PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver og ansvar for henholdsvis praktiksted, studerende og uddannelsesinstitution i forbindelse med praktikuddannelsen. Ifølge 14 skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse og en uddannelsesplan for de tre praktikperioder. Dette dokument er en skabelon for praktikstedernes udarbejdelse af deres egen praktikstedsbeskrivelse. Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvalificere grundlaget for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Beskrivelsen skal i en relativ kort og overskuelig form give en introduktion til praktikstedet en introduktion, som den studerende kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til forbesøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af læringsmål. Desuden skal beskrivelsen af praktikstedets specialiseringsmuligheder anvendes i forbindelse med den studerendes specialisering i 3. praktikperiode. For både den studerende og praktikstedet tjener praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for de tre praktikperioder til en konkretisering og synliggørelse af de læringsmulighder, praktikstedet kan tilbyde. For praktikstedet kan selve udarbejdelsen dermed bidrage til en afklaring af, hvordan man som praktiksted kan understøtte den studerendes læreproces i praktikken. Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen vil løbende skulle justeres og revideres for at indfange de forandringer, der sker på praktikstedet som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og ændringer i praktikstedets opgaver og mål. Vi anbefaler, at alle praktiksteder lægger deres praktikstedsbeskrivelse på institutionens egen hjemmeside gerne under et link, der kunne hedde studerende. Som følge af offentlighed (internet), bør man være opmærksom på gældende lov, regler og bestemmelser om offentliggørelse om personlige oplysninger - samt naturligvis øvrige almindelige etiske hensyn. 1

2 Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af praktikstedets formål samt en karakteristik af praktikstedets brugergruppe og pædagogiske arbejdsmetoder. Skabelonen indeholder desuden en række felter til øvrige relevante oplysninger. B. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder Skabelonen indeholder først en række felter til beskrivelse af generelle aspekter omkring praktikken: Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering Derefter følger uddannelsesplanen for de tre praktikperioder. Praktikstedets opgave er at beskrive deres pædagogiske praksis i relation til de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) 1 : Hvad er det, der kendetegner det pædagogiske arbejde i forhold til netop disse indholdselementer, hvordan kommer de til udtryk i det daglige arbejde, og hvilke overvejelser og pædagogiske begrundelser, der ligger bag? Illustrér gerne med konkrete eksempler. Ligeledes er det praktikstedets opgave at beskrive og konkretisere, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål 2, dvs. hvor og hvordan den studerende kan indgå og deltage i den pædagogiske praksis, opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis etc. Det kan derfor også være relevant at præcisere og afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende evt. ikke vil kunne indgå og deltage i. 1 De Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'erne) betegner praktikkens indholdsaspekter, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 2 De faglige kompetencemål angiver, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal tilegne sig og udvikle gennem praktikforløbet, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 2

3 C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder I skabelonens sidste del skal praktikstedet beskrive stedets specialiseringstilbud inden for et eller flere af følgende områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Praktikstedet skal altså udarbejde mere detaljerede beskrivelser af stedets daglige pædagogiske arbejde inden for et eller flere af disse områder, dvs. uddybede beskrivelser af brugergruppen og dens livsbetingelser, behov og udviklingsmuligheder samt af den pædagogiske indsats i forhold til denne gruppe. Udgangspunktet for beskrivelserne er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er), som gælder for den eller de specialiseringer, man tilbyder. 3

4 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Daginstitution Farvervænget ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Håndværkerparken Hobro INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING / ORGANISERING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONE Daginstitution år mandag til torsdag fredag. ANSATTE 7 pædagoger Pædagoger KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Birgitte Mondrup, Carsten Pedersen Dato for udfyldelse og/eller seneste redigering af praktikstedsbeskrivelsen: oktober

5 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Vi arbejder med de pædagogiske læreplaner, samt efter love om social service og dagtilbud. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Vi modtager børn fra forsk. kvarterer (parcelhusområder og almen boligbyggeri) samt fra områder udenfor byen(landområder). KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor Vi arbejder ud fra principperne i ICDP hvad alle institutioner i M.F.K. også gør. PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling En enkelt stue er aldersopdelt med de ældste børn det sidste år og de øvrige 2 stuer er så blandede. Der er også tilknyttet en vuggestuegruppe i inst. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Værdibaseret ledelse er overskrift og kompetence er udlagt til fælles leder på div. beslutninger herunder personale og økonomi. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Personalemøder, stuemøder, bestyrelsesmøder og forsk. kursus tilbud. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner PPR, talepædagog, støttepædagog, pæd.konsulent, dagtilbudschef samt pladsanvisningen ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Børneattest, tavshedspligt, etc. 5

