Grundbegreber om naturens økologi
|
|
- Kurt Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig undersøgelse. Men det er også en del af vores daglige erfaringer. Til dagligt er vi ofte tilfredse med blot at have erfaringen. Den betyder for eksempel, at vi ved, at det ikke er nogen god ide at give slip på en kop, for så går den i stykker, når den rammer gulvet. Denne erfaring søger vi at give videre til små børn, så de ikke slår mere i stykker end højst nødvendigt. Men vi behøver ikke mere forklaring end, at ellers går den i stykker. Vores forståelse til dagligt rummer altså kun, hvad der sker, men ikke hvorfor det sker. I naturvidenskaben søger man derimod efter at kunne forklare sådanne hændelser ved at opstille teorier. I eksemplet med stenen i hånden vil det blive forklaret ved en teori om tyngdekraften, og denne teori vil hænge sammen med flere andre teorier om, hvordan verden fungerer fysisk. Ja, men hvad så med en varmluftballon eller en flyvemaskine, der letter fra jorden, kunne man spørge? Hvorfor falder de ikke på grund af tyngdekraften? Her ser vi to eksempler, der kun kan forklares videnskabeligt, hvis vi også gør brug af andre naturvidenskabelige teorier. Det er vigtigt, at alle disse teorier skal kunne vise sig samtidig. De må ikke være mod hinanden, for man skal kunne tro på dem alle sammen på samme tid. Naturvidenskaberne består af et net af teorier, der hænger sammen og tilsammen understøtter hinanden i forhold til den virkelighed, som de handler om. Naturens økologi eller om økologiske varer Vi er her nødt til at kalde det naturens økologi for at adskille det fra omtalen af økologiske varer og økologisk produktion. I disse er der tale om menneskets brug af naturens resurser, og altså ikke bare viden om naturen. Produktion og forbrug af økologiske varer omtales nemlig ofte kort som økologi. Det giver noget forvirring i forståelsen. Denne brug af økologi og økologisk sker om et område, der ikke blot bygger på videnskaben om naturens økologi, men også på nogle forestillinger om, hvordan man bedst dyrker de bedste fødevarer og andre landbrugsprodukter. Når man taler om økologisk i økologisk landbrug, så drejer det sig ikke kun om at beskrive, hvordan det er, men hvordan man gerne vil have det. I naturens økologi prøver man derimod at beskrive naturen så neutralt, som man kan. Her fortsætter vi med naturens økologi. I modul 4 kan du læse mere om økologiske landbrug. En teori har blandt andet værdi, fordi man med den kan forudsige, hvad der vil ske. Når man kender teorien om tyngdekraften, kan vi også forudsige, at andre ting vil falde, når der ikke er noget, der understøtter dem. En stor orne i folden på en økologisk gård. At holde grise på friland bygger på viden om grises natur, koblet med en mening om, at grise skal have et ordentligt liv på en økologisk gård. Modul 3 Side 1
2 Naturens økologi giver viden om naturens sammenhænge Naturens økologi giver en forståelse af livet i naturen og af sammenhænge i naturen. Hvad skal der til for, at en bestemt art dyr eller plante trives i naturen? Hvad lever en bestemt dyreart af, og hvordan påvirker det andre dyr og planter i området? Hvordan skal en dyreart eller plantearts levested være? Forståelsen bygger på naturvidenskabelige eksperimenter og anvender naturvidenskabelige forklaringer. Naturens økologi har som videnskab gennem tiden opbygget en forståelse af, hvordan det enkelte dyr og den enkelte plante er afhængig af og påvirker sine omgivelser. Naturens økologi er en ret ny naturvidenskab, men denne videnskab giver os alligevel meget viden om naturens sammenhænge. I det følgende forklares nogle vigtige begreber inden for naturens økologi. Økologiske begreber er udtryk for de teorier, der er udviklet til at forstå naturen. Disse begreber om naturens økologi forklares: Levested Produktion af organisk materiale Nedbrydning af organisk stof Økologiske kredsløb Kuldioxid i kulstoffets kredsløb