Udkast til model for elevforståelse
|
|
- Olaf Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor ses som work in progress og er ikke en færdig konklusion. Introduktion Når snakken falder på hvad der er skolens opgave, er det min oplevelse at snakken tit forsimples af hvad man lige nu umiddelbart finder interessant. I den sidste periode hvor folkeskolereformen har været på alles læber, er denne forsimpling blot blevet mere tydelig. Samtalen om skole har hovedsageligt handlet om hvad reformen bringer med sig, og mindre om hvad der er hele folkeskolens formål. Det er min bekymring, at det snævre fokus på folkeskolereformens nationale mål (og de dertilhørende kvantificerbare måltal), risikerer at skygge for skolens samfundsopgave, som er at danne og uddanne eleverne ud fra folkeskolens overordnede formål, som findes i Folkeskolelovens kapitel 1, paragraf 1. For at sikre at vi på Margrethe Reedtz Skolen har hele vores samfundsopgave i sigte når vi planlægger og handler i vores hverdag, har jeg besluttet at lave en model som kan hjælpe os til at forstå hvad vores opgave er overfor eleverne. Det er selvfølgelig naivt at tro, at en model i sig selv vil sikre vi som skole, får alle vigtige parametre med - det er der ingen der får, men jeg er overbevist om at modellen giver os et bedre udgangspunkt for vores praksis og skolens fremtidige udvikling. Modellen som jeg vil fremlægge i dette dokument, er et forsøg på at kortlægge en forståelse for hvad en elev skal lære/trænes i på et overordnet plan. Hvad betyder elevforståelse Elevforståelse betyder kort og godt, en forståelse af en skoleelev, set i lyset af hvad det er skolens opgave at arbejde med. Man kunne også kalde det læringsmål. Kulturel bevidsthed Jeg er kommet til den midlertidige konklusion, at det generelt må være godt givet ud hvis en elev kan forstå og handle hensigtsigtsmæssigt ud fra den kultur man er en del af. Altså må skolens opgave være, at gøre eleven i stand til at deltage i den aktuelle kultur. At deltage i en kultur vil for mig sige, at man har muligheden for videre uddannelse, kan finde/søge arbejde, kan engagere sig i lokalsamfundet, kan stifte en familie, kan skabe et socialt netværk og alle de andre ting, der er med til at give livet mening for den enkelte i det store fællesskab. Den kultur man skal deltage i, går helt fra det nære (familie, naboer, venner) til det globale. Derfor ser jeg det ikke som tilstrækkeligt, at en elev kan få en god karakter og gå til en skriftlig/mundtlig eksamen, jeg ser det som direkte nødvendigt for den enkelte og os alle, at de fleste elever fremover kan tage ansvar for sig selv og for deres næste. Skal samfundet blive bedre på sigt, kræver det at vi sikrer os, at Model for elevforståelse af friskoleleder Morten Mosgaard, morten@jaevn.dk Side 1 af 5
2 mange tager ansvar for vores fælles samfund og ikke kun for deres eget liv. Det er der ikke noget nyt i, slet ikke i Danmark, hvor vi stolt kan vise vores forenings- og andelskultur frem, hver gang vi får gæster fra den store verden. Det er noget vi konstant skal minde hinanden om, så vi ikke kun retter fokus på at alle elever skal blive så dygtige som de kan. "An eye for an eye makes the whole world blind." - Mahatma Gandhi Modellen i aktion Modellen for elevforståelse skal ses som et helhedsblik på eleven. Man kan kalde det et forsøg på at favne det hele barn i et demokratisk samfund. Det betyder også at elementerne i modellen ikke kan isoleres fra de andre elementer. Der er forskel på i hvor høj grad de forskellige elementer påvirker hinanden, men generelt udgør de et samlet syn på eleven og vil i praksis helt naturligt spille sammen. Det er min tese, at man f.eks. ikke kan isolere elevens trivsel fra elevens læring, hvilket jo gør trivsel direkte forbundet til elevens faglighed. Det betyder ikke at en elev, som ikke trives i skolen ikke vil kunne lære noget, eller ikke vil kunne være dygtig. Det betyder blot at elevens trivsel påvirker elevens faglige udvikling (og omvendt). Modellen Mening - Identitet - Udfordringer - Trivsel - Mål Faglighed - Faglige kompetencer - Skoleforståelse Elevforståelse Handling - Læring / træning - Motivation Omverden - Historie / samfundsfag - Fællesskab - Ansvar for andre / fællesskabet - Overbærenhed Model for elevforståelse - Af: Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen Model for elevforståelse af friskoleleder Morten Mosgaard, morten@jaevn.dk Side 2 af 5
