Hørsholm Kommune. April REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper

Transkript

1 Hørsholm Kommune April 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper

2 PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr Dokument nr Version 2, 15. april 2013 Udarbejdet af LLKR Kontrolleret af SLN/DPI Godkendt af SLN NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: E:

3 INDHOLD 1 Baggrund Områdebeskrivelse Afløbssystemets funktion i dag Miljøbelastning Recipientmålsætning Badevandsmålsætning Scenarier Grundlag for de økonomiske konsekvenser Analyse af scenarier Separatkloakering Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Økonomisk konsekvens for borgerne i området Økonomisk konsekvens for forsyningen Miljømæssige konsekvenser Bemærkninger til scenariet Fastholdelse af fælleskloakering Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Økonomisk konsekvens for borgerne i området Økonomisk konsekvens for forsyningen Miljømæssige konsekvenser Bemærkninger til scenariet Separering af vejvand Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Økonomisk konsekvens for borgerne i området Økonomisk konsekvens for forsyningen Miljømæssige konsekvenser Bemærkninger til scenariet Brug af LAR Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Separering af nye/genopførte ejendomme Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Lukning af vejriste Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Konsekvensanalyse Renseanlæg Bassiner Økonomisk analyse Redegørelse for separatkloakering Rungsted Nord Hørsholm

4 INDHOLD 9 Sammenligning af scenarier og konklusion Konsekvensanalyse Bilag 1: Erfaringspriser for separatkloakering på egen grund Bilag 2: Separatkloakering: Opgørelse af udledte mængder Bilag 3: Separatkloakering: Overslag over udgift til strømpeforing Bilag 4: Fælleskloakering: Overslag over udgifter til anlæg og drift Bilag 5: Vejvandskloakering: Overslag over udgifter til anlæg og drift Bilag 6: LAR: Opgørelse af nødvendigt afkoblet areal Bilag 7: Separering af nye/genopførte ejendomme: Fastlæggelse af omfang Bilag 8: Økonomisk analyse af scenarierne Bilag 9: Aflastninger i statussituationen Bilag 10: Bassinbehov ved fælleskloakering og vejvandsseparering Bilag 10: Kilder Redegørelse for separatkloakering Rungsted Nord Hørsholm

5 1 BAGGRUND Hørsholm Kommune har i efteråret 2012 haft spildevandsplan Spildevandsplan i offentlig høring. Kommunen har i den forbindelse modtaget en række høringssvar omhandlende den planlagte separatkloakering i Rungsted. På baggrund af høringssvarene har Hørsholm Kommune anmodet NIRAS om at udarbejde en vurdering af kloakeringsprincippet i et område i Rungsted Nord. Kloakeringsprincippet skal vurderes i forhold til de økonomiske konsekvenser for både borgere og forsyning samt de miljømæssige forhold. Afløbssystemet i området har for lille kapacitet til den nuværende belastning til at opfylde kommunens serviceniveau, så uanset valget af kloakeringsprincip, skal der gennemføres tiltag, som enten øger kapaciteten i systemet eller mindsker belastningen på systemet. Hørsholm Kommune har kendskab til, at enkelte ejendomme i området har problemer med genforsikring grundet hyppige opstuvninger. Afløbssystemet i området lever ikke op til de krav til aflastede mængder, som fremgår af forslag til vandplanerne, og som Hørsholm Kommune anvender som retningslinje i vurdering af udledning. Dette krav er gældende uanset om der udledes til havet eller vandløb. Endvidere er recipienten Bolbrorenden hydraulisk belastet, hvilket betyder, at krav til udledningerne vil blive strammet, så den tilladelige hyppighed for aflastning vil blivereduceret. Hørsholm Kommune har valgt, at redegørelsen skal tage udgangspunkt i eksisterende data. Data stammer hovedsageligt fra Hørsholm Vands analyser. NIRAS har således ikke generelt forbedret eller eftervist det tekniske grundlag, men alene behandlet de forudsætninger, der er opstillet. Redegørelsen omfatter alene området, hvor der har været planlagt separatkloakering. Området kan dog ikke i alle forhold behandles uden sammenhæng med det øvrige afløbssystem, hvorfor oplandene syd for det aktuelle projektområde også indgår i nogle af opgørelserne. 1

6 2 OMRÅDEBESKRIVELSE Området er beliggende i den østlige del af Hørsholm Kommune og grænser op til Øresund. Figur 1: Oplandet, som behandles i nærværende redegørelse, er markeret med sort skravering (fra Spildevandsplan ). Området består af villakvarterer med ca. 370 ejendomme 1. Oplandets geografiske udstrækning fremgår af figur 1. Oplandet benævnes B8 i spildevandsplanen og har et areal på ca. 49,4 ha. Hørsholm Vand har fået opstillet en hydraulisk model for området, hvor matriklernes gennemsnitlige befæstelsesgrad er opgjort til knap 28 % 2. Nøgletal for oplandet ses af tabel 1 Areal [ha] Befæstelsesgrad [%] Red. areal [ha] Andel af bef. areal [%] Boliger [stk] Matrikler Veje Sum Tabel 1: Nøgletal for opland B8. Afrundinger betyder, at summering ikke passer helt. Nøgletallene er opgjort på baggrund af oplandsafgrænsningen, som er markeret med falde på nedenstående figur. 2

7 Figur 2: Oplandsgrænse, som er anvendt i arealopgørelsen. Området er fælleskloakeret, og områdets vand ledes til pumpestation og bassin på Bukkeballevej, hvorfra det pumpes til Usserød Renseanlæg. Pumpestationen modtager endvidere vand fra de fælleskloakerede oplande B1 og B2 beliggende syd for det aktuelle område samt det separatkloakerede opland B9 beliggende nord for det aktuelle område. 14,95 ha, svarende til 30 % af opland B8 afledes via overløbsbygværk/udløb U76. Den resterende del af opland B8 afledes sammen med opland B1 og B2 via overløbsbygværker/udløb U50a og U50b. Bygværkerne leder alle vandet til Bolbrorenden, som har udløb i Øresund. Opland B1 og B2 har endvidere mulighed for aflastning ved flere bygværker. 3

