Tommelfingerens rodled Skulder Hofte Knæ (ofte mediale ledkammer- > varus) Columna OPDELING PRIMÆR Idiopatisk. Arvelig. POLYARTIKULÆR SEKUNDÆR 1. Tidl. beskadiget led 2. Ledsygdom 3. DM 4. Knogleudviklingsdefekt MONOARTIKULÆR Patologi Patofysiologi 1. Multifaktoriel 2. Kvinde 3. Genetisk 4. Alder 5. BMI Tab af kondrocytter og i.c. substans Brusk mindre modstandsdygtig over for tryk MULIG ÆTIOLOGI 1. Svagere muskelstyrke Belastning af led 2. Karforsyning 3. Tendens til kalkkrystaldannelse med alderen DEGENERATIVE LIDELSER I PERIFERE LED Symptomer Paraklinisk Fund Diagnose >40 år START LANGSOMT indsættende NB! Osteoporose og rygning NEDSÆTTER 1. Ledsmerter risikoen for osteoartrose 2. BELASTNINGSTRIADEN 3. Ledstivhed MULIG PATOLOGI Kun KORTVARIG morgenstivhed Produktion af proteolytiske enzymer og 4. Bevægeindskrænkning proinflammatoriske cytokiner 5. Skuren 6. Hævelse 7. Fejlstilling 8. Muskelatrofi NODULI 1. Heberdens noduli over DIP 2. Bouchards noduli over PIP Begge er ossøse noduli Begge er specifikke for artrose RTG MED BELASTNING 1. Ledspalteforsnævring 2. Subkondral sklerosering 3. Osteofytter 4. Knoglecyster (Mørke på rgt pga. knoglenekrose) Normale Udelukning af RA Diff. diagnoser R 1. Psoriasisartrit 2. RA 3. Krystalartrit 4. Periart. bløddelsgener R TIL KNÆSMERTER 1. Knæartrose 2. Artrose i hofte 3. Ryglidelse 4. Claudicatio intermittens 5. DVT Behandling Forløb FORLØB Gradvis progredierende Let overdødelighed 1. TRÆNING 2. EVT. VÆGTTAB 3. PARACETAMOL/NSAID 4. I.A. STEROID Ved synovitis 5. ALLOPLASTIK Sidste mulighed NECROSIS CAPITIS FEMORIS / HUMERIS Manglende blodforsyning af caput (a. acetabularis/a. circumflexa humeri) Nekrose 1. Smerter RTG EVT MR EVT KNOGLESKINTIGRAFI 1. Fraktur 2. Luksation 3. Alkoholisme 4. DM 5. SLE 6. Steroidbehandling ALLOPLASTIK OSTEOCHONDRITIS DISSECANS Lokal nekrose i et område af ledfladen Løsning af et subkondralt knoglefragment Asymptomatisk 1. Ledmus 2. Aflåsningssymptomer RTG EVT MR
2 Sygdom Definition Forekomst Udposning på discus der medfører rodtryk og symptomer deraf CERVIKAL LOKALISATION 1. C5/C6 2. C6/C7 LUMBAL LOKALISATION 1. L4/L5 2. L5/S1 Patologi Patofysiologi Degenerative forandringer i disci Læsion af anulus fibrosus Penetration af nucelus pulposus Rodtryk DEGENERATIVE RYGLIDELSER Symptomer Parakliniske undersøgelser Diff. diagnoser Fund OG FUND 1. Rygsmerter 2. Bevægelighed 3. Bensmerter 4. Sensibilitet 5. Kraft 6. Reflekser CERVIKAL DISCUS PROLAPS FORAMEN- KOMPRESSION- TEST Ekstension + lat. fleksion af nakke POS: Radikukulære smerter til flekterede side MR LUMBALIS UL AF BLÆRE Urinretention R 1. Lumbago med/uden ischias 2. Spinal stenose 3. Spondylolistese 4. Spondylitis 5. Fraktur 6. Malignitet Behandling Forløb 1. ANALGETIKA 2. FYSIOTERAPI McKinzie øvelser 3. KIRURGI INDIKATION FOR OP 1. Cauda equina 2. Kraftnedsættelse < grad 3 3. Behandlingsrefraktære smerter DISCUSPROLAPS C6: Biceps C7: Bracioradialis C8: Triceps LUMBAL DISCUS PROLAPS 1. Laseque 2. Krydset Laseque L4: Knæekstension: Patella L5: Hæl: Med. hase refleks S1: Tæer: Achilles CAUDA EQUINA 1. Sensibilitet i ridebukseområdet 2. Urinretention/Overløbsinkontinens 3. Fækal inkontinens FACETLEDSSYNDROM DEFINTION Akut smertetilstand i ryggen forårsaget af dysfunktion i facetled 1. Rygsmerter Forværres over natten Lindres ved forsigtig bevægelse R 1. Discusprolaps 2. Lumbago med/uden ischias 3. Spinalstenose 4. Spondylolistese 5. Spondylitis 6. Fraktur 7. Malignitet FORLØB Ofte spontan remission 1. FYSIOTERAPI Segmentært øget kyfosering pga. 3 på hinanden kileformede (>5 grader) MORBUS SCHEUERMANN vertebrae KYFOSE Udvikles i puberteten RGT 1. Muskelspændinger og smerter over og under det stive afficerede område 2. Stivhed ved fjedringstest DIFF. DIAGNOSE Mb. Bechterew 1. FYSIOTERAPI 2. ERHVERVSVEJLEDNING 3. EVT. KORSET UNDER OPVÆKST
3 . Sygdom TENDINIT SENEBETÆNDELSE Definition Forekomst Inflammatorisk reaktion omkring sener efter belastning EKSEMPLER 1. Skuldertendinitis 2. Tennisalbue 3. Golfalbue 4. Achillesenetendinitis Patologi Patofysiologi Mekanisk irritation af området SENE- OG BURSITLIDELSER Symptomer Parakliniske Fund undersøgelser 1. Lokale smerter 2. Stivhed af sene og tilhørende muskel ved igangsætning 3. Peritendinøst ødem UL 1. Fortykkelse af sene 2. Blodflow ved Doppler Diff. diagnoser 1. Ruptur 2. Bursitis 3. Inflammatorisk sygdom Behandling Forløb FORLØB Både akut og kronisk 1. ANALGETIKA 2. AFLASTNING OG GRADUERET TRÆNING 3. EVT. UL- VEJLEDT STEROID INJ TENOSYNOVIT SENESKEDEHINDE BETÆNDELSE Inflammatorisk reaktion i seneskeden omkring en eller flere sener LOKALISATION Hånd og ankelleddets fleksor- eller ekstensorsener SYGDOMME 1. Mb De Quervain 2. Karpaltunnelsyndrom 3. Springfinger PATOLOGI Synovialis i seneskeden, præget af inflammation 1. Smerter i hvile 2. Trykømhed 3. Hævelse UL 1. Fortykkelse af sene 2. Væske omkring sene 3. Blodflow ved Doppler 1. Artrit 2. Synovit i led PROGNOSE God Evt. recidiv 1. ANALGETIKA 2. AFLASTNING OG GRADUERET TRÆNING 3. EVT. INJ STEROID 4. EVT. KIRURGI BURSIT Bursa : Slimsæk mellem sene og knogle Aseptisk inflammation i slimsækkens 1. Øm, varm og hævet bursa Inflammation i bursa ifm belastning eller synovialismembran hos pt. med inflammatorisk leddesygdom Eksudation i slimsækkens hulrum Udspilning TYPISKE LOKALISATION 1. Subakromialbursit 2. Subdeltoideusbursit 3. Olecranonbursit 4. Trochanterbursit UL Visualisering af bursa Hgb, L+D, CRP (Udelukkelse af infektion) BURSIT PUNKTUR MIkroskopi for krystaller RTG Forkalkning af sener 1. Tendinit 1. ANALGETIKA 2. AFLASTNING OG GRADUERET TRÆNING 3, EVT. ASPIRATION OG INJ. STEROID
4 . Sygdom FIBROMYALGI Definition Forekomst DEFINTION Muskel/sene/ledsmerter i min. 3 mdr med min. 11/18 tenderpoints uden anden medicinsk årsag år 1. Kvinde 2. Vis arvelig komponent NON- INFLAMMATORISKE REUMATOLOGISKE SYGDOMME Patologi Symptomer Parakliniske Patofysiologi Fund undersøgelser Smertetærskel pga. descenderende inhibition 1. Træthed 2. Hovedpine 3. Dårlig søvn 4. Ømhed af muskulatur, sener og led 5. Forværring ved aktivitet 6. Morgenstivhed 7. Kuldeoverfølsomhed 8. Tørhed i øjne og mund 9. Uregelmæssig afføring SPG SKEMA Diagnosen stilles vha et spørgeskema Diff. diagnoser R 1. Polymyalgia reumatica 2. Hypo/hyperthyreose 3. Hypo/hypercalcæmi 4. Sjögrens syndrom 5. Psykisk Behandling Forløb 1. TCA (TRICYKLISKE ANTIDEPRESSIVA) 2. ANALGETIKA 3. TRÆNING I GODE PERIODER 4. AFKLARING AF PSYKOSOCIALE FORHOLD HYPERMOBILITETS SYNDROM Ledbevægelighed ledsaget af risiko for skader og luksation Ofte ingen egentlige symptomer KLINISK 1. STYRKETRÆNING 2. ERHVERVSVEJLEDNING