3 Forklaring af modellens enkelte elementer Mening Det er en Grundtvig/koldsk klassikker at fremhæve, at man må oplive eleverne før man kan oplyse dem. Elementet mening, handler om at eleven skal opleve, at det at gå i skole og være en del af det fællesskab der følger med, giver mening for eleven. Man skal vække elevens lyst til at lære og lyst til at deltage i fællesskabet. Som en del af meningen er også elevens selvopfattelse, elevens opfattelse af at have identitet. Det er først når den selvopfattelse eleven har spiller sammen med skolens kultur, at skolegangen vil give mening. Et andet underpunkt er elevens trivsel, et begreb der kan siges at være tæt forbundet med følelsen af at skolen giver mening. En elev der ikke trives i skolen, vil næppe sige at skolen giver mening. Altså må elevens trivsel være vigtigt på en skole, som ønsker at være en meningsfuld del af barnets liv. I disse tider er det svært at komme uden om mål. Det er en udbredt opfattelse, at udvikling kræver at vi har et eller flere mål i sigte, og at delmål samtidig kan gøre vejen til de større mål mere overskuelig. Alle skoler har et værdigrundlag, som giver udtryk for hvad målet med den gældende skole er, ligesom vi alle har folkeskolens formålsparagraf at tage udgangspunkt i. Det er skolens overordnede mål, som skal omsættes til hvad eleverne oplever i hverdagen. Det er vigtigt at arbejde med, at eleverne kommer til at forstå hvad målet med skolen og undervisningen er. I mine øjne behøver man ikke forfølge dette helt ned til den enkelte grammatik øvelse, man kan sagtens som skole arbejde med at gøre faglighed meningsfuldt i sig selv. Det er mit klare indtryk, at elever der ikke kan se en mening med forskellige aktiviteter, både gør skolelivet værre for sig selv og for de andre elever. Her kan målsætning og forklaring af mål være til stor hjælp. Et sidste underpunkt er elevens udfordringer. Jeg har skrevet det på, fordi elevens udfordringer kan give os et indblik i, hvordan vi gør skolen meningsfuldt for eleven. Når eleven oplever at skolelivet giver mening, vil eleven opleve at skolelivet også blive nemmere. Eleven er gladere, er bedre til at komme i gang med skolearbejdet, tager ansvar for egne og andres problemer med mere. Altså vil en skole der giver mening for eleven, også blive en skole der er bedre til at danne og uddanne eleven. At bruge begrebet mening er inspireret af psykologen Jerome Bruner og hans teori om folkepsykologien. Læs mere i bogen Uddannelseskulturen. Handling Without action you aren t going anywhere At udvikle sig kræver deltagelse i en kultur, og deltagelse i en kultur kræver handling. Denne tilgang kan man også finde i flere læringsteorier, hvor deltagelse er et must for læring. Et eksempel på en sådan tilgang til læring, kan være Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber. Eleverne skal i skolen lære at handle. Både når det kommer til faglighed, trivsel og fællesskab. At handle på fællesskabet, bygger på tanken om, at man ved at gøre det fællesskab man er en del af bedre, også gør ens egne forudsætninger for at trives bedre. Denne tankegang kan man læse meget mere om i Tor Nørretranders bog Vær nær. Model for elevforståelse af friskoleleder Morten Mosgaard, morten@jaevn.dk Side 3 af 5
4 Som underpunkter for handling finder vi læring. I denne sammenhæng handler det om at give eleven en bevidsthed om, hvad det vil sige at lære - det mange populært kalder at lære at lære. Det kan f.eks. være at træne eleven i hvordan man kommer videre hvis man går i stå med en opgave. Det kan også være at styrke elevens bevidst om hvem vedkommende arbejder godt sammen med. At arbejde med elevernes læring, handler altså om at gøre eleverne i stand til at hjælpe sig selv med lære. Her er det vigtigt at understrege, at jeg ikke ser læring som noget der er isoleret til undervisningen. Læringen sker hele tiden. Det kan både være at lære bogstaver, men også træning af sociale kompetencer. Det kan også være at lære eleverne at ryde op efter sig selv (og hinanden), lære eleverne at hjælpe hinanden hvis nogen kommer op at skændes på legepladsen og så videre. Det sidste underpunkt for handling er motivation. Motivation er noget mange skoler og organisationer snakker om, for hvordan motiverer man folk til at gøre det de skal? Her finder jeg stor inspiration i Jerome Bruner og folkepsykologien. Jerome Bruner påpeger at vi mennesker som udgangspunkt handler på det vi finder en mening