Notat. Terminologiliste til brug ved akkreditering af uddannelser og uddannelsesinstitutioner

Transkript

1 Notat Terminologiliste til brug ved akkreditering af uddannelser og uddannelsesinstitutioner I akkrediteringssager bruges en helt særlig terminologi, der kan virke fremmed for personer, der ikke arbejder med akkreditering til dagligt. Dette kompliceres yderligere af, at nogle akkrediteringssager foregår på engelsk. Derfor har vi lavet denne terminologiliste, der indeholder nogle af de vigtigste ord og udtryk. Ordene i terminologilisten er forklaret i den kontekst, de bruges i det danske akkrediteringssystem og kan derfor ikke nødvendigvis overføres til andre sammenhænge. For at give et tematisk overblik, er listen inddelt i følgende dellister: Akkreditering og kvalitetssikring (alfabetisk liste) Akkrediteringsprocessen (kronologisk liste) Institutionerne og deres opbygning (hierarkisk liste) Uddannelsesniveauer og -typer (hierarkisk liste) Baggrundsterminologi (alfabetisk liste) Akkreditering og kvalitetssikring Dansk Engelsk Forklaring Akkreditering / at akkreditere Akkrediteringskriterier Akkrediteringspanel Akkrediteringsrapport Akkrediteringsrådet Intern kvalitetssikring (af uddannelse) Turnusakkreditering Turnusplan / to accredit criteria panel The Council Internal quality assurance Rota(tion) Rota(tion) plan En faglig helhedsvurdering af en uddannelse eller en uddannelsesinstitution, baseret på en række foruddefinerede kriterier og kendetegnet ved en autoritativ godkendelse. Foruddefinerede krav som en uddannelse eller en uddannelsesinstitution skal kunne dokumentere at leve op til for at blive akkrediteret. Kriterierne omhandler uddannelsens kvalitet og relevans på en række parametre. Et panel bestående af uafhængige faglige eksperter der foretager den faglige vurdering af en uddannelse eller institution, som ligger til grund for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering. Et akkrediteringspanel nedsættes for hver akkrediteringssag og sammensætningen afhænger af akkrediteringens genstandsfelt. En rapport skrevet på baggrund af et akkrediteringspanels helhedsvurdering af en uddannelse eller institution. Rapporten indeholder en indstilling, der danner grundlaget for Akkrediteringsrådets endelige afgørelse om akkreditering. Et uafhængigt råd, der træffer afgørelse om akkreditering af videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Danmark. Rådets opgave er at sikre, at de danske videregående uddannelsesinstitutioner løbende arbejder med at udvikle og udbyde uddannelser med høj faglig kvalitet og relevans. Politiker, procedurer og praksis der er rettet mod at sikre en uddannelses kvalitet og relevans. En akkreditering af en eksisterende uddannelse, der efter en årrække (typisk seks år) skal vurderes igen, for at sikre den fortsatte udvikling af kvalitet og relevans i uddannelsen. Akkrediteringsinstitutionens plan for hvornår de enkelte uddannelser skal akkrediteres. Side 1/5