Vandets kredsløb Ånding Fotosyntese Fødekæder Fødenet Grønne planter Svampe og bakterier nedbrydere Energiens strøm gennem økosystemer Økosystemer Bestande af dyr eller planter Naturens mangfoldighed Levested Alle arter af planter og dyr har et levested. Nogle arter har stranden som levested, andre har skoven, eller mosen eller vandhullet som levested. En arts levested er en type sted, hvor der er nogle bestemte vilkår for artens liv og formering. På levestedet kan plantearten eller dyrearten blive ved med at leve og få nye generationer. Gennem den naturlige udvælgelse fra generation til generation er individer, der ikke var så egnede til at leve på levestedet, blevet sorteret fra, så kun de bedst egnede har overlevet. Gennem denne naturlige evolution er hver art af plante og dyr blevet udviklet til at være rigtigt gode til at leve lige netop under de vilkår for overlevelse, der er på deres levested. Kikker vi nærmere på for eksempel en plantearts levested, så er levestedet ikke bare skoven, men en bestemt slags skov. Det er ikke bare sådan, at der er stor forskel på at leve i en regnskov og i en dansk skov, men der er også stor forskel på forskellige danske skove, og forskellige dele af den samme skov. Hvid anemone vokser for eksempel ikke i granskov, men kun i nogle typer løvskov. Derfor bliver man nødt til at sige mere om en plantes levested, end at den for eksempel har skoven som levested. Man er nødt til at sige, hvordan skoven skal være, for at det er plantens levested. Hvid anemone vokser i skovbunden nogle steder. Dens levested er ikke blot skov. Modul 3 Side 2
3 På samme måde er det for dyrene. De stiller også særlige krav til deres levested. Både for planter og dyr, er der nogle arter, der er meget kræsne i deres valg af levested, kunne man kalde det. Andre arter er ikke så kræsne, men kan findes og trives mange forskellige steder i naturen. Det lyder lidt underligt, at nogle arter kan klare sig ved at være meget kræsne i valg af levested, mens andre ikke er det. Men forklaringen er, at der er fordele og ulemper ved begge dele. En art, der er meget kræsen eller speciel i valg af levested, er blevet super god til at overleve og få nye generationer lige netop på den type levested. Til gengæld er arten så blevet helt afhængig af den ene type specielle levested for at kunne trives. De arter, der ikke er så kræsne i valg af levested, skal være tilpasset til at leve under mange forskellige vilkår i naturen, så de kan ikke være super gode til at leve på et eneste af disse steder. Til gengæld kan arten så overleve mange forskellige steder, hvis det går galt for den et sted. Produktion af organisk materiale Organisk materiale er materiale, der er levende eller har været levende. Det er først og fremmest de grønne planter, der laver organisk stof. De er indrettet så smart, at de kan lave organisk stof af vand og kuldioxid, når de får energi fra lyset fra solen til arbejdet. Samtidig bygger de noget af energien fra solen ind i det nye organiske stof. Tager vi et vissent tørt blad op fra skovbunden og sætter en tændstik til det, så kan det brænde. Når det brænder, bliver der frigjort energi, som var gemt i bladets organiske stof. Og den energi kom altså fra solen. Når vi spiser et salatblad, så får vi også glæde af den energi, der kom fra solen. Vi bruger nemlig energien i salaten til at holde gang i vores egen krop. Det er kun de grønne planter, der kan lave organisk stof ud fra vand og kuldioxid alene, når blot der er energi fra solen til stede. Alle dyr og andre levende organismer skal bruge af det organiske stof fra de grønne planter for at kunne leve. I den danske natur har vi en blanding af arter, der er meget specielle i derees valg af levested, og arter der har levesteder, der kan se meget forskellige ud. Når mennesket laver om på naturen, så går det oftest mest ud over de arter, der er meget kræsne i deres valg af levested, så de bliver let til sjældne dyr eller planter. På levestedet indgår planter og dyr i fødekæder og fødenet, og planter og dyr påvirker på mange måder hinanden. Solens lys giver energi til, at de grønne planter kan producere organisk stof og en del af energien bliver en del af planten. Modul 3 Side 3