5 Sygdom REUMATOID ARTRIT RA KRONISK LEDDEGIGT Definition Forekomst POLYARTIKULÆR SYMMETRISK Kronisk autoimmun perifer artrit LED MCP PIP Håndled Albue Skulder KÆBELED Knæ Ankel MTP CERVIKALE columna NB! IKKE DIP imt til artrose Hele livet Særligt år 1. Kvinde 2. Rygning 3. Genetisk HLA- DR4 og 1 1. generation har 16 gange risiko Patologi Patofysiologi PATOLOGI 1. Villøs fortykkelse af synovialmembranen 2. Pannus (Invasiv front) 3. Infiltrat af kroniske inflammationsceller (Makrofager, lymfocytter, plasmaceller) 4. Ledvæske (Hævelse) Ukendt MULIG Dannelse af reumafaktor (Autoantistoffer mod Fc- delen af IgG ) Immunkompleks- aflejring Komplementaktivering Synovit med proliferation af synoviocytter Frigivelse af proteinase Destruktion af brusk INFLAMMATORISKE LEDDELIDELSER Symptomer Parakliniske undersøgelser Diff. diagnoser Behandling Fund Forløb START 1. Langsom debut over mdr 2. Akut debut 3. Intermitterende debut GENERELLE 1. Morgenstivhed i led 2. Finmotorik 3. Hævelse og ømhed 4. Subluksationer og ledinstabilitet 5. Træthed, feber, vægttab SPECIFIKKE HÅND 1. Ulnar deviation 2. Z- deformitet af 1. finger 3. Svanehalsdeformitet: PIP: Ekstension DIP: Fleksion 4. Knaphulsdeformitet: PIP: Fleksion DIP: Ekstension 5. Karpaltunnelsyndrom Pga. bursit i bursa manus EKSTRAARTIKULÆRE MANIFESTATIONER 1. REUMATISKE NODULI Gigtknuder = BV- knude Specifik for RA 1. Ekstensorside ved hånd og albue 2. Achillesenen 3. Sclera 4. Hjertet 5. Lungevæv og pleura MUSKELATROFI Pga ømhed ved brug af led SEKUNDÆRE SYGDOMME 1. Pleuritis/pericarditis 2. Interstitiel lungefibrose 3. Amyloidose (Sjælden) 4. Sjögrens syndrom 5. Vaskulit CRP IgM- RF- POS Anti- CCP- POS ANA- POS RA POS HØJ IgM- RF Aggresiv form for RA med destruktion af led RA NEG./POS. LAV IgM- RF Mildere form af RA ØVRIGE Diff. diagnostisk 1. ANCA 2. HLA- B27 3. Urat LEDPUNKTUR For at udelukke septisk artrit og krystalartrit RTG Først forandringer efter 1/2-1 år: 1. Ledspalteforsnævring 2. Juxtaartikulær halisterese 3. Erosioner (Billetklip) 4. Subluksationer NB! Subluksationer ses sjældent i dag pga. hurtigt aggressiv behandling UL Ved synovit og erosive forandringer MR Ved synovit og erosive forandringer Bone bruise (Knogleødem) KNOGLESKINTIGRAFI Oplysninger om ikke- erkendelig inflammatorisk aktivitet R 1. Artrose 2. Psoriasisartrit 3. Mb Bechterew 4. Septisk artritis 5. Reaktiv artrit 6. Krystalartrit 7. SLE 8. Mixed connective tissue disease 9. Polymyalgia reumatika 10. Kæmpecellearterit 11. Infektion 12. Cancer KLASSIFIKATIONSKRITERIER (ACR) (Min 4/7 i 6 uger) 1. Morgenstivhed > 1 time 2. Artrit i min 3 ledområder 3. Artrit i MCP-, PIP- eller håndled 4. Symmetrisk artrit 5. Reumatiske noduli 6. IgM- RF 7. Karakterisktiske rtg. forandringer NYERE KLASSIFIKATION Hurtigere påbegyndelse af behandlingen Point- score opbygget ud fra: 1. Ledinvolvering 2. Serologi 3. Akut fase protein 4. Varighed MEDICINSK 1. PARACETAMOL OG NSAID 2. I.A. STEROID Direkte i led for at mindske dosis 3. DMARD (METOTREXAT) 10 mg x 1/uge Monitorering ved DMARD: 1. Hgb, L+D, trombocytter 2. ALAT, albumin 3. CK 4. TNF- ALFA- HÆMMER ERGOTERAPI FYSIOTERAPI REHABILITERING EVT. KIRURGI Se noter SMÅL INGEN symptomer PROGNOSTISKE FAKTORER 1. Lav social status 2. IgM- RF- POS 3. Anti- CCP POS 4. CRP 5. HLA- DR4 og 1 6. Høj sygdomsaktivitet ved debut 7. Tidlig forekomst af erosioner 8. Ekstraartikulær sygdom KOMPLIKATIONER 1. Tenosynovit Seneruptur Dropfinger/fod 2. Baker- cyste (Herniering af knæledskapsel) 3. Erosion af dens axis 4. Osteoporose (Pga. fysisk aktivitet + steroidbehandling) MORTALITET GRUNDET 1. Kardiovaskulære sygdomme 2. Infektion 3. GI- blødning Lever 8-10 år mindre end normalbefolkning
6 OLIGO/POLYARTIKULÆR Kronisk autoimmun perifer artrit hos børn Debut inden 16 års alderen JUVENIL KRONISK ARTRIT BØRNELEDDEGIGT 1. Pige OPDELING 1. Systemisk 2. Oligoartikulær 3. Polyartikulær Se RA SYSTEMISK 1. Feber 1. CRP 2. Laksefarvet udslæt på truncus og 2. ANA- POS lår 3. IgM- RF- POS/NEG 3. Lymfeknudesvulst 4. Hepato- splenomegali RTG 5. Evt. perikarditis 6. Evt. pleuritis UL OLIGOARTIKULÆR Ses hos små børn 1. Store led (Knæ, fodled, albue) POLYARTIKULÆR IgM- RF- POS/NEG 1. Entesopati 2. Psoriasis 1. Coxit 2. Calvé- Legg- Perthes sygdom 3. Epifysiolyse KOMPLIKATIONER 1. Iridocyklit (Akut inflammation i øjet) 2. Vækstforstyrrelser Se RA Mono/OLIGO/PolyARTIKULÆR ASYMMETRISK LED HELE columna (Imt RA) Sakroiliakaleddet (Ofte ASYMMETRISK imt SA) DIP (Imt RA) PIP MCP (Imt artrose) år PSORIASISARTRIT LED- OG HUDAFFEKTION 2/3 har hudaffektion FØR led 1/6 har ledaffektion FØR hud 1. Lige hyppig hos begge køn 2. Hud- psoriasis 3. HLA- B27 4. HIV ARTIKULÆRE 1. Lændesmerter 2. Hvilesmerter/Morgenstivhed/ Natlig forværring 3. Daktylitis: Pølsefingre/tæer En fingerstråle MCP + PIP + DIP. PSORIASIS- 1. Hud- og negleforandringer EKSTRARTIKULÆRE MANIFESTATIONER 1. Entesitis Hælspore Hælsmerter 2. Conjunctivit 3. Iridocyklit Urat ( Celleturnover) Normal CRP IgM- RF- NEG Anti- CCP- NEG RTG 1. Erosion (Billetklip) Også i DIP 2. Juxtaartikulær knoglenydannelse Imt juxtaartikulær halisterese ved RA 3. ASYMMETRISK sakroilit Imt SA 4. Entesitis af paravertebrale ligamenter Knoglenydannelse yderst af anulus fibrosus Syndesmofytter Bamboo spine 5. Hælspore Kan IKKE skelnes fra RA ud fra rgt 1. SA 2. RA 3. Krystalartrit 4. Septisk artrit 5. Reaktiv artrit DIAGNOSEKRITERIER Skal opfylde 3/5 1. Aktuel eller familiær psoriasis 2. IgM- RF- NEG 3. Juxtaartikulær knoglenydannelse 4. Daktylitis 5. Psoriasis negleforandringer Se RA FORLØB Ofte godartet forløb LEDPUNKTUR Udelukkelse af krystalartrit