2 Akkrediteringsprocessen Ansøgning / redegørelse Selvevalueringsrapport Supplerende dokumentation / materiale Institutionsbesøg Kriterievurdering Application / Self-evaluation Supplementary documentation / material Site visit Criteria assessment (I forbindelse med uddannelsesakkreditering) Standardiseret dokument som uddannelsesinstitutionen indsender for at dokumentere, at uddannelsen opfylder akkrediteringskriterierne. (I forbindelse med institutionsakkreditering) Et dokument der belyser, hvordan uddannelsesinstitutionen selv mener at leve op til de relevante akkrediteringskriterier, samt institutionsledelsens refleksion over kvalitetssikringssystemet. Materiale som Akkrediteringsinstitutionen indhenter på vegne af akkrediteringspanelet for at belyse en problemstilling, der ikke er tilstrækkeligt dækket af det materiale, som uddannelsesinstitutionen selv har indsendt. Et led i akkrediteringsprocessen, hvor akkrediteringspanelet besøger uddannelsesinstitutionen, for at foretage interview med ledelsen, undervisere og studerende. Besøgets formål er at validere den skriftlige dokumentation og præcisere uklarheder. Besøget behandles som en del af den samlede dokumentation der danner grundlag for udformningen af akkrediteringsrapporten. Akkrediteringspanelets vurdering af opfyldelsen af de enkelte kriterier. Tilfredsstillende Fulfilled Vurderingskategori på kriterieniveau. Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Høring Indstilling Recommendation Akkrediteringsafgørelse Afslag på akkreditering Betinget positiv akkreditering Positiv akkreditering Afgørelsesbrev Partially fulfilled Not fulfilled (Administrative) hearing / consultation Decisions on Refusal of Conditional positive Positive Letter of decision Vurderingskategori på kriterieniveau. Vurderingskategori på kriterieniveau. I forbindelse med akkrediteringsprocessen kan uddannelsesinstitutionen på to tidspunkter komme med kommentarer. Først til akkrediteringspanelets sammensætning og senere for at belyse misforståelser, unøjagtigheder eller ufuldstændigheder i akkrediteringsrapporten. Akkrediteringsrapportens anbefaling til Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering. Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering, der ved en positiv akkreditering giver institutionen mulighed for at oprette eller fortsætte en given uddannelse. Beslutningen baseres på, om institutionen eller uddannelsen har mødt de krav, der stilles for kvalitet og relevans Det officielle dokument, der videregiver Akkrediteringsrådets afgørelse til institutionen og andre relevante parter. Side 2/5

3 Institutionerne og deres opbygning Erhvervsakademi Professionshøjskole Maritime Uddannelsesinstitutioner Kunstneriske Uddannelsesinstitutioner Universitet Hovedområde Humaniora (the) Humanities Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Naturvidenskab Academy of professional higher education University college Maritime education institutions Artistic education institutions University Academic discipline Social Science Health Science (technical) Science (natural) Science Udbyder og udvikler videregående uddannelser på det tekniske og merkantile fagområde og varetager praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Erhvervsakademier uddanner bl.a. finansøkonomer, designteknologer og multimediedesignere. Udbyder og udvikler videregående uddannelse og varetager praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Professionshøjskoler uddanner bl.a. lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker. Udbyder og udvikler uddannelser indenfor de maritime erhverv. De maritime uddannelsesinstitutioner uddanner bl.a. maskinmestre. Udbyder og udvikler kunstneriske bachelor-, kandidat-, diplom- og masteruddannelser. De kunstneriske uddannelsesinstitutioner uddanner bl.a. arkitekter og designere. Udbyder forskningsbaserede, videregående uddannelser på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau. Derudover står universiteterne for størstedelen af offentlig forskning. Universiteter uddanner bl.a. læger, økonomer og jurister. De faglige områder som uddannelse og forskning ved en institution er inddelt i. Fakultet Faculty Den administrative organisering af et hovedområde. Dekan Fagområde Dean Subject field / subject area Typisk lederen af et fakultet. Nogle institutioner (fx de institutioner, der kun har ét fakultet) har dog organiseret sig med en dekan for henholdsvis forskning og uddannelse. En mere snæver underinddeling af et hovedområde. Institut Department Den administrative organisering af et fagområde. Institutleder Fagmiljø Head of Department Academic field De undervisere og forskere der er tilknyttet et specifikt fagområde eller en uddannelse. Side 3/5