med. Denne mening er beslægtet med de mål vi har for os selv og det fællesskab vi er en del af. Det er min tese, at ønsker man at eleverne skal handle på noget bestemt, f.eks. at lære bogstaver, skal man også sørge for at eleverne er motiveret til det, de skal se en mening med det. Det samme gælder træning af sociale kompetencer, eleverne skal være motiveret til at ville hjælpe hinanden, derfor skal man som skole også hjælpe eleverne med at det giver mening at hjælpe hinanden. Vi er tilbage ved, at man som skole skal oplive før man kan oplyse. Faglighed Alle taler om faglighed. Der er nærmest ikke en skole tilbage i verden der ikke vægter (høj) faglighed. Men hvad er denne faglighed og hvorfor er den så vigtig? Størstedelen af undervisningen i skolen handler om at træne elevernes faglige viden og kompetencer, det er der allerede sat masser af mål for i de faglige Fælles Mål for folkeskolen, som mange friskoler også følger. Derfor ser jeg ikke grund til at gå i dybden med dette punkt. Det er i mine øjne indlysende klart, at det i vores samfund er vigtigt at give eleverne en god faglig ballast. Det uddannelsessystem eleverne møder efter grundskolen, og som former store dele af elevernes fremtid, bygger på en fag-orienteret grundskole - at erhvervslivet så ikke gør, er noget helt andet. Når man er godt fagligt rustet, er det ofte nemmere at tage en uddannelse efter grundskolen. Dog er det vigtigt at huske, at faglig viden og kompetencer ikke i sig selv er nok til at tage del i samfundet, som folkeskolens formålsparagraf minder os om vi skal lære eleverne. Så fagligheden er vigtig, især i vores kultur, men ikke nok i sig selv. Under faglighed finder vi to underpunkter. Det ene er faglige kompetencer, som er en reminder om, at man igennem de enkelte fag, træner elevernes fagspecifikke kompetencer. Det andet er skoleforståelse, hvilket i denne sammenhæng skal forstås som: At eleven forstår hvad det vil sige at gå i skole (og tage en uddannelse), og hvad det kræver af eleven selv. Omverden Det sidste element i modellen handler om den verden vi alle er en del af. Hvis vi skal forberede eleverne på det liv og den verden der venter dem, bliver vi både nød til at lære dem noget om verden, men også lære dem hvordan de kan lære verden bedre at kende. Her taler jeg igen om omverden helt nede fra det nære (familie, venner etc ) og til det globale perspektiv. Som en del af at forstå ens omverden er faget historie og faget samfundsfag, det er her vi lærer hvilken kultur Model for elevforståelse af friskoleleder Morten Mosgaard, morten@jaevn.dk Side 4 af 5
5 vi er blevet født i. Det er også her vi lærer, at vi selv har mulighed for at påvirke den kultur vi er en del af, og derigennem påvirke vores verdens historie. At arbejde med fællesskab er direkte forbundet med et omverdensperspektiv. Et fællesskab handler om at være sammen om noget. På skolen er vi sammen om dannelse og uddannelse, i verden er vi sammen om at passe på vores klode. At dyrke fællesskabet handler også om at eleverne lærer, at de er en del af noget der er større, hvorfor vi også alle må tage ansvar for fællesskabet. Derfor har jeg også sat ansvar for andre og for fællesskabet på som underpunkt til omverdenen, da det er et utrolig vigtigt element for fremtidens samfund. I mine øjne er dette ansvar for fællesskabet tæt forbundet med den enkeltes trivsel. Det er meget nemmere at trives i et bæredygtigt fællesskab. Sidste underpunkt til omverdenen handler om overbærenhed. Jeg er lidt i tvivl om punktet passer ind i selve modellen, eller om det er noget der ligger i forståelsen af, at deltage i et fællesskab. Vi bliver nød til at indse, at alle ikke altid formår at handle lige hensynsfuldt overfor andre, derfor må de som kan være overbærende, vise storsind, og hjælpe til at der bliver taget et ansvar for fællesskabet. Vi kan ikke alle sidde og være sure over alle de fejl de andre laver, hvis vi ønsker der skal ske en forandring, må vi selv hjælpe til at tage de første skridt. Følg og kommenter udviklingen af modellen på bloggen Model for elevforståelse af friskoleleder Morten Mosgaard, morten@jaevn.dk Side 5 af 5
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereSign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013
Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs merePædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs merePædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013.
Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Samarbejde og dialog Skoleåret 2013 blev, som beskrevet i sidste års beretning, et år der på mange måder varslede nye tider. Der var lock out i april måned,
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs merevelkommen i skole 2015
velkommen i skole 2015 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereINDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)
VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereVelkommen i skole 2011
Velkommen i skole 2011 indhold 3 5 6 7 8 10 12 13 14 15 16 18 20 22 Kære forældre Dit barn skal i skole En god skolestart Parat til skolen? Børnehaveklassen Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereProjekt Forebyggelse på Tekniske Skoler
Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Betina Bang Sørensen Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 30. oktober 2010 Projektgruppen Betina Bang Sørensen, videnskabelig assistent
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs merePjece. - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden. Skolestart - august 2016
Pjece - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden Skolestart - august 2016 Kære forældre Et ny og spændende kapitel i dit barns liv starter i forbindelse med den kommende skolestart. Der er meget
Læs mereSøren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR
Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereINSPIRATION FRA SAN FRANCISCO OG NEW YORK
INSPIRATION FRA SAN FRANCISCO OG NEW YORK INSPIRATION FRA SAN FRANCISCO OG NEW YORK 4 Indhold Forord 7 Den engagerende skoledag 8 Klasserumskultur 10 Digitalisering med mening 12 Efterskrift 14 5 6 Forord
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereLUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereNIVEAU: 7.-9. klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereMål og Midler Ungdomsskoler
Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mereKort præsentation af kandidater. Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole
Kort præsentation af kandidater Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole Skolebestyrelsesvalg 2014 På valgmødet i april var der 9 forældre, der meldte sig som kandidater til skolebestyrelsesvalget. En
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereUdfordrende indlæring. Da Vinci Linjen er et spændende og utraditionelt tilbud til unge fra 7. 9. klassetrin, som underpræsterer.
Udfordrende indlæring Da Vinci Linjen er et spændende og utraditionelt tilbud til unge fra 7. 9. klassetrin, som underpræsterer. www.davincilinjen.dk - 1 Bliv elev på Da Vinci Linjen Med Da Vinci Linjen
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs mereAt lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.
At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereKære 9. klasse kære dimittender.
1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.
Læs mere1: Oversigt over effektmål
1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere
Læs mereSkoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Ådalskolen 4) Skoleområdet i Ringsted Forventningerne
Læs mereTemperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 20.11 2013. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 20.11 2013 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Læs mereLedelsens mundtlige beretning 2013
Ledelsens mundtlige beretning 2013 Livsmod gennem faglig og kreativ udfoldelse (v/ forstander Mette Sanggaard Schultz) "Vi har ikke spændende featureuger, hvor vi slår på tromme - Udtaler skoleleder Jesper
Læs mereMidtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014
Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole ipads og mundtlighed i tysk og engelsk Skovbyskolen Mål Vi ønsker at undersøge, om vi ved at arbejde systematisk og målrettet med lyd og billeder
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-2 år og børn i aldersgruppen 3 år til barnets skolestart.
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs merePeter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding
1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 8: Vind familie og venner Nærhed
Læs mereGODE INTRODUKTIONSFORLØB. HK/Kommunals Elevudvalgs anbefalinger til introduktion af nye kontorelever i kommuner og regioner. ELEV
GODE INTRODUKTIONSFORLØB HK/Kommunals Elevudvalgs anbefalinger til introduktion af nye kontorelever i kommuner og regioner. ELEV Godt begyndt... Det er vigtigt, at komme godt i gang på en ny arbejdsplads.
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereIndkaldt. Afbud. Mødeleder Lene Magnussen Referent Henning 23/9, 22/10, 3/12, 12/1, 28/1, 10/2, 18/3, 23/4, 18/5, 17/6 Fremmødt. Møderække.
Indkaldt Møderække Skolebestyrelsesmøde Referat Onsdag den 18.3.2015 kl. 18.30 21.30 Lene Magnussen, Christian Lundegaard Nielsen, Kirsten Munch Andersen, Henrik Bak Jeppesen, Annette Legradi, Lasse Bak,
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs mereMÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.
Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE
Læs mereBEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune
BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs merekatastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter
Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp
Læs mere