7 MORBUS BECHTEREWS SYGDOM SA SPONDYLITIS ANKYLOPOIETICA OLIGOARTIKULÆR Ofte ASYMMESTRISK Kronisk autoimmun artrit præget af synovit og entesit LED HELE columna Sakroiliakaleddet (Ofte SYMMETRISK imt psoriasis) Costae Skulder Hofte Knæ Debut: år 1. Mand 2. HLA- B27 Ukendt 1. Lændesmerter 2. Hvilesmerter/Morgenstivhed/ Natlig forværring 3. Involverer leddene foran på thorax Lungefunktion FUND 1. Direkte/indirekte provokationstest af sakroiliacaled 2. Positiv Schobers test 3. Lat. fleksion EKSTRASKELETALE MANIFESTATIONER 1. Entesitis Hælspore Hælsmerter 2. Conjunctivit 3. Iridocyklit 4. Kardielle symptomer CRP ved aktiv inflammation IgM- RF- NEG Anti- CCP- NEG RGT 1. Entesitis af paravertebrale ligamenter Knoglenydannelse yderst af anulus fibrosus Syndesmofytter Bamboo spine 2. SYMMETRISK sakroilit Imt. psoriasis artrit 3. Hælspore FORDEL VED RTG 1. Let tilgængelig ULEMPE VED RTG 1. Viser IKKE pågående sygdomsaktivitet men kun følger efter inflammation DIFF. DIAGNOSE 1. Psoriasisartrit 2. Reaktiv artrit 3. Enteropatisk artrit 4. Degenerativ ryglidelse Smerte AFTAGER i hvile, dvs. BELASTNINGSSMERTER 3. Infektiøs spondylit (TB) DIAGNOSEKRITERIER FOR SA Bi/unilateral sakroilit + 1 af følgende symptomer 1. Lænderygsmerter i hvile i > 3 mdr 2. Bevægelighed i columna lumbalis 3. Thorax- udvidelse KOMPLIKATIONER 1. Osteoporose (Pga. fysisk aktivitet + steroidbehandling) FORLØB Ofte godartet forløb 1. PARACETAMOL OG NSAID 2. TNF- ALFA HÆMMER 3. FYSIOTERAPI ENTEROPATISK ATRITIS OLIGOARTIKULÆR ASYMMESTRISK Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme, som kan give anledning til ekstraintestinale manifestationer TARMSYGDOMME Særligt Morbus Crohn FUND 1. Spondylartrit 2. Perifer artrit (Sygdomsassocieret) + Øvrige ekstraintestinale fund som ses ved MC Se Gastroenterologi KNOGLESKINTIGRAFI FORDEL KNOGLESKINTIGRAFI 1. Viser pågående sygdomsaktivitet ULEMPE KNOGLESKINTIGRAFI 1. Svær tilgængelig MR
8 . Sygdom REAKTIV ARTRIT Definition Forekomst OLIGO/poly/ARTIKULÆR ASYMMETRISK INGEN KLAR INTERNATIONAL Akut synovit som udvikles i efterforløbet af infektion andet steds i kroppen Levende mikroorganisme kan IKKE påvises i leddet OPDELING 1. HLA- B27- associerede (60-80%) 2. HLA- 27- ikke- associerede LED Knæ Ankler Columna Patologi Patofysiologi DE HLA- B27 ASSOCIEREDE SPREDES FRA MTK Gastroenteritis: 1. Campylobacther 2. Shigella 3. Yersenia 4. Salmonella UROGENITAL 1. Chlamydia trachomatis DE HLA- B27- IKKE- ASSOCIEREDE 1. Borrelia 2. TB 3. Virus INFEKTIONSRELATEREDE ARTRITIS Symptomer Parakliniske undersøgelser Diff. diagnoser Fund 1. Smerte, rødme, hævelse, varme omkring led 2. Bevægelsesindskrænkning DE HLA- B27 ASSOCIEREDE STERIL ledvæske EKSTRAARTIKULÆRE MANIFESTATIONER 1. Entesitis 2. Conjunctivit 3. Iridocyklit 4. Circinat balanit Udslæt på glans penis 5. Keratoderma blenorrhagicu Huslæsioner på håndflader og fodsåler 6. Erythema nodosum MORBUS REITER 1. Synovit 2. Conjunctivit 3. Uretrit CRP IgM- RF- NEG Anti- CCP- NEG IgM POS for pågældende mikroorganisme RTG AF THORAX Udelukkelse af sarkoidose (Hilusadenit: sommerfugl) 1. Septisk artrit 2. IgM- RF- NEG RA 3. Psoriasisartrit 4. Mb Bechterew 5. Krystalartrit 6. Artrose 7. Systemisk BV- sygdom ANDRE ÅRSAGER TIL ERYTHEMA NODOSUM 1. Sarkoidose (Evt. del af Löfgrens syndrom) 2. IBD (Særligt MC) 3. Streptokok- infektion 4. P- piller og andre lægemidler Behandling Forløb PROGNOSE God prognose Kronisk forløb i sjældne tilfælde 1. LEDASPIRATION 2. I.A. STEROID 1. Yngre mand 2. HLA- B27
9 SEPTISK ARTRIT MONOARTIKULÆR Reaktion i leddet som følge af ekstraartikulær bakteriel infektion Levende mikroarganisme KAN påvises i leddet STORE LED Ankel Knæ Hofte Skulder Håndled 1. Alkohol 2. DM 3. I.v. stofmisbruger 4. Ledoperation SPREDNING TIL LED 1. Hæmatogent 2. Invasivt (injektion, alloplastik) 3. Direkte fra lednære strukturer Begynder i synovialis og giver derpå purulent ansamling i leddet MIKROBE 1. S. areus 2. Gram- neg. stave 1. Smerter, rødme, hævelse, varme omkring led 2. Bevægelsesindskrænkning 3. Påvirket AT med feber LEDPUNKTUR D+R+M LEDVÆSKENS INDHOLD 1. Leukocytter > Glucose (Ledvæske/plasma < 0,5) 3. Laktat >2,5 mm 4. Bakteriefund ved mikroskopi med Gram- farvning Findes hos 50% LEDVÆSKENS UDSEENDE 1. Gulliggrøn 2. Uklar 3. TYNDflydende 1. Venyler 2. CRP 3. Leukocytter 1. Reaktiv artit 2. IgM- RF- NEG RA 3. Psoriasisartrit 4. Mb Bechterew 5. Krystalartrit 6. Artrose 7. Systemisk BV- sygdom Diff. diagnoserne er naturligvis oligo/polyartikulære men kan fremgår monoartikulære ved akut opblussen KOMPLIKATIONER Øget mortalitet Varig ledskade 1. EMPERISK AB I.v. Dicloxacillin 1 g x 3 (S. aureus) Allergi: Ceftriazon GENNEMGANG FOR PRIMÆR FOCI 1. Rgt af thorax 2. Urinstix EVT RTG AF LED 1. Bruskdegenerationer 2. Erosioner
10 Sygdom ARTRITIS URICA URINSUR GIGT Definition Forekomst Akut: MONOARTIKULÆR Kronisk: POLYARTIKULÆR ASYMMESTRISK Artrit pga. uratkrystaller LED HYPPIGSTE LED MTP (Podagra) ØVRIGE LED Knæ (Gonagra) Ankel Fingre Håndled år Ofte mænd SYGDOMME MED AFLEJRING AF KRYSTALLER Patologi Symptomer Parakliniske undersøgelser Diff. diagnoser Behandling Patofysiologi Fund Forløb ÆTIOLOGI 1. Produktion af urinsyre Akut rødme, varme, ømhed og S- urat (>0,65 mm) 1. Pyrofosfatartrit 2. Udskillelse af urinsyre (Hyppigst) hævelse af led CRP 2. Septisk artrit 3. Reaktiv artrit 4. IgM- RF- NEG RA Udfældning/frigivelse af 5. Psoriasisartrit uratkrystaller i/fra led 6. Mb Bechterew Inflammation 7. Artrose 8. Systemisk BV- sygdom 1. Alkoholindtag 2. Psoriasis 3. Diuretisk behandling 4. Celleturnover SYGDOMME SAMMEN MED ARITIS URICA 1. Type 2 DM 2. Hypertension 3. Højt BMI 4. Nyreinsufficiens EKSTRAARTIKULÆRE Urat er ofte, men ikke altid forhøjet TOFI LEDPUNKTUR Aflejring af urinsyre i forskellige Uklar og purulent pga indhold af væv (Led, brusk, knogle) neutrofile granulocytter Specifik for AU POLARISATIONS- MIKROSKOPI Dobbeltbrydende NÅLEformede krystaller LOKALISATION AF KUTANE TOFI Mere gullige ift. reumatiske noduli 1. Albueregionen 2. Håndryg 3. Øreflip D+R Ledvæske dyrkes ALTID for at udelukke septisk artrit RTG Akut: Blot bløddelshævelse Kronisk: Erosioner (Billetklip) AKUT ANFALD NSAID CAVE acetylsalisylsyre: Hæmmer udskillelse af urat Evt. i.a. steroid hvis kontraindikationer for NSAID AKUT SVÆRT ANFALD + Kolkicin 0,5 mg x 2 hver 2. time indtil klinisk effekt/bivirkninger RECIDIV/TOFI/S- URAT > 0,65 mm Allopurinol (EFTER anfald) (Hæmmer omdannelsen af hypoxanthin til xanthin Urat) Mål for behandling: S- urat < 0,35 BIVIRKNINGER/KONTRAINDIKATIONER SAMT INFO TIL PT NSAID 1. Tidl. ulcus 2. Nyreinsuff. 3. HI 4. Leversygdom (Paracetamol) Kontakt læge ved mavesmerter, sure opstød og halsbrand Kontrolblodpr: 1. Kreatinin, karbamid, Na, K 2. ALAT, albumin, billirubin, BF, INR 3. Hgb, jern, trombocytter (Blødning) KOLKICIN 1. GI- gener 2. Dosisreduktion ved simvastatin, erythromycin og cyclosporin STEROID Forværring af eksisterende eller udløsning af latent DM ALLOPURINOL 1. Hududslæt ( Seponering) 2. Bør ikke kombineres med captopril eller ampicillin Kontrol blodpr. hver 6. uge: 1. Kreatinin, karbamid, Na, K 2. ALAT, albumin, billirubin, BF, INR FORLØB 1. Akutte anfald svinder ofte ubehandlet efter en uge 2. Evt recidiv KOMPLIKATIONER 1. Nyresten (Uratsten)
