Forslag til undervisningsplan for børnehaveklassen på Den dansk-franske Skole
|
|
- Magnus Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til undervisningsplan for børnehaveklassen på Den dansk-franske Skole
2 Formål Formålet med denne læreplan er, at definere retningslinjerne for lærernes daglige virke, herunder retningslinjer for den løbende definition af målsætninger for elever, lærere og forældre, implementeringen af disse, og endelig evaluering. at give forældre og andre interesserede et indblik i skolens forventninger til undervisningen, til eleverne og til forældrene
3 Rammer De overordnede rammer for undervisningen i børnehaveklassen defineres af Bekendtgørelsen om undervisning i Børnehaveklassen, navnlig: 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere og gør barnet fortroligt med skolen. Stk. 2. Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige udvikling tilegner sig viden og færdigheder,som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. 2. Leg skal udgøre et centralt element i undervisning med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter. Stk.2. Undervisningen i børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaring, som børnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid. Stk. 3. Undervisningen skal tilstræbe, at børnene udvikler lyst til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til grundlaget for børnenes videre skolegang. Stk. 4. Undervisningen tilrettelægges, så børnene erfarer, at de er en del af et større socialt fællesskab.
4 Overordnede undervisningsprincipper Skolen følger som udgangspunkt en Freinetpædagogik. Derudover er den særligt karakteriseret ved: 1 Fælles indskoling Ved at blande børnene aldersmæssigt tilstræbes det at udnytte de erfaringsudvekslings- og læringsprocesser der naturligt finder sted mellem børn på forskellige stadier. Børnene bliver eksempler for hinanden. Ved at videreformidle sin kundskab bliver den enkelte styrket fagligt indenfor emnet og opbygger tillid, selvtillid og selvværd. 2 Projektorienteret undervisning Undervisningen er struktureret omkring workshops, som løbende defineres afhængigt af børnenes interesser. Barnet føler således ansvar og ejerskab for sit projekt, og lærerens rolle bliver overvejende af inspirerende, vejledende og koordinerende art. Der opstilles en målsætning for det enkelte projekt, hvorefter det implementeres og endelig afsluttes, med en konstruktiv og som regel kvalitativ evaluering. 3 Undervisning på to sprog Det er en målsætning, at børnene udover dansk også skal beherske fransk på modersmålsniveau. Derfor indgår faget fransk allerede i 0. klasse, og der undervises om nødvendigt på fransk i andre fag også. Ikke-dansksprogede modtager modersmålsundervisning.
5 4 Metoder [under udarbejdelse] Det begrænsede frie valg Eksemplets magt Udnyttelse af dagligdagssituationer som udgangspunkt for undervisningen Organiseret sparring eleverne imellem Individuelle sessioner Vekslen i elevernes rollefunktioner Udnyttelse af tværfaglig synergi Succes avler succes
6 Indhold Indholdet i denne læreplan er opdelt i følgende faglige kategorier: 1. Sproglig opmærksomhed og ordforrådsudvidelse 2. Matematisk opmærksomhed og begrebsdannelse 3. Naturen og naturfaglige fænomener i de nære omgivelser 4. Kunstneriske indtryk og udtryk 5. Bevægelse og motorik. 6. Sociale færdigheder i klassen og i fri leg 7. Almindelige normer for sund kost og hyggelige måltider 8. Renlighed, påklædning og færdigheder i at klare de praktiske ting ved egen hjælp 9. Hensynsfulde og trafiksikre adfærdsnormer uden for skolens område Undervisningen er tilrettelagt således, at der konstant skabes tid og rum for tværfaglighed. For eksempel kan musikundervisningen, hvis det er belejligt, glide over i matematik, historiefortælling glide over i sprogundervisning, hygiejne glide over i biologi osv. osv. 1 Sproglig opmærksomhed og ordforrådsudvidelse Der leges, improviseres og eksperimenteres med rim, rytme, lyde og ord. Der leges med sætnings- og orddannelse og tales om ords betydning og korrekte udtale. Der lyttes til fortælling og oplæsning. Der læses kendte billedbøger højt for eleverne og tales om indholdet og billederne. Der øves i vekslen mellem at lytte og ytre sig ved fællessamtaler. Der dikteres historier, som nedfældes af en voksen og senere publiceres og kommenteres skriftligt af andre elever og voksne. Der holdes dagligt korte præsentationer om et selvvalgt og forberedt emne, hvortil der stilles spørgsmål, som besvares. Der leges og eksperimenteres med at oversætte fra dansk til fransk og omvendt. 2 Matematisk opmærksomhed og begrebsdannelse Der skabes rum og tid til at eleverne kan høste erfaringer i situationer med leg, spil, computerspil og eksperimenter, der giver dem mulighed for at erkende den matematiske del af deres omgivelser. Der indsamles ting og ordnes efter egenskaber. Der lægges puslespil. Der sorteres efter form og farve. Der leges og eksperimenteres med at bygge med forskellige former og materialer. Der måles, vejes og sammenlignes. Der leges med rækketælling 0-20 eller mere, afhængig af interesse. Der iagttages, tegnes, formes og farves mønstre. Der leges med terningkast.