4 Grønne planter De grønne planters produktion af organisk stof på denne måde kaldes fotosyntese. Foto betyder lys, og syntese at sætte noget sammen. Så fotosyntese betyder, at planten sætter vand og kuldioxid sammen ved hjælp af energi fra lys og danner organisk stof. Det organiske stof, der dannes i fotosyntesen, er sukker. Sukker er et kulhydrat. Dette sukker kan blive brugt i planten som byggesten til at danne mange andre organiske stoffer, som planten bygges op af. Foruden sukkerstoffer har planterne også brug for at kunne danne proteiner. Proteiner kaldes også for æggehvidestoffer, og proteiner er helt vigtige for alt levende. For at kunne lave proteiner skal planten kunne få kvælstof, også kaldet nitrogen. Planten sætter kvælstof sammen med de stoffer, der kommer fra det dannede sukker, og planten kan på den måde danne proteiner. Der er masser af kvælstof i luften omkring os. Ja, langt det meste af den er kvælstof, hele 78 % af den er kvælstof. Men som luft kan planterne ikke bruge kvælstof. Kvælstoffet skal være sat sammen med nogle andre stoffer, så det er et salt, som kan opløses i det vand, som plantens rødder suger op fra jorden. Nitrat er sådan et salt med kvælstof i, som planterne kan bruge fra jorden. Man kalder det et gødningssalt. Nitrat dannes, når visne planter bliver nedbrudt for eksempel på skovbunden. Nitrat og andre gødningssaltgødningssalte virker som gødning for de grønne planter, så de kan vokse. Læs mere under nedbrydning af organisk stof. Det er ikke blot visne blade, der bliver nedbrudt. Også træ og andet bliver nedbrudt til vand, kuldioxid og gødningssalte, som på den måde kommer tilbage til miljøet. Nedbrydning af organisk stof Når en plante visner og dør, så starter nedbrydningen af dens organiske stof, det vil sige af stort set hele planten. Alt organisk stof fungerer som mad for dyr eller bakterier eller svampe. Disse typer levende organismer kan ikke selv danne organisk stof fra uorganisk stof og må derfor skaffe sig stoffet som mad fra planterne. Det samme gælder os mennesker. Vi er også helt afhængige af det organiske stof, som de grønne planter producerer. Vi mennesker har udviklet smarte måder at forhindre nedbrydningen af vores mad ved at kunne gøre den ubrugelig for bakterie, svampe og andre dyr. Det er det, vi gør, når vi lægger mad i fryse- Modul 3 Side 4
5 ren, for så kan bakterierne ikke holde sig i gang og spise maden fra os. Andre måder at passe på maden kalder vi at konservere den: Fra gammel tid har man lært at salte maden eller at røge den, for det kan bakterierne og svampe heller ikke leve med. Man har også brugt det at tørre maden så meget, at svampe og bakterier heller ikke kan trives med at spise den. I vore dage findes der mange andre konserveringsstoffer, som bruges til at gøre maden uspiselig for svampe og bakterier. Ude i naturen er der ikke noget, der forhindrer nedbrydningen af det organiske stof bortset fra, hvis det bliver alt for tørt. Når visne blade falder til jorden, så starter nedbrydningen af dem. Bakterier og svampe begynder at vokse på dem, og de lever af at bruge de visne blade som mad. Regnorme og andre dyr går i gang med at gnave af dele af hvert blad, og de får både blad, bakterier og svampe ned i maven. senere dør, så bliver der igen dannet kuldioxid til luften ved nedbrydning af planterne. På lidt samme måde bliver der dannet kuldioxid, når mennesker og andre dyr udnytter maden. I det, der kaldes stofskiftet, omdannes det organiske stof i maden til andre stoffer, og der bliver frigivet kuldioxid, som vi ånder ud. Nedbrydning af det organiske stof i planter sker mest som en biologisk nedbrydning. Det