Børnehuset Nymarken SFO

Transkript

1 Børnehuset Nymarken SFO Delmål og handleplaner / Jf. Mål og Indholdsbeskrivelser for skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Aug. 2010

2 Indhold Forord 3 Om overgang og sammenhæng 4 Om indsatsen for børn med særlige behov 4 Om lektiestøtte i SFO 5 Om samspil med undervisningsdelen 5 Om forældresamarbejde 5 Om balancen mellem voksenstyring og børnenes eget valg 6 Om inddragelse af krop, bevægelse og sundhed 6 Om fælles mål 7 De 6 temaer - Mål og indhold 8 Personlige kompetencer 8 Sociale kompetencer 9 Sprog 10 Krop og bevægelse 11 Naturen og naturens fænomener 12 Kulturelle udtryksformer 13 Dokumentation 14 Om

3 Forord Med den fælles overordnede Mål & Indholds-beskrivelser i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune som udgangspunkt, og med baggrund i Børn & Unge-politikken samt vores Røde Tråd har vi taget fat i opgaven med beskrivelser af vores egne mål og handleplaner. Vores grundopfattelse er, at børn er forskellige, har forskellige kompetencer, og forskellige måder at lære, lege og arbejde på, og derfor skal mødes på forskellig vis. Vores mål er at bidrage til at børnene - som selvstændige og livsduelige - tager fat på livet. Vi bestræber os på at give børnene rammer, som støtter deres udvikling: som giver dem mulighed for at udfordre sig selv i forskellige lege og med forskellige aktiviteter, hvor børnene altid kan finde en voksens opmærksomhed og hjælp, når de har brug for det. hvor de selv kan skabe kontakter, skabe relationer og etablere venskaber, være kreative, være aktive eller bare slappe af. hvor de tager ansvar for sig selv, hinanden og deres omgivelser og udvikler en sund livsstil, hvor de oplever glæde ved fællesskabet, ved at bruge kroppen, være i naturen og være medskabere af kulturel aktivitet. Vores pædagogiske praksis er funderet i ovenstående, og målene fastholdes i hverdagen gennem et vedvarende fokus, når vi holder personalemøder, visionsdage etc. Planlagte aktiviteter/udvikling fastholdes ved hjælp af div. evalueringsredskaber, ligesom relevante emner bringes til drøftelse med lærerteamet i hhv. indskolingen og på hele skolen. Nymarkens Delmål & Handleplaner er blevet til i en proces hen over skoleåret 09-10, hvor alle temaer/emner har været drøftet på personalemøder og temamøde samt på visionsdagen i maj 10, hvor årshjul for skoleåret er lavet. I starten af dette skoleår præsenteres SFO s mål og handleplaner for hhv. PR og skolebestyrelse, og vil fremadrettet indgå i skolens kvalitetsrapport. På pædagogernes vegne Birthe Barløse 3