7 3 Naturen og naturfaglige fænomener i de nære omgivelser Eleverne gøres bekendte med den lokale natur, hvordan man bruger den hensynsfuldt og undgår at gøre skade på planter og dyr. Der arbejdes hen imod, at eleverne bliver opmærksomme på alle sanser og målingsbegrebet introduceres løbende. Undervisningen skal styrke elevernes opmærksomhed på naturfaglige hverdagsfænomener og inddrage deres umiddelbare iagttagelser i samtale. Eleverne trænes i at lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen, herunder tænke over, stille spørgsmål til og tale om deres iagttagelser. Undervisningen lægger vægt på at udvikle elevernes interesse, nysgerrighed og respekt for naturen. Dagens temperatur aflæses og noteres ned. Der arbejdes med begyndende kendskab til kroppens funktioner, herunder betydningen af god hygiejne, håndvask, næsepudsning mv. Der arbejdes med begyndende kendskab til sund kost samt de almindelige fødevarer og deres oprindelse. Hovedvægten lægges på undersøgende, eksperimenterende og legende aktiviteter. 4 Kunstneriske udtryk og indtryk Musik Der arbejdes med rytmelære, pulsfornemmelse, eenstemmig sang. Nodelære, frekvensbegreb og logaritmisk skalaforståelse introduceres gennem leg. Enkle stykker spilles på klaver. Der lyttes til musik. Elevernes spørgsmål om naturen følges op af den voksne med åbne spørgsmål, som sætter yderligere tanker i gang hos eleverne. Der arbejdes med at kende til årets og døgnets gang og til begivenheder i naturen, gennem iagttagelser, systematisering og generaliseringer. Der arbejdes med iagttagelse af livsvilkår i nærområdets biotoper samt navngivning af disses almindeligste planter, træer og dyr. Der arbejdes med begyndende kendskab til dagligdagens ressourcer, som vand, elektricitet og affald. Billedkunst Der tegnes frit eller efter bundne opgaver. Der farvelægges i hånden eller på PC. Der fotograferes. I værkstedet skabes og bygges der af ler, papir, lærred, maling, blyanter, limpistoler, skrald og pensler.