8 3 AFLØBSSYSTEMETS FUNKTION I DAG Området er i dag kloakeret med et fællessystem, der ejes og drives af Hørsholm Vand. Serviceniveauet i fælleskloakerede områder i Hørsholm Kommune, er opstuvning til terræn højst hvert 10. år 3. Hørsholm Vand har fået udført en beregning af kapaciteten i det eksisterende fællessystem 4. Beregningen viser, at der er utilstrækkelig kapacitet i afløbssystemet i Solbrinken, i den ene af de to parallelt løbende ledninger i Solvænget, størstedelen af Sophienberg Vænge og Strandvænget og på delstrækninger i Bukkeballevej. Endvidere er der utilstrækkelig kapacitet i Ved Hegnet, Engvej og sidetilløbene til denne. Samlet set viser beregningerne i lighed med Hørsholm Kommunes og Hørsholm Vands erfaringer at store dele af afløbssystemet har utilstrækkelig kapacitet til at overholde kommunens serviceniveau. Siden afløbssystemet er blevet etableret er der i Danmark sket en ændring i dimensioneringspraksis og en udvikling i nedbørsmønsteret, som forventes at fortsætte, hvilket betyder, at dimensioneringsgrundlaget i løbet af de sidste 6-8 år er ændret således, at man dimensionerer i forhold til den forventede udvikling i klimaet. Det betyder, at den dimensionsgivende vandføring øges med faktor 1,56 i forhold til tidligere dimensioneringspraksis, hvilket er vedtaget i den gældende spildevandsplan 5. Den dimensionsgivende vandmængde øges altså med mere end 50 % i forhold til den dimensioneringspraksis, som systemet er dimensioneret for i dag. På den baggrund har Hørsholm Vand analyseret det eksisterende fællessystems kapacitet med sikkerhedstillægget på 1,56. Resultatet ses af figur 3. Som det ses er omfanget af strækninger med utilstrækkelig kapacitet massivt. 4

9 Figur 3: Hydraulisk beregning af det eksisterende fællessystems kapacitet med sikkerhedsfaktor. De grønne prikker viser, hvor serviceniveauet beregningsmæssigt er opfyldt (dvs. der er opstuvning til terræn højst hvert 10. år).de røde prikker viser, hvor serviceniveauet ikke er opfyldt (dvs. der er opstuvning til terræn oftere end hvert 10. år). Ved ekstremregn kan afløbssystemet ikke aftage de vandmængder, der falder i området, hvilket afløbssystemet da heller ikke kan eller skal dimensioneres for. Terrænet i området vil derfor i vid udstrækning styre strømningsvejene. Indtil vandet når ned i kloakken, vil det være regnvand, som strømmer på overfladen, men da området er fælleskloakeret vil eventuelle oversvømmelser fra kloakken bestå af regnvand blandet med spildevand. Hørsholm Kommune har fået udarbejdet en 1D-2D model af afløbssystemets samspil med overfladen ved ekstremregn. Analysen er udført med en 100 års regn og et sikkerhedstillæg på 1,4. Et udsnit af resultatet ses i figur 4, og det 6 fulde kort inkl. signaturforklaring findes på kommunens hjemmeside. 5

10 Figur 4: Analyse af afløbssystemets samspil med overfladen ved en 100 års regn med en sikkerhedsfaktor på 1,4. Figuren viser oversvømmelser dybere end 2 cm, og vanddybden er størst ved de mørkeste blå farver. Vand fra pumpestationen på Bukkeballevej ledes til Usserød Renseanlæg. Usserød Renseanlægs hydrauliske kapacitet er i dag næsten fuldt udnyttet og da ¾ af 7 kommunen er fælleskloakeret og regnvandet derfor ledes til renseanlægget, vil en fremtidig stigning i nedbøren presse renseanlæggets kapacitet,. Ifølge gældende spildevandsplan prioriteres separatkloakering højere end udbygning af renseanlæggets kapacitet. 6

11 4 MILJØBELASTNING Al fællesvand fra området ledes til pumpestationen beliggende ved Bukkeballevej, hvorfra det pumpes til Usserød Renseanlæg. Der er et forsinkelsesvolumen på m³ ved pumpestationen 8, og når dette volumen er opbrugt aflastes fællesvandet til Øresund. Pumpestationen modtager vand fra en række andre oplande, og arealet i det aktuelle projektområde udgør 33 % af det samlede reducerede opland til pumpestationen 9. Undervejs i transporten fra de enkelte oplande til pumpestationen ved Bukkeballevej, har der været mulighed for aflastning til forskellige recipienter. Således har opland B8 mulighed for aflastning til Bolbrorenden via U76, som beskrevet i kapitel Recipientmålsætning Bolbrorenden, som er recipient for overløbsvandet fra B8, er hydraulisk belastet. Recipienten er rørlagt gennem området, og ved overbelastning af recipienten kommer der opstuvninger på terræn. Hørsholm Kommune ønsker at reducere den hydrauliske påvirkning af Bolbrorenden. I forslag til vandplanerne er der retningslinjer for maksimal aflastning af 250 m³/red. ha/år 10, og Hørsholm Kommune anvender denne retningslinje i vurderingen af udledninger. Denne retningslinje overholdes ikke i det eksisterende fællessystem 11. I bilag 9 er den samlede aflastning fra oplandet til pumpestationen på Bukkeballevej opgjort. Som det ses er aflastningen opgjort til m³/red. ha/år. Endvidere er der retningslinjer for aflastning til hydraulisk belastede recipienter på n=1/5 (1 aflastning hvert 5. år). I dag aflaster størstedelen af bygværkerne i opland B1, B2 og B8 mere end 10 gange om året til Bolbrorenden. Grontmij har i 2008 beregnet et nødvendigt bassinvolumen for det samlede opland til pumpestationen på Bukkeballevej. Bassinvolumenet er beregnet på baggrund af en ydelse på 97 l/s fra pumpestationen, en aflastningshyppighed på n=1/2 (1 aflastning hvert 2. år) og uden klimasikring. Efterfølgende er det konstateret, at pumpestationen har en lavere maksimal ydelse (69 l/s), aflastningshyppigheden er skærpet og det er blevet dimensioneringspraksis at anvende sikkerhedstillæg. Disse forhold vil alle øge kravet til bassinvolumen. Det beregnede bassinvolumen var i 2008 på m³, hvoraf de m³ allerede er til stede i oplandet i form af eksisterende bassiner, pumpesumpe og volumener i brønde. Der resterer således et manglende volumen på mere end m³, hvoraf de m³ relaterer sig til opland B8 12. Når det tilsvarende volumen opgøres på baggrund af den viden, vi har i dag, og den skærpede aflastningshyppighed, er det samlede bassinbehov i opland B8 ca m³ ved fastholdelse af fælleskloak og ca m³ ved vejvandsseparering, se bilag 10. NIRAS har beregnet disse volumener vha. Spildevandskomiteens regneark til bassindimensionering. I beregningerne er der indeholdt 30 % sikkerhedstillæg for udviklingen i klimaet, men sikkerhedstillægget for bereg- 7

12 ningssikkerhed er udeladt, da det vurderes at være af mindre betydning ved et bassin end ved ledninger. I de økonomiske overslag tages der udgangspunkt i disse volumener. 4.2 Badevandsmålsætning Badevandskvaliteten i Øresund er tilfredsstillende, men overvåges, hvilket kan betyde, at der senere skal foretages tiltag på afløbssystemet for at kunne leve op til kravene til badevandskvalitet 13. Der er i dag ikke krav til badevandskvalitet ved Bolbrorendens udløb, men det forudses, at krav til badevandskvalitet vil blive gældende for lokaliteten. Dette vil dog formentlig i vid udstrækning kunne imødekommes af det bassinvolumen, som skal etableres af hensyn til recipientmålsætningen, se afsnit

