Afrapportering af læreplan 2010 Børnehaven Smørhullet

Transkript

1 Afrapportering af læreplan 2010 Evaluering af nuværende læreplan Værdier og pædagogiske principper Læringsforståelse Pædagogiske læringsmål - pædagogiske metoder og børn med særlige behov Pædagogiske aktiviteter - dokumentation - tegn på læring samt evaluering

2 Evaluering af nuværende læreplan Vores pædagogiske arbejde har hidtil taget afsæt i de værdier samt aktiviteter som er beskrevet i vores læreplan. Vi har dels arbejdet med dem gennem større eller mindre projekter, ligesom vi har haft øje for at vores dagligdag er præget af læring indenfor de 6 læreplanstemaer, hvor fokus også har været på børnemiljøet. Vi har gennemgået vores læreplaner, som er velbeskrevet indenfor mange områder, både hvad angår vores værdier samt vores tilgang-indstilling og opfattelse af de pædagogiske læreplanstemaer. Vi har drøftet og vurderet om vores pædagogiske praksis afspejles i de beskrevne værdier og vores tilgang til læreplanerne. Vores vurdering er, at det gør de, der skal dog foretages enkelte justeringer, idet vi har nogle tilføjelser til beskrivelserne vedr. vores læringsmetodik samt ideer til udførsel af aktiviteterne indenfor læreplanstemaerne. Vi har gjort positive erfaringer med opnåelse af læringsmål samt engagement ved et givent aktivitetsprojekt ved at bringe forældrene ind som aktører. Vi har ligeledes gjort positive erfaringer ved at definere kompetencemål for de voksne i projektforløbene - disse mål udvikler personalet, men har samtidig en gavnliig indvirkning på opnåelse af kompetencemålene for børnene. Det er ligeledes hensigtsmæssigt, at der ved årets begyndelse træfes beslutning om fokusområder(set i relation til børnegruppens sammensætning) for det kommende år. De nævnte forhold samt små justeringer vil i løbet af år 2011 blive noteret i vores beskrevne læreplan.

3 Værdier og pædagogiske principper Værdierne er skrevet i kursiv Børn med særlige behov Tryghed: De voksne skal kunne yde omsorg Troværdige voksne Stabilitet i personalegruppen Struktureret dagligdag Viden om barnet inden start i børnehaven Selvværd: Signalere at barnet er normal og ligeværdig Positiv anerkendende tilgang til barnet Respekt for barnet og dets integritet Opmærksom på barnets trivsel Sikre at alle børn har mindst en ven Nærvær: De voksne skal være tilstede De voksne skal kunne fordybe sig Glæde: De voksne skal afspejle glæde (rollemodel) i samværet Vi skal have det sjovt Udvikling: Målrettede interessante læringsaktiviteter Indretning af børnehaven til læringsmiljø Tage højde for læringsstil Tilgængelige materialer Fællesskab/relationer: Aktiviteter i små og store grupper Sikre leg i små/store grupper Arrangere legegrupper Være formidler ved børns ønsker om besøg hos hinanden Medbestemmelse: Kunne indtage barnets perspektiv og følge barnets spor Udføre demokratiske beslutninger

4 Værdier og pædagogiske principper Værdierne er skrevet i kursiv Børn med særlige behov Børn med særlig behov: I det pædagogiske arbejde med børn i forskelligartede vanskelige situationer tager vi afsæt i barnets ressourcer for derigennem at styrke barnets svage sider. Vi arbejder inkluderende både i den store gruppe men også i små grupper. Vi har fokus på det barnet kan. Vi tror på, at det giver barnet energi frem for at dræne energi og barnets lyst til at deltage påvirkes i positiv retning.den særlige indsats tilrettelægges inkluderende og anerkendende. Det har stor betydning for barnet, at det oplever sig som værende en del af fællesskabet som en ligeværdig medspiller. Vi tilrettelægger legegrupper, hvor en voksen er på sidelinjen for at guide barnet og vi støtter barnet i de sammenhænge, det deltager i, herunder også de målrettede aktiviteter. Om nødvendigt foregår procesforløbet i samarbejde med den tværfaglige gruppe. Forældresamarbejdet skal tage afsæt i en værdsættende kommunikation, hvor vi har fokus på det, der er gået godt. Fokus skal flyttes fra problemstilling til den nye færdighed barnet skal lære. Vi har fokus, på det der er gået godt og det der kan blive bedre.

