kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 11 Adresse: Lærkevej 9 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 6270 Tønder BBR-nr.: kr./år Lavt forbrug Forbrug: Oplyst for perioden: 543,03 MWh Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A B C D E F G Højt forbrug E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af varmefordelingsrør kwh 2 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 3 Efterisolering af etageadskillelser mod skunk med 250 mm. 4 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 5 Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder og uopvarmet kælder 6 Efterisolering af skråvægge med 200 mm. 7 Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm kwh kwh kwh kwh kwh kwh kr kr. 1,8 år kr kr. 1,8 år kr kr. 5,1 år kr kr. 16,3 år kr kr. 34,1 år kr kr. 18,4 år kr kr. 37,2 år

2 SIDE 2 AF 11 Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 8 Udførelse af nyt terrændæk kwh kr kr. 38,3 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 4 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B.

3 SIDE 3 AF 11 Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer energienheder kr.inkl.moms 9 Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord med 200 mm kwh kr. 10 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg 170 kwh el 400 kr. 11 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer kwh 12 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i yderdøre kwh 13 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsveksler kwh 14 Efterisolering af lodrette skunkvægge med 150 mm kwh 15 Efterisolering af varmefordelingsrør kwh kr kr kr kr kr. 16 Indvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR kwh kr. 17 Udskiftning af uisoleret dør kwh 18 Montering af ny prefabrikeret loftslem kwh kr kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærket omfatter Tønder almen boligforening afdeling 1. Afdelingen administreres af TAB under nummer S72. Energimærket dækker over følgende BBR Ejendomsnumre:

4 SIDE 4 AF Afdelingen består dels af 13 række-/dobbelthuse med i alt 37 lejemål. Derudover er der 7 punkthuse med et lejemål i hver. Lejemålene i rækkehusene har opringeligt været 84 m2, af disse er 18 tidligere blevet udvidet således at de nu er 95 m2. Punkthusene er på 93 m2 (oplyst af Salus). Der er stor forskel mellem det beregnede og det oplyste forbrug. Dette skyldes sikkert at flere lejemål kun har værer beboet af en person, og derved har ikke alle rum været opvarmet til 20 grader. Samtidig er flere af de opvarmede rum tidligere uopvarmede rum hvor der er opsat radiatorer fx mellem rækkehusene og i kælderen på punkthusene. Der kan også være forskelle på de skønnede og de rent faktiske isoleringstykkelser i de bygningsdele, der ikke er tilgængelige for en besigtigelse fx på skrålofter. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag

5 SIDE 5 AF 11 Bygningsdele Tag er udført som traditionelt gitterspærskonstruktion med vandret loft. Tagrum er uudnyttet. Tag er med tagsten. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet skunk er uisoleret. Skråvægge i tagetagen er isoleret med 75 mm mineraluld. Loftslem til uopvarmet tagrum er uisoleret og ikke tætsluttende. Lodrette skunkvægge er isoleret med 125 mm mineraluld. Forslag 3: Efterisolering af etageadskillelser mod skunk med 250 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) i praksis, kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden større indvendig renovering. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Forslag 4: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro, hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrum skal overslagsprisen også tillægges. Forslag 6: Efterisolering af skråvægge med 200 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af tag. Evt. udskiftning af tag, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal overslagsprisen tillægges for isoleringsarbejdet. Forslag 14: Efterisolering af lodrette skunkvægge med 150 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) i praksis, kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden indvendig større renovering. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Forslag 18: Montering af ny prefabrikeret loftslem, der er tætsluttende og isoleret med minimum 50 mm. Ydervægge Ydervægge er udført som 30 cm hulmur. Vægge består ud- og indvendigt af en halvstens teglmur med 75 mm hulrum. Hulrummet er efterisoleret med mineraluldsgranulat. Vægge mellem opvarmede og uopvarmede rum fx i kælder og mellembygning i rækkehuse består af 12 cm massiv teglvæg (halvstens væg). Kælderydervægge mod jord er udført som 30 cm massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret.

6 SIDE 6 AF 11 Bygningsdele Forslag 7: Montering af isoleringsvæg på massive mure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Forslag 9: Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 200 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Forslag 16: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Vinduer, døre og ovenlys Vinduer er generelt oplukkelige med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige tagvinduer som Velux. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Yderdør med 1 rude og blindstykke. Dør er monteret med 2 lags termorude. Dør mellem opvarmet og uopvarmet kælder og fra opvarmet til uopvarmet mellembygning mellem rækkehuse er uisoleret. Forslag 11: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 12: Udskiftning af 2 lags termoruder i yderdøre til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 17: Udskiftning af dør mellem isolerede og uisolerede rum til ny dør med isolerede fyldninger. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod krybekælder består af bjælkelag med 50 mm mineraluld mellem bjælker. Gulve er udført i træ. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af bjælkelag med 50 mm mineraluld mellem bjælker. Gulve er udført i træ. Terrændæk i opvarmet kælder og i mellembygning i rækkehuse er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret.

7 SIDE 7 AF 11 Bygningsdele Forslag 5: Efterisolering mellem bjælker, på underside af etageadskillelse mod krybekælder med 100 mm mineraluld. Der udføres krydsforskalling hvor der monteres yderligere 100 mm mineraluld. Der skal udføres effektiv dampspærre og isoleringen fastholdes med tråd eller forskalling. Denne løsning lever op til kravene i Bygningsreglementet, men den store samlede isoleringstykkelse kan nemt medføre fugt og risiko for skimmelsvamp. Hvis løsningen vælges ud fra optimal isolering bør det nærmere undersøges om der er nærliggende risiko for skader. De nærmere omstændigheder er beskrevet i BYG- Erfablad Pladsforholdene i krybekælderen er trang. Dele af gulvet kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) i praksis kun efterisoleres i forbindelse med gulvudskiftning eller anden større indvendig renovering. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Forslag 8: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele huset i form af klapventiler i beboelsesrum og bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelige intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand

8 SIDE 8 AF 11 Varme Tilslutningsrør til varmtvandsveksler er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Varmt brugsvand produceres i 110 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er uisoleret. Forslag 2: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med kappe. Forslag 13: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsveksler med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med kappe. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengsanlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret en nyere automatisk trinstyret pumpe med en effekt på 50 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Nogle rørstræk er isoleret med 20 mm isolering mens andre er uisolerede Forslag 1: Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med kappe. Forslag 10: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpen kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2. Forslag 15: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med kappe.

9 SIDE 9 AF 11 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1959 År for væsentlig renovering: 2003 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 3894 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 4070 m² Anvendelse ifølge BBR: Række/kædehus Kommentar til BBR-oplysninger: For rækkehusene svarer det registrerede areal til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet Det gælder for punkthusene, at det af energikonsulenten registrerede opvarmede areal i bygningen er større end arealet angivet i BBR-ejermeddelelsen. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,68 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh ,75 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter

10 SIDE 10 AF 11 Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Punkthus kr. Rækkehus lille model kr. Rækkehus udvidet model kr.

11 SIDE 11 AF 11 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Bygnaf 15, 6100 Telefon: Haderslev jrq@ramboll.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.