13 5 SCENARIER På baggrund af områdets topografiske muligheder og input fra høringssvarene ønsker Hørsholm Kommune at få en række scenarier for kloakeringsprincippet vurderet. Udgangspunktet for alle scenarierne er, at de skal leve op til Hørsholm Kommunes serviceniveau og overholde krav til aflastninger både i forhold til recipientmålsætning og badevandskvalitet. Der foreligger pt. ikke krav om tiltag i forhold til badevandskvalitet; kravet til recipientmålsætning og serviceniveauet er derfor dominerende i analysen. Følgende scenarier undersøges: 1. Separatkloakering 2. Fastholdelse af fælleskloakering 3. Separering af vejvand 4. Brug af LAR 5. Separering af nye/genopførte ejendomme 6. Lukning af vejriste Scenarierne vurderes i forhold til: De økonomiske konsekvenser for borgere i området De økonomiske konsekvenser for forsyningen De miljømæssige konsekvenser. Alle scenarierne skal etableres på baggrund af den aktuelle dimensioneringspraksis, som omfatter et sikkerhedstillæg på 1,56. Funktionen under ekstremregn er ikke en dimensioneringsparameter, men konsekvenserne ved oversvømmelser er kort beskrevet under de enkelte scenarier og indgår også i konsekvensanalysen i afsnit Grundlag for de økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser opgøres over en årrække på 75 år, svarende til afløbsledningernes forventede levetid. Idet alle projekter har samme levetid kan projekternes økonomiske konsekvenser sammenlignes vha. nutidsværdien pr Nutidsværdien udtrykker den aktuelle værdi af samtlige investeringer og omkostninger, som kommer over den 75-årige periode projekterne betragtes. Fremtidige 9

14 omkostninger diskonteres til 2013-værdi, og der tages dermed højde for at fremtidige omkostninger og gevinster vægter lavere end nutidige. I beregningerne anvendes en rente på 3%. Denne rente svarer til den nuværende faste effektive lånerente for forsyningsvirksomheder. Alle beløb er angivet eksklusiv moms. Beregningerne ses i bilag 8 og input til beregningerne for hvert scenarie ses i beskrivelserne af de enkelte scenarier i afsnit 6. 10

15 6 ANALYSE AF SCENARIER 6.1 Separatkloakering Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Separatkloakeringsscenariet omfatter separatkloakering af både matrikler og veje i oplandene. Borgerne udfører separering af det eksisterende en-strengede afløbssystem på matriklen, således at det eksisterende system fører spildevandet frem til spildevandsstikket, og et nyt system fører regnvand frem til det nye regnvandsstik. Hørsholm Vand etablerer en ny regnvandsledning, som dimensioneres for en 5 års hændelse, da dette er Hørsholm Kommunes serviceniveau i separatkloakerede områder 14. Fra denne ledning etableres stik til vejbrøndene og matriklerne for afledning af regnvand. Der skal etableres olieudskiller og sandfang 15 inden udløb til Øresund, men der er ikke krav til forsinkelse 16. Den eksisterende fællesledning anvendes som fremtidig spildevandsledning. Fællesledningen og eksisterende stik til matriklerne vurderes at skulle strømpefores for at have en levetid på 75 år, da ledningerne på nuværende tidspunkt er år gamle 17, hvilket svarer til den forventede levetid, så den fysiske tilstand forventes at være dårlig Økonomisk konsekvens for borgerne i området Separatkloakering på egen grund skal finansieres af de enkelte grundejere. Udgiften til separatkloakering er afhængig af forholdene for hver bolig og matrikel. Som eksempler på anlægsarbejde, som fordyrer det enkelte projekt, kan nævnes: Omfanget af nye ledninger (længder, samt om den eksisterende fællesledning kan anvendes til spildevand) Omfang af belægninger, som skal brydes op og retableres Eventuelt indvendige tagnedløb, som medfører opbrydning og retablering af indvendigt gulv Aarhus Vand har i forbindelse med separatkloakering i Risskov samlet en række eksempler på udgifterne for grundejerne. Den gennemsnitlige udgift for disse eksempler er (se opgørelse i bilag 1): kr. pr. matrikel kr. for 370 matrikler Der indregnes ikke driftsomkostninger for borgerne og investeringens nutidsværdien pr svarer derfor til anlægsinvesteringen. Dvs. nutidsværdien er 15,8 mio. kr. 11

16 6.1.3 Økonomisk konsekvens for forsyningen Hørsholm Vand har i 2012 fået udarbejdet detailprojekt og økonomisk overslag for etablering af regnvandssystem i området. Projektet har en samlet overslagspris på 39 mio. kr. 18. Ledningssystemet forudsættes anlagt selvrensende og driften omfatter derfor blot tømning af sandfang og olieudskiller 1 gang årligt. Udgiften til dette er kr./år 19. Endvidere ledes der ikke overfladevand til renseanlægget, og da spildevandsmængden vil være ens i alle scenarier udelades den i den økonomiske analyse. De eksisterende fællesledninger og stik i området skal strømpefores for at have en levetid svarende til et nyt system. Udgiften til dette er beregnet på baggrund af Hørsholm Vands erfaringspriser (se bilag 3). Forsyningen har dermed følgende udgifter ved separatkloakering: Anlæg: Nyt regnvandssystem: 39 mio. kr. (nyanlæg) Renovering af spildevandssystem: 15,1 mio. kr. (strømpeforing) I alt: 54,1 mio. kr. Drift: Sandfang og olieudskiller: kr./år Forsyningens anlægsinvestering og driftsomkostninger over en 75-årig periode har en samlet nutidsværdi på 54,4 mio. kr Miljømæssige konsekvenser Overløbene forårsaget af vand fra området elimineres, således at oplandet ikke er årsag til aflastning af opspædet spildevand til Bolbrorenden og Øresund. Der kan dog fortsat forekomme aflastninger forårsaget af opland B1 og B2, da disse også håndteres i bassin og pumpestation på Bukkeballevej. Der er ikke miljømål for udledning af separat regnvand til Øresund Bemærkninger til scenariet Belastningen på pumpestationen på Bukkeballevej reduceres, og en større del af bassinkapaciteten kan derfor på kort sigt anvendes til det øvrige fælleskloakerede opland, som ledes til pumpestationen, hvorved disse aflastninger mindskes. Reduktionen kendes ikke, da der ikke er foretaget supplerende hydrauliske beregninger. Kravet til hyppigheden af aflastninger vil dog også gælde opstrøms i oplandet, hvorfor der også vil skulle foretages tiltag der. Løsningen vil reducere risikoen for påvirkning af badevandskvaliteten i Øresund. 12

