Problemet er ikke løst

Transkript

1 Problemet er ikke løst Notat om dagpengekommissionens rapport Siden Dorthe Hedegaard faldt ud af dagpenge-systemet for halvandet år siden, har hun kæmpet for én ting: Jeg vil bare gerne have et job. Jeg prøver virkelig at søge alt, hvad jeg kan. Men det nytter ikke noget, hvis der ikke er nogen, der vil ansætte mig. Dorthe Hedegaard er en af de danskere, der har mistet retten til offentlig forsørgelse, efter at den tidligere VK-regering indførte nye dagpenge-regler. Fra DR-nyheder 12. oktober 1

2 Notat om dagpengekommissionens rapport 19. oktober 2015/JN 0. Den ultra korte udgave Dagpengekommissionen ændrer ikke grundlæggende på det 2-årige dagpengesystem. Der justeres en række forhold, som øger fleksibiliteten og tilskyndelsen til at tage småjob. Forbedringerne betales af de arbejdsløse selv med 8 karensdage og lavere dimittendsats. Løbende genoptjening betyder, at de ledige udskyder udfald med et halvt år i gennemsnit. Mere end vil fremover falde ud årligt, selv om kommissionens forslag vil redde godt af de som i dag falder ud. Det bliver sværere for de lavestlønnede at komme ind i dagpengesystemet. 1. Baggrund Regeringen nedsatte dagpengekommissionen i 2014 med ønsket om et moderne, fleksibelt og robust dagpengesystem med en høj andel af forsikrede. Samtidig skal dagpengesystemet også fremadrettet yde økonomisk tryghed. Dog måtte anbefalingerne ikke indebære højere strukturel ledighed, lavere strukturel beskæftigelse, svækkelse af de strukturelle offentlige finanser. Sagt med andre ord, så skulle dagpengekommissionen løse problemet uden at bruge flere penge. (citater fra dagpengekommissionens kommissorium). Blandt de danske lønmodtagere er baggrunden den, at utrygheden er vokset betydeligt efter dagpengeforringelserne i Mere end fire ud af ti danske lønmodtagere er bange for at blive arbejdsløse (APL-undersøgelsen 2015). Det skyldes, at krisen ikke er forbi og de faste fuldtidsjob bliver færre i det private og offentlige, selvom der samlet set er blevet lidt flere beskæftigede. Det forstærkes af dagpengenes faldende dækningsgrad. Men utrygheden skyldes ikke mindst de , som allerede er faldet ud og udsigten til, at der fremover vil falde om året (tal fra AK-Samvirke). 2

3 2. Det foreslår dagpengekommissionen Dagpengekommissionens anbefalinger: Kritiske kommentarer Det er positivt, men langt fra nok til at forhindre i at falde ud. Det er positivt. Det er positivt og langt mere retfærdigt. Det er vi lodret imod. De arbejdsløse skal ikke selv betale. Det er vi lodret imod. Dimittendsatsen er lav nok i forvejen. Det er en forbedring. Godt at OK-dækkede hjemsendelser (fx vejrlig) ikke har varighedsbegrænsning. Men skidt for timelærere. Det er uretfærdigt at sæsonarbejdere og folk i jobfattige områder rammes. Det er kun rimeligt at arbejdsgiverne bidrager. G- dage bør indbetales direkte til A-kassen Det er socialt skævt. De lavest lønnede på fuld tid får sværere ved at komme ind i dagpengesystemet, mens de højt lønnede deltidsansatte får lettere adgang. Det er tvivlsomt om digitaliseringen gør det mindre bureaukratisk. Det er fornuftigt og på høje tid Ingen grundlæggende ændringer Der ændres ikke grundlæggende på det 2-årige dagpengesystem, men der foretages nogle justeringer, der skal betales af forringelser via 8 karensdage for de arbejdsløse og lavere sats for dimittenderne. Hovedsigtet er, at systemet gøres mere fleksibelt, så de arbejdsløse tilskyndes til at tage lavtlønnede småjob, fx ved at forbrug af dagpenge skal opgøres i timer og at der ikke foretages en ny beregning. 3

4 Citat fra Dagpengekommissionens rapport Udfald af dagpengesystemet kan udskydes, hvis man skaffer sig arbejde. Det beregnes i forholdet 1:2, dvs. op til et år, hvis man har skaffet sig seks måneders arbejde. Genoptjeningsperioden er fortsat på et år, og længere for de lavest lønnede, fordi systemet fremover baseres på indkomst i stedet for timer. 3. Effekten af dagpengekommissionens forslag Ifølge dagpengekommissionens egne beregninger, så vil godt færre falde ud af dagpengesystemet, som følge af anbefalingerne. Men det efterlader fortsat i en situation, hvor de falder ud af dagpengesystemet hvert år med de nuværende konjunkturer. Bemærk at kommissionen nævner et tal på 9.000, som falder ud i det nuværende system. Med dagpengekommissionens forslag reduceres dette tal til Men det tal er beregnet efter en såkaldt normal økonomisk situation, hvor arbejdsløsheden er mindre (kaldet den strukturelle ledighed). Hvis vi derimod skal forholde os til virkelighedens tal, så viser beregningerne fra AK- Samvirke (deres tal har indtil videre ramt plet hver eneste gang), at fremover vil falde 4