11 PYROFOSFAT ARTRIT Akut: MONOARTRKULÆR Kronisk: POLYARTIKULÆR ASYMMESTRISK Artrit pga. calciumpyrofosfatkrystaller LED Knæ (Hyppigst) Ankel Håndled Efter 60 år Pyrofosfat er nedbrydningsprodukt fra bl.a. ekstracellulært ATP KONDROKALCINOSE Calciumpyrofosfat aflejres i brusk Særligt i knæenes menisker og discus triangulare i håndleddet Akut rødme, varme, ømhed og hævelse af led CRP UDREDNING FOR DISPONERENDE FAKTORER 1. PTH, Ca Hyperparathyreoidisme 2. Ferritin, jernmætning af transferrin Hæmokromatose 3. PO34 Hypofosfatæmi 4. Mg Hypomagnesiæmi LEDPUNKTUR 1. Artritis urica 2. Septisk artrit 3. Reaktiv artrit 4. IgM- RF- NEG RA 5. Psoriasisartrit 6. Mb Bechterew 7. Artrose 8. Systemisk BV- sygdom 1. NSAID 2. EVT. I.A. STEROID Hvis kontraindikation for NSAID FORLØB Ofte recidiv 1. Lige hyppigt hos mænd og kvinder 2. Hyperparatyroidisme 3. Hæmokromatose 4. Hypofosfatasi 5. Hypomagnesiæmi POLARISATIONS- MIKROSKOPI Dobbelbrydende ROMBEformede krystaller D+R Ledvæske dyrkes ALTID for at udelukke septisk artrit RTG Kalkaflejringer i brusken (Kondrokalcinose)
12 Sygdom OPDELING PRIMÆR SEKUNDÆR SJÖGRENS SYNDROM 1. RA SS 2. SLE Definition Forekomst Autoimmun bindvævssygdom med involvering af exokrine kirtler Udtørring af slimhinder Klinikken er ens ved primær og sekundær år Patologi Patofysiologi INFLAMMATORISKE BINDEVÆVSSYGDOMME Symptomer Parakliniske undersøgelser Diff. diagnoser Behandling Fund Forløb 1. Tørhed i øjne 2. Tørhed i mund EKSTRAGLANDULÆRE MANIFESTATIONER 1. Lungeinvolvering 2. Artralgier 3. Myalgier 4. Raynaud- fænomener 5. Vaskulit IgM- RF- POS ANA- POS Anti- SSA Anti- SSB SCHIRMERS TEST Vurdering af øjenvæskeproduktion SALIOMETRI Spyttest SPYTKIRTHELBIOPSI Diagnostisk kriterie MANGE DIFF DIAGNOER 1. Mundtørhed uden sygdom 2. DM 3. Farmaka 4. Infektioner Ingen helbredende behandling 1. KUNSTIG TÅREVÆSKE 2. GOD MUNDHYGIEJNE 3. HYPPIGE TANDLÆGEBESØG Forebyggelse mod caries KOMPLIKATION Malignt B- celle lymfom SYSTEMISK LUPUS ERYTHEMATOSUS SLE 1. Kvinde POLYARTIKULÆR SYMMETRISK Autoimmun systemisk multiorgan sygdom med mange autoantistoffer LED PIP (Som ved RA) MCP (Som ved RA) Håndled Knæ år 1. Kvinde UKENDT MULIG Cirkulerende immunkomplekser aflejres i forskellige organer Komplementaktivering INVOLVEREDE ORGANER 1. Led 2. Hud 3. CNS 4. Serøse hinder 5. Blodets formede elementer 6. Nyrer (Glomerulonefritis) 1. Polyartrit 2. Sommerfugle- exanthem 3. Lysoverfølsomhed (Lys medfører hududslæt) 4. Træthed, vægttab SEKUNDÆRE SYGDOMME 1. Sjögrens syndron 2. Vaskulit SR (Hypergammaglobulinæmi) IgM- RF- POS ANA- POS Anti- DNA- ANTISTOFFER BLODETS FORMEDE ELEMENTER 1. L+D 2. Trombocytter HÆMOLYTISK ANÆMI 1. Hgb 2. LDH 3. Haptoglobin 4. Bilirubin (Ukonjugeret) 5. Reticulocytter (Kompensatorisk) NYRER Kreatinin, karbamid, Na, K, egfr MANGE R ADSKILLELSE FRA RA 1. Artritten er non- erosiv 2. Anti- DNA- antistoffer 1. ANALGETIKA Mod ledsmerter 2. DMARD: KLOROKIN Mod hud- og ledsymptomer MONITORERING AF SYGDOM Anti- DNA Titer- stigning associeret med sygdomsaktivitet PROGNOSE Mortalitet DØGNURINOPSAMLING 1. Protein 2. Erythrocytter 3. Kornede cylindre Pga mulighed for glomerulonefrit RTG THORAX EKG
13 Systemisk BV- sygdom der påvirker bindevæv og mikrovaskulatur år UKENDT 1. Fortykkelse af hud CRP 2. Ødem af fingre (Tidlig fase) Hgb 3. Subkutan calcinose CK (Ved myosit) 4. Raynaud IgM- RF- POS Vasokonstriktion af fingrenes kar ANA- POS MANGE R NSAID ADSKILLELSE FRA MCTD Ledsmerter 1. MCTD har Ikke skleroderme hudforandringer STEROID Immunsupression SKLERODERMI Kvinder FØLGER EFTER VÆVSFIBROSE 1. Lungeinsufficiens pga lungefibrose 2. Cor pulmonale 3. Lungecancer 4. Refluksgener 5. Renal krise pga. karinvolvering RTG AF THORAX Kan afsløre lungefibrose KONTRAST- UNDERSØGELSE Kan afsløre peristaltik i oesofagus AMLODIPIN Kardilatation PPI- HÆMMER Refluksgener CYCLOFOSFAMID Lungefibrose ACE- HÆMMERE Renal krise PROGNOSE Mortalitet POLYMYOSIT / DERMATOMYOSIT Kronisk myosit i skeletmuskulatur DERMATOMYOSIT 1/3 har karrakteristiske hudforandringer = DERMATOmyosit OPDELING PRIMÆR SEKUNDÆR 1. Sjøgrens syndrom 2. SLE 3. Sklerodermi Polymyosit: Mand Dermatomyosit: Kvinde UKENDT 1. Svækkelse af proximale CK muskulatur på ekstremiteter, i IgM- RF- POS svælg og på hals ANA- POS Anti- DNA- ANTISTOFFER 2. Dysfagi (Synkevanskeligheder) 3. Dysartri (Talevanskeligheder) 4. Vaskulit DERMAMYOSIT Blåviolet erytem i ansigt og over PIP og MCP led EMG Forandringer MUSKELBIOPSI Myosit 1. Polymyalgia reumatica 2. Parasitinfektioner 3. Progressiv muskeldystofi 4. Medikamentinduceret 1. STEROID 2. EVT. CYTOSTATIKA FORLØB Progredierende forløb Mortalitet Forekomst af cancer Syndrom med samtidig tilstedeværelse af UKENDT kliniske træk fra SLE, sklerodermi og polymyosit samt forekomst af RNP- antistof MIXED CONNECTIVE TISSUE DISEASE Alle aldre MCTD Gennemsnit 35 år Blanding af symptomer fra SLE, sklerodermi og polymyosit CK (Ved myosit) IgM- RF- POS ANA- POS Anti- RNP- ANTISTOF DIFF. DIAGNOSER 1. Sklerodermi 2. SLE 3. Polymyosit 1. STEROID 2. EVT. CYTOSTATIKA PROGNOSE Ofte GOD DISPONERNDE FAKTORER Kvinde