17 Borgerne skal foretage omlægning af deres afløbssystem. Ved ekstremregn vil oversvømmelser ske i form af opstuvning af regnvand. 6.2 Fastholdelse af fælleskloakering Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Kloakeringsprincippet forbliver uændret, men samtlige ledninger i området skal udskiftes til en større dimension. Herved overholder systemet både serviceniveau og levetiden er 75 år fra etableringstidspunktet i Forsyningen etablerer ledninger, som dimensioneres for en 10 års hændelse for opstuvning til terræn 20 og renoverer samtidigt stikkene. Der er endvidere krav om reduktion af både overløbshyppighed og -mængde af hensyn til recipientmålsætningen. Der er pt. ikke krav om forøgelse af bassinvolumen på baggrund af badevandskvaliteten 21, men badevandskvaliteten i Øresund overvåges, hvilket kan betyde, at der senere kan stilles krav til tiltag på afløbssystemet for at kunne leve op til kravene til badevandskvalitet. Dette imødegås dog formentlig delvist af det bassinvolumen, som skal etableres af hensyn til recipientkvaliteten. Der aflastes i dag fællesvand fra området til Bolbrorenden mere end 10 gange om året. Dette skal i fremtiden reduceres til maksimalt en aflastning hvert. 5 år, hvilket betyder, at der skal etableres ca m 3 forsinkelsesvolumen. Ved opdimensionering af fællessystemet skal de enkelte grundejere ikke foretage ændringer i deres interne afløbssystem Økonomisk konsekvens for borgerne i området Borgerne modtager ikke påbud om at foretage ændringer i deres afløbssystem og har derfor ingen udgifter. Forsyningen er alene forpligtet til at modtage spildevand fra stueplan, og specielt borgere i ejendomme med kælder kan derfor få behov for at etablere sikring af deres interne afløbssystem, typisk i form af etablering af et højvandslukke. Endvidere kan borgerne få behov for at klimasikre deres interne afløbssystem i lighed med forsyningens klimasikring af den offentlige del af afløbssystemet Økonomisk konsekvens for forsyningen Overslag over udgifterne til fornyelse af fællessystemet, således at det lever op til serviceniveauet og krav til aflastningshyppighed er (se bilag 4): Ledningsanlæg: 42,9 mio. kr. Bassinvolumen: 73,6 mio. kr. 13

18 I alt: 116,5 mio. kr. Pumpning og rensning af overfladevand og drift af overløbsbygværk, pumpestation og bassin: kr./år Forsyningens anlægsinvestering og driftsomkostninger over en 75-årig periode har en samlet nutidsværdi på 129,2 mio. kr. Det er kun udgiften til etableringen af bassin, som er medtaget i anlægsoverslaget. Hertil kommer udgifterne til arealerhvervelse, hvilket også vil blive en væsentlig udgift, da det vil være stort set umuligt at etablere tilstrækkeligt bassinkapacitet i offentlige arealer. Køb/ekspropriation af ejendomme kan derfor blive en nødvendighed Miljømæssige konsekvenser Oplandet vil fortsat være årsag til en årlig aflastning på op til 4425 m 3 opspædet spildevand. Aflastningerne har i dag en hyppighed på mere end 10 gange om året, men dette reduceres til 1 gang hvert 5. år Bemærkninger til scenariet Områdets borgere berøres i mindre grad end ved separatkloakering. Udledningerne af opspædet spildevand fortsætter, og der er mulighed for, at der skal etableres yderligere bassinvolumen i fremtiden for at badevandskvaliteten i Øresund kan opretholdes. Regnvand opblandes med spildevand i fællesledninger og skal pumpes og renses. Ved ekstremregn kan der ske oversvømmelser med opspædet spildevand. 6.3 Separering af vejvand Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Der etableres en regnvandsledning, som har kapacitet til at aflede regnvand fra vejarealer. Regnvandsledningen dimensioneres for en 5 års regnhændelse 22. Der etableres direkte udløb til Øresund via sandfang og olieudskiller. Spildevand og overfladevand fra matrikler ledes fortsat til den eksisterende fællesledning. Ledningen skal opdimensioneres for at kunne overholde serviceniveauet for en 10 års regnhændelse i fremtiden også 23. De enkelte grundejere skal ikke foretage ændringer i deres interne afløbssystem Økonomisk konsekvens for borgerne i området Borgerne skal ikke foretage ændringer i deres afløbssystem og har derfor ingen udgifter. Dog kan nogle husejere have behov for at sikre sig mod kælderover- 14

19 svømmelse samt klimasikre deres interne afløbssystem, se beskrivelse i afsnit Økonomisk konsekvens for forsyningen Overslag over udgifterne til fornyelse ved vejvandsseparering omfatter etablering af regnvandsledninger til vejafvanding samt opgradering af det eksisterende fællessystem, således at det nu og i fremtiden lever op til serviceniveauet af fællessystemet. Desuden skal der etableres et forsinkelsesbassin for at reducere overløbshyppigheden og mængden. Udover anlægsudgiften vil den vandmængde, som årligt ledes til renseanlægget reduceres. Overslaget ses i bilag 5 og er: Anlæg: Vejvand: 27,3 mio. kr. (ny vejvandsledning) Matrikelvand: 27,3 mio. kr. (fællesledning) Bassinvolumen: 32,8 mio. kr. Sum: 87,4 mio. kr. Drift: Sandfang og olieudskiller: kr./år (vejvandsledning) Pumpning og rensning (fællesvand): kr./år Drift af overløbsbygværk, pumpestation og bassin: kr./år Samlede driftsudgifter: kr./år Forsyningens anlægsinvestering og driftsomkostninger over en 75-årig periode har en samlet nutidsværdi på 96,5 mio. kr Miljømæssige konsekvenser Oplandet vil fortsat være årsag til en årlig aflastning på op til m 3 opspædet spildevand. Aflastningerne har i dag en hyppighed på mere end 10 gange om året, men dette reduceres til 1 gang hvert 5. år med etablering af bassinet Bemærkninger til scenariet Områdets borgere berøres i mindre grad end ved separatkloakering. Udledningerne af opspædet spildevand fortsætter, og der er mulighed for, at der skal etableres yderligere bassinvolumen i fremtiden for at badevandskvaliteten i Øresund kan opretholdes. 15