5 ud årligt med mindre krisen og jobsituationen forandres radikalt. Læs AK-samvirkes rapport fra Kommissionen forslår, at udfald af dagpengesystemet kan udskydes, hvis man får arbejde, mens man er på dagpenge. Det har en gennemsnitlig effekt på op til 6 måneder, før man mister dagpengene. Men for hovedparten er det kun en kortvarig udskydelse af pinen, som det fremgår af denne oversigt (Viser antallet af personer efter det antal måneder, som deres dagpenge forlænges med. Fx at personer kun vil have 0-2 ekstra måneder på dagpenge) 4. De uløste problemer A. Mere end vil falde ud af dagpengesystemet årligt fremover, inklusive justeringerne. Det grundlæggende problem for de arbejdsløse er manglen på job. B. Der er ingen løsninger for dem der falder ud af dagpengesystemet. Mere en halvdelen vil ende uden forsørgelse på grund af kontanthjælpsreglerne, fordi deres ægtefælle har et job, de har friværdi i huset eller sommerhus. C. Der er ingen løsninger for dem der er faldet ud siden Op mod halvdelen af de , som er faldet ud siden 2013, er fortsat uden indtægt, på kontanthjælp eller den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, der udfases i De får ingen hjælp eller løsninger. D. Genoptjeningsperioden er ikke halveret. Det mest gennemgående krav, som har opbakning fra 2 ud af tre danskere, er en halvering af genoptjeningskravet til 26 uger. Det er der ikke gjort noget ved. Der er heller ikke ændret på reglerne om, at virksomhedspraktik, jobrotation og løntilskud ikke kan bruges til genoptjeningen. E. De mere fleksible regler skal tilskynde de arbejdsløse til at jagte lavtlønnede småjob. Det skaber to problemer. Det ene er, at mange flere vil kæmpe om de samme job, som der i forvejen kæmpes om med udenlandsk arbejdskraft og kontanthjælpsmodtagere (forstærkes af regeringens kontanthjælpsloft). Det andet er, at der kommer et negativt pres på lønnen, fordi folk er villige til at underbyde lønnen og acceptere meget kortvarige job. Samlet vil det betyde flere kortvarige ansættelser, stærk vækst i vikarbranchen og mere utryghed for de fastansatte. F. Kravene til at kunne opsige eller tage et job strammes. Man vil ikke længere kunne opsige jobbet uden at få karantæne med henvisning til passiv rygning, produktion af 5

6 krigsmateriel, fysisk vold, flere arbejdsforhold eller henvise til at arbejdet ikke normalt udbydes som hovedbeskæftigelse. Det er en svækkelse af vores retsstilling. G. Partierne lovede i valgkampen, at dagpenge ikke skulle forringes, og at der skulle tilføres flere penge. Det løfte vil vi holde politikerne fast på, og det ikke er nok, at det kun skal kost millioner mere. Faktum er, at der er brugt 4,76 milliarder kroner mindre til dagpenge på finansloven for 2016 end i 2013, så det foreslåede er kun en minimal tilbageførelse af midler. H. Dagningsgraden for dagpengene falder fortsat. Dagpengenes dækningsgrad er faldet støt siden 1980, og udgør i dag mindre end 50 %. En effekt som forstærkes af skattereformens mindreregulering, som i 2023 vil have forringet dagpengene med yderligere 5 %, viser en opgørelse fra AK-samvirke ( ). 5. Fakta om dagpenge og karensdage Så meget er der brugt mindre på dagpenge siden 2013: Ifølge forslaget til Finanslov 2016 opgøres udgifterne ( ) til dagpenge i 2013 til ,9 millioner kr. Det er reduceret til ,8 millioner kroner i 2016, hvilket giver en besparelse på 3.569,1 millioner kr. Hertil skal tillægges, at der i 2016 spares 1.070,3 millioner kr. (+ ATP på 35,5 millioner kr.) på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ( ), der udfases. Det giver et samlet mindre forbrug på 4.674,9 millioner kr. sammenlignet med Så meget koster 8 karensdage de arbejdsløse En fuldtidsforsikret arbejdsløs modtager i dag 827 kr. om dagen. Indførelsen af 8 karensdage vil koste den arbejdsløse kr. årligt. Det svarer til en dagpengesats, som er 3 % lavere om året. Regnestykket ser sådan ud: 8 karensdage for en ledig, ramt af arbejdsløshed i 12 sammenhængende måneder, i 2015 tal: DP x 5 x 52 = ,00 Karensdage 8 x 827 = , Resultat = ,00 Ny DP sats / 52 / 5 = 801, Sats fald ,55 = 25,45 Fald i % 25,45 / 827 x 100 = 3,08 % Så meget mindre betyder lavere dimittendsats En nyuddannet på dimittendsats får i dag 82 % af 827,- kr. svarende til 678,- kr. om dagen. Sænkes dette til 78 %, svarende til 645,- kr. om dagen, vil det koste dimittenden 33 kroner om dagen, svarende til 8.568,- kr. om året. 6. De arbejdsløse og incitamenter Dagpengekommissions rapport bygger på, at de arbejdsløse er problemet, ikke manglen på job. Kommissionen har opfundet en ny regnemaskine, som tager afsæt i, at hvis man gør folk fattigere, så er de mere tilbøjelige til at søge job. Og når flere søger job, så opstår der af sig selv flere nye job. Den måde at regne på betyder, at den økonomiske effekt overvurderes, når dagpengene bliver ringere, mens det bliver dyrere at lave forbedringer. 6