sker, når planten ligger vissen på jorden og bakterier, svampe og dyr lever af den. Men det sker også, når dyr æder af planten, mens den er levende. Når vi og andre dyr bruger maden, så bliver der dannet kuldioxid i den biologiske nedbrydning af det organiske stof. Lidt efter lidt bliver de visne blade omdannet til det, de blev lavet af, nemlig vand og kuldioxid, samt gødningssaltgødningssalte. Energien ryger ikke tilbage til solen, men den bliver brugt af de organismer, der lever af nedbrydningen. Til sidst ender energien som varme, der stråler væk fra svampe, bakterier og dyr. Økologiske kredsløb I naturen går forskellige stoffer i kredsløb. Man kan sige, at stofferne bliver brugt igen og igen. Man taler både om økologiske kredsløb med forbindelser som vand (H2O) og grundstoffer som kulstof (C for carbon), kvælstof (N for nitrogen), fosfor (P for phosphor) og ilt (O for oxygen). Kuldioxid i kulstoffets kredsløb De grønne planter bruger kuldioxid fra luften, når de vokser og danner organisk stof. Når planterne Når træ brænder, sker der en ikke-biologisk nedbrydning af træet. Energien i træet bliver gjort fri, og der bliver dannet vand, kuldioxid og gødningssalte. Modul 3 Side 5
6 Nedbrydningen af organisk stof kan også ske som en ikke-biologisk nedbrydning. Det er det, der sker, når vi brænder noget træ eller andet organisk materiale. Resultatet dér bliver også dannelse af kuldioxid, vand og nogle gødningssalte og andre mineraler. Ved en skovbrand og lignende i naturen sker der sådan en ikke-biologisk nedbrydning af organisk stof. Men ellers er denne form for nedbrydning mest noget, der foregår skabt af mennesker for at få fat i energien, der kommer frem, når det organiske stof nedbrydes i en forbrænding. Kuldioxid indgår i kulstoffets kredsløb. Kulstoffets kredsløb rummer også det kulstof, der findes i bjergarter som kalksten og som olie, naturgas og de forskellige typer kul, der ligger på lager i naturen. Vandets kredsløb Vandet veksler mellem at være i jorden, i søer og vandløb, og i havet, samt i luften omkring os, hvor vi både oplever det som tåge og regn og sne. Der er også meget vand, der ligger som is på lager som frossent vand. En lille del vand er hele tiden en del af levende organismer eller organismer under nedbrydning. Ånding Ånding betyder den proces, hvor organisk stof i maden nedbrydes, så vi får frigjort energien i maden. Ofte bruger vi bare udtrykket at ånde om det at trække vejret, men i biologien betyder ånding altså meget mere. Alt levende har ånding, for alle levende organismer har brug for at kunne udnytte energi fra deres mad. Selv organismer, der ikke har nogen mund eller ikke har en mave, hvor maden kommer ned i, har brug for at have ånding. Åndingen sker helt ude i hver celle. Ved ånding bliver de organiske stoffer spaltet til vand og kuldioxid, mens energien bliver gjort fri. Så kan energien bruges til at holde den levende organisme i gang. De grønne planter har også ånding, for de har også brug for at kunne gøre energi fri til at holde sig levende. De er bare så smart indrettet, at de selv kan lave deres mad gennem fotosyntesen inden. Fotosyntese Den kemiske formel for fotosyntesen er følgende, hvis vi ikke tager hensyn til de enkelte dele af processen: 6H 2 O + 6CO 2 + lysenergi C 6 H 12 O 6 (glukose-sukker) + 6O 2 Det vil sige, at planten i sine grønkorn sætter vand og kuldioxid sammen ved at bruge energi fra solen og dermed får lavet sukker ud af det. Ilt bliver nærmest dannet som affald af denne proces. Men ilten er meget vigtig for andre levende organismer. De grønne planter bruger også selv ilt til deres ånding, hvor de nedbryder noget af det sukker (= den mad), som de får dannet i fotosyntesen. Fødekæder En fødekæde er en kæde af dyr, der spiser hinanden. Men det første dyr er et dyr, der spiser grønne planter. Derfor starter fødekæder med grønne planter. En fødekæde kan derfor skrives op som Grønne planter planteæder kødæder Denne type fødekæde har tre led, men fødekæder kan have flere led, dog ikke tit over 5 led. Modul 3 Side 6