20 Regnvand fra matrikler opblandes med spildevand i fællesledninger og skal pumpes og renses. Ved ekstremregn kan der ske oversvømmelser med opspædet spildevand. 6.4 Brug af LAR Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet LAR er en forkortelse for Lokal Afledning af Regnvand, og omfatter løsninger, hvor nedbøren håndteres, hvor den falder, i stedet for at blive ledt til afløbssystemet. LAR-løsninger omfatter anlæg til forsinkelse og nedsivning, f.eks. regnbede og faskiner. Rambøll har i 2008 udarbejdet et kort over nedsivningspotentialet i Hørsholm Kommune. Et udsnit af kortet ses herunder, og som det ses, er der ikke markeret nedsivningsegnede områder i opland B8. Hørsholm Kommune ved dog, at nogle borgere i området allerede har etableret nedsivningsanlæg, hvorfor der lokalt på de enkelte matrikler kan være mulighed for nedsivning. Figur 5: Områder med nedsivningspotentiale Rapporten vedr. nedsivningspotentialet konkluderer, at nedsivningspotentialet er mindst i den østlige del af kommunen, men at der kan være mulighed for lokal nedsivning af mindre mængder nedbør. For at kunne etablere nedsivningsanlæg er det nødvendigt, at der er en afstand til grundvandsspejlet og nedenstående kort viser, at den umættede zone, hvor der kan nedsives, er mindre end 2 meter under terræn i størstedelen af opland B8. 16

21 Figur 6: Tykkelse af umættet zone For at LAR-løsninger har tilstrækkelig effekt til, at man kan undgå at foretage betydelige tiltag i det eksisterende afløbssystem, vil der skulle kobles store arealer af. Såfremt man ikke kan afkoble tilstrækkeligt areal til, at man kan undgå at foretage tiltag i det eksisterende system, er denne løsning ikke attraktiv, da den største udgift ved udskiftning af afløbssystemet er, at man skal i jorden, og i mindre grad hvilken dimension ledningerne skal have. For at fremtidssikre systemet til opfyldelse af serviceniveauet, skal der afkobles 36 % af det befæstede areal i oplandet (se bilag 6). Hertil kommer endvidere et betydeligt areal, som skal afkobles for at det nuværende system kan overholde serviceniveauet. Som det ses i bilaget skal mere end halvdelen af boligejerne i området derfor selv håndtere deres regnvand på matriklen. Hørsholm Kommune har ikke mulighed for at påbyde boligejerne at etablere LAR-anlæg, men det er muligt at stimulere etableringen af private LAR-anlæg, hvis forsyningen indvilger i, at delvist at tilbagebetale tilslutningsbidraget (40 % af tilslutningsbidraget kan tilbagebetales såfremt boligejerne udtræder af kloakforsyningen for regnvand). Ifølge Hørsholm Vands hjemmeside udgør tilslutningsbidraget for regnvand kr. ekskl. moms (2011-pris). Det vurderes, at det er urealistisk, at mere end halvdelen af borgerne i området ønsker selv at håndtere deres overfladevand og samtidig bor på en ejendom, hvor der er nedsivningspotentiale, så det kan lade sig gøre. Da løsningen ikke kan opfylde kravet til overholdelse af serviceniveauet i området er der ikke foretaget yderligere økonomisk og miljømæssig analyse af denne løsning. 17

22 6.5 Separering af nye/genopførte ejendomme Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Nye eller genopførte ejendomme separatkloakeres og leder spildevand og overfladevand til det offentlige afløbssystem. Det vil være nødvendigt at etablere en regnvandsledning, som ejendommene kan tilsluttes når de separatkloakeres. Regnvandsledningen skal dimensioneres for det fulde opland, selvom alle ejendomme ikke bliver separeret i ledningens levetid, da man ikke kan vide hvordan de genopførte ejendommene geografisk vil fordele sig. Vejvand kan tilsluttes regnvandsledningen fra anlægstidspunktet. I bilag 7 er potentialet i afkobling opgjort til 0,06 ha/pr. år. Dette potentiale er så lille, at denne løsning ikke adskiller sig væsentligt fra scenariet med vejvandsseparering. Løsningen er derfor ikke analyseret yderligere mht. økonomi og miljø. 6.6 Lukning af vejriste Beskrivelse af princip og anlægsarbejdet Vejriste i de veje, hvor terrænet falder naturligt mod Øresund lukkes, og vandet afstrømmer overfladisk til recipienten. Som beskrevet i afsnit 6.4 er det nødvendigt at afkoble betydeligt mere end 36 % af det befæstede areal for at kunne overholde aktuelt og fremtidigt serviceniveau. Da vejarealet kun udgør 32 % (tabel 1) af det samlede areal kan denne løsning ikke alene bidrage til, at det eksisterende fællessystem kan overholde kommunens serviceniveau. Hertil kommer, at det reelle areal vil være mindre på grund af lokale lavninger, hvilket begrundes med følgende: Selvom terrænet overordnet set kan lede vandet til Øresund er der lokale lavninger, som betyder, at der vil skulle foretages en række terrænreguleringer for at få vandet ledt til Øresund. Endvidere vil denne løsning betyde, at der vil strømme vand på vejen hver gang det regner, hvilket formentlig vil være til gene for både fodgængere, cyklister og bilister. Afvanding via veje er en hensigtsmæssig løsning til håndtering og transport af ekstremregn, men knap så hensigtsmæssigt til håndtering af hverdagsregn. Da serviceniveauet ikke kan opfyldes, analyseres løsningen ikke yderligere mht. økonomi og miljø. 18

23 7 KONSEKVENSANALYSE Udover de direkte udgifter er der en lang række forhold, som hvert scenarie påvirker. En række af disse forhold er listet i nedenstående tabel og vurderet med følgende signatur: Scenarie med størst effekt/forbedring ift. i dag Scenarie med medio effekt/status quo ift. i dag Scenarie med lavest effekt/forværring ift. i dag Separatkloakering Fastholdelse af fælleskloakering Separering af vejvand Serviceniveau Ekstremregnshåndtering Opstuvning af blandet regn- og spildevand Pladsforhold til de fysiske anlæg Badevandskvalitet Udgift til transport og rensning Hydraulisk belastning på renseanlæg Udledning til Usserød Å Centralisering af Nordsjællandske Renseanlæg Behov for klimasikring på privat grund Stofudledning til Bolbrorenden/Øresund Hydraulisk belastning af Bolbrorenden Tabel 2: Skematisk oversigt over scenariernes effekt på en række forhold, som ikke er prissat. 7.1 Renseanlæg Såfremt den hydrauliske belastning på Usserød Renseanlæg øges som følge af stigende nedbørsmængder skal der etableres ekstrakapacitet på renseanlægget 24. Hørsholm Vand har estimeret, at såfremt de fælleskloakerede oplande i kommunen fastholdes, vil det være nødvendigt med en udvidelse af renseanlægget til en udgift på mio. kr. Udover den direkte udgift til forøgelse af kapaciteten vil der komme udfordringer ift. pladsforholdene ved renseanlægget og udledningstilladelsen fra renseanlægget til Usserød Å 25. COWI er pt. ved at udarbejde en strukturanalyse på spildevandsområdet. Analysen er beskrevet på følgende måde: 19