4 Om overgange og sammenhæng Indførelsen af pædagogiske læreplaner i dagtilbud og nu indførelse af mål og indholdsbeskrivelser i SFO giver et godt grundlag for samarbejdet mellem dagtilbud og SFO. I den forbindelse skal nævnes, at Kerteminde Kommune har udarbejdet en formel samarbejdsaftale Overgang fra børnehave til skole og skolefritidsordning. Formålet med denne aftale er at sikre helhed, sammenhæng og kontinuitet i barnets udvikling. Derudover er der udarbejdet en folder Kom godt i gang - overgangen fra børnehave til skole og skolefritidsordning til brug i forældresamarbejdet omkring overgangen. Sådan gør vi: vi har fælles værdier mm. formuleret i Den Røde Tråd samt fælles aftaler omkring overgange til skole formuleret i Klar-Parat-Skolestart. skolen inviterer til informationsmøde i nov-dec året før skolestart SFOleder deltager og fortæller om SFO; det vil sige kort om rammerne, indskrivning, moduler og hverdagen. skolen inviterer til åbent hus/indskrivning i jan-feb., hvor børnene er med, leger i skole/sfo samt hilser på bh.kl.leder og SFO-pædagog. bh.kl. og SFO inviterer til besøgsdag i juni, hvor børnene prøver at være i skole og SFO, og til forældremøde samme aften, hvor emnet bl.a. er gensidige forventninger. bh.kl.leder og SFO-pædagog deltager i overleveringsmøder i Rynkeby Børnehave og i Nymarkens børnehave - evt. med deltagelse af forældrene. Når børnene starter op i SFO i august, bliver de tilknyttet en større ven, som viser dem, hvor det er godt at lege, og hjælper dem med at finde rundt. Om indsatsen for børn med særlige behov I forhold til indsatsen for børn med særlige behov, tages der udgangspunkt i kommunens børn- og ungepolitik. Her er det centrale udgangspunkt, at flest mulige børn skal rummes i det almene tilbud i skoledistriktet. Mangfoldighed og forskellighed ses som en styrke og en mulighed for det enkelte barns udvikling. Støtten til børn med særlige behov tilrettelægges derfor altid individuelt med udgangspunkt i det enkelte barns behov og ressourcer i tæt samarbejde med forældrene. Valg af støtte skal altid bero på en vurdering af, hvad der er til barnets bedste. Sådan gør vi: Vi søger fælles viden med skolen om, hvordan vi støtter op omkring det enkelte barn. Vi finder barnets interesser og stærke sider, for at få en god relation til barnet og for at styrke dets position i fællesskabet. Vi støtter op omkring forældrene, hvis de har behov for det, for at støtte barnet. Vi holder professionel distance til både forældre og børn - både for at komme med klare budskaber og for ikke at blive for personligt involveret i familiens vanskeligheder. Vi forsøger at finde baggrundsviden for handlinger. Vi bruger hinandens faglighed til sparring i vanskelige situationer med et barn. Ved konflikter arbejder vi konfliktnedtrappende (passer på ikke at være optrappende!) Vi fastholder kun et barn for at redde liv. I opkørte situationer, skaber vi rum til at både barn og voksen har mulighed for at få pulsen ned, og hjernen klar til en snak om det skete. Vi har opmærksomhed på at evt. støtte skal søges i samarbejde med skoledelen allerede i december vedr. kommende skoleår. 4