14 . Sygdom Definition Patologi Patofysiologi ARTERITIS TEMPORALIS KÆMPECELLE- ARTERIT Non- infektiøs GRANULOMATØS nekrotiserende inflammation i aorta og dennes grene (STORE ARTERIER) A. temporalis er ofte involveret FOREKOMST HYPPIGSTE vaskulit > 50 år Gennemsnitsalder: 73 år 1. Koblet til polymyalgia rheumatica 2. Kvinde GENERELT + VASKULIT - GLOMERULONEFRIT + GRANULOMATØS INFLAM - HUDUDSLÆT UKENDT PATOLOGI Inflammation i alle 3 lag af karvæggen Dog primært media GRANULOM 1. Kæmpeceller 2. Epitheloide makrofager 3. Plasmaceller 4. Lymfocytter PRIMÆRE VASKULITTER Symptomer Parakliniske undersøgelser Diff. diagnoser Behandling Fund Forløb 1. Træthed, feber, vægttab 2. Unilateral hovedpine Øvrige symptomer afhænger af dominerende sygdom: 1. Polymyalgia rheumatica 2. Kæmpecelleartrit ISKÆMI 1. Tyggeclaudicatio Smerter ved tygning 2. Synsnedsættelse ved involvering af a. ophtalmica SR CRP Hgb Normal CK (Ifm polymyalifa rheumatica) ANCA- NEG BIOPSI FRA A. TEMPORALIS Arteriebiopsi og histologisk verifikation af biopsimateriale fra a. temporalis NB! Segmentært udbredt, dvs. udtag 1 cm OFTALMOSKOPI 1. Malignitet 2. Arteriosklerotiske forandringer Prednisolon 1 mg/kg/d KOMPLIKATIONER Blindhed ved aflukning af a. ophtalmica PROGNOSE GOD hvis blindhed ikke er opstået POLYARTERITIS NODOSA år Non- infektiøs nekrotiserende inflammation i MIDDELSTORE OG SMÅ ARTERIER (IKKE i arterioler, kapillærer og venoler) FOREKOMST Sjælden Mand UKENDT 1. Træthed, feber, vægttab CRP 2. Hovedpine ANCA- NEG 3. Artralgier 4. Myalgier NYRER 5. Abdominalsmerter pga. GI- vaskulit 6. Perifer neuropati 7. Nyreinfakt (Nefrologisk vaskulit) 8. PURPURA i huden Kreatinin, karbamid, Na, K DØGNURINOPSAMLING 1. Protein 2. Erythrocytter 3. Kornede cylindre Pga mulighed for nyreinfarkt BIOPSI Andre former for vaskulit Prednisolon 1 mg/kg/d i akutfasen Evt. cyclofosfamid PROGNOSE Dårlig ubehandlet prognose GENERELT + VASKULIT - GLOMERULONEFRIT - GRANULOMATØS INFLAM + HUDUSLÆT ANGIOGRAFI Renal eller mesenterial med aneurisme
15 MIKROSKOPISK POLYANGIITIS Non- infektiøs nekrotiserende inflammation i ARTERIOLER, VENOLER OG KAPILLÆRER Mange ligheder med polyarteritis nodosa GENERELT + VASKULIT + GLOMERULONEFRIT - GRANULOMATØS INFLAM + HUDUDSLÆT UKENDT 1. Træthed, feber, vægttab 2. Artralgier 3. Myalgier 4. GLOMERULONEFRITIS 5. Hoste, dyspnø og hæmoptyse 6. Perifer neuropati 7. PURPURA i huden CRP MPO- ANCA- POS HÆMOLYTISK ANÆMI 1. Hgb 2. LDH 3. Haptoglobin 4. Bilirubin (Ukonjugeret) 5. Reticulocytter (Kompensatorisk) NYRER Kreatinin, karbamid, Na, K Andre former for vaskulit Prednisolon 1 mg/kg/d i aktufasen Evt. cyclofoasfamid PROGNOSE Afhængig af nyreinvolvering DØGNURINOPSAMLING 1. Protein 2. Erythrocytter 3. Kornede cylindre Pga mulighed for glomerulonefritis BIOPSI Luftveje, nyre- eller hudbiopsi Non- infektiøs nekrotiserende GRANULOMATØS inflammation i MIDDELSTORE OG SMÅ ARTERIER Granulomatøs inflammation i ØVRE OG NEDRE LUFTVEJE Alle organer kan påvirkes UKENDT 1. Træthed, feber, vægttab 2. Atralgier 3. Myalgier 4. GLOMERULONEFRITIS 5. Hoste, dyspnø og hæmoptyse 6. Sinusit, otitis media og rinitis 7. PURPURA i huden CRP PR3- ANCA- POS MIKROSKOPISK HÆMOLYTISK ANÆMI 1. Hgb 2. LDH 3. Haptoglobin 4. Bilirubin (Ukonjugeret) 5. Reticulocytter (Kompensatorisk) Andre former for vaskulit Prednisolon 1 mg/kg/døgn i akutfase Evt. cyklofosfamid PROGNOSE HØJ ubehandlet mortalitet WEGENERS GRANULOMATOSE Alle aldre Gennemsnit: 40 år GENERELT + VASKULIT + GLOMERULONEFRIT + GRANULOMATØS INFLAM + HUDUDSLÆT NYRER Kreatinin, karbamid, Na, K DØGNURINOPSAMLING 1. Protein 2. Erythrocytter 3. Kornede cylindre Pga mulighed for glomerulonefritis BIOPSI Luftveje, nyre- eller hudbiopsi RTG AF THORAX KUTAN LEUKOCYTOKLASTISK VASKULIT Kutan vaskulit FOREKOMST Hyppig GENERELT - SYSTEMISK VASKULIT - GLOMERULONEFRIT - GRANULOMATØS INFLAM + PURPURA UKENDT FUND Palpabel PURPURA på UE (2-10 mm i diameter) CT AF BIHULER HUDBIOPSI Andre former for vaskulit Ingen specifik behandling PROGNOSE Ofte selvlimiterende
16 Sygdom SYGDOMME 1. RA 2. Sjögrens syndrom 3. SLE 4. Sklerodermi 5. Dermato/polymyositis Definition Forekomst Patologi Patofysiologi SEKUNDÆR VASKULITIS Symptomer Parakliniske undersøgelser Diff. diagnoser Behandling Fund Forløb PANNICULITIS Non- infektiøs vaskulit i subcutis Ledsagefænomen til infektioner eller allergi HYPPIGSTE UNDERTYPE Erythema nodosum ÅRSAGER TIL ERYTHREMA NODOSUM 1. Reaktiv artrit 2. Sarkoidose (Evt. del af Löfgrens syndrom) 3. IBD (Særligt MC) 4. Steptokok- infektion 5. P- piller og andre LM UKENDT FUND Akut udviklede subkutane knuder omgivet af kraftig rødme og ødem LOKALISATION Ofte på forsiden af crus RTG THORAX Undersøgelse for hilus adenit Ingen specifik behandling PROGNOSE GOD
17 GENERELT REUMATOLOGI Definition Bevægeapparatets sygdomme Gr rheuma : Det, der flyder, dvs. det flydende sygdomsstof der breder sig i organismen og trænger ind i leddene og fremkalder sygdom Ofte kun delvist kendt ætiologi og patologi BINDEVÆVETS SAMMENSÆTNING 1. Kollagen Type I: Knogle Type II: Hyalin brusk Type III: Hud, kar, ligamenter Type IV: Basallamina 2. Elastin 3. Glykosaminoglykaner og proteoglykaner Vandbindende Ledbrusk: Nøje afstemt mængdeforhold mellem aggrecan (proteoglykan) og kollagen II Osteoartrose: Depletering af proteoglykan Nedbrydning af kollagennetværket Belastning på subkondral knogle og ledkapsel LED - STRUKTUR OG FUNKTION Synovialled Omgivet af synovial ledkapsel. Fri bevægellig Ledbrusk: Ingen blodkar eller nerver Ernæreres via diffusion fra synovialvæske og delvist fra synkondrale kapillærer Enteser: Tilhæftning af sener og ligamenter Sæde for entesitis ved f.eks. Bechterews sygdom og psoriasis arttritis Synovialis: Væv der afgrænser den fibrøse ledkapsel fra selve ledhulen Udgøres af tyndt lag synoviocytter der profucerer synovialvæsken (Fibroblast og makrofagkarakter) Ledkapsel og ligamenter: Sikre leddets stabilitet Muskler og sener: Udvikling af kraft til bevægelse af leddet Synovialvæske: Bestående af plasma med hyaluronan. Sikre friktionsfri bevægelighed mellem bruskfladerne samt ernæring til brusken. Dræneres fra leddet via lymfen Innervation: Afferente, proprioceptive og autonome (Regulering af blodforsyning)
18 Synartroser 1. Symfyser Knogleender forenes via fibrøs brusk og ligamenter 2. Synkondroser Knogleender forenes via ledbrusk UDEN synovialis (Manubriumsternaleddet) 3. Syndesmoser Fibrøse sammenføjninger af tilstødende knogler UDEN brusk og ledhule (Distale tibiofibulærled) 4. Synostoser Opstår ved ankylose, dvs. patologisk fusion af beskadiget led AFGØRENDE OPDELING INDEN FOR LEDSYGDOMME 1. ARTRITIS Morgenstivhed, hvilesmerter Ledhævelse, rødme, varme, ømhed Akut fase reaktanter 2. DEGENERATIV LEDSYGDOM Belastningstriaden INGEN morgenstivhed 3 AKUTTE TILSTANDE INDEN FOR REUMATOLOGI 1. Cauda equina 2. Arteritis temporalis 3. Septisk artrit HLA-B27-ASSOCIEREDE SYGDOMME 1. Spondylartritis (Mb. Becterew, reaktiv artritis, psoriasis artritis, enteropatisk artrit) 2. Akut anterior uveitis LEDINVOLVERING OLIGO: POLY: 2-4 led >4 led MONOARTRIT 1. Osteoartrose 2. Septisk artrit 3. Krystalartrit (Akut) SYMMETRISK POLYARTRIT 1. RA 2. SLE