6 UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Studerende i 1. praktik er placeret på skift af stuer/grupper. Studerende i 2. og.3. praktik er p.t. placeret på Månen (de ældste børn). FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER Forventes, at den studerende på forbesøgsdage kan danne sig et indtryk af inst. Forventer den studerende har første udkast til læringsmål med ved praktik start. Forventer en engageret studerende og målrettet på opfyldelse af krav til praktikperiode. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Der udleveres en arbejds-/mødeplan. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Stuemøder, personalemøder og evt. forældrearrangementer. TILBUD TIL DEN STUDERENDE Div. tværfaglige møder, som kan have relevans for faglig udvikling af den studerende. Evt. arrangementer med fagligt indhold. FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Tilrettelægges mellem den studerende og vejleder v. første besøgsdag En introduktion til børnehaven første dag og evt. spørgsmål. 2. dag er der vejledningsmøde mellem studerende og vejleder omkring mål, der skal være klar til 3. besøgsdag(et udkast). Denne 3. dag vil bestå af vejledning i forhold 6

7 til målene. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? P.t. er det Stine Hallas og Karin Fjeldsted. Begge har en pædagogisk uddannelse. Stine har et 3 dages kursus i praktikvejledning. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Der er afsat tid hver uge. Ca. 1 time hver uge og der vil være vejledning løbende i daglig praksis. Såfremt yderligere behov i periode kan det også aftales. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Den studerende udarbejder dagsorden til hver vejledning med udgangspunkt i læringsmål. Disse mål danner ramme for hele forløbet, så der kommes ordentlig rundt. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Senest 3 uger efter start skal mål godkendes. Status-udtalelse jf. 14, stk. 3 (gælder kun 1. Praktikperiode) Senest 2/3 henne i praktik forløb afgives udtalelse om hvordan studerende kan opfylde læringsmål i resten af perioden. 7

8 2/3-besøg (gælder kun 2. og 3. Praktikperiode) Udtalelse afgives efter møde afholdt af praktikstedet mellem den studerende, vejleder og praktikvejl. Udtalelse afgives efter en drøftelse med uddannelsesinst. Hvordan håndteres betænkelighed/bekymring i forhold til målopfyldelse Hvis betænkelighed på at kan godkende praktikperiode skal den studerende have mulighed for at kommentere på skrift inden for en uge. Så kan et møde afholdes mellem praktiksted, den studerende og udd.inst. Herefter samles op og laves en vurdering på skrift om hvad der bliver konklusion/evt. indstilling denne har studerende så også mulighed for, at kommentere på. I sidste ende træffer udd.inst. på grundlag af indstillingerne en beslutning om hvorvidt praktik kan godkendes eller ej. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Endelig bedømmelse af praktikperiode foretages af udd.inst. Det sker på grundlag af skriftlig begrundelse fra praktiksted i forhold til studerendes uddannelsesmæssige udbytte af periodens læringsmål. Indstilling afgives senest tre uger før praktik periodens afslutning. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Hvornår og hvordan afhænger af de aktuelle planer på den enkelte stue, så derfor vil studerende kan deltage i disse fokuspunkter, når temaer er på. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Se ovenstående. Syng sammen som et årligt projekt, måske bliver det til flere gange? Se ovenstående. Naturdage for alle børn og voksne. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK 8