24 Formålet med analysen er at få et godt beslutningsgrundlag for, hvordan fremtidens spildevandsrensning, herunder bortskaffelse/ genanvendelse af spildevandsslam, kan foregå i de deltagende forsyningers forsyningsområde i Nordsjælland. Analysen forventes således at afklare, om det er hensigtsmæssigt at bevare den eksisterende struktur eventuelt suppleret med yderligere rensning, eller om en anden struktur f.eks. i form af at nedlægge eksisterende renseanlæg og i stedet etablere et eller flere nye fælles renseanlæg i området vil være mere hensigtsmæssigt. Analysen skal primært omfatte mulige tiltag på lang sigt og vil afspejle de mange forskellige prioriteringer, herunder driftsøkonomi, prisloftsregulering, miljø, bæredygtighed, fremtidige udlederkrav, ny teknologi m.v. Der er indgået kontrakt med COWI, og rapporten forventes færdig i 3. kvartal Såfremt den hydrauliske belastning fra regnvand på Usserød Renseanlæg fortsat er stor (fælleskloak fastholdes), vil det formentlig ikke være attraktivt at indgå i en renseanlægsstruktur med færre renseanlæg. 7.2 Bassiner Hvis fælleskloakken fastholdes eller der foretages vejvandsseparering vil det være nødvendigt at etablere forsinkelsesvolumen i oplandet. Forsinkelsesvolumenet skal etableres i nogenlunde nærhed af pumpestationen på Bukkeballevej, da det er her vandet samles. Der er ikke plads til forøgelse af bassinvolumenet på pumpestationens arealer og det nødvendige bassinvolumen er for stort til, at det vil kunne etableres i f.eks. vejareal, da vejen ikke er specielt bred, og der også stadig skal være plads til øvrige forsyningsledninger. Det vil derfor blive nødvendigt at opkøbe eller evt. ekspropriere flere grunde i området for at kunne etablere tilstrækkeligt forsinkelsesvolumen. 20

25 8 ØKONOMISK ANALYSE Dette afsnit beskriver den økonomiske analyse, der er udført for at kortlægge det økonomisk optimale kloakeringsprincip. Økonomien er opgjort for henholdsvis forsyningen og borgerne i området. Forsyningen er en udgiftsneutral virksomhed, og finansieres af vandafledningsbidrag. En ændring i forsyningens udgifter (reduktion eller forøgelse) vil derfor have betydning for den vandafledningsafgift hver enkelt husstand i kommunen skal betale. I tabel 3 er nutidsværdierne for de tre første scenarier (separatkloakering, fastholdelse af fælleskloak og vejvandsseparering) opstillet. En positiv nutidsværdi afspejler en omkostning, dvs. jo større nutidsværdi desto større omkostning. Nutidsværdi Forsyning Borgere Total Separatkloakering 54,4 mio. kr. 15,8 mio. kr. 70,2 mio. kr. Fastholdelse af fælleskloakering 129,2 mio. kr. 0,0 mio. kr. 129,2 mio. kr. Vejvandsseparering 96,5 mio. kr. 0,0 mio. kr. 96,5 mio. kr. Tabel 3: Økonomisk analyse af kloakeringsprincipperne. Tabellen viser udgifterne i nutidskroner. Set fra forsyningens perspektiv opnås den mest økonomisk fordelagtige løsning (defineret som den løsning med laveste nutidsværdi) ved at separatkloakere området. Nutidsværdien for forsyningen er 54,4 mio. kr. Både fastholdelse af den nuværende fælleskloakering og gennemførelse af vejvandsseparering er noget dyrere nemlig henholdsvis 74,8 og 42,1mio. kr. dyrere. Set fra borgerene i områdets perspektiv vil fastholdelse af den nuværende fælleskloakering eller vejvandsseparering være at foretrække. Borgerne i området har ingen omkostninger forbundet hertil, og nutidsværdien for områdets borgere er derfor 0. De skal derimod betale en del af anlægsinvesteringen ved separatkloakering og nutidsværdien er her 15,8 mio. kr. Ses økonomien samlet for både forsyning og borgere fås, at separatkloakering er den billigste løsning. Vejvandsseparering er den næstbilligste, mens fastholdelse af fælleskloakering er den dyreste løsning. Da separatkloakering er den mindst økonomisk fordelagtige løsning for borgerne i området, har borgerne imidlertid ikke økonomisk incitament til, at denne løsning vælges. På længere sigt vil en forøget anlægsudgift i forsyningen dog ramme alle borgere i kommunen i form af et øget vandafledningsbidrag. 21

26 9 SAMMENLIGNING AF SCENARIER OG KONKLUSION Nærværende rapport har belyst seks kloakeringsprincipper for opland B8, Rungsted Nord. Analysen viser, at ud af de undersøgte kloakeringsprincipper, kan følgende 3 principper leve op til kommunens serviceniveau; separatkloakering, fastholdelse af fællessystem og vejvandsseparering inkl. opdimensionering af fællessystem. De øvrige kloakeringsprincipper ikke kan opfylde kommunens serviceniveau. Der er udført en økonomisk analyse af de 3 kloakeringsprincipper, der kan opfylde serviceniveauet. Udgifterne er gengivet i tabel 4. Nutidsværdi Forsyning Borgere Total Separatkloakering 54,4 mio. kr. 15,8 mio. kr. 70,2 mio. kr. Fastholdelse af fælleskloakering 129,2 mio. kr. 0,0 mio. kr. 129,2 mio. kr. Vejvandsseparering 96,5 mio. kr. 0,0 mio. kr. 96,5 mio. kr. Tabel 4: Økonomisk analyse af kloakeringsprincipperne. Tabellen viser udgifterne i nutidskroner (samme tabel ses i afsnit 8). Analysen viser, at den samlede økonomisk optimale løsning er at separatkloakere området. Borgerne har kun en direkte udgift ved separatkloakeringen, og denne løsning er derfor den mindst optimale for borgerne i området. På længere sigt vil en forøget anlægsudgift i forsyningen dog ramme alle borgere i kommunen i form af et øget vandafledningsbidrag. Den samlede dyreste løsning på sigt er at fastholde det nuværende kloakeringsprincip, som er fælleskloakering. Separatkloakering er også en fordel for renseanlægget, idet belastningen fra regnvand mindskes. Regnvand gør det svært at opnå optimal rensning af spildevandet, og den hydrauliske kapacitet på renseanlægget vil blive for lille i takt med at nedbøren stiger. Det skal understreges, at analysen er baseret på overordnede overslag og skøn. De primære usikkerhedsparametre er beskrevet i nedenstående afsnit. 9.1 Konsekvensanalyse Udover de økonomiske omkostningerne ved hvert scenarie, er der en række andre forhold, som ikke er prissat, men som kan indgå i vurderingen af den mest velegnede løsning. Disse forhold er beskrevet i afsnit 7, og resumeret i nedenstående tabel. 22

