Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon

Transkript

1 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, USB-nøgle samt onlineversion, der giver dig overblik og indsigt. Ledelseshåndbogen er et praktisk og overskueligt værktøj til dig, der vil være 100 % opdateret inden for et bestemt område selvom du har en travl hverdag. Børsen Forum A/S, 2011 Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon

2 Social kapital Social kapital organisationens sammenhængskraft af Lene Aaen, cand.psych. og konsulent, ALECTIA A/S og Joan Rytter, tidligere konsulent v. ALECTIA A/S 1. Introduktion Artiklens indhold Formålet med denne artikel er at give en introduktion til social kapital i teori og praksis, idet begrebet er ved at blive etableret som et omdrejningspunkt for trivsel, kvalitet og produktivitet på danske arbejdspladser. I artiklen introduceres social kapital som et samfundsvidenskabeligt begreb, hvorefter virksomhedens sociale kapital vil blive defineret og beskrevet. Endvidere præsenteres en række forskningsresultater, der dokumenterer effekten af at arbejde med social kapital. Herefter går artiklen over til den praktiske del og sætter fokus på redskaber til udvikling af den sociale kapital. Her beskrives bl.a. en ny metode OSK, som ALECTIA har udviklet. Metoden kombinerer fordelene ved at inddrage medarbejderne, være anerkendende, både kvalitativ og kvantitativ samt effektiv og ressourcebesparende. Alectia har udviklet metoden i forbindelse med et projekt Attraktive Arbejdspladser social kapital til bedre trivsel og mindre sygefravær som Odense Kommune har igangsat, og hvor ALECTIA har været proceskonsulenter. Der har deltaget tolv arbejdspladser i projektet. Det beskrives i et par konkrete cases, hvordan de enkelte arbejdspladser har arbejdet med social kapital. Artiklen afsluttes med en række læringspunkter og forudsætninger, som, vi har erfaring for, vil bidrage til succesen med udvikling af den sociale kapital. 1/Februar 2011 Offentlig Ledelse 1

3 Social kapital 2. Begrebet social kapital Oprindelse i sociologi og samfundsvidenskab Begrebet social kapital har sin oprindelse i sociologi og samfundsvidenskab, hvor det i 1980 erne og 90 erne er formuleret og udviklet af bl.a. Bourdieu, Coleman og Putnam (Olesen, Thoft, Hasle & Kristensen, 2008). Her defineres social kapital fx af Bourdieu: Social kapital er summen af aktuelle eller potentielle ressourcer, som afhænger af ens deltagelse i varige netværk af mere eller mindre institutionaliserede relationer med fælles anerkendelse (1986, i Olesen et al. 2008, s. 28) Holsteins opfattelse af social kapital En uddybende beskrivelse af den samfundsvidenskabelige forståelse af social kapital kan findes hos Holstein (2002): Social kapital defineres som omfanget af gensidighed, normer og gensidig hjælp, tillid og andre kendetegn ved den sociale struktur, som er en ressource for det enkelte menneske og fremmer den fælles indsats (Kawachi & Berkman, 2000). Social kapital er et aspekt af den sociale struktur, især dens sociale sammenhængskraft eller solidaritet. Den sociale sammenhængskraft har to dimensioner, dels de uformelle sociale bånd mellem mennesker og dels de bånd, som på en mere formel måde knytter mennesker til samfundet, fx via skolen, arbejdspladsen, klubber og foreninger. Som andre former for kapital er den produktiv: Den gør det lettere at nå visse mål, og man kan bruge af den. I modsætning til andre former for kapital bliver der ikke mindre af den, når den bliver brugt, der bliver mere af den. Og i modsætning til andre former for kapital er den ikke knyttet til individer, men til kollektivet (Woolcock, 1998). Individer kan ikke besidde social kapital, men fællesskaber og lokalsamfund kan. Den sociale kapital i et fællesskab eller lokalsamfund forsvinder ikke, hvis individet rejser væk. (Holstein, 2002, s. 77) Siden 1990 er der gennemført utallige forsknings- og udviklingsprojekter med fokus på social kapital inden for økonomisk teori, udviklingsbistand og folkesundhed (Halpern, 2005 i: Olesen et al. 2008). Fx fandt en amerikansk undersøgelse i en sammenligning af 39 stater en tæt sammenhæng mellem social kapital, operationaliseret som tillid til andre mennesker, og dødelighed (Kawashi, 1999, i Holstein, 2002). 2 Offentlig Ledelse 1/Februar 2011

4 Social kapital De nordiske lande har høj social kapital Danmark scorer højt på institutionel tillid I sin artikel Hvorfor flyver brumbassen argumenterer Svendsen (2006) for, at den særligt høje sociale kapital, der karakteriserer de nordiske lande i sammenligning med andre lande, er baggrunden for, at vi kan opretholde en høj konkurrenceevne til trods for den store offentlige sektor og det høje skattetryk. I sin analyse sætter Svendsen (ibid.) fokus på tillid som den afgørende faktor i social kapital. Tillid i et samfundsmæssigt perspektiv beskriver det, at man stoler på de fleste andre mennesker (generel tillid), og at man stoler på samfundets fire vigtigste formelle institutioner; retssystemet, politiet, administrationen og regeringen (institutionel tillid). Undersøgelser viser, at Danmark ud af 86 lande scorer højest på generel tillid, og ud af 20 lande scorer højest på institutionel tillid. Svendsen henviser til, at økonomer kan forklare ca. halvdelen af det økonomiske niveau i et land med menneskelig kapital (dvs. uddannelse), mens ca. fjerdedelen forklares med den fysiske kapital. Der argumenteres for, at de sidste 25 %, the missing link, kunne være betinget af den sociale kapital, der som en ny produktionsfaktor fremmer den økonomiske vækst i et land (Svendsen, 2006). 3. Virksomhedens sociale kapital Social kapital på dagsordenen i AMforsikningen i 00 erne I den internationale forskning begynder man først at interessere sig for den sociale kapital på arbejdspladser i 00 erne, og i den danske arbejdsmiljøforskning kommer emnet for alvor på dagsordenen i 2008, hvor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Arbejdsmiljørådet publicerer Virksomhedens Sociale Kapital. Hvidbog (Olesen et al. 2008). I hvidbogen præsenteres følgende definition af virksomhedens sociale kapital: Virksomhedens sociale kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt at medlemmerne evner at samarbejde og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. Fx at medarbejderne udviser godt kollegaskab, hvor man gør mere end man strengt taget får sin løn for, og hvor man giver uden hensigten er at få det samme igen. (Olesen et al. 2008, s. 44) 1/Februar 2011 Offentlig Ledelse 3