9 SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE X MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis 9

10 a) Vi arbejder under serviceloven og dagtilbudsloven, hvor der jo er fokus på temaer fra pædagogiske læreplaner. Det er temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener samt Kulturelle udtryksformer og værdier. Med udgangspunkt i den aktuelle sammensætning af børn vælges temaer i forhold til fordybelse over kortere eller længere tid. b) Vi arbejder ud fra en stor respekt om de forskellige kulturelle og samfundsmæssige forskelle i arbejdet med børnene og deres forældre og have et kendskab til dette. Vi er opmærksomme på, at mange børn tilbringer en hel del timer i inst. Det har for mange en stor indflydelse på hverdagen så vi har en stor opdrager funktion. c) Målgruppen er 3-6 årige børn, hvor vi skal have stor fokus på de mange signaler barnet udsender. Her er individuel støtte og omsorg væsentlige. Der skal være accept af det enkelte barns særpræg. d) Vi skal være en del af, at børn lærer og vælge til/fra. Vi ser barnet som et kompetent, aktivt og socialt individ. Så vi taler altid ordentligt til barnet, stiller relevante krav og er synlige på at sætte grænser og italesætte normer. e) Der tilrettelægges pædagogiske forløb og aktiviteter som har udgangspunkt i pæd.læreplaner. Der foretages refleksioner på forløbene og evt. dokumentation kan f.eks. foregå v.h.a billeder. Så vores praksis ses efter i sømmene 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation (Specifikke CKF-er) a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen 10

11 c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer a) Der er fokus på anerkendelse og respekt til børnene, kollegaer, forældrene og øvrige samarbejdsparter. Relationerne er alt afgørende for noget kan lykkes. b) Alle medarbejdere har stort ansvar for, at bidrage til det gode og positive sociale samvær kan lykkes. Her skal hele tiden tænkes inklusion! De små og store fællesskaber har enorm betydning for trivsel på alle niveauer. c) Åbenhed og tillid har enorm betydning for, at kommunikation kan lykkes. Så der skal lyttes meget i konflikter så det kan undgås, at udnævne videre eller tabere d) Alle skal behandles lige uanset social eller etnisk herkomst. Anerkendelse og respekt er her nøgleord i dialogen, hvilket er personalets ansvar. 11

12 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Indgår i det pædagogiske arbejde på stuen, herunder div. omsorgsopgaver. Lave sine observationer og refleksioner. Indgå i daglig kontakt til/med forældrene. Deltage i de relevante møder. Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Være opmærksom på om nogen i børnegruppen i mindre grad eller slet ikke indgår i sociale fællesskaber. Støtte op om barn/børn der skal inkluderes. Hjælpe med konflikt løsning på en anerkendende måde. Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Er aktiv på planlægning af pædagogiske aktiviteter sammen med personalet og har fokus på evaluering af dette, også. Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis Observere i forhold til børnegruppen, det enkelte barn og pædagogiske praksis. Bruge vejledning til at diskutere forsk. forhold om dette. Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Afprøve sig selv i forhold til børnegruppen og i samarbejdet med kolleger på stuen. Turde reflektere på egen praksis og de relationer, som der indgås i. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode Aftales i fællesskab mellem vejleder og studerende. Skal bl.a. ses i forhold til læringsmål. 12

13 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis a) Vi arbejder under servicelovens bestemmelser og har fokus på temaer fra pædagogiske læreplan. Disse er: Barnets alsidige personlige udvikling sociale kompetencer sprog krop og bevægelse naturen og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer/værdier. Med udgangspunkt i de aktuelle børnegruppers sammensætning og ovenstående fokuspunkter, vil vi vælge temaer, som arbejdes med i kortere eller længere perioder. b) Vi finder det væsentligt, at have kendskab til og stor respekt for kulturelle forskelligheder i vores arbejde med børnene og i samarbejdet med forældrene. Her er børn med forsk. baggrund, og det giver forskelligartede udfordringer, som skal tages hensyn til i det pædagogiske arbejde. Det er bl.a. det, at mange børn tilbringer rigtig mange timer i inst. hver dag og mange familier brydes op og adskilles. c) Målgruppe er tre til seksårige børn, og vores fokus vil være på det enkelte barns signaler. Vi skal være opmærksomme på at give det enkelte barn omsorg og opmærksomhed til støtte for udviklingen. Vi skal udvise accept af det enkelte barns særpræg. d) Vigtigt mål i arbejdet med børnene er, at de gradvis lærer og sige til/fra og se forskellige muligheder til løsning af f.eks. uoverensstemmelser. Vi ser derfor barnet som et kompetent individ med behov for at stimuleres sine sociale relationer i små som store fællesskaber. e) Der tilrettelægges pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i ovenstående fokusområder(se punkt a). 13

