Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000)
|
|
- Karla Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning i Årslev har vi i 1996 oprettet et økologisk grønsagssædskifte. Et af målene har været at oprette et planteavlssædskifte som var selvforsynende med kvælstof (N). Selvforsyningen opnår vi ved at udnytte grøngødning og efterafgrøder intensivt. Grøngødning med bælgplanter skaffer N til systemet ved den biologiske N fiksering, og efterafgrøder bruges til at reducere udvaskningstab. Sædskiftet er et 6-marks skifte, der er målrettet til grønsagsproduktion. Der er grønsagsafgrøder i tre af markerne, korn i to og kløvergræs som grøngødning i én mark. Af de 3 marker med grønsager er de to delt op så der dyrkes ialt 5 grønsagsafgrøder, hvidkål, porre, løg, gulerødder og ærter (figur 1). Sædskiftet er opbygget bl.a. udfra resultater fra forsøg med grøngødning og efterafgrøder i økologisk grønsagsdyrkning som vi havde gennemført inden vi startede sædskiftet. Resultaterne fra de første 6 år med sædskiftet viser at strategien har virket, og dokumenterer at det er muligt at opnå et højt udbytteniveau også uden at være afhængig af indkøb af N holdig gødning. 8GYLNOLQJDI NRORJLVNSODQWHSURGXNWLRQ Et af målene med sædskiftet er, at være med til at udvikle økologisk grønsagsproduktion. Som det er nu, er produktionen af økologiske grønsager, korn og andre salgsafgrøder begrænset af den store afhængighed af husdyrgødning. En kraftig udvidelse af produktionen af økologiske salgsafgrøder kræver, at den kan ske på bedrifter med færre eller evt. slet ingen husdyr, og det kræver effektiv brug af grøngødning og efterafgrøder. I sædskiftet arbejder vi med afgrøder med meget forskellige behov for næringsstoffer. Der dyrkes grønsager med et meget stort næringsstofbehov, f.eks. kål og porrer der i konventionel dyrkning ofte gødes med mindst 250 kg N/ha, og der dyrkes grønsager med et lavere N behov, f.eks. løg og gulerod, og konservesærter som slet ikke har behov for N gødning. 6 GVNLIWHW Formålet med sædskiftet er først og fremmest at arbejde med forbedret N forsyning til afgrøderne og reduceret N udvaskning, men der ligger selvfølgeligt mange andre overvejelser bag sædskiftet, f.eks. om andre næringsstoffer, om ukrudt, sygdomme og skadedyr. Resultaterne der præcenteres i artiklen er fra årene 1997 til 2001, resultaterne fra 1996 er udeladt da udbytter og andre resultater fra dette år jo endnu ikke byggede på sædskiftes virkninger. I det følgende beskrives de enkelte afgrøder i sædskiftet. Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). 8GE\WWH WKD 6DOJEDUWXGE\WWH WKD 1LWUDWLQGKROGLSURGXNWHW SSP 0DUN O YHUJU VJU QJ GQLQJ DUN Y OVWRINU YHQGHJU QVDJHUKYLGNnORJSRUUH Hvidkål Porre
2 Byg 3,5 3,5-0DUN0LQGUH1NU YHQGHJU QVDJHUJXOHURGRJO J Gulerod Løg DUN RQVHUYHV UWHUPHGROLHU GGLNHHIWHUDIJU GH Ærter 4,0 4,0 1 Byg 5,3 5,3-0DUN O YHUJU VVRPKHOnUVJU QJ GQLQJ Helårsgrøngødning indgår i sædskiftet fordi den kan give en meget stor kvælstofvirkning. I sædskiftet skal kløvergræsmarken forsyne de meget krævende afgrøder som kål og porrer året efter, men også bidrage til N forsyningen af byg og derefter gulerødder og løg i de to følgende år. Kvælstof frigives hurtigt efter nedpløjning af grøngødning, og for tidlig nedmuldning i efteråret kan føre til nedvaskning og stort udvaskningstab. En vis nedvaskning kan accepteres hvis der året efter skal dyrkes afgrøder med dybt rodsystem, som er istand til at trænge dybt ned i jorden og hente nedvasket N op igen. Da porrer og kål har meget forskellig roddybde, nedmuldes kløvergræsmarken på ikke på samme tid forud for disse to grønsagsarter. Forud for kål, som har et meget dybt rodsystem nedmulder vi grøngødningen i november. Det giver god tid til N frigivelse, men betyder også en vis nedvaskning af N til dybere jordlag. Med en roddybde på over 2 meter, kan kål dog optage langt det meste af det nedvaskede N igen. Porrer har derimod kun en roddybde på ca. 50 cm, så forud for porrerne nedmuldes kløvergræsset først omkring 1. april. På den måde undgår vi at N når at vaske ned til under porrernes roddybde. 0DUN Y OVWRINU YHQGHJU QVDJVDUWHU Hvidkål og porre er begge meget N krævende grønsagsarter der i konventionel dyrkning ofte gødes med 250 til 300 kg N/ha, men bortset fra det, er det to meget forskellige afgrøder. En række forsøg har direkte eller indirekte vist at kålarter normalt har en dyb rodvækst, mens afgrøder som porre og løg har en langt mere overfladisk rodvækst (Burns, 1980; Greenwood et al., 1982; Smit et al., 1996, Thorup-Kristensen and Sørensen, 1999; Thorup-Kristensen, 2001b). Målinger i sædskiftet viser at porre har en roddybde på ca. 50 cm, mens hvidkål med lang vækstsæson har en roddybde på over 200 cm. Hvidkålene og porrerne har i perioden