Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge.

Transkript

1 2. mødedag, onsdag den 5. marts Dagsordenens punkt 42. Forslag til Landstingsbeslutning jævnfør forretningsorden 32 stk. 6, 2 om at de skattemæssige fradrag med mere for 2009 fastsættes således, at man med personfradrag ,00 kr. om året og standardfradraget ,00 kr. om året og skattefrit beløb for B- indkomst kr. om året og fradrag begrænset skattepligtige, det er 1.000,00 kr. om året. Og for det femte fælles kommunalskat. (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender). (1. behandling) Mødeleder: Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge. Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Siumut. Landstinget skal i medfør af landstingslov om indkomstskat fastsætte de skattemæssige fradrag m.m. for 2009 under en samling i 1. halvår Det drejer sig om følgende fradrag m.m.: 1. Personfradrag - ' 67, stk Standardfradrag - ' 21, stk Skattefrit beløb for B-indkomst - ' 20, stk Fradrag begrænset skattepligtige lønmodtagere - ' 2, stk Fælleskommunal skat - ' 63, stk. 2. 1

2 For så vidt angår den nærmere omtale af de enkelte fradrag m.m., deres virkning samt tidligere års fastsættelse henvises til bilag 1, ligesom der i bilag 2 er redegjort for det forventede indkomstgrundlag i Landsstyret foreslår de skattemæssige fradrag m.m. for 2009 fastsat uændret i forhold til 2005, 2006, 2007 og Det vil sige en uændret fastholdelse af den skatteomlægning, der blev vedtaget for 2005, hvor fradragene samlet blev forhøjet med kr. og den fælleskommunale skat samtidig forhøjet med 2 procentpoint. De grønlandske kommuners Landsforening har meddelt, at landsforeningen kan tilslutte sig en uændret fastsættelse af den fælleskommunale skat for 2009 til 6 %. Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne indstille de skattemæssige fradrag m.m. for 2009 fastsat som foreslået. Vi siger tak til landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender og nu går vi over til partiordførerne. Først Siumut Isak Davidsen og efterfølgende Aqqaluaq Egede, Inuit Ataqatigiit. Isak Davidsen, Siumuts ordfører. Siumut har følgende korte kommentarer vedrørende Landsstyrets forslag om skattemæssige fradrag. Vi i Siumut er glade for at Landsstyret foreslår ændringer vedrørende de skattemæssige fradrag. Vi går også ind for at Kommunernes Landsforening KANUKOKA har foreslået at bibeholde de fælleskommunale skat på nuværende 6 %. Med disse korte bemærkninger indstiller Siumut forslaget til 2. behandling i sin nuværende form. Vi siger tak til Isak Davidsen, Siumut og nu er det Aqqaluaq Egede, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Lene Knüppel, Demokraterne. 2

3 Aqqaluaq Egede, Inuit Ataqatigiits ordfører. Inuit Ataqatigiit tilslutter sig forslag til landstingsbeslutning om de skattemæssige fradrag m.m. for Inuit Ataqatigiit mener, at de skattemæssige fradrag og det skattefrie beløb bør videreføres uændret. Desuden har KANUKOKA meddelt sin enighed i, at den fælleskommunale skat fastsættes til 6 %. Uden yderligere kommentarer støtter Inuit Ataqatigiit forslaget om de skattemæssige fradrag m.m. for Vi siger tak til Aqqaluaq Egede, Inuit Ataqatigiit og nu er det Lene Knüppel, Demokraterne og efterfølgende Kristian Jeremiassen, Atassut. Lene Knüppel, Demokraternes ordfører. Når man læser Landsstyrets forslag til nærværende landstingsbeslutning, så ser forslaget jo ganske uskyldigt ud. Der er nemlig ingen ændringer i forhold til sidste år. Og så skulle man jo tro, at alt var godt og i skønneste orden. Samt at Landstinget uden den store debat bare kunne vedtage forslaget. Men nu forholder det sig sådan, at vi står overfor en kommunalreform, der træder i kraft den 1. januar 2009, hvor de 18 nuværende kommuner bliver sammenlagt til 4 nye storkommuner. Det er derfor nærliggende at spørge sig selv og Landsstyret, hvilken indflydelse kommunalreformen har på den fælleskommunale skatteprocent, som er en økonomisk udligningsordning mellem de rige og de fattige kommuner? Det undrer Demokraterne, at Landsstyret overhovedet ikke nævner kommunalreformen og tager spørgsmålet op, om det at 18 kommuner bliver til 4, ændrer behovet for den fælleskommunale skat, som vi kender den i dag. 3