14 Der sker løbende en refleksion på forløbene og der dokumenteres f.eks. ved hjælp af div. billeder som info til forældre. Der vil kan forekomme specielle tiltag i forhold til enkelte børn, som gør det nødvendigt med refleksion over forhold til praksis. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution (Specifikke CKF-er) a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme 14

15 a) Vores dagtilbud skal leve op til de lovmæssige krav og forventninger, såvel økonomisk som pædagogisk. Vi skal samtidig relatere os til de tiltag, som kommer og derfor være omstillingsparate, når dette påkræves. b) Det er personalets ansvar, at iværksætte relevante pædagogiske tiltag, såfremt et barn ikke trives eller ikke udvikler sig alderssvarende muligvis i et samarbejde med forældre og eller andre faglige relevante. c) Rammen om det pædagogiske arbejde har udgangspunkt i læreplanstemaerne. I det forhold at mange børn tilbringer mange timer hver dag i institutionen har personalet et stort medansvar for det enkelte barns læring og udvikling. Alle ansatte har også et ansvar for at følge med i tendenser og udviklinger i samfundet, så der kan foretages evt. justeringer i egen praksis, hvis det er nødvendigt. d) Institutionen er organiseret med en fælles leder(som også er leder i en anden børnehave) samt en pædagogisk leder. Vi arbejder ud fra ansvarlighed, åbenhed, tillid og dialog som afgørende præmisser for samarbejdet internt. Proaktive indsatser er også en del af vores dagsorden. e) Der samarbejdes på den enkelte stue og på tværs af stuerne om forsk. konkrete tiltag(f.eks. venskaber). Det er også i forhold til, at hjælpe ved sygdom i personalegruppen og i forældresamarbejdet med beskeder. Der afholdes interne møder på stueniveau, personalemøder, forældrearr., etc. På det eksterne er der også forsk. mødetyper med PPR, psykolog, talepædagog og pæd.konsulent. f) Vi ønsker at behandle alle lige, så der er ikke skelnen til social eller etnisk herkomst i vores mange dialoger vi tager som personale et stort ansvar for at alle former for samarbejde lykkes i den positive dialog. Vi viser stor respekt og anerkendelse overfor alle vores brugere. 15

16 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Studerende deltager i det pædagogiske arbejde på stuen, hvor de aktuelle temaer og omsorgsopgaver er centrale. Observationer og refleksioner over praksis og aktuelle udfordringer på det enkelte barn skal have stor bevågenhed. Daglig forældrekontakt, hvor imødekommenhed er nøgleord. Deltagelse i stuemøde med aktive og opklarende spørgsmål er velkomne. Deltage i personalemøder og såfremt det er ok være med ved forældresamtaler. Måske være aktiv i samarbejdet med talepædagog? Måske kan andre typer af møder også lykkes? Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Sammen med vejleder og øvrigt personale lave refleksion på, hvordan det kan lykkes med inklusion af et eller flere børn, som har vanskeligheder med noget sådant. Hvilke tiltag kan sættes i gang, hvem gør hvad og hvornår altså indgå i forsk. processer. 16

17 Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer I samarbejde med stuen og vejleder finde frem til aktiviteter, som gør den studerende medansvarlig for gennemførelse, planlægning og evaluering af en eller flere temaer/emner. Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Gennem løbende observationer og diskussioner med vejleder have et fokus på f.eks. socialt samspil børn imellem og det enkelte barns udvikling. Det skal den studerende formidle til forældre og kolleger og slutteligt have øje for, hvad skete der i aktiviteten? Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Er jeg god til, at reflektere på egen praksis ved at være åben om, hvad gik godt hvad kan måske blive bedre? Samtidig gøre sig refleksioner på praktikstedets praksis i forhold til børn, forældre, kolleger og samarbejdspartnere, hvad lykkes/fungerer og hvor er der plads til forbedringer? Det er godt at være kritisk så længe der bliver arbejdet konstruktivt og åbent. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. 17

18 Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Vi henviser til, at se under vilkår for 2. praktikperiode. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession (Specifikke CKF-er) a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 18