5 Om lektiestøtte i SFO I SFOtiden er hovedfokus på sociale fællesskaber og evnen til at forvalte sin fritid, samt på at styrke legerelationer og evnen til at knytte venskaber. Lektier (fra side x til side y i læse-/matematikbogen) er en aftale mellem eleven, læreren samt forældrene, og de har i fællesskab ansvaret for, at lektierne bliver læst. Er der brug for særlig støtte til lektier i hjemmet, håndteres dette via særlige aftaler mellem skole og hjem. Der er ikke personalemæssige ressourcer i SFO til at varetage ovennævnte type af lektier, og personalet er ikke uddannet til at undervise i skolefag. Vi giver derfor lektiestøtte på anden vis. Sådan gør vi: Vi arbejder med praktisk anvendelse af tilegnede skolefærdigheder, (fx læse opskrifter, gange opskrifter op til passende portioner, læse spilleregler, tælle points, skrive plakater, etc.) Vi freder gerne et lokale i hele SFO-tiden til lektiecafé til børn, der gerne vil arbejde med skoleting/lektier, og sørger for arbejdsro og hyggelige rammer, så de kan arbejde med deres ting, selv eller sammen med en kammerat (fx læse højt for hinanden). Vi spørger gerne til, om der er lektier, der skal arbejdes med, og vi viser selvfølgelig interesse for det, børnene vælger at arbejde med. Om samspil med undervisningsdelen Sådan gør vi: Vi er sammen om ansvaret for barnets hele dag Vi er sammen om forældresamarbejde (samtaler, møder, arrangementer) Vi har mulighed for daglig overlevering fra skole til SFO Pædagogerne er med i skoletiden som undervisningsassistenter, og medvirker til at undervisningen kan foregå med størst muligt udbytte for alle eleverne med særlig fokus på trivsel og sociale kompetencer Pædagoger deltager i mødevirksomhed med lærerne, både i årgangsteams og storteam, hvor fokus er på pædagogisk og praktisk planlægning ifht. den fælles opgave. Vi udveksler erfaringer og hjælper hinanden med at holde fokus på tværfagligheden i indsatsen; hvad er særligt lærerens, pædagogens, undervisningsassistentens rolle Om forældresamarbejde Sådan gør vi: SFO-pædagogen er tilknyttet en årgang, og deltager i årgangens forældresamarbejde (møder, arrangementer og skole-hjemsamtaler). Både lærere og pædagog får indblik i barnets liv i familien og forståelse for barnets hele situation og har i fællesskab og i tæt samarbejde med forældrene fokus på helheden i barnets dag og hele barnets udvikling. Vi har den daglige kontakt til en stor gruppe af forældre, som kommer dagligt i SFO en, andre ser vi sjældnere, så her kommer kontaktbog og telefon i brug, når det er aktuelt. Vi benytter enhver lejlighed til at skabe tættere kontakt til forældrene omkring barnet, og fortæller om dagen - både det, der gik godt, og det, som knap gik så godt. Vi udsender nyhedsbreve, når der er nyt at berette om i SFO en. Også her forsøger vi at komme med historier fra hverdagens aktiviteter, og fortælle om hvilke formål de skal opfylde. Vi har et par årlige arrangementer for børn og forældre, hvor det er muligt at være sammen på anden måde end i hverdagen; arbejdsdagen, som byder på socialt samvær og arbejde til gavn for alle børnene, og julecaféen, hvor børnene er involveret i alle opgaver omkring forberedelse, underholdning, pynt og servering. 5

6 Om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter samt de voksnes rolle i relationen til barnet/børnene Sådan gør vi: Vores fornemste opgave er at medvirke til, at børnene trives og lærer at fylde deres frie tid med gode, sunde interesser i samvær med andre. Alle aktiviteter - i leg og på værksteder - udspringer af børnenes interesser og initiativer - den voksne bidrager med ideer og inspiration. Den voksne yder hjælp til selvhjælp, sådan at forstå at vi ikke gør noget for barnet, som det vil vokse af selv at gøre - barnet kan altid hente hjælp og støtte hos en voksen til håndtering af dagligt samvær, konfliktløsning. Den voksne er der for børnene, og er til at finde, når der er brug for en snak. Børnene skal være trygge, og have tillid til at de kan være fortrolig med de voksne. Den voksne skal både kunne give et kærligt kram og et kærligt spark - begge dele kan være en hjælp til barnet for at komme videre. Om inddragelse af krop bevægelse og sundhed Sådan gør vi: Vi tænker bevægelse ind i hverdagen (bevægelse ude og inde) Vi har booket hal og gymnastiksalen, i det omfang det er muligt i forhold til undervisning og foreningsliv. Vi har - med stor succes - indført eftermiddagsmad i skoleåret 2010, som en del af aktiviteterne med børnene og som et lille sundt tilskud til madpakken om eftermiddagen 6

7 Om fælles mål Som nævnt indledningsvist har Kerteminde Kommune valgt at arbejde med de samme 6 læreplanstemaer som på dagtilbudsområdet. Temaet falder fint i tråd med det pædagogiske arbejde og undervisning i indskolingen. Der skabes således broer både til pædagogikken i daginstitutionsområdet og undervisningspædagogikken i folkeskoleloven. Tema i dagplejens pædagogiske læreplaner Tema i børnehavens obligatoriske pædagogiske læreplaner Tema i skolefritidsordningens pædagogiske læreplaner Børnehaveklassens obligatoriske temaer Den første fagopdelte undervisning (i indskolingen) Sprog Sprog Sprog Sprog- og udtryksformer Dansk Kristendomkundskab Naturen og naturfænomener Naturen og naturfænomener Naturen og naturfænomener Natur og naturfaglige fænomener Natur/teknik Matematik Kulturelle udtryksformer Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer Krop og bevægelse Det praktisk musiske Bevægelse og motorik Billedkunst Musik Idræt Sociale færdigheder Samvær og samarbejde Personlige kompetencer Personlige kompetencer Personlige kompetencer Samvær og samarbejde Sociale kompetencer Sociale kompetencer Sociale kompetencer Sociale færdigheder 7