27 Separatkloakering Fastholdelse af fælleskloakering Separering af vejvand Serviceniveau Ekstremregnshåndtering Opstuvning af blandet regn- og spildevand Pladsforhold til de fysiske anlæg Badevandskvalitet Udgift til transport og rensning Hydraulisk belastning på renseanlæg Udledning til Usserød Å Centralisering af Nordsjællandske Renseanlæg Behov for klimasikring på privat grund Stofudledning til Bolbrorenden/Øresund Hydraulisk belastning af Bolbrorenden Tabel 5: Skematisk oversigt over scenariernes effekt på en række forhold, som ikke er prissat (samme tabel ses i afsnit 7). 23

28 BILAG 1: ERFARINGSPRISER FOR SEPARATKLOAKERING PÅ EGEN GRUND Aarhus Vand har gennemregnet omkostningerne til separering af 14 typer parceller. Overslagene kan ses her: soverslag_web_ pdf Priserne er 2007-priser og gennemsnittet er beregnet herunder: Eksempel Pris inkl. moms [kr] Pris ekskl. moms [kr] A B C D E F G H I J K L M N Gennemsnit Omregnet fra 2007-priser til primo 2013 priser vha. nettoprisindekset er den gennemsnitlige udgift ekskl. moms kr./matrikel, svarende til en samlet udgift for de 370 grundejere på kr. 24

29 BILAG 2: SEPARATKLOAKERING: OPGØRELSE AF UDLEDTE MÆNGDER I ansøgning om udledningstilladelse er den årligt udledte vandmængde fra området estimeret til m³, jf. mail 26. Denne mængde er opgjort uden klimatillæg. Mængden anvendes som reference i de øvrige scenarier. Den spildevandsmængde, som ledes til renseanlægget, vil være ens i alle scenarier, og der ses derfor bort fra denne i sammenligningen. 25

30 BILAG 3: SEPARATKLOAKERING: OVERSLAG OVER UDGIFT TIL STRØMPEFORING Hørsholm Vand har følgende erfaringspriser for strømpeforing (mail fra Hørsholm Vand, d. 5/3-13 og efterfølgende telefonsamtale): Ledninger: kr. pr. meter, som gennemsnit for alle dimensioner Stik: kr. pr. stik Ledningsdata, opgjort på dimensioner, ses af nedenstående tabel. Ledningsdimensionerne er blot medtaget for at vise fordelingen, hvor det fremgår, at der er en overvægt af ledninger i små dimensioner, som bør have en lavere strømpeforingspris. Dimension Længde [m] Andel af samlet længde [%] Hovedtotal 7671 Der er endvidere 497 stikledninger i området. Det forudsættes, at 370 stik skal renoveres svarende til antallet af ejendomme i området. De resterende stik for- 26

31 udsættes at være stik til vejriste, som er indeholdt i prisen for etablering af regnvandsledning. Samlet udgift: Hovedledninger: m á kr./m = kr. Stik: 370 stk. á = kr. Sum for renovering af eksisterende fællessystem: kr. 27

32 BILAG 4: FÆLLESKLOAKERING: OVERSLAG OVER UDGIFTER TIL ANLÆG OG DRIFT Da der ikke er foretaget hydrauliske beregninger på fremtidig fællessystem er økonomien opgjort ud fra følgende overslag. Udgiften til at udskifte det eksisterende ledningssystem, så det er dimensioneret for T = 10 år inkl. klimatillæg, er 110 % af udgiften til etablering af et nyt regnvandssystem (mail fra Hørsholm Vand, d. 14/2-13). Forskellen skyldes, at fællesledningerne skal være lidt større end regnvandsledninger, og samtidig skal fællesledningen etableres med lidt større fald for at sikre selvrensningsevnen, hvilket betyder at de kommer til at ligge lidt dybere. Fællesledninger vil typisk også ligge dybere end regnvandsledninger. Udgiften til at etablere bassinvolumen er ca kr./m³ på baggrund af erfaringstal fra Hørsholm Vand. Hertil kommer udgiften til arealerhvervelse, såfremt det ikke er muligt at etablere bassiner på forsyningens/kommunens arealer, hvilket ikke er muligt i dette område. Det er nødvendigt at etablere ca m³ forsinkelsesvolumen, jf. bilag 10. Hørsholm Vands udgift til drift af pumpestation inkl. transportsystem er 0,98 kr./m³ og udgiften til rensning er 3,63 kr./m³ (jf. referat fra møde ved Hørsholm Kommune d. 4. april 2013). Dette giver en samlet udgift på 4,61 kr./m³ for det regnvand, som ledes til renseanlægget. Anlægsudgift: Hovedledninger: 110 % * 39 mio. kr. = 42,9 mio. kr. Bassinkapacitet: m³ * kr./m³ = 73,6 mio. kr. Sum: 116,5 mio. kr. Ved fastholdelse af fællessystemet vil der være drift af eksisterende overløbsbygværk samt bassin og pumpestation på Bukkeballevej. Driftsudgifter (mail fra Hørsholm Kommune, d. 28/2-13): Overløbsbygværk: kr./år Bassin og pumpestation: kr./år Driftsudgiften vil endvidere stige, når bassinvolumenet øges, men dette tages ikke i regning. Endvidere vil den vandmængde, der pumpes til renseanlægget øges, når aflastningerne mindskes. Mængden er ikke opgjort præcist, da der ikke er foretaget beregninger med historiske regnhændelser, men det forudsættes dog, at vand- 28

33 plankravet på en maksimal udledning på 250 m 3 aflastning/red. ha/år overholdes og den maksimale aflastning fra oplandet bliver hermed: Fremtidig maksimal aflastning (17,7 red. ha * 250 m 3 /red. ha/år): 4425 m 3 /år Fremtidig tilledning til renseanlæg ( m m 3 ): m 3 /år Udgift til transport og rensning ( m 3 /år * 4,61 kr./m 3 ): kr./år Samlet driftsudgift: kr./år 29