19 a) Deltage og planlægge internt og eksternt samarbejde b) Skal gøre sig overvejelser over hvilke individuelle handleformer og metoder der anvendes, også i forhold til børn med specifikke udfordringer. c) At opsøge og fremskaffe sig kendskab til relevant viden der vedrører forsk. forhold som har relevans for det pædagogisk arbejde. d) Følge den generelle samfundsudvikling og derfra tilrettelægge pæd.arbejde. Udvise og have forståelse for mulige konsekvenser som denne udvikling kan få for det enkelte barn. e) Være sig sin argumentation bevidst på professionelle holdninger. Arbejde professionelt med børn og i forældresamarbejde. Opsøge og forhold sig til faglige spørgsmål, der kan udvikle ny viden. f) Opfange signaler fra børn, som har behov for en særlig indsats, der også kan kræve tværfagligt samarbejde. Beskrive signaler på en objektiv måde der gør inddragelse af fag temaer relevante og betydende. 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål 19

20 jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Skal indgå på lige fod med øvrige personalegruppe i pæd.arbejde. Skal være i stand til gennemskuelse af fordele og ulemper ved eksisterende praksis. Komme med ideer til evt. ændring, hvor studerende så tager ansvar for tiltag i samarbejde med vejleder for at afprøve. Kan tage diskussioner af pædagogisk karakter med personalet. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Ud fra teoretiske overvejelser og praksis erfaring arbejde selvstændigt og målrettet med pædagogisk forløb med et eller flere børn gerne en hel børnegruppe. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Er observerende i forhold til børnegruppen og derfor selvstændigt argumentere for hvorfor en teoretisk viden kan være relevant overfor barn/gruppe. Skal/kan ske til vejledning og på stue- og personalemøder. Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Ved at deltage på lige fod med resten af personalegruppen skal der ske en analyse og refleksion, som diskuteres ud fra tilegenet viden om teori. Der udarbejdes en selvstændig plan over hvordan teori integreres i praksis plan diskuteres med vejleder inden den sættes i gang. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Studerende reflekterer over og udtrykker egne holdninger ud fra profession på vejledningsmøder, stuemøder, etc. Dette med udgangspunkt i praksis eksempler. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Aftales mellem vejleder og studerende i forløbet. 20

21 PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Et vigtigt mål i arbejdet er, at børn lærer betydningen af, hvordan de skal tage hånd om sig selv og de mange muligheder, altså vælge til og fra. Vi skal give dem muligheder frem for begrænsninger i deres udvikling, hvor kompetence og socialt individ er parametre. Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Vi er meget observerende i forhold til barnets trivsel, og så fremt noget ikke lykkes diskuteres med bl.a. forældre, psykolog og talepædagog om relevante tiltag. Inklusion og eksklusion Meget opmærksomhed på, at støtte op om det enkelte barn i forhold til at inkludere i små såvel som store fællesskaber. Såfremt noget er svært eller vanskeligt tilrettelægges et pædagogisk forløb, hvor målet er at inkludere til fællesskaber. Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Temaerne fra pædagogisk læreplan understøtter de mange aktiviteter som giver børnekulturen her. Venskaber og selvvalgte legerelationer støttes meget, da det også er en del af inklusion. Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Her tilbydes forældresamtaler og de vil altid blive inddraget såfremt der er bekymringer om trivsel el. andet. Vi arbejder meget på at være et miljø med åbenhed, også til samarbejdspartnere/fagpersoner. Så vi opfordrer til at komme/have dialog, hvis der er noget at forundres over eller noget at rose for. Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Hvis noget ikke lykkes i forhold til pædagogisk indsats afdækkes dette i fællesskab og det aftales så, hvad der kan gøres i stedet for. Hele tiden med fokus på barnets behov! Forebyggende arbejde og interventionsformer Det tilstræbes, at være proaktiv og tænke forebyggelse i de forsk. samarbejder. Med udgangspunkt i de ressourcer barnet og familien har kan så sættes tiltag i gang, der styrker indsats frem mod at blive en del af inklusion. Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Service- og dagtilbudslovene. 21

22 Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Sprogvurdering tilbydes i sidste år inden skolegang og pæd.læreplan er hele fundamentet Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Samler alle børn på samme gruppe det sidste år inden skolegang og laver forsk. forløb. Er nyt materiale på vej fra M.F.K i forhold til overgang. MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder 22

23 Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer 23

24 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, Mennesker med sociale problemer, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise 24