5 Læringsforståelse Læring finder sted i uformelle/formelle situationer via det daglige samvær med børn og voksne samt individuelt. Barnet lærer via oplevelser, via refleksion, gentagelser, gennem modsigelser (læring via fletning med tidligere læring). Barnet lærer også ved efterligning gennem lyde, bevægelser, sammenhænge og scenarier. Barnets læring er forbundet med dets sociale omgivelser. Barnets behov for omsorg - nærvær - anerkendelse og tryghed er forudsætninger, der skal være opfyldt, hvis barnet skal have det optimale udbytte af læring. Barnets læring-udvikling afhænger af barnets potentiale. Der skal være respekt for og udgangspunkt i det enkelte barns læringsstil. Barnets udviklingstrin samt barnets evne for at tilegne sig viden, herunder tempi, samt barnets behov for at tilegne sig viden, spiller også en rolle ved læring-udvikling. Den kontekst, hvori læringen foregår, er af stor betydning, derfor har det pædagogiske børnemiljø samt de voksnes evne til at løse opgaven en væsentlig rolle. Relationen mellem voksen-barn samt barn-barn er central ved læring-udvikling.

6 Beskrivelse af pædagogisk læringsmål- metodeanvendelse og aktiviteter i forbindelse med læreplanstema natur og naturfænomener Fokusområde A: Bondegårdsdyr Fokusområde B: Haletudser Det brede læringsmål: Kendskab til- og forståelse for og viden om bondegårdsdyrene. Kendskab til- og forståelse for og viden om haletudser. Præciserede mål for de yngste børn: Kendskab til bondegårdsdyrenes navne - kunne beskrive, hvilke lyde de siger - kunne fortælle, hvor disse dyr lever henne. At kunne beskrive dele af den fysiske udviklingsforandring fra haletudse til frø - beskrive hvilken farve haletudser har - beskrive hvilket element den opholder sig mest i. At skabe interesse og nysgerrighed og respekt i forhold til, hvordan man behandler og omgås disse dyr. Præciserede mål for de ældste børn: Udover samme mål som hos de yngste børn skulle de have indsigt i, hvad dyrene spiser, hvorfor man har disse dyr, hvorfor har landmanden disse dyr samt hvad deres unger kaldes. Med hensyn til haletudserne var vort mål at de ældste børn skulle kunne beskrive udviklingsforandringerne mere detaljeret, samt hvad der kræves i forhold til optimale betingelser for udviklingen af haletudserne. Metodeanvendelse: Gruppeinddeling i nogle af aktiviteterne - forældreinddragelse - inddrage barnets perspektiv - personalemål der afspejles i læringsmålopfyldelsen - læringsstil. Aktiviteter i forhold til målopfyldelse ved fokusområde A: Besøg på Brugsgård - viden fra dyrepasserne derude - besøg på en bondegård- viden fra bondemanden - besøg hos en forælder, der bor i landbrugsområde - se dyrene - røre ved dyrene - se dyrene blive fodret - færdes sammen med dyrene - bearbejde indtryk - bevæge os som dyrene - gætteleg om, hvilket dyr man forestiller - se på vores plastikbondegårdsdyr - synge dyresange - tegne/male bondegårdsdyr - litteratur om bondegårdsdyr - plancher med bondegårdsdyr - forme dyr i ler. Børnenes perspektiv inddrages undervejs, idet de også gerne vil se landbrugsmaskiner - kaniner - og hunde. Aktiviteter i forhold til målopfyldelse ved fokusområde B: Randers Naturskole og dennes sø - indfangelse af haletudser - viden og orientering af Naturvejleder på Randers Naturskole - akvarium som læringsrum i børneøjenhøjde - atter indhentning af viden fra Naturvejleder - litteratur om haletudser - haletudsens bevægelsesmønstre efterlignes - tegne/male haletudser. Børnenes perspektiv indtages i forhold til iagttagelse af småkryb på legepladsen samt kryb, der er afhentet på Randers Naturskole i weekenden af forældre og barn - dyreterrarie etableres - vidensdeling og udveksling barn og bedsteforældre - barn/forældre/personale - barn/forældre - forældre/forældre - der synges sange om dyr.