8 herunder ved løb, gang, balance, hop, sving og hink. Der lægges vægt på at begynde at lære eleverne at trave uden ophold og at træne deres udholdenhed således, at det bliver muligt at trave stadigt længere ture. Der anvendes remser og sange i undervisningen, der understøtter særlige bevægelsesmønstre og træner rytmisk bevægelse. 5 Bevægelse og motorik Fra første til sidste skoledag bruges som minimum ca. 1.5 time dagligt til motion i frisk luft. Disse timer kan foregå på mange forskellige måder, og det er vigtigt, at eleverne lærer, at udendørsaktivitet kan foregå uanset vejret. Det skal føre til gode vaner med hensyn til bevægelse og udendørsoplevelser, og skal derfor foregå i en stemning, der fremmer lysten, men samtidig skal der stilles krav til alsidig bevægelse, der udvikler grovmotorik og træner evnen til at gå og løbe ved fælles aktiviteter. I skolestartsperioden skal eleverne lære at komme ud af døren på en effektiv og hensigtsmæssig måde. De skal lære at gå i samlet flok i et fornuftigt tempo, der giver mulighed for at udnytte lokalområdets natur og legepladser. Der arbejdes med fælleslege og aktiviteter, der opfordrer til fysisk aktivitet og udholdenhed, Elevernes elementære grovmotoriske færdigheder trænes gennem idrætsaktiviteter og bevægelseslege, og relevante forklaringer og instruktioner gør eleverne fortrolige med brug af redskaber og værktøjer. Lege og aktiviteter tilrettelægges, så eleverne oplever og får indsigt i kroppens muligheder og begrænsninger. I alle timer forsøges det at kombinere sproglige aktiviteter med fysiske handlinger således, at undervisningen kobler tale- og kropssprog sammen i undervisningssituationer, herunder i lege og rollespil. 6 Sociale færdigheder på skolen Det forventes, at eleverne starter i skole med en grundlæggende opdragelse, som betyder, at de har solid erfaring med at skulle dele, når man er flere sammen (både ting, opmærksomhed, taletid mm.) har solid erfaring med at skulle lytte til andre mennesker
9 har solid erfaring med at skulle handle i overensstemmelse med voksnes anvisninger nogle gange uden diskussion har solid erfaring med at skulle henvende sig til andre på en hensigtsmæssig måde har solid erfaring med at udtrykke deres egne behov har solid erfaring med at skulle tilsidesætte egne behov I løbet af skolestartsperioden skal eleverne lære at overføre de sociale færdigheder, de har lært inden de startede i skole, på skoledagen således, at de Der arbejdes med at forstå en kollektiv besked og selv kan hente hjælp, når det er nødvendigt handle efter den. kan vurdere farligheden i en handling og afpasse sin adfærd derefter kan vente på tur bliver på skolens område følger den aftalte dagsorden er selvhjulpne i huset (garderobe, wc, køkken mv.) er selvhjulpne med påklædning, måltider, wc-besøg og håndvask Eleverne inddrages i aftaler om, hvilke regler og normer der skal gælde i klassen, og hvordan reglerne overholdes. De skal opleve, at de har indflydelse på og kan påvirke klassens aftaler. Der arbejdes med at lære eleverne at lægge og følge dags- og ugeplaner. Der skal tages udgangspunkt i 6-åriges opfattelse af legens betydning og deres utilbøjelighed til at afbryde gode aktiviteter, men samtidig indøves skift i aktiviteter under lærerens ledelse på en rolig og tryg måde. Der arbejdes med at lære eleverne at etablere og vedligeholde venskaber og lege sammen med elever med andre normer og værdier end deres egne. Der arrangeres fælles oplevelser som morgensamling, besøg hos hinanden mv. 7 Almindelige normer for sund kost og hyggelige måltider Eleverne forventes at møde i skole med almindelige normer og færdigheder for at sidde sammen og spise i en familie, herunder at kunne spise med kniv og gaffel. Der arbejdes videre med normer, der er egnet til at sidde en hel klasse sammen, så måltidet bliver en god oplevelse med: Gode venner, man kan snakke hyggeligt med Bordfæller, der spiser sådan, at det er lækkert at deltage i måltidet Mad der er anrettet og serveres, så det virker tiltalende at spise det Sund mad God tid og gode oplevelser Medansvar for det praktiske arbejde med at dække bord, rydde af, tørre borde og feje Når alle har fået mad og der er ro over klassen, læses højt, så en del af måltidet foregår helt roligt med fælles oplevelse. Der arbejdes med begyndende bevidsthed om sund kosts betydning. Kostpyramiden introduceres.