8 De seks temaer Mål & indhold 1. Personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Fælles Mål: At barnets selvværdsfølelse styrkes ved, at de får muligheder for samvær med anerkendende børn og voksne At barnets tillid til egen formåen vokser ved, at han/hun får muligheder for udfordringer At det enkelte barn føler sig værdifuld i og for fællesskabet Eksempler på tegn: Børnene er glade for at gå i SFO en. Børnene er aktive og tør prøve nye ting. Børnene tør sige til og fra. SFO Nymarken: Sammenhæng Vi har børn der er stærke personligheder, men også børn der har brug for at bygge selvværd op. Mål At barnet udvikler sin personlighed = dannelsen. At barnet opnår robusthed og ikke vælter i modvind. At barnet er selvstændigt og i stand til at mestre sin hverdag. Tiltag Børnene overlades til at finde løsninger, med den mindst mulige voksenindblanding. Børnene støttes i at de kan, og vi giver dem ansvar. Vi laver aktiviteter, hvor børnene er medbestemmende og får ansvar for opgaver. Vi har opmærksomhed på farvet adfærd og taler med børnene om, hvordan de virker på andre. Tegn Barnet går selv i gang og har tillid til sine evner. Barnet vælger for egen skyld og ikke bare fordi, andre også gør. Barnet viser viljestyrke eller uafhængighed. Barnet har en realistisk fornemmelse af sig selv og sine egne styrkesider og svagheder. Evaluering Se afsnit bagerst i dette skrift. 8

9 2. Sociale kompetencer Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence indgår tre komponenter: empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. Mål: At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et miljø uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. At børnene tilegner sig sociale spilleregler og ansvarlighed ved, at de får mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne At børnenes sociale kompetencer udvikles ved, at de får muligheder for selv at lege eller gennemføre projekter sammen med deres kammerater Eksempler på tegn: Børnene giver plads til hinanden i fællesskabet. Børnene kan fungere i fælleslege i både små og store grupper. Børnene går selv i gang med egne ideer. SFO Nymarken: Sammenhæng Vi har gode stærke børn, som er vant til at blive hørt de kan komme i konflikter, men kan også være meget omsorgsfulde enkelte børn har det svært, og skal have lidt ekstra opmærksomhed Mål At børnene udvikler social ansvarlighed At børnene udvider deres horisont og åbner sig mod andre børn/fællesskaber At børnene evner naturlig omgang/distance/relation/situationsforståelse/ikke for intim omgang med børn og voksne - ikke mindst fremmede Tiltag give børnene frie rammer til selv at indgå i relationer, styre aktiviteter støtte børnene i at indgå i sociale relationer (børn-børn) støtte børnene i sociale færdigheder gennem leg udfordre børnene i samarbejdssituationer Tegn Børnene viser omsorg og empati De store lærer fra sig til de mindre Evaluering Se afsnit bagerst i dette skrift 9