7 Dokumentation - Evaluering samt tegn på læring fokusområde A og B Dokumentation: Skriftlige informationer Forældre samtaler - praksisfortællinger Plancher omhandlende emnet Foto af procesforløb Børnene dokumenterede gennem kreative processer tegne/male Interviews med børn Ugeplan Tegn på læring: Børnene leger de dyr vi har set - de er interesserede i at fortsætte de aktiviteter, vi er i gang med - de leger de forskellige dyr som vi har set - da vi deltog i Naturens dag tog børnene selv initiativ til at synge en sang om en larves udvikling, da de så en larve og sommerfugl i et akvarium - børnene samtaler om dyrene. Ved læsning om emnet erfarede vi, at der manglede sten i akvariet inden vi fik set os om, havde børnene hentet sten på legepladsen og lagt dem i akvariet. Evaluering: Børnene udviste under forløbene engagemnet og nysgerrighed. De udviste interesse for bondegårdsdyrene og flere af de ældste børn havde spørgsmål til dyrepasserne. Børnene var meget optage af nogle får, som var syge og derfor havde fået tegnet et kryds på deres pels. At grisene kunne være vrede på hinanden undrede børnene meget. Børnene fik lov til at give et lam sutteflaske, det var en stor oplevelse for dem. Børnene kunne iagttage at hunden på brugsgård passede på fårene, det havde de aldrig set før. Børnene fik lov til at røre ved dyrene, hvilket gav dem den større fornemmelse for dyrene. Drengene ønskede at se på landbrugsmaskinerne, hvilket vi derfor brugte tid på. Alle børnene ville også gerne opholde sig i kaninafdeligen, det ønske indfriede vi også. Vi opnåede vores mål og vi kunne høre på børnene at de havde fået mere ud af besøgene end vi havde regnet med. Haletudseprojektet blev en læreproces for både børn- personale - forældre og bedsteforældre. Vi fik skab et læringsrum med vidensdeling - forundring - interesse og fordybelse. Hver dag morgen og middag stod flere børn og forældre og iagttog livet i vores akvarie. Forældrene udvekslede indbyrdes viden, personale/ forældre, barn/forældre samtalte om haletudserne. Interessen for dyreliv udviklede sig. Forældre og barn var på Randers Naturskole i weekenden, hvor de havde indsamlet dyr, som vi anbragte i et andet akvarie - børnene indsamlede forskellige krybdyr som blev placeret i akvariet. Børn kom med syltetøjsglas hjemmefra med dyr i, vi fik skabt endnu et læringsrum. Det blev en meget stor succes. Målene blev indfriet af de fleste børn og vi fik skabt en fælles opmærksomhed institution-barn og hjem. Vi fik nogle gode læringsbetingelser ved at binde hjem og institution sammen.

8 Beskrivelse af pædagogisk læringsmål- metodeanvendelse og sktiviteter i forbindelse med læreplanstema Sprog Det brede læringsmål: Udvikling af børnenes sproglige kompetencer Præciserede mål: At arbejde inkluderende i forhold til at udvikle mundmotoriske færdigheder At udvikle udtalen af især forlyde samt de lyde der ligger bagest i munden At styrke børnene i forholdsord Metodeanvendelse: Gruppeinddeling ved nogle af aktiviteterne - inddrage barnets perspektiv - personalemål der afspejles i læringsopfyldelsen - læringsstil. Aktiviteter i forhold til målopfyldelse: Vejledning af børnehavens talepædagog - handlinger der har karakter af leg, så børnene synes det er sjovt - aktiviteter der er beskrevet i vores bog sprog og leg fra special pædagogisk forlag - talepædagogisk redskab Historien om Tue tunge - samarbejdsøvelser - Kims leg - bevægelsesleg med foran bagved osv. -gøre brug af vores billedmateriale med forholdsord - puste til vat - bruge sugerør til at samle papir op med -invitere forældre ind i rundkredsen, hvor vi leger sproglege - synge sange - bruge rim og remser - bogstavlege - udføre bevægelser samtidig med at der siges en sætning - opstilling af børn med afsæt i forholdsord.

9 Dokumentation - Evaluering og tegn på læring Dokumentation: Skriftlige informationer Forældresamtaler- praksisfortællinger Plancher omhandlende emnet Interviews med børnene Ugeplan Diktafon Tegn på læring: Vi kan gennem aflytning af diktafon kunnet høre, at børnene udvikler sig - børnene synger bogstavssange - ved afprøvning af materiale kan vi se at børnene udvikler sig - ved individuel handling i den store gruppe, kan vi høre at de udvikler sig - alle børnene har sproglig opmærksomhed - børnene efterlyser sproglege Evaluering: Vi har opnået en fælles opmærksomhed på sprog. Børnene var gode til at koncentre sig om opgaverne. De ældste børn kan bruge forholdsord. De yngste kan nogle af forholdsordene. Vi kan se, at børnenes mundmotorik er forbedret på forskellige niveauer. Børnene har været meget motiverede i forhold til at afprøve de forskellige aktiviteter. De synes det var sjovt. En forælder af anden etnisk baggrund end dansk, ville gerne efter eget ønske afprøves i forholdsordene. Vi havde forældre i rundkredsen som iagttog vore handlinger. Børnenes udtale af forlyde er blevet bedre. Børnenes ordforråd er ligeledes øget. De ældste børn kan definere, hvor i munden det kan mærkes at lyden kommer fra.