10 8 Personlig renlighed, påklædning og færdigheder i at klare de praktiske ting ved egen hjælp Det forudsættes at eleverne starter i skole med færdighed i selv at tage sko og overtøj af og på i et tempo, der svarer til deres motoriske udvikling. Det forventes, at eleverne, når de starter i skole, har solid erfaring med at skulle vaske hænder efter wc-besøg og inden måltider. Hovedvægten lægges på at lære eleverne effektiv håndvask og næsepudsning/hoste, der er så lidt smittespredende som muligt. Der arbejdes videre med at træne at tage tøj af og på inden for en overskuelig tid og at hænge sine ting på plads. at de stopper og venter på tegn fra en voksen, før de går over en vej at de kender og adlyder trafiklysets signaler at de almindeligvis kender forskel på vej, cykelsti og fortov og ved, hvad der er tilladt hvor I løbet af børnehaveklassen lærer eleverne at se på vejret og bedømme, hvilket tøj, de skal have på, når de går ud og når de er inde. Eleverne lærer, hvornår der skal vaskes hænder på skolen og hvordan man håndterer brugte lommetørklæder. Det kombineres med begyndende forklaringer på smittespredning og forebyggelse heraf. 9 Hensynsfulde og trafiksikre adfærdsnormer uden for skolens område Det forventes, at eleverne starter i skole med grundlæggende kendskab til og færdigheder i at begå sig sikkert i trafikken:
Undervisningsplan for børnehaveklassen på Ørestad Friskole
Undervisningsplan for børnehaveklassen på Ørestad Friskole Indledning Børnehaveklassen er en indskolingsperiode, hvor elever og forældre skal lære skolens mål, normer og praksis at kende således, at et
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mereBekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereMål for børnehaveklassen
Mål for børnehaveklassen At lægge et fundament for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at
Læs mereMål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for 0. klasse
Selam Friskole Fagplan for 0. klasse Formål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereForeløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret
Læs mereØdsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs merePædagogiske læreplaner
Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig
Læs mereMål og indhold. i børnehaveklassen. Kirsten Davidsen Merete Kirk
Mål og indhold i børnehaveklassen Kirsten Davidsen Merete Kirk Sprog og udtryksformer Mål Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige Indgå i samtale
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereLæreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Læs mereTrivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling:
Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Trivsel er en forudsætning for udvikling. At børn oplever overskuelighed, tryghed og frihed til selv at vælge. At kunne indgå i sociale
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene
Læs mereLærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne
Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne Materialets formål Med undervisningsmaterialet ønsker Hjerteforeningen at give lærerne et nemt redskab til at få mere leg
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereBØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011
BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har
Læs mereBørnehavens lærerplaner 2016
Børnehavens lærerplaner 2016 I børnehaven er fri for mobberi i en stor del af hverdagen og derfor et det også en del af lærerplanerne. To gange om ugen arbejder vi med fri for mobberi til bamse samling.
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs merePædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige
Læs mereBørnehaveklassen Fælles Mål
Børnehaveklassen Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Opmærksomhedspunkter 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter børnehaveklassen 5 FÆLLES MÅL Børnehaveklassen 2 1 Fagets
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mereOvergang fra børnehave til skole på Sønderbro
Overgang fra børnehave til skole på Sønderbro BØRN OG UNGE Forord Baggrunden for denne pjece er, at det kan være rigtig svært at starte på noget nyt. For barnet der skal i skole kan det være svært at lære
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
Læs mereLæreplan for de 3 til 6 årige børn.
Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereMetoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 21-03-2012 Side
Læs mereLæreplan 2012. Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1
Læreplan 2012 Børnehuset Diamanten det bedste sted at være - og lege og lære Side 1 At føle, at høre, at se At tale, at græde, at le At danse, at cykle, at gå At opdage, lære, forstå At spørge hvorfor
Læs mereÅrsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe
Årsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe Generelt for klassen: 0.-1.c består af 5 elever, 2 piger og 3 drenge. Heraf går 3 elever
Læs mereGenerel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling
Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter
Læs mereOm undervisning i børnehaveklassen på Bordings Friskole
BØRNEHAVEKLASSEN Om undervisning i børnehaveklassen på Bordings Friskole Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereDet pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen
Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
Læs mereGenerelt om Holmebækskolen
Generelt om Holmebækskolen Skolen er tosporet fra 0-9 kl.. Undtagen 3 årgange, der er etsporet. Der er 17 normalklasser og 6 specialklasser. På skolen går 410 elever, der er delt op i 3 fløje. Lille fløj
Læs mereI Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.
I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen
Læs mereLæreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs merePædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr
Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins
Læs mereFjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser.
SFO Fjordskolen 7. marts 2011. Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Dannelunde Skole, Gloslunde Gade 7, 4983 Dannemare. Tlf. nr. 54 94 42 85. SFO Midgården, Velovænget 4 4900 Nakskov.
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereVi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer
Læreplan for Vuggestuen Barnets alsidige personlighedsudvikling Barnets personlighed udvikles over tid i de sociale fællesskab, som barnet indgår i. Barnet skal mødes af en omverden, hvor det trygt kan
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner I Skovparkens Børnehus arbejder vi ud fra de 6 læreplanstemaer i vores pædagogiske praksis. Da vi også er en del af Grønne spirer projekt, som sætter fokus på miljø, udeliv og et
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereVelkommen i børnehaveklassen
Velkommen i børnehaveklassen Undervisningsministeriet 2003 2 Ny klarhed om børnehaveklassens opgave Af undervisningsminister Ulla Tørnæs Med denne pjece byder jeg velkommen i børnehaveklassen. Velkomsten
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereLæreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng 6 6760 Ribe Tlf. 76 16 77 99 Mail: takas@esbjergkommune.dk
Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng 6 6760 Ribe Tlf. 76 16 77 99 Mail: takas@esbjergkommune.dk Naturen og Naturfænomener (18-36md) Få kendskab til plante proces.(fra frø
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...
Læs mereBørnehuset Møllegades læreplan
Børnehuset Møllegades læreplan I henhold til lov om social service 8 skal de enkelte dagtilbud udarbejde en læreplan. Læreplanen bygger på det børnesyn der kommer Sønderborg Kommune har vedtaget. Er livssyn
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereSkoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning
1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig
Læs mereForord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Læs mereBregnen Naturbørnehaves læreplan.
Bregnen Naturbørnehaves læreplan. Vores læreplan er delt op i 6 læreplanstemaer. Hvert tema indeholder vores mål og metode. Som noget nyt har vi indledt arbejdet med at implementere børnemiljøet i læreplanen.
Læs mereSådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.
Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mereStorebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet
Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008
PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs merePolitikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.
Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte
Læs mereBØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner
BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereBARNETS SPROGLIGE UDVIKLING
L.P. Tema 3 6 år BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING SAMMENHÆNG MÅL TILTAG TEGN Glentereden er en institution med få tosprogede børn. Vi ser en børnegruppe der er sproglig velfungerende. Ordforråd, udtale kendskab
Læs mereHandlingsplan for Børnemiljøvurdering - BMV
Handlingsplan for Børnemiljøvurdering - BMV Kortlægning af det fysiske børnemiljø i Børnehuset Storkereden Hvad er udfordringen Der er meget støj på stuerne, når børnene skal spise deres madpakker. Vi
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereLæreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007
Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,
Læs mereSkolestart På Abildgårdskolen
Skolestart På Abildgårdskolen 2014/2015 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 640 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs mereLæreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:
Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: Kravler op og ned af stole/borde osv. Spiser selv: bruger kniv, gaffel, fingre, drikker
Læs mereFælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november
Fælles Mål Matematik Indskolingen Roskilde 4. november 05-11-2015 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Bindende/vejledende Bindende mål og tekster: Fagets formål Kompetencemål (12 stk.) Færdigheds- og vidensmål (122
Læs merePædagogiske læreplaner i praksis
Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs merePersonlige kompetencer Ønskede tilstande: Børnene skal have mulighed for at opleve: Tegn på, at børnene er på vej:
Efter at børnehaven Kollegieparken blev privatiseret 1. juli 2011, har vi valgt fortsat at benytte de ønskede tilstande som Hjørring kommune har sat som mål for de forskellige områder i læreplanen. Personlige
Læs mere