10 3. Sprog Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropsprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Mål: At børnene bruger sproget til at skabe kontakter og kommunikere nuanceret. At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Eksempler på tegn: Børnene eksperimenter med de forskellige måder, de kan udtrykke sig på. Børnene kan udtrykke ønsker og behov SFO Nymarken: Sammenhæng Mange børn er ikke særlig gode til at aflæse hinanden det gælder ofte både i ord og kropssprog. Mål At børnene accepterer/respekterer hinanden og de forskellige måder at udtrykke sig på - også mimisk og kropsligt. At børnene kan aflæse hinanden, og give plads/tage hensyn til hinanden. Tiltag Vi lytter når børnene har noget at fortælle og arbejder med at lære at lytte til hinanden - både til ord og kropssprog. Vi giver dem tid til at sige, hvad de har på hjertet. Vi leger med ordene og laver sjov med hinanden. Vi støtter børnene i at stå frem.i at turde turde og i at læse, tale, skrive etc. Vi arbejder med Farvet sprog og børnenes opmærksomhed på, hvordan de taler sammen. Zippys venner, Trin for trin m.v. Tegn Børnene er opmærksomme på hinanden. Evaluering Se afsnit bagerst i dette skrift. 10

11 4. Krop og bevægelse Barnet er sin krop og har sin krop, det er i verden gennem kroppen. Kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Mål: At børnene får erfaring med forskellige former for fysisk udfoldelse ved, at de får muligheder for at deltage i forskellige former for bevægelsesaktiviteter. At børnene får lyst til at leve sundt og bevæge sig ved, at de får muligheder for inspiration fra voksne rollemodeller og omgivelser, der indbyder til fysisk aktivitet. Eksempler på tegn: Børnene viser glæde ved fysisk aktivitet. Børnene er nysgerrige efter, hvad der er sundt for dem. SFO Nymarken: Sammenhæng De fleste børn vil rigtig meget gerne være med til bevægelseslege både inde og ude. Mål Glæde ved fysisk aktivitet og sundhed. Tiltag Bruge hal, gymnastiksal og, multisal til idrætslege, lege, afspænding og massage o.a. Bruge legepladsen til kropslig udfoldelse og oplevelser for alle sanserne. Bruge musik til både lege, drama og afslapning. Løbehjul/ethjulede cykler til indendørs brug i vinterhalvåret. Inspirationskurser til medarbejderne. Tegn Bedre motorik og kondition. Evaluering Se afsnit bagerst i dette skrift. 11

12 5. Naturen og naturens fænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn handler om, at børnene får naturoplevelser samt en interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og for en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. Mål: At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden Eksempler på tegn: Børnene vil gerne være udenfor. Børnene passer på naturen. Børn stiller spørgsmål om naturfænomener. SFO Nymarken: Sammenhæng Børnene vælger ofte indendørs aktiviteter, vil eks. gerne spille computerspil. Børnene bliver ikke så let fristet af aktiviteterne ude, fordi de ikke kan se dem indefra de skal lokkes ud på anden vis. Mål At børnene er mere udendørs på alle årstider. At børnene er nysgerrige på naturen, på oplevelser i og med naturen. At børnene passer på naturen, lærer at kende forskel på, hvornår man kan bruge løs, og hvor man skal passe på og pleje naturen for sidenhen at kunne høste. At børnene er kreative i naturen og med naturens materialer. Tiltag Faste udedage med aktiviteter fx værksted, rollespil, bål. Samle/høste ting i naturen bruge det kreativt eller på bålet/i køkkenet. Lave akvarier/terrarier - låne opslagsbøger, natur/teknik-kasser, luppe etc. Investere i ting til udeleg - kridt, stylter o.a. Den voksne som rollemodel i såvel leg som andre udeaktiviteter - fx passe haven. Involvere børnene i forberedelse af aktiviteter, hvor de voksne tilfører nyt, så der hele tiden kan ske en udvikling og læring. Tegn At børnene af sig selv vælger udeliv og har ideer til leg og aktiviteter i det fri. Evaluering Se afsnit bagerst i dette skrift. 12