7 ? M8 ; < I 6 * Grønne planter planteæder kødæder 1 kødæder 2 Vi kan tage et eksempel: Græs stankelsbens-larve En fødekæde søger at beskrive naturen, som den som regel er. Det er svært, fordi der er så mange muligheder i naturen. Græs bliver spist af mange forskellige planteædere. Stankelben bliver både spist som laver af mange forskellige arter fugle foruden af pindsvin og andre dyr. Når de overlevende larver har forvandlet sig til flyvende stankelben, så er der mange andre fjender, der gerne spiser dem. stær spurvehøg fødekæder, når de begynder med grønne planter. Andre fødekæder starter med visne blade og træ, som dyr ikke kan få nytte af at spise. De er nødt til at have nogle svampe eller bakterier til at hjælpe dem med at fordøje materialet. Den type fødekæder kaldes for nedbryderkæder. De kan se sådan ud: Det er heller ikke alle stære, der bliver spist af spurvehøge. De fleste stære dør nok uden at blive fanget af rovfugle eller andre rovdyr. Så dør stærene i stedet af sult, kulde, sygdomme eller uheld og bliver spist af dyr, der spiser ådsler. Der findes mange ådselædere, og der er masser af insekter, der lever af døde dyr. Man bruger som regel udtrykket fødekæde om sådanne fødekæder, der begynder med de grønne planter. Helt rigtigt skal de kaldes for græsnings- Visne bøgeblade regnorm svampe og bakterier solsort I dette tilfælde ser det ud som om regnormen lever af bøgebladet, når den gnaver på bladet, men i virkeligheden får den mere ud af at spise de små svampe og bakterier, der selv er i gang med at nedbryde bøgebladet. Solsort med fanget regnorm. Måske har regnormen spist visne bøgeblade som led i en nedbryderkæde, hvor der levede bakterier og små svampe på bøgebladet. Modul 3 Side D<CC<DKI@E FM<I9P>E@E>
8 Fødenet Forskellige fødekæder, som begynder med den samme art plante, kan sættes sammen, så de bliver til et fødenet. Et fødenet passer bedre til at vise, hvor indviklet naturen er. Det viser også, at når man ændrer på en bestand af dyr, så får det en virkning på andre dyr og planter. Så fødenet er med til at vise, at næsten alt hænger sammen i naturen. Grønne planter Alle de arter af planter, vi normalt kommer i tanke om, er grønne planter. Lige fra karse til store træer i skoven er det grønne planter. De kaldes grønne planter, fordi de har grønkorn i bladene og dermed kan have fotosyntese. Ved fotosyntesen danner de organisk stof, som de selv kan leve af, og som alle andre levende væsener er afhængige af for at kunne leve. Det er kun de grønne planter, der kan danne organisk stof ud af kuldioxid og vand, når de får energi fra solen. Så de grønne planter laver altså både deres egen mad og forsyner alle andre med mad. Svampe og bakterier nedbrydere Bakterier er altid bittesmå, men svampe kan både være store som paddehatte og bittesmå. De store svampe med paddehatte har det meste af deres legeme nede under jorden eller inde i noget træ, for paddehatten er kun svampens frugtlegeme, der bruges til formering og spredning af svampens sporer. Selv om svampe kan opfattes lidt som planter, så kan de ikke som de grønne planter lave organisk stof ud af vand og kuldioxid med energi fra solen. Kun de grønne planter har fotosyntese. I den måde, svampe og bakterier lever på, ligner de mere dyr, end de ligner grønne planter. Svampe og bakterier kaldes for nedbrydere, fordi de lever af at nedbryde organisk materiale. Dyr lever også af at nedbryde organisk stof, men dem kalder vi enten for planteædere eller for kødædere. Energiens strøm gennem økosystemer Al energien til de levende dyr og planter på jorden kommer fra solen. Solens energi bliver opfanget af de grønne planter, som gemmer energien i det Blade på et træ skaffer træet den nødvendige energi fra solen, og ved at bygge vand og kuldioxid sammen kan den grønne plante lave plantestof. Modul 3 Side 8