19 ASYMMETRISK OLIGOARTRIT Spondylartritter 1. Mb Bechterew 2. Psoriasis artrit 3. Reaktiv artrit 4. Enteropatisk artrit (Kronisk inflammatorisk tarmsygdom = CU og MC LØFGRENS SYNDROM (SE SARKOIDOSE UNDER LUNGESYGDOMME ) 1. Erythema nodosum: Erthrematøse knuder i subcutis 2. Hilusadenit 3. Artrit (Ofte ankelleddet) KLINIK ANAMNESE Smerter ved discus prolaps - Cauda equina 1. Lokalisation 2. Debut 3. Varighed 4. Døgnvariation 5. Udstråling 6. Karakter 7. VAS (Belastning vs. hvile/ Ryg vs. ben) 8. Tidligere samme smerte 9. Traume 10. Lindrende/forværrende 11. Kraftnedsættelse 12. Føleforstyrrelser 13. Forsøgt behandlet (Hvad, hvornår, hvor meget, effekt) 1. Føleforstyrrelser i ridebuskeområdet 2. Vandladningsgener (Initialt urinretention. Senere overløbsinkontinens) 3. Fækal inkontinens
20 Ledsmerter/Hævede led Muskelsmerter 1. Lokalisation 2. Debut 3. Varighed 4. Døgnvariation 5. VAS (Belastning vs. hvile) 6. Tidligere samme smerte/hævelse 7. Traume 8. Lindrende/forværrende 9. Infektion 10. Rødme, varme 11. Forsøgt behandlet (Hvad, hvornår, hvor meget, effekt) 1. Lokalisation 2. Debut 3. Varighed 4. Døgnvariation 5. Karakter 6. VAS (Belastning vs. hvile) 7. Tidligere samme smerte/hævelse 8. Traume 9. Lindrende/forværrende 10. Rejse sig/trappe gang (Polymyalgi) 11. Gangdistance (Iskæmi) 12. Hovedpine, tyggesmerter, synsforstyrrelser (Artriitis temporalis) 13. Forsøgt behandlet (Hvad, hvornår, hvor meget, effekt) 14. Effekt af prenisolon B-symptomer (Spørg ALTID) 1. Træthed 2. Feber 3. Utilsigtet vægttab 4. Nattesved
21 PARAKLINIK - LEDSMERTER/HÆVET LED 1. Blodpr 1. Hgb, L+D, CRP, trombocytter (AT) 2. Kreatinin, karbamid, Na, K 3. ALAT, BF, bilirubin, albumin, INR 4. Urat (Artritis urica) 5. HLA-B27 7. Venyler (Septisk artrit) 8. Jern, ferritin, transferrin (Anæmi ved kronisk sygdom) 9. D-vitamin, Ca (Længerevarende steroid-behandling) Blodpr antistoffer 1. IgM-RF (RA, Sjögrens syndrom, SLE, sklerodermi, poly/dermatomyositis, MCTD) 2. Anti-CCP (RA) 3. ANA (RA, Sjögrens syndrom, SLE, sklerodermi, poly/dermatomyositis, MCTD) 4. Anti-DNA (SLE, poly/dermatomyositis) 5. Anti-SSA/SSB (Sjögren) 6. ANCA (Mikroskopisk polyangitis, Wegeners granulomatose, Churg-Strauss syndrom) 2. Rtg af led 3. UL af led 4. Ledpunktur 5. Rtg thorax
22 SPECIFIKKE IgM rheumafaktor (RF) Autoantistoffer mod Fc-del af IgG/M/A 1. RA 2. Sjögrens syndrom 3. SLE 4. Sklerodermi 5. Poly/dermatomyositis 6. MCTD RF afspejler IKKE sygdomsaktiviteten (Bør derfor kun tages 1 gang) 5% af raske er sero-pos Anti-CCP (Anticyklisk citrullineret peptid) Autoantistoffer mod cyklisk citrullinerert peptider Specifik for RA Anvendes i højere grad end RF ifm RA ANA (Antinukleære antistoffer) Kerne og cytoplasma autoantistoffer Først foretages en generel screening for alle ANA. Er denne pos. laves en specifik udredning antistoftypen Bruges i vurdering af samlet sygdomsbillede 1. RA 2. Sjögrens syndrom 3. SLE 4. Sklerodermi 5. Poly/dermamyositis 6. MCTD ANCA (Antineutrofilt-cytoplasmatisk antistoffer) Autoantistoffer mod neutrofile 1. Mikroskopisk polyangitis (MPO-ANCA) 2. Wegeners granulomatose (PR3-ANCA) 3. Churg-Strauss syndrom (MPO/PR3-ANCA) SR (Sænkningsreaktionen) Ved inflammation ændres erytrocytternes ladningsforhold, hvorved de aggregerer og dermed sænker sig hurtigere 1. Arteritis temporalis 2. SLE 3. Renalcellecarcinom 4. Myelomatose
23 SMERTE LÆGEMIDDEL DOSIS BIRVIRKNINGER Paracetamol (Pinex, Pamol, Panodil) Tabl. 1 g x 4 dagl 1. Leverpåvirkning ved > 4 g dagl. 2. Hovedpine Ibuprofen (Ipren, Burana) Tabl. 600 mg x 3 dagl 1. Ulcus PPI- hæmmer (Omeprazol, Pantoprazol) Alder > 70 år Tabl. 40 mg x 1 dagl Svagt opioid: Tramadol (Dolol) Stærkt opioid: Morfin/Contalgin/Malfin Tabl. 50 mg, maks x 4 dagl 1. Kvalme, opkast, hudkløe 2. Træthed/sløvhed 3. Synsproblemer 4. Mundtørhed 5. Resp. insuff 6. Urinretention 7. Obstipation Muskelsmerter: Klorzoxazon Tabl. 250 mg x 3 dagl Neuropatiske smerter: Gapapentin
24 ORDLISTE Ømhed Smerte Ankylose Artrocentese Artroplastik Alloplastik Smerte ved palpation Artralgi (Ledsmerter) Ledstivhed Ledpunktur Rekonstruktion af led Rekonstruktion af led med indsættelse af FREMMEDLEGEME Belastningstriaden Osteofytose Syndesmofytter Sklerose Pannus Igangsætningsbesvær, lindring ved bevægelse og senere smerte ved nogen tids belastning Knoglenydannelse i kanten af leddet (Randudbygning) Knoglenydannelse mellem vertebrae, dvs. yderste lag af anulus fibrosus Synlig fortætning af væv til en fastere og hårdere struktur Aktive inflammatoriske celler Angiogenese og frigivelse af proteinaser der medfører erosioner Entesopati Betændelse af sene/fascie/ligamenttilhæftninger til knogler Non-infektioøs tilstand 1. Achilles tenosynovitis 2. Plantar faciitis 3. Costoschondritis Hælspore Plantar faciitis (entesitis) Knogleerosion og halisterese Knoglenydannelse svarende til tuber calcanei (hækspore) Daktyli Pølefingre/tæer Kombination af artrit i led og tenosynovit Arkolyse Recesstenose Onykylose DANBIO Fraktur af arcus vertebrae Smerte pga. dårlig plads til nerverod pga. slidgigtforandrigner Løsning af neglepladen fra neglelejet 1. CRP 2. Global VAS (Egen vurdering) 3. Ledinvolvering
DEGENERATIVE LIDELSER I PERIFERE LED Patologi. Paraklinisk Patofysiologi. Symptomer. Fund
REUMATOLOGISKE SYGDOMME Sygdom Osteoartrose (Slidgigt, artrose) Definition Forekomst MONO/POLYARTIKULÆR SYMMETRISK Ledlidelse med symptomer i form af smerter eller funktionsnedsættelse. Degenerative forandringer
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereMålepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede
Læs mereReumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen
Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling Berit Schiøttz-Christensen Spondylartritis Spondyloarthropathy or Spondyloarthritis Rygsmerter hvor mange?