7 Samtidig fremstiller kommissionens rapport de arbejdsløse, som mennesker, der er underlagt nogle særlige psykologiske mekanismer, fx Arbejdsmarkedsforsker fra Ålborg Universitet, Henning Jørgensen, om ovenstående Det er en kollektiv fornærmelse af dagpengemodtagere. Så hvis de ledige kommer til at læse den her rapport, så tror jeg, de vil blive meget overraskede over at se sig selv beskrevet på en bestemt måde, siger Henning Jørgensen til Nordjydske, Ifølge ham beskriver Dagpengekommissionen blandt andet de ledige som nogle, der har svag selvkontrol. 7

8 De udskyder nødvendige handlinger, de er selvovervurderende, tænker kortsigtet, laver overspringshandlinger og som det også hedder - har inkonsistente præferencer. Jeg ved ikke hvordan kommissionen pludselig er blevet psykologer, for det er altså økonomer, der sidder i den, siger Henning Jørgensen. Han siger, at han aldrig tidligere har oplevet en sådan tone i en rapport fra en kommission. Arbejdsmarkedsforskeren mener, at kommissionen med forslagene forsøger at få ledige til at handle, som de ønsker det. Man skal lære at tage korttidsjob og tage ethvert job, der byder sig - også til en lavere løn, så der er også en anden dagsorden end bare dagpengereformen, siger Henning Jørgensen. 7. Fagbevægelsens dagpengekrav De danske lønmodtagere har igen og igen opstillet de samme krav til en forbedring af dagpengesystemet. Nedenfor er kravene, som er formuleret i indkaldelsen til det faglige topmøde for tillidsrepræsentanter 20. oktober: Lettere og fleksibel genoptjening af dagpengene en uges arbejde skal give fire ugers dagpenge. Alle timer skal tælle med til genoptjeningen også timer i virksomhedspraktik og løntilskud. Ingen forringelser for dimittender/nyudlærte Supplerende dagpenge skal forbedres. Højere dagpenge dagpengesatsen skal forhøjes, så dækningsgraden øges. Lige ret til dagpenge optjening efter arbejdstimer, ikke efter lønnens størrelse. LO og FTF s principper for et nyt dagpengesystem, april 2015: 1. Et nyt dagpengesystem skal sikre, at langt færre opbruger dagpengeretten end de ca personer, som pt. mister dagpengeretten hvert år. Antallet af personer, som opbruger deres dagpengeret bør ikke være højere end forudsat før dagpengereformen fra Et nyt dagpengesystem skal være et forsikringssystem for alle lønmodtagere på tværs af forskellige ansættelsesformer. Alle skal have mulighed for og gavn af at forsikre sig mod arbejdsløshed. 3. Det skal være nemmere at optjene og genoptjene dagpengeretten i et nyt dagpenge-system. Samtidig skal reglerne ændres, så ekstra arbejde altid forlænger retten til dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed. 4. Dagpengesystemet skal fortsat bygge på et solidarisk forsikrings- og betalingsprin-cip, hvor alle betaler det samme, uanset ledighedsrisiko. 5. Et nyt dagpengesystem skal gøre det mere økonomisk attraktivt for lønmodtagerne at tage kortvarigt arbejde og deltidsansættelser m.m. 6. Dagpengesystemet skal fortsat bygge på klare rådighedsregler, der administreres af arbejdsløshedskasserne, og som sikrer en rimelig balance mellem ret og pligt. 7. Dagpengesystemet skal fortsat være attraktivt for nyuddannede. 8. Et nyt dagpengesystemet skal bygge på mere enkle og gennemskuelige regler, så de arbejdsløse kan forstå logikken og konsekvenserne af reglerne. 9. Et nyt dagpengesystem skal være et attraktivt og holdbart forsikringssystem for alle lønmodtagere. Dækningsgrad og regulering af dagpengene skal bidrage til dette. 8