34 BILAG 5: VEJVANDSKLOAKERING: OVERSLAG OVER UDGIFTER TIL ANLÆG OG DRIFT Udgiften til at etablere en vejvandsledning, som er dimensioneret for T = 5 år, og fornyelse af den eksisterende fællesledning, så den kan tage vand fra matrikler og overholde serviceniveau på T = 10 år er for hver post anslået til 70 % af anlægsprisen for etablering af regnvandsledninger (mail fra Hørsholm Vand, d. 31/1-13). Vejvandsledninger kan etableres tættere på terræn end regnvandsledninger, hvilket mindsker omfanget af krydsninger af eksisterende stikledninger (mail fra Hørsholm Vand, d. 14/2-13). Fællesledninger udskiftes til en mindre dimension end ved fastholdelse af fælleskloakering alene (mail fra Hørsholm Vand, d. 31/1-13) og fællesledningerne vil endvidere kunne etableres i fællesgrav med vejvandsledningerne. Udgiften til at etablere bassinvolumen er ca kr./m³ på baggrund af erfaringstal fra Hørsholm Vand. Hertil kommer udgiften til arealerhvervelse, såfremt det ikke er muligt at etablere bassiner på forsyningens/kommunens arealer, hvilket ikke er muligt i dette område. Det er nødvendigt at etablere ca m³ forsinkelsesvolumen, jf. bilag 10. Hørsholm Vands udgift til drift af pumpestation inkl. transportsystem er 0,98 kr./m³ og udgiften til rensning er 3,63 kr./m³ (jf. referat fra møde ved Hørsholm Kommune d. 4. april 2013). Dette giver en samlet udgift på 4,61 kr./m³ for det regnvand, som ledes til renseanlægget. Anlægsudgift: Regnvandsledninger til vejvand: 70 % * 39 mio. kr. = 27,3 mio. kr. Fællesledninger til matrikelvand: 70 % * 39 mio. kr. = 27,3 mio. kr. Bassinkapacitet: m³ * kr./m³ = 32,8 mio. kr. Sum: 87,4 mio. kr. Ved vejvandskloakering vil der fortsat være drift af eksisterende overløbsbygværk samt bassin og pumpestation på Bukkeballevej. Endvidere vil der være en forøget drift at bassin, når volumen øges, men der ses bort fra denne forøgede udgift. Som beskrevet i bilag 2 udgør den samlede mængde overfladevand ca m 3. Vejvandsarealet udgør 32 % (jf. afsnit 2) af det samlede befæstede areal i oplandet og m 3 * 32 % = m 3 udledes derfor fremover direkte til Øresund. Endvidere aflastes der fortsat maksimalt 250 m 3 /red. ha/år * 12,2 red. ha = 3050 m 3. 30

35 Vandmængden, som transporteres til renseanlægget og renses udgør derfor: Fremtidig tilledning til renseanlæg ( m m m 3 ): m 3 /år Udgift ( m 3 * 4,61 kr./m 3 ): kr./år Der skal etableres sandfang og olieudskiller, som har en årlig driftsomkostning til tømning på (jf. afsnit 6.1.3): kr./år Det eksisterende overløbsbygværk kan ikke nedlægges, da der fortsat skal være mulighed for aflastning af matrikelvand, og denne driftsudgift skal således også medtages (svarende til fællessystem, se bilag 4): Overløbsbygværk: kr./år Pumpestation og bassin: kr./år Samlet driftsudgift: kr./år 31

36 BILAG 6: LAR: OPGØRELSE AF NØDVENDIGT AFKOBLET AREAL For at LAR kan imødekomme stigningen i den dimensionsgivende nedbør, er det nødvendigt at reducere oplandets befæstede areal med: 1,56-1 1,56 =36 % hvor 1,56 svarer til sikkerhedstillægget. Herudover vil der skulle afkobles areal, da der også er kapacitetsproblemer i statussituationen. Dette omfang er ikke vurderet. Hvis matriklerne alene skal dække den nødvendige reduktion af det befæstede areal er det nødvendigt at afkoble Samlet red. areal * nødvendig reduktion = 17,7 ha * 36 % = 6,4 ha Svarende til 6,4 =194 12,2/370 hvor 12,2 er matriklernes befæstede areal og 370 er antallet af ejendomme i området. 194 ejendomme svarer til 52 % af ejendommene i området. 32

37 BILAG 7: SEPARERING AF NYE/GENOPFØRTE EJENDOMME: FASTLÆGGELSE AF OMFANG Hørsholm Kommune estimerer, at udskiftningen i boligmassen er på ca. 0,5 % om året (mail fra Hørsholm Kommune, d. 13/12-12). Dette svarer til, at der kan afkobles ca.: 0,5 % * 12,2 ha = 0,06 ha red. areal/år 33

38 BILAG 8: ØKONOMISK ANALYSE AF SCENARIERNE De følgende tabeller viser nutidsværdierne for henholdsvis anlægsinvesteringerne og driftsomkostningerne i de tre scenarier. Separatkloakering Forsyning Borgere Total Nutidsværdi anlægsinvestering, mio. kr. 54,10 15,80 69,90 Nutidsværdi driftsomkostning, mio. kr. 0,30 0 0,30 Samlet nutidsværdi, mio. kr. 54,4 15,8 70,2 Fastholdelse af fælles kloak Forsyning Borgere Total Nutidsværdi anlægsinvestering, mio. kr. 116, ,50 Nutidsværdi driftsomkostning, mio. kr. 12, ,73 Samlet nutidsværdi, mio. kr. 129, ,2 Vejvandsseparering Forsyning Borgere Total Nutidsværdi anlægsinvestering, mio. kr. 87, ,40 Nutidsværdi driftsomkostning, mio. kr. 9,07 0 9,07 Samlet nutidsværdi, mio. kr. 96,5 0 96,5 Det gælder for ovenstående beregninger, at anlægsinvesteringerne bliver antaget foretaget i De efterfølgende driftsomkostninger falder hvert år fra år 2014 i en 74-årig periode, således at tiltagenes samlede levetid er 75 år. 34

39 BILAG 9: AFLASTNINGER I STATUSSITUATIONEN Aflastninger via overløbsbygværk U76 (del af opland B8): Oplandsareal: 14,95 ha Befæstelsesgrad (gennemsnit): 35,8 % Befæstet oplandsareal: 5,35 red. ha Aflastet mængde (jf. spildevandsplan, bilag 6): Aflastet mængde: 1238 m³/år 231 m³/red. ha/år Aflastninger via U50a, U50b og U76: Oplandet til U50a og U50b udgøres af en del af opland B8 samt en del af oplandene B1 og B2. Da bygværkerne indgår i et samlet system, hvor vandføringerne mellem bygværkerne er afgørende for hvor aflastningerne præcist finder sted, er der lavet en samlet opgørelse for aflastninger, som er forårsaget af belastningen fra de 3 nævnte oplande. Befæstelsesgraden for opland B1 og B2 kendes ikke, men befæstelsesgraden for opland B8 anses som repræsentativ og denne er derfor anvendt generelt. Nedenstående opgørelse anses for mere korrekt end opgørelsen på U76 alene, da oplandene som nævnt skal deles om pumpestationens kapacitet. Oplandsareal: Opland B8 (33 % af samlet oplandsareal): Sum af opland B1, B2 og B8 (49,4 ha/33%): Befæstet oplandsareal (149,7 ha * 35,8 %): 49,4 ha 149,7 ha 53,6 red. Ha Aflastet mængde, B1, B2 og B8 (jf. spildevandsplan, bilag 6, gengivet i nedenstående tabel): m³/år Aflastet mængde (62618 m³/år/53,6 red. ha): 1168 m³/red. ha/år Aflastet mængde, opland B8 (1168 m³/red. ha/år * 17,7 red. ha): m³/år 35