4 Demokraterne vil derfor bede Landsstyret om at komme ud af busken og fortælle lytterne, Landstingets medlemmer og befolkningen, hvilke overvejelser Landsstyret har gjort sig i denne forbindelse. Jeg kan løfte sløret for, at Demokraterne har overvejet sagen og på nuværende tidspunkt er nået frem til, at det i en nær fremtid må være muligt, gradvist at sænke den fælleskommunale skat for til sidst at fase den helt ud. Det er vores holdning, at de nye storkommuner skal motiveres til at stå på egne ben også i økonomisk henseende. Vi skal gradvist væk fra diverse udligningsordninger inklusiv denne. Demokraterne vil derfor foreslå, at Landsstyret i forbindelse med den fælleskommunale skat for 2010 laver konsekvensberegninger af, hvad det vil betyde, såfremt den fælleskommunale skat nedsættes til 4 %. Det er vores håb at Landstingets øvrige partier vil indgå i en konstruktiv dialog om det fremtidige niveau for den fælleskommunale skat set i lyset af kommunalreformen. Demokraterne har ingen bemærkninger til de af Landsstyret foreslåede fradrag nævnt i pkt Med disse bemærkninger henviser Demokraterne forslaget til grundig behandling i Skatte- og afgiftsudvalget. Vi siger tak til Lene Knüppel, Demokraterne og nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut og efterfølgende Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. Vi skal fra ATASSUT fremkomme med følgende bemærkninger til nærværende forslag til Landstingsbeslutning om de skattemæssige fradrag m.m. for 2009: Fra ATASSUT skal vi tilkendegive at vi indvilger i Landsstyrets forslag at der for 2009 ikke sker 4

5 ændringer med hensyn til personfradraget, standardfradraget, det skattefrie beløb for B-indkomst, fradraget for begrænset skattepligtige samt den fælleskommunale skat. Men med henvisning til den kommende kommunesammenlægning, skal vi fra ATASSUT opfordre Landstingets udvalg for Skatter og Afgifter i forbindelse med nærværende forslag, at forhøre sig hos Landsstyret om hvilke intentioner Landsstyret har omkring den fælleskommunale skat på 6 procent. Med disse korte bemærkninger og med denne opfordring skal vi fra ATASSUT indstille forslaget til behandling hos Landstingets Skatte- og afgiftsudvalg forinden andenbehandlingen. Vi siger tak til Kristian Jeremiassen, Atassut og nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Trods Landsstyrets beslutning om at vedholde vedtagne skattefradrag for året 2009 synes naturligt, er dette yderst kritisabel for Kattusseqatigiit Parti, idet landet står overfor enorme historiske forandringer det er dybt skuffende at Landsstyret ikke har visioner vedrørende det skattemæssige. Man må jo først og fremmest regne med skattemæssige udligning i nogle kommuner, der på nuværende tidspunkt har andre skattemæssige modeller, når overgangen til storkommunerne er indtruffet. Kattusseqatigiit Parti kan forestille sig at dette kan have ulemper for nogle medborgere. Det er derfor dybt skuffende at Landsstyret ikke har påtænkt rettelser for evt. skattemæssige problemer, ikke mindst med henblik på ulemper for nogle af borgerne. Kattusseqatigiit Parti vil derfor gerne indstille, i forbindelse med kommunesammenlægningen, skattemæssige udligning gennem fælles kommunal skatteprocent i overgangen til storkommunerne til landstings skatte- og afgiftsudvalg, for at undgå skattemæssige dårlige følger for visse medborgere. 5