4 Uddannelsesniveauer og -typer Erhvervsakademiuddannelse Akademiuddannelse Professionsbacheloruddannelse Diplomuddannelse Bacheloruddannelse Kandidatuddannelse Masteruddannelse Kunstneriske uddannelser Academy profession Academy Professional bachelor s Diploma Bachelor Master s Professional master s Artistic education s En kort videregående uddannelse, der er professionsrettet og kompetencegivende. Uddannelsen har en varighed på halvandet til to et halvt år inklusiv praktik. En efter- og videreuddannelse på erhvervsakademiniveau En mellemlang videregående uddannelse, der er professionsrettet og kompetencegivende. Uddannelsen har normalt en varighed på tre til fire år, inklusive minimum et halvt års praktik. En efter- og videreuddannelse på professionsbachelorniveau. En forskningsbaseret heltidsuddannelse med en normal varighed på tre år. Uddannelsen kvalificerer den studerende til at udøve erhvervsfunktioner inden for det pågældende fagområde eller til at fortsætte på en kandidatuddannelse. En forskningsbaseret heltidsuddannelse med en varighed på to år. Kandidatuddannelsen bidrager til at udbygge den viden og de kvalifikationer, som den studerende har tilegnet sig gennem bacheloruddannelsen. En efter- og videreuddannelse på kandidatniveau. Videregående uddannelser inden for områderne arkitektur, design, kunsthåndværk og restaurering og konservering på bachelor- og kandidatniveau. Baggrundsterminologi Aktindsigt Bekendtgørelse Faglig Forskningsbaseret (uddannelse) Frafaldsprocent Kompetenceprofil (Request) subject access Executive order Academic/ professional Research-based (education) Attrition / drop-out (rate) Competence profile Når en borger (fx en journalist) beder om at få indblik i en myndigheds dokumenter i forbindelse med en sagsbehandling. Regler som fastsættes af et ministerium indenfor rammerne af en lov. En retsforskrift der giver de nærmere bestemmelser omkring en lovs gennemførelse. For bachelor- og kandidatuddannelser er det et krav at undervisning er baseret på et aktivt forskningsmiljø, som de studerende eksponeres for. Den andel af et studenteroptag, der afbryder deres studier inden de har fuldført den uddannelse, de er indskrevet på. Frafaldsprocenten indgår i kvalitetsvurderingen, da uddannelsesinstitutionen skal vise, at den tager initiativer for at forebygge et højt frafald. En oversigt over læringsudbytte for en specifik uddannelse. Side 4/5

5 Kvalifikationsramme Ledelsesinformation Læringsmål Normeret studietid Den tid det vil tage at gennemføre en uddannelse som fuldtidsstudie. Studieaktivitetsmodel Uddannelse Uddannelsesudbud Videngrundlag Qualifications Framework Management information Learning objectives Prescribed period of study Study activity model Study Local provision (of a ) Knowledge base En oversigt over de godkendte danske uddannelsesniveauer med udgangspunkt i læringsudbyttet sorteret under viden, færdigheder og kompetencer. Er betegnelsen for systematisk information, der understøtter ledelsens vurderinger og beslutninger. Udgøres ofte af kvantitativt data i form af nøgletal (key figures). En oversigt over læringsudbytte fra et uddannelseselement som eksempelvis et modul, fag eller praktikophold. En model der viser hvilke studieaktiviteter, lærings- og arbejdsformer, der er knyttet til en videregående uddannelse, og hvilket tidsforbrug uddannelsesinstitutionen forventer anvendt på de forskellige studieaktiviteter. For uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau skelnes mellem uddannelse og uddannelsesudbud. En uddannelse er et nationalt forløb, der kan udbydes flere steder og af forskellige uddannelsesinstitutioner. For akademiske bachelor- og kandidatuddannelser er der ikke nogen praktisk forskel mellem uddannelse og uddannelsesudbud. For uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau skelnes mellem uddannelse og uddannelsesudbud. Et uddannelsesudbud er en uddannelsesinstitutions specifikke og geografisk bundne tilbud om og gennemførelse af en uddannelse. Det er et krav, at videregående uddannelser er knyttet til et relevant fagligt miljø og at undervisernes kvalifikationer og kompetencer er passende. For de enkelte uddannelsesniveauer er der forskellige krav til videngrundlaget. Side 5/5