5 Social kapital Nøglebegreber: Tillid, retfærdighed og samarbejdsevne Det vil sige, at social kapital kan sammenfattes med de tre nøglebegreber: tillid, retfærdighed og samarbejdsevne også kaldet de tre diamanter. Således som det er vist i figur 1. Figur 1. Inspireret af Olesen et al. (2008), s. 43 Tillid Tillid kan defineres som en tilstand, hvor man accepterer egen sårbarhed på baggrund af positive forventninger til en anden persons hensigter eller opførsel (Rosseau et al. 1998; i Olesen et al., 2008, s. 46). Tillid indebærer en forventning om, at andre mennesker er til at stole på, og at de generelt har positive hensigter, som styrer deres adfærd. Tillid er ikke noget, som man kan afkræve af hinanden, men derimod noget, som kan opbygges over tid, ved at man optræder troværdigt og forudsigeligt. Nielsen (2009) udfolder i sin kandidatafhandling tillidsaspektet i social kapital, og præsenterer begrebet som en syntese bestående af: En individuelt baseret medfødt parathed til at indgå i tillidsvækkende relationer. Denne medfødte parathed har en evolutionshistorisk oprindelse baseret på, at urmennesket havde behov for at være en del af en flok eller gruppe, for at kunne overleve. En individuel modning af den medfødte parathed. Denne modning foregår i relation til de nærmeste omsorgspersoner i den tidlige barndom, og afhænger af tilknytningsrelationens kvalitet. 4 Offentlig Ledelse 1/Februar 2011

6 Social kapital Et generaliseret fænomen, der optræder i systemer eller organisationer, og som ikke er knyttet til enkeltpersoner, men til fællesskabet eller gruppen. Retfærdighed Retfærdighed på arbejdspladsen kan vedrøre flere aspekter (Olesen et al. 2008): Fordelingsmæssig retfærdighed, som handler om, hvorvidt medarbejderne oplever, at goder fordeles retfærdigt på arbejdspladsen. Det kan fx være fordelingen af løn, forfremmelsesmuligheder, efteruddannelse, vagter, ros m.v. Processuel retfærdighed handler om, hvorvidt tingene foregår på en retfærdig måde. Det kan fx være, hvorvidt afskedigelser foregår på en ordentlig måde, hvorvidt beslutningsprocesser er gennemskuelige, og om det er muligt at omgøre forkerte beslutninger i virksomheden. Interpersonel retfærdighed vedrører, hvorvidt medarbejderne bliver behandlet på en ordentlig måde, fx hvis der skal påpeges fejl i en medarbejders opgaveløsning. Informativ retfærdighed omhandler, hvorvidt medarbejdere får tilstrækkelig information på et passende tidspunkt. Samarbejdsevnen Samarbejdsevnen på en arbejdsplads bygger på det niveau af tillid og retfærdighed, som findes (Olesen et al, 2008). Man kan fx forestille sig, at en medarbejder, som føler sig uretfærdigt behandlet, eller som ikke stoler på sin leder eller sine kollegaer, vil være mindre tilbøjelig til at bidrage til et godt samarbejde. Samarbejdsevnen omhandler den fælles evne til at koordinere og samarbejde om opgaveløsningen, og den består af: normer for gensidige forpligtelser, samt rammer, hvor samarbejdet kan udvikle sig, fx tid, mødefaciliteter og kommunikationskanaler. Samarbejdsevnen er i tråd med de andre faktorer i social kapital ikke en personlig egenskab hos den enkelte medarbejder, men en egenskab ved arbejdspladsen, som udvikler sig i fællesskabet. Det er vigtigt, at samarbejdet på en arbejdsplads både er velfungerende mellem kollegaerne internt i en afdeling (kaldet samlende, på engelsk bonding ) mellem afdelinger eller arbejdsgrupper (kaldet brobyggende, på engelsk bridging ) mellem medarbejdere og ledelse (kaldet forbindende, på engelsk linking ). 1/Februar 2011 Offentlig Ledelse 5

7 Social kapital Figur 2. Social kapital: forbindende, brobyggende og samlende En optimal situation vil være, at samarbejdsevnen er høj på alle tre områder, hvorved der etableres en velintegreret organisation, som der er vist i figur 3. Figur 3. En velintegreret organisation (Olesen et al. 2008, s. 55) Dette er et uddrag af artiklen som er bragt i Ledelseshåndbogen. Prøv en gratis Ledelseshåndbog online Bestil på boss.blh.dk, send en til kundeservice@borsen.dk eller ring på telefon Offentlig Ledelse 1/Februar 2011