Læs mereTroels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev
Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt
Læs mereDe varme led A s t a L i n a u skas O ve r l æ ge Afsnit for Gigt- og Rygsygdomme Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring. Nordjysk Praksisdag 2016
De varme led A s t a L i n a u skas O ve r l æ ge Afsnit for Gigt- og Rygsygdomme Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring Nordjysk Praksisdag 2016 Ledsmerter eller/og muskelsmerter/knoglesmerter? - ledsygdom,
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereRadiologisk Afdeling NBG Anna Zejden
REUMATOID ARTRIT I DE PERIFERE LED RADIOLOGISKE ASPEKTER A-kursus 11. september 2014 Radiologisk Afdeling NBG Anna Zejden DEFINITION AF RA Hyppigst forekommende inflammatorisk ledsygdom Kronisk polyartikulær,
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereSPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011
SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani
Læs mereMålepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Version: 19. september 2014 1. Udredning med henblik på stillingtagen til behandling 1.1 Journal
Læs mereSlidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereSLE og Nyreinvolvering
SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000
Læs mereUNDERSØGELSE AF RYGGEN
UNDERSØGELSE AF RYGGEN Smertetyper Belastningsrelaterede rygsmerter Triaden igangsætningsbesvær, lindring, forværring Inflammatoriske rygsmerter Morgenstivhed Vågner pga smerter Lindring ved aktivitet
Læs mereSLE - Systemisk Lupus Erythematosus
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro SLE - Systemisk Lupus Erythematosus Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen SLE stilles udfra en kombination af
Læs mereColumna Cervicalis Operationsindikationer
Columna Cervicalis Operationsindikationer Sygdomsgrupper Degenerative sygdomme Inflammatoriske (RA, Mb Bechterew) Udviklingsanomalier (Klippel-Feil, os odontoideum) Neoplasmer (primære, sekundære) Spondyliter
Læs mereTRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.
TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning
Læs merePERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereREAKTIV ARTRIT. Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital
REAKTIV ARTRIT Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital HLA-B27-associeret reaktiv arthritis REAKTIV ARTHRITIS Årsag Enteroartritter, uroartritter Klinisk Asymmetrisk
Læs mereHospitalsenhed Midt. Ovl. Peter Hvidt. Fod- & Ankelsektor. Viborg. A-kursus Ålborg 2014. Regionshospitalet. Viborg
Hospitalsenhed Midt Ovl. Peter Hvidt Fod- & Ankelsektor A-kursus Ålborg 2014 Forfods-, svang- og hælsmerter - dvs. ondt i foden på 45 min.! Hvad I møder ofte i et fod-ambulatorie Case 1: 45-årig let overvægtig
Læs mereGigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til
Gigtmedicin Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til lindre og behandle gigt. Der findes mange former for gigt. Her omtales medicin til slidgigt og leddegigt. SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste
Læs mereOrtopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser
Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk
Læs mereKroniske lænderygsmerter
Rygkirurgi 2014 Kroniske lænderygsmerter Berit Schiøttz-Christensen Forskningsleder, professor Agenda: Omfang Smerter og smertetyper Smertemekanismer og smerteårsager Behandling af kroniske lænderygsmerter
Læs mereDansk Reumatologisk Selskabs uddannelsesprogram i reumatologisk ultralyd
Dansk Reumatologisk Selskabs uddannelsesprogram i reumatologisk ultralyd Dansk Reumatologisk selskab tilbyder et uddannelsesprogram i reumatologisk ultralyd. Reumatologisk ultralyd adskiller sig fra ultralydsprocedurer
Læs mereSjældne Primære Vaskulitsygdomme
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Sjældne Primære Vaskulitsygdomme Version af 2016 1. HVAD ER VASKULITIS? 1.1 Hvad er det? Vaskulitis er inflammation af blodkar. Vaskulit sygdomme dækker en
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereRygsygdomme. Discusprolaps. Klaus Søndergaard Reumatologisk afdeling Århus Universitetshospital
Rygsygdomme Discusprolaps Klaus Søndergaard Reumatologisk afdeling Århus Universitetshospital Lænderygsmerter 35% i det sidste år 26% inden for 14 dage 90% spontant svind af symptomer inden for tre måneder
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereRodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut)
KIROPRAKTIK 2014 Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) RODPÅVIRKNINGER, HVORNÅR SER VI DEM? Stenose på degenerativ basis
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereBlokader. Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp
Blokader Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp formål Formålet er at reducere inflammationen i led, slimsække, seneskeder og bløddele. Formålet kan
Læs mereINDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED
INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes
Læs mereSygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.
FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng
Læs mereREUMATOID ARTRIT I DE PERIFERE LED RADIOLOGISKE ASPEKTER. Røntgen og Skanning PJJB Anna Zejden
REUMATOID ARTRIT I DE PERIFERE LED RADIOLOGISKE ASPEKTER Røntgen og Skanning PJJB Anna Zejden A-kursus 13.september 2018 Klinisk evaluering Alder og køn Laboratorieresultater Billeddiagnostisk manifestation
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereAnvendelse af anti-ccp i praksis Kan anti-ccp erstatte Rheumafaktor? ANA analyse og anvendelse i praksis
Anvendelse af anti-ccp i praksis Kan anti-ccp erstatte Rheumafaktor? ANA analyse og anvendelse i praksis Trine Korsholm Klinisk Immunologisk Afdeling CEK Aarhus Universitetshospital, Skejby November 2016
Læs mereArtiklen stammer fra "Dit Lægemagasin", nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009.
Page 1 of 5 Gigt Af overlæge dr.med., Troels Mørk Hansen Artiklen stammer fra "Dit Lægemagasin", nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009. Der er mere end 200 forskellige gigtsygdomme. Mindst
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Sklerodermi Version af 2016 1. HVAD ER SKLERODERMI 1.1 Hvad er det? Navnet sklerodermi er afledt af de græske ord "skleros", som betyder hård og "dermos",
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereSygehistorie. Lønborg, Niels: Orthopædisk Kirurgisk Cases. 85 Sider
Sygehistorie Hvilke udsagn om udredning for knæartrose er korrekte? Ubelastet røntgenoptagelse viser graden af artrose. Artroskopi er en rutineundersøgelse. MR-scanning kan ligeledes overvejes. Stående
Læs mereRADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX
RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereTræning til personer med gigt og bindevævslidelser hvordan og hvor meget?