9 plantestof, som de laver i fotosyntesen. Alle andre organismer får energi fra denne solenergi, som planterne har gemt i deres organiske stof. Når energien bruges til at holde det levende i gang, så bliver energien lavet om til varme. Tænk blot på dig selv. Din krop holdes varm af den mad, du spiser, også selv om maden er kold. Det er energien i maden, som du får varmen fra. Energien fra din krop stråler væk fra dig. Det må ikke ske for hurtigt, for så fryser du, og derfor har du tøj på. Men selv med tøj på, så forsvinder der varme fra dig hele tiden. Varmen fra din krop fortsætter ud i luften og stråler væk fra Jordens overflade. Det samme sker fra alle andre dyr og planter. Energien stråler også væk, når træ brænder. Det kan være i en ovn, eller det kan være under en skovbrand. I alle tilfælde vil den energi også stråle væk fra Jordens overflade og ud i rummet. Man siger, at der er en energistrøm gennem hvert økosystem og gennem hele jordkloden. Energien strømmer til Jorden fra solen, går gennem Jordens økosystemer og stråler så ud til alle sider i rummet.. Hver gang, energien bruges, bliver der omdannet noget af den som varme, og det er denne varme, der stråler væk. Økosystemer Et vandhul og en bøgeskov er eksempler på to økosystemer. Et økosystem er et udsnit af naturen, hvor mange ting hænger sammen: Der er grønne planter, der laver organisk stof ved fotosyntese, og der er dyr, der spiser af de grønne planter. Der sker også en nedbrydning af de organiske stoffer, så de fleste stoffer vender tilbage til de grønne planter. Et vandhul kan opfattes som et lille økosystem, hvor alger og andre grønne planter producerer plantestof, som de øvrige organismer lever af. Næringssaltene vender efter nedbrydningen tilbage til de grønne planters fotosyntese. Man kan også sige, at i et økosytem er der mange plante- og dyrearter, der har nogenlunde det samme levested, så arterne derfor lever sammen. I et økosystem går mange stoffer i kredsløb. Energien til det hele kommer fra solens energi, og der går hele tiden energi væk fra økosystemet som varme. Det kaldes for energiens strøm. Bestande af dyr eller planter En bestand af en art plante eller en art dyr er alle dem af samme slags, som lever inden for et bestemt område. Man kan tale om bestanden af salamandre i en skovsø, eller bestanden af knopsvaner i Roskilde Fjord. Inden for en arts bestand vil de oftere få afkom med hinanden end med andre individer fra andre bestande af den samme art. Der vil for eksempel være en tendens til, at svanerne i Modul 3 Side 9
10 Roskilde Fjord lettere møder hinanden og danner par med hinanden end med svaner fra andre dele af Danmark, eller svaner endnu længere væk. Man kalder også en bestand for en population med et mere internationalt udtryk. Naturens mangfoldighed De mange forskellige arter af planter og dyr, der findes i naturen, kaldes for naturens mangfoldighed eller for diversiteten. Nogle kalder det også for naturens rigdom på arter artsrigdommen. Der er meget forskel på forskellige steder i naturen, hvor stor diversiteten er. Et sted lever der måske 30 forskellige arter af sommerfugle, et andet sted lever der kun 5 arter. Og sådan vil det også være for alle andre grupper af dyr og planter. Når mennesket laver om på naturen, sker der tit det, at der er nogle arter, der forsvinder, så mangfoldigheden bliver mindre. Samtidig kan der også komme nye arter til, men ofte er disse arter nogle, som allerede er almindelige, hvor der bor mennesker. Dagpåfugleøje, en dagsommerfugl her på planten hjortetrøst. Antallet af forskellige arter sommerfugle et bestemt sted siger noget om, hvor stor mangfoldighed af arter der er. Jo flere arter, jo rigere kan man sige, at naturen er. Modul 3 Side 10
Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereRTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008
RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?
Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i
Læs mereEgnen virksomhed - Carbon Capture
Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereSkoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?
Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereHold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.
Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereEnergiens vej til mennesket
Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet
Læs mereForårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2
Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mere9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver
Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereNaturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.
Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store
Læs mereTeori 10. KlasseCenter Vesthimmerland
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Biologi
Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4
Læs mereBiologisk rensning Fjern sukker fra vand
Øvelse B Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier og mikroorganismer til at
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse
Læs mereGrøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013
Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereBagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen
Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at
Læs mereDecember 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur
RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på
Læs mereSund mad. til din kat. Din kat vil elske maden. www.atelier.dk. Killinger hjælpeløs hyggelig sød. Andre kattebøger: ATELIER Sund mad til din kat
Din kat vil elske maden Andre kattebøger: Killingen går på stille poter ind i dit liv Er dit hjerte allerede erobret af en lille killing, der tillidsfuldt ligger hos dig? Eller leder du stadig efter den
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereHvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD
Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 indføres der nye regler på jordforureningsområdet. Der indføres et begreb, der kaldes områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at al jord i byzonen er
Læs mereEvaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12
Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers
Læs meregul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.
Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereSprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...
Læs mereAt eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Læs mereKopiark til grundbogens kapitler
Kopiark til grundbogens kapitler KOPIARK 41 KULTURLANDSKABER Hvordan ser kulturlandskaber ud Lav din egen beskrivelse af, hvordan de følgende kulturlandskaber ser ud. Beskriv bl.a. menneskets påvirkning
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereÅrsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden
Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.
RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes
Læs mereKompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mereFysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan
Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet
Læs mereÅrsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereVARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg, Viborg. Hf-e Biologi C Anne
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Savannen i Afrika - dyrene og deres føde Middel (4. - 6. klasse) Savanneudstillingen i kælderen Jan Larsen, Naturhistorisk Museum Trine
Læs mereTrine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin
Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre
Læs mereTag pulsen på vandmiljøet
Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,
Læs mereNaturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen
Læs mere,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ,OWýRJýFDUERQGLR[LG Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. Disse tre forbindelser kan samles under det overordnede
Læs mereHø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass
Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereHusmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).
Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede
Læs mereUndervisningsplan med slut- og delmål for. biologi
Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereSpis rigtigt - perform bedre
Spis rigtigt - perform bedre - sådan bør du spise før, under og efter træning Udholdenhed & Kondition Kulhydrater fungerer som kroppens benzin under al aktivitet, og lagres som glykogen i leveren og musklerne.
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereGode råd om børns udendørsleg
Gode råd om børns udendørsleg Leg på på lettere forurenet jord Hjørring Kommune Miljø- & Naturkontoret Gode råd om børns udendørsleg på lettere forurenet jord Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 er
Læs mereDet er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko, siger han.
Bill og Bob er to pen-ta-ce-ra-tops. Bill og Bob er på vej ind i en skov. De vil søge føde i den skov. Jeg er sul-ten, siger Bob. Det er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko,
Læs mereden levende legeplads
RNATURVEJLEDE RNATURVEJLEDE Læs mere Hent inspiration og ideer til børnevenlige Krible Krable aktiviteter m.m. www.natur-vejleder.dk/krible-krable1 www.kriblekrable.nu www.dr.dk/kriblekrable den levende
Læs mereFotosyntese og respiration
Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes
Læs mereOpbevaringsguide til frugt & grønt
Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereIndledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.
1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning
Læs mere