6 Derved kan man undgå dårlige følger for visse medborgere ved overgangen til storkommunerne. Med disse kommentar indstiller jeg sagen til behandling i skatte og afgift udvalget inden anden behandling. Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender. Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Siumut. Ja tak. Først til partiernes ordførere og deres kommentarer, dem siger jeg tak for. Og den som flertallet gav, den siger jeg også tak for. Ganske kort med en besvarelse til direkte spørgsmål fra Demokraterne, nemlig at Landsstyret i forbindelse med de kommende storkommuner at man indtil 2009, hvilke indflydelse det ville have for det skattemæssige fradrag og hvad man kan forestille i forbindelse med 4% nedsættelse kommunal fællesskat i fremtiden. Man kan gøre det, og det kan vi også gøre selvfølgelig. Og dette ville vi også kunne medtage i vores budgetlægning i fremtiden, det ville jeg også gerne orientere om til udvalget. I forbindelse med de overvejelser omkring storkommunerne og det som man er skuffet over og det er, meningen med flere udgifter og at meningen med, at der er visse medborgere, der ville have det dårligere. Og man skal huske på, og som det er meget vigtigt, at i forbindelse med storkommunernes sammenlægning, det er at man på samfundsområdet, at man ikke længere har en dobbeltadministration samt at man overlader ansvaret for kommunerne med hensyn til medborgernes vilkår, og at man dermed også inddrager eller giver mulighed for medbestemmelse. Og i forbindelse med sagen omkring storkommunerne, så har Landsstyret ingen grund til med hensyn til forhøjelse af fælles kommunal skat med henblik på sammenlægning til storkommuner. Vi har ingen grund til at bebyrde samfundet med flere skatter i forbindelse med 6

7 kommunesammenlægning, fordi man plejer at hente omkring 6 millioner kroner med forhøjelse af 1% fælles kommunal skat. Og indtil nu, så har man ikke planer om, og man regner heller ikke med, at man ville tilrettelægge de store kommuner ud fra de skattemæssige forhold. Men selvfølgelig hvis der er større udgifter end forventet i forbindelse med storkommuner, så har man altid mulighed for at få det løst i forbindelse med forhandlingerne om bloktilskud til kommunerne. Tak. Og nu er det Lene Knüppel, Demokraterne. Og efterfølgende Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Lene Knüppel, Demokraternes ordfører. For finans og for besvarelse af Demokraternes spørgsmål, desværre må jeg sige, at jeg ikke er blevet så meget klogere med hensyn til, hvad det er for nogen tanker og overvejelser som Landsstyret har gjort sig. Jeg synes det var lidt flormunt og ikke særlig konkret i forhold til, hvorfor har man valgt at bibeholde 6% og ikke overvejet at sætte enten op eller ned pga. kommunalreformen. Og på baggrund af det, så vil jeg på Demokraternes vegne tilslutte mig Atassuts ordfører som opfordre udvalget til at forhører sig hos Landsstyret om, hvilke intentioner Landsstyret har omkring den fælles kommunale skat på 6% og jeg vil derfor gerne anmode om, at partierne Siumut og Inuit Ataqatigiit tilslutter sig, at det her forslag går i udvalgsbehandling, sådan at vi har mulighed for i skatte-, og afgiftsudvalget at drøfte det her spørgsmål nærmere. Tak. Nu er det Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiaat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Ja selvfølgelig at en kommune internt, så vil kommunen selv bestemme sin skatteprocent. Men vi er 7

8 også vidende om, at ud fra landstingsbeslutning, så skal man sammenlægge kommunerne. Disse to forhold er 2 forskellige ting. De allerede eksisterende kommuner og deres kommunalskat, den er meget forskelligartet fra kommune til kommune. Der er nogen der betale omkring 25% eller lavere. Og der er nogen der betaler helt op til 29%. Fra og med 2009, så skal vi selvfølgelig regne med, at en kommune ville have en kommunalskat. Det er det man må forestille sig, og nøje overveje i henhold til Kattusseqatigiit Partiiats mening. Nemlig at de eksisterende kommuner og som får indtægter fra skatteindtægterne, og hvis de kan komme op til andre kommuners niveau, så kan det være man får forhøjet 22% af den kommunale skat. Det er sådanne overvejelser man skal gøre, og i forbindelse med sådanne forhøjelser, og hvilke konsekvenser det ville have for familierne og kommunerne som er placeret sådan. Det ville have meget dårlige konsekvenser. Selvfølgelig kan man også forestille sig, at nogen kommuner kan sænke deres kommunale skat. Sådanne forhold har Landsstyret overvejet sådanne forhold, eller haft nogen visioner om? Fordi denne fælles kommunalskat på 6% som måske kan være gavnlig i forbindelse med udligningen. Har man forestillet sig dette forhold, fordi det ville koste for samfundet? Også med hensyn til skattebetalingen med hensyn til kommunesammenlægningerne. Og hvis Landstinget på nuværende tidspunkt ikke laver nogen ekstraordinært, og hvis vi fastholder de forhold de er gældende uændret, og når vi så kommer ind i 2009, så er der nogen familier, der ville blive ramt hårdt i skattemæssig henseende, og det mener vi er uacceptabelt. Vi må være forberedte og vi må også være parate til det på skattelovgivningsområdet. Vi burde kunne skue fremad, vi burde have nogen fremtidsvisioner. Sådanne forhold som landsstyremedlemmet i sit svarnotat sagde, at når man forhøjer 6% med 1% så kommer der kritik fra borgerne. Men når man forestiller sig, at en kommune som tidligere har været en egen kommune og komme op på det samme niveau med de andre kommuner man ville sammenlægge dem, så vil man måske kunne forhøje skatteprocenten med 2-3%, det ville have nogen alvorlige konsekvenser. Vi må tænke meget nøje over dette, og muligheden er her og nu, og det er derfor jeg næsten vil anbefale både Siumut og Inuit Ataqatigiit i skatteudvalget om at få undersøgt denne sag helt totalt 8