Træning til personer med gigt og bindevævslidelser hvordan og hvor meget? Myositis, lupus/sle og sklerodermi Trine Seneca Fysioterapeut, cand. scient. san. Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Aarhus Universitetshospital
Læs mereUltralydskanning i kiropraktorpraksis. Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende
Ultralydskanning i kiropraktorpraksis Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende Formål Kursets formål er at introducere og diskutere anvendelsen af muskuloskeletal ultralydskanning i kiropraktorpraksis,
Læs mereOverbelastning Vævets styrke Belastningen
Overbelastning Vævets styrke Belastningen Idrætsskade Vævets styrke Belastningen Akutte//overbelastningsskader Brukner & Kahn 2013 Vævets styrke Muskel Muskel-sene-overgang Senen Sene-knogle-overgang (entesen)
Læs mereBløddelstumorer. Diagnostik af bløddelstumorer. Tumordiagnostik Rtg. Diagnostik af bløddelstumorer
Diagnostik af bløddelstumorer Bløddelstumorer John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG 200 benigne pr. 100.000 3 maligne pr. 100.000 Diagnostik af bløddelstumorer Tumordiagnostik
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereDisposition. Ryg. Anatomi Anatomi. Torticollis. Obj 04-05-2010. Af Læge Torben Stryhn
Disposition Ryg Af Læge Torben Stryhn Anatomi Obj undersøgelse Torticolli Skolioser Mb Scheurmann Spondylolistese Diskus prolapser Spondylose og stenose Inflammatoriske/infektiøse lidelser Div Whiplash?
Læs mereINFLAMMATORISKE RYGSGD.
INFLAMMATORISKE RYGSGD. Rheumatoid artrit Juvenil kronisk artrit Seronegativ spondyloartrit Ankyloserende spondylit (Spondylitis ankylopoitica) Psoriatisk artrit Reaktiv artrit Artrit associeret med inflammatoriske
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereHvad er. dagligdagen? Ultralydscanning -kast jer ud i det Det kan ikke gå galt!-? Silkeborg Centralsygehus. Indhold. Praktisk klinik.
Reumatologia minor omkring foden Sådan gør jeg.. Silkeborg Centralsygehus Ultralydscanning -kast jer ud i det Det kan ikke gå galt!-? Indhold Artritis Artrosis Ankelleds distorsioner - m komplikationer
Læs mereSacroiliacaled RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT. SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer
RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT Anne Grethe Jurik, Radiologisk afd. Aarhus Universitetshospital, Århus Sygehus SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer Sacroiliitis ses ved de fleste
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereUdredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger
Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske
Læs mereRheumafoden. A-kursus i Fod og Ankel Kirurgi 2011 Inge Lunding Kjær
Rheumafoden RA er en progredierende og led-destruerende lidelse, hvor de involverede led gradvist deformeres og stivner. Smerter, mens det sker og svær stivhed når det er sket. Epidemiologi Epidemiologi
Læs mereMUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER
MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Røntgen & Skanning Nørrebrogade 1 Give indblik i anvendelse af MSUS Vise indikationer for MSUS Sætte MSUS i relation til andre
Læs mereForelæsning i Rheumatologi 1 Krystalsynovitis. Akut eller kronisk synovit/artrit pga. urat- eller pyrofosfatkrystaller i ledvæsken.
Forelæsning i Rheumatologi 1 Krystalsynovitis Akut eller kronisk synovit/artrit pga. urat- eller pyrofosfatkrystaller i ledvæsken. Arthritis urica: Forekomst: 2 pr. 1000 hos voksne. Mænd:kvinder 7:1 Debut:
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: reumatologi
j.nr. 7-203-01-90/6 Specialevejledning for intern medicin: reumatologi Specialebeskrivelse Intern medicin: reumatologi omfatter forebyggelse, diagnostik og behandling af patienter med medfødte og erhvervede
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 1. HVAD ER BØRNELEDDEGIGT (JIA) 1.1 Hvad drejer det sig om? Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA)
Læs mereRegion Hovedstaden September 2014
Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante
Læs mereLeverbiopsi. Fra et klinisk synspunkt
Leverbiopsi Fra et klinisk synspunkt Skønsmæssigt er??% af alle leverbiopsier: Ul-vejledt efter fokale forandringer Lever-Tx rejektionsdiagnostik Kronisk hepatitis B/C - fibrosegrad Alle de andre biopsier
Læs mereBørn & Unge Idræt & Skader
Børn & Unge Idræt & Skader Torsdag den 5.februar 2015 Medical and Scientific Department 2015-2018 Tommy Frisgaard Øhlenschlæger Administrerende- Uddannelsesansvarlig- overlæge Institute of sportsmedicine
Læs mereHospi t al senhed Mi dt. Ovl. Peter Hvidt. Fod- & Ankelsektor Viborg. A-kursus Århus Regi onshospi t al et Vi bor g
Hospi t al senhed Mi dt Ovl. Peter Hvidt Fod- & Ankelsektor Viborg A-kursus Århus 2018 Smertetilstande i forfoden. De små tæers patologi, udredning og mulige behandlinger - dvs. ondt i foden på 1 time.!
Læs mereAkut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod
Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014 Problemer i ankel og fod Sygehistorie: 26-årig kvinde, vrikket om på anklen for 2 timer siden. Har ligget med is. Der er betydelig hævelse lateralt og medialt.
Læs mereAkne, rosacea og perioral. dermatitis
Akne, rosacea og perioral Akne unge teenagere dermatitis Rosacea midaldrende Perioral dermatitis unge kvinder Acne vulgaris Akne er en hyppig forekommende i teenageårene Varierende sværhedsgrad Nedsat
Læs mereOpgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt
Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra
Læs mereSyddansk Center for Systemisk Sklerodermi (SCSSc), Odense
2015 Syddansk Center for Systemisk Sklerodermi (SCSSc), Odense Reumatologisk afdeling C, Odense Version 4.0 11.9.2015 0 1.0. Indledning Systemisk sklerodermi er en sjælden, alvorlig og autoimmun sygdom,
Læs mereScreening 1 PRÆ. uge 2. uge respons evaluering. SERIE 1, uge 1. SERIE 3, uge 5. SERIE 2, uge 3. Behandlingsserie og -uge
Hvis CR, Cru el. PR skal pt. have endnu 3 serier. PD el. NC går off-study. Screening 1 PRÆ uge 2 uge 4 HÆMATOLOGISK KLINIK CHOP Alemtuzumab + AKMT (pt er 6 år) Arm A = Alemtuzumab Godkendt af læge: Behandlingsserie
Læs mereNordjysk Praksisdag 2014
Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen
Læs mereBilleddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH
Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig
Læs mereIndhold. Redaktører og forfattere... 17. Forord... 21
Indhold Redaktører og forfattere... 17 Forord... 21 1 Degenerative ledsygdomme.23 Definition... 23 Forekomst... 23 Ætiologi... 24 Patogenese... 24 Ledbrusk... 24 Den subkondrale knogle ved osteoartrose.
Læs mereBiosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter
Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Ulrik Tarp Ledende overlæge, lektor, dr.med. Reumatologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Interessekonflikt Investigator/konsulent/underviser:
Læs mereSygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk
Sygehistorie 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der forværring i sygdommen, med betydelige pruritus. Angiv: Diagnose-forslag? Behandlings-forslag? Diagnose: Atopisk dermatit
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 1. HVAD ER BEHCET 1.1 Hvad er det? Behcets syndrom eller Behcets sygdom (BS) er en systemisk vaskulit sygdom (inflammation af
Læs mereTABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose
Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 126 139 171 83 83 Musetyphus Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning...
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs merePrimær knæledsprotese
Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereLægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.
Centyl tabletter 5 mg Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker
Læs mereHudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner
Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Bakterielle infektioner Staphylococcus aureus Impetigo Echtyma Follikulitis Furunkel/absces Stafylokok
Læs mereDiagnostiske indikationer for CT og MRI
SMÅDYR Diagnostiske indikationer for CT og MRI CT (computer tomografi) og MRI (magnetresonansundersøgelse) er inden for de sidste år blevet tilgængelig som diagnostiske metoder i mindre husdyrpraksis,
Læs mereAkut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed.
Akut abdomen Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Børn og unge: Appendicitis acuta Mesenteriel adenit Ældre: Divertikelsygdomme Ileus Galdevejssygdomme Cancerrelaterede
Læs mereHÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)
HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereMR-teknik og indikationer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG
MR-teknik og indikationer John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG Fidusen ved MR Fremstiller væv med mange protoner Der er mange protoner i vand Der er oftest meget vand i patologisk
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereSystemisk sklerodermi Foredrag Overlæge John Bonde Knudsen, Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital
Systemisk sklerodermi Foredrag Overlæge John Bonde Knudsen, Reumatologisk Afdeling C, Odense Universitetshospital John præsenterer sig selv, og siger, at der må stilles spørgsmål undervejs. Odense Universitetshospital
Læs mere17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende
Læs mereSygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier
Læs mere