13 6. Kulturelle udtryksformer Kulturel viden er det ubevidste blik verden mødes med. Først i mødet med de andre og det anderledes erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver deres opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne, som livet igennem skal bære og værdisætte deres personlige og sociale identitet. Mål: At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Eksempler på tegn: Børnene eksperimenterer med materialerne. Børnene er nysgerrige om egen og andres baggrund. SFO Nymarken: Sammenhæng Vores børnegruppe er hovedsagelig med traditionel dansk baggrund, og kun ganske få har anden kulturel baggrund. Mål At børnene accepterer og respekterer forskellige kulturelle baggrunde. Tiltag Gribe de kulturelle forskelle, der er i/optager børnegruppen og udforske forskellene sammen (fx mad, religion, traditioner). Støtte minoriteter i, at forskelligheden er accepteret og anerkendt. Forstå den danske kultur, og hvorfor vi fx holder jul. Opsøge kulturelle og historiske steder i lokalområdet. Aktiviteter: rollespil, sanglege, musik, drama. Tegn At der er åbenhed og nysgerrighed - også fra minoriteter - til at tale om en anderledes baggrund. Evaluering Se afsnit bagerst i dette skrift. 13

14 Dokumentation Praksis og arbejdet med læringsmålene dokumenteres på forskellig vis: på skolens hjemmeside, i nyhedsbreve og foldere, på tavler og opslag i SFO. Evaluering Evaluering foregår på forskellig vis, afhængig af hvilken del af praksis det handler om: Løbende evaluering/justering: voksne har alle sanserne i brug i samværet med børn og mærker efter, hvad der virker i forhold til det enkelte barn både med sig selv, og i dialog med kollegaer og forældre praksis tilrettes efter behov. Periodisk evaluering/justering: planlagte aktiviteter (jfr. årshjulet) evalueres på personalemøder ved hjælp af SMTTE-modellen. Årlig evaluering/justering: på den årlige visionsdag kigges tilbage på årets aktiviteter, de evalueres i forhold til mål & indholdsbeskrivelserne, og der sættes nye mål for den kommende periode. Evaluering i samarbejde med forældrene: på skole-hjemsamtaler drøftes indsatsen omkring det enkelte barns trivsel og udvikling, og sammen med forældre og lærere sættes nye mål. Praksis er hele tiden rettet mod det enkelte barns udvikling og trivsel i fællesskabet. Aktiviteter tilrettelægges, så de passer til både det enkelte barn, mindre grupperinger og hele gruppen i samlet flok. Vi oplever, at alle forældre samarbejder positivt, også når der er tale om det, som måske ikke er så let at tale om. Arbejdet med værdier, mål, dokumentation og evaluering giver en mere bevidst tilgang til den pædagogiske praksis i personalegruppen. Det øger den faglige sikkerhed, giver en større faglig tilfredshed, og medvirker til en øget synlighed for brugerne. Vores krav om resultater handler om BARNETS TRIVSEL OG UDVIKLING - og hvordan måler man lige det? For at være præcis i vurderinger og faglig indsats bruger vi alle vore sanser i iagttagelser af barnet, mærker godt efter i maven, om det føles rigtigt, og om barnet signalerer trivsel. Vigtigt er det også at fastholde erfaringer, så ingen begår samme fejl flere gange. Modsat, så siges det, at den som ikke laver noget, ikke fejler så vi forbeholder os retten til VPS (Vi Prøver S ). Fordi mennesker er forskellige, kan det, der var en fejl i ét tilfælde, være lige det rigtige i et andet. Sagt på en anden måde: Man kan kun behandle mennesker ens, ved at behandle dem forskelligt. 14

15 Om På visionsdagen i maj 2010 har personalet således ud fra drøftelser af dette skoleår lagt planer for det kommende, dels i samarbejde med lærerne, dels i SFO-regi. Hen over året detailplanlægges aktiviteter og pædagogiske indsatser ved hjælp af SMTTEmodellen. December Januar November Julehygge Februar Marts Oktober September Arbejdsdag Ryste sammen m. nye børn Fælles arr. m. børnehaven. April August Ferietid Besøgsdag ny bh.kl. børn Maj Juli Juni 15