9 afklaret. Vi har ikke noget imod nogle af forslagene, men der er også nogen ting, som man også genoverveje. Tak for at I hørte på mig. Så er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Ja den gode hensigt med hensyn til sammenlægning af kommunerne, det er at, og det er den gode hensigt, at man vil have ens service og med hensyn til kommunesammenlægningen, så vil man kunne opnå ens behandling af borgerne. Men i vort meget langstrakte land, kan man ikke få ensartet gjort, vilkårene alene ved kommunesammenlægning på det landsregionale passer. Og med hensyn til 1% for de forskellige regioner, det har meget forskelligartede værdier. 1% koster i nogle kommuner med ,00 også i nogle kommuner helt op til 25 millioner kroner. Og i takt med at Grønland er på vej mod selvstyre og i takt med kommunesammenlægning så er det et mere ens overfor borgerne. Jeg mener, at det er det man må lave aftale om med solidaritetsprincippet. Altså dem der allerede har de har nok i sig. Og hvis ligesom ofre de svageststillede og når vi så forestiller at for eksempel den største kommune, for eksempel 1% her i Nuuk den koster 25 millioner kroner. Det er ikke sådan, at der findes masser af hvid-, og narhvaler eller fisk. Det er på baggrund af, at det er blevet en serviceby, og dermed også servicere samtlige borgere til resten af koret. Og det er til gavn for denne kommune her, hvad ville der være galt i, at i en kommune der har så stor indtægter med hensyn til serviceopgaver og så kan lave nogen udligninger til andre fattige kommuner for resten af landet. Jeg mener, at det ville være til gavn. Men man må også huske på en ting, at efter sammenlægning af kommunerne, at hvis de får større 9

10 indtægter i forhold til deres udgifter, så kan kommunerne selv tilpasse deres kommunale skat. Og her i spørgsmålet med hensyn til kommunernes landsforening og dens fremtid, kommunernes landsforening, den er placeret meget centralt. For hvis kommunerne kommer til at forestille sig, at man må nedsætte udligningsskatten, så vil landsforeningen nok meddele os, og det vil sige, at hver gang de bliver udarbejdet, så spørger man landsforeningen, hvad de mener om dette. Og indtil nu, så er vi enige om, at den skal være på 6% og så ved vi jo ikke, hvad der vil ske om 2 år, så vil landsforeningen tage stillingtagen til det. Og der ville også være valg til Landstinget til den tid. Ja ud fra de faldne bemærkninger indtil nu, så er det kun et mindretal, der ønsker at sagen skal overgå til udvalgsbehandling. Og nu er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender. Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Siumut. Ja tak. Ja fra Landsstyret med hensyn til 2009, at der ikke sker en forhøjelse med 1%, det er at i forhold til 2005, -2006, 2007 og 2008, så vil der være uændrede forhold. Det vil sige i forbindelse med skattereformen. Altså uændret fastholdelse af de skatteomlægning, der blev vedtaget for Og hvor fradragene samlet set blev forhøjet med 10%, og derudover så blev den fælles kommunale skat forhøjet med 2 procentpoint. Og det vil sige med uændret fælles kommunalskat på 6% og vores beslutning har netop baggrund i at efter samtale med de grønlandske kommuneres landsforening og efter at have afklaret forskellige ting, så har vi meddelt, at fastsættelse af den fælles kommunale skat bliver uændet på 6%. Og derfor at det er ikke en beslutning man har truffet hen over hovedet på kommunerne uden at høre på dem. Det er ikke det, landsforeningen har enig i Landsstyrets fastsættelse. Tak. Og nu er det Aqqaluaq Egede, Inuit Ataqatigiit. Og efterfølgende Isak Davidsen, Siumut. 10

11 Aqqaluaq Egede, Inuit Ataqatigiits ordfører. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit anbefale at sagen bliver behandlet her i et relevant udvalg, således at vi kan afdække de eventuelle spørgsmål, der er dukket op. Nu er det Isak Davidsen, Siumut. Isak Davidsen, Siumuts ordfører. Tak. Ja, selvom jeg er bekendt med at KANUKOKA allerede er blevet hørt, og selvom de er gået ind for den procentsats der er nævnt her, og regner helt bestemt med at KANUKOKA allerede har hørt de forskellige kommuner, derfor vil også fra Siumut anbefale, at sagen går til relevant udvalgsbehandling. Augusta Salling, Atassut. Augusta Salling, Atassut. Tak. Ja skatteudvalget skal behandle, det går man ind for her i salen. Så derfor indstiller jeg at man i skatteudvalget ligesom er opmærksomme på, at i forbindelse med kommunesammenlægningen hvordan skattemidlerne, altså der er allerede blevet foretaget en undersøgelse om hvordan økonomien bliver i de forskellige kommuner og hvordan økonomien så bliver i forhold til forskellige indkomster, men ikke fyldestgørende. Man har ligesom undladt de store selskaber, videnselskaber hvilken indvirkning det ville have. Og hvordan fremtiden bliver, så hvis man vil vide noget om fremtidens økonomi, så ville det være relevant med høringer og ændre undersøgelser fra skatteudvalget. Det der bliver nævnt fra Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat, at eventuelle skatteforhøjelser for nogle kommuner ved kommunesammenlægningen, det kan blive meget let tilfældet, også har vi hele tiden gjort opmærksom på i forbindelse med kommunesammenlægningen, at man skal regne med, at der skal være ensrettede i den store kommune, og nogle steder ville blive ramt af den. 11

12 Men der er allerede taget en beslutning om, at kommunerne skal sammenlægges, og så er det så udgangsudvalgene i storkommunen som skal arbejde på at de får mest mulig fordele i forhold til de forskellige kommuner. Hvis vi ligesom skal snakke om skatteudligning mellem de nuværende kommuner, så er der op til 4% forskel mellem nogle kommuner. Og hvor der i en kommune hvor der skal forhøjes, hvor nogle kommuner fastholder den nuværende procent, så sker der allerede en ujævnhed, så derfor hvor de kommende storkommuner ligesom viser deres dygtighed, således at de kan opnå bedst mulig skatteprocent indenfor deres kommuner. Nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat. Da det er for tredje gang, så skal det være for en kort bemærkning. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Tak., Siumut og Inuit Ataqatigiit, således fordi de går ind for at sagen skal behandles i skatteudvalget. Vi må have nytænkning, for det der er ved at ske noget nyt, og vi skal ligesom skal være parate til det forskellige situationer i den. Således at sagen ikke bliver andenbehandlet udenom relevante skatteudvalg. Inden andenbehandlingen så må vi jo have afklaret forskellige former for procentsatser, det må så have afklaret. Tak. Der er ikke andre, der har bedt om ordet, så er vi færdige med punkt 42, forslag til Landstingsbeslutning jævnfør forretningsorden 32 stk. 6, 2 om at de skattemæssige fradrag med mere for 2009 fastsættes således, at man med personfradrag ,00 kr. om året og standardfradraget ,00 kr. om året og skattefrit beløb for B-indkomst kr. om året og fradrag begrænset skattepligtige, det er 1.000,00 kr. om året. Og for det femte fælles kommunalskat. 12

13 Så inden andenbehandlingen så går punktet til skatte og afgiftsudvalget. Næste punkt er punkt