SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen

Transkript

1 SLITTER Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen

2 Dagtilbud Højvangen DAGTILBUD HØJVANGEN I SKANDERBORG

3 Dagtilbud Højvangen Et dagtilbud i Skanderborg Kommune Består af 5 integrerede institutioner 2 huse med stor koncentration af børn med dansk som andet sprog. 1 hus med en del børn med dansk som andet sprog 2 huse hvor der stort set kun er børn med dansk som 1 sprog.

4 Sprog som indsats for alle børn Kommunale mål: Skolestartende børn med behov for en fokuseret eller særlig indsats skal være reduceret med 50% i 2015 i relation til Delmål: Det enkelte barn er i sproglig læring Det enkelte barn anvender deres samlede sproglige kompetencer i sociale og faglige sammenhænge. Det enkelte barn anvender relevante sproglige læringsstrategier. Det enkelte barn kender og anvender eksplicitte sproglige læringsmål.

5 Sprog som indsats for alle børn Tegn: Barnet er undersøgende og eksperimenterende i forhold til ord og lyde. Barnet bruger sproget Barnet byder ind, eksempelvis i dialogisk læsning. Barnet byde ind med ønsker og behov. Barnet lærer og anvender nye ord og begreber.

6 Fagligt grundlag Dagtilbudsloven Politiske Mål Den bedste start på livet Kontraktmål Fokus på læringsmiljøer Bestyrelsens Principper Den pædagogiske læreplan Fælles viden om, at lære børn at lære, inklusion, overgange og sprog.

7 Læringsmiljøer I garderoben når vi skal ud eller kommer ind og sidder sammen og bruger tid på at tage tøjet af og på. Hvor der er få børn og en nærværende voksen. På puslebordet når bleen skal skiftes og der er mulighed for at barn og voksne kan fordybe sig i hinandens selskab. Ved frokostbordet hvor én voksen sidder sammen med en gruppe af børn. På tur, hvor én voksen går med en lille gruppe børn. Når den voksne vælger at tale med børnene frem for at tale med en kollega. I sandkassen hvor den voksne deltager sammen med børnene I de planlagte aktiviteter I arbejdet med dialogisk oplæsning I samlinger I det bevidste arbejde med sang, rytmik, bevægelse, dialogisklæsning m.m.

8 NUZO Hvordan trives barnet? Hvad er barnet optaget af / hvad giver mening for barnet? Hvad er barnets nærmeste udviklingszone? Hvordan er barnets sproglige udvikling? Hvor skal vores fokus være i forhold til sprog? Hvad skal vi have fokus på, i forhold til barnets udvikling og læring? Dato for næste opfølgning.

9 SLITTER Sammenhæng Refleksion Læringsmål Evaluering Inklusion Tegn Tiltag

10 Læreplanen Læreplanen er ikke et projekt der skal forberedes over lang tid. Læreplanen er det vi gør hver dag. Læreplanen er en skriftlig gørelse af: HVORFOR gør vi det vi gør. Vær konkrete, og lav mål der kan måles på.

11 Paradigmeskift Hvad skal børnene lave? Hvad skal børnene lære? Hvad er målet? Hvad er progressionen?

12 Læreplanen Børnene skal kende målene Målene skal være kendte og synlige Målene formuleres i et sprog som børnene forstår Målene formuleres i et præcist, konkret og positivt sprog Målene udarbejdes af den voksne (evt. i samarbejde med børnene. ) Målene kan laves med udgangspunkt i eksempler Hvad er godt? Hvorfor er det godt

13 Sammenhæng Vi har lige nu en gruppe af 3-4 årige børn, hvor vi gennem NUZO skemaerne er blevet opmærksomme på, at deres nærmeste udviklings Zone på sprog handler om, at få flere ord og flere begreber. De bruger alle sproget, de leder efter ord, og kommer nogle gange i situationer hvor de er udfordret på, at gøre sig forståelige.

14 Læringsmålet Læringsmålet er at give børnene flere ord og begreber. Vi vil fortælle børnene, at vi sammen med dem vil lege med ord og lyde, at vi sammen skal finde og lære nye ord.

15 Inklusion Inklusionen er tænkt ind på den måde, at det er gruppen af de 3-4 årige, hvor den sproglige kompetence spænder vidt. Set i forhold til den store gruppe, er denne gruppe et fællesskab for sig, og gruppen har i forvejen gode indbyrdes relationer.

16 Tiltag Vi vil sætte det første fokus i garderoben. Vi vil prioritere at være to voksne til gruppen af børn. Vi vil bruge den tid der skal til ingen skal skynde sig. Gennem den nære kontakt vil vi guide børnene, helt konkret vil vi benævne kropsdele, alle kropsdele fod/fødder, ankel, skinneben.m.m. Vi vil sætte ord på tøjet, den stribede bluse, de blå bukser o.s.v. Samtidig vil vi bruge de begreber der passer til. Din bluse ligger under bukserne, kan dit ben komme igennem buksebenet, kan foden komme ned i støvlerne.

17 Tiltag Børnene inddrages, det er dem der arbejder de kan selv, og gennem samtale med hinanden og de voksne er de aktive. Der skal være plads i garderoben, alle andre skal være ude, så der er mulighed for det fokus der skal være. De voksne placere sig i rummet, så fokus bliver på barnet / børnene.

18 Tiltag Vi prioritere tiden, der er to voksne med gruppen af børn, det praktiske arbejde venter. Vi fortæller kolleger, at den ½? time der bruges med de mindste i garderoben er hellig selvom vi er her, hvor alle færdes, så er vi ikke tilgængelige, vi vil have respekt omkring det sprogarbejde der foregår lige her. Slittermodellen lægges på børneintra. Vi vil opfordre forældrene til derhjemme også at have fokus på de ord vi bruger. Vi laver en ordliste til forældrene, til de forældre der ikke forstår dansk vil vi supplere med billeder, så de kan have fokus på de samme ord på barnets modersmål.

19 Tegn Tegn og læringsmål falder sammen, succes kriteriet er, at børnene får samlet flere og flere ord og begreber. Og at de bruger dem..

20 Evaluering Vi vil bruge video til at fastholde det der sker, vi vil lave korte optagelser over en periode på 14 dage. Efter de 14 dage vil vi sammen med pædagogerne sættes os sammen og se, sker der det vi forventer eller skal der sættes nye eksperimenter i gang. Vi vil sammenligne på tværs af huse, hvad lykkes og hvorfor, hvor er vi udfordret og hvorfor.

21 Refleksion Hvad giver evalueringen anledning til Hvad skal vi gøre mere af Hvad skal udvikles

22 Evaluering Voksenperspektiv Holdt vi de aftaler vi havde beskrevet? Hvordan lykkedes vores tiltag. Hvilke tegn så vi, inklusion, ressourcesyn? Hvordan lykkedes de fællesskaber vi havde lavet med børnene? Lærte børnene det vi gerne ville have de skulle lære? Fik vi inddraget forældrene? Hvad er den vigtigste læring I har haft?

23 Evaluering Barneperspektiv Fik vi inddraget børnene i hvad det var vi ville med dem? Er det blevet synligt for børnene hvad de har lært? Gav det mening for barnet? Fik børnene udfordret sig selv? Ved barnet hvad det selv vil opnå? Ved barnet hvordan det klarer sig? Ved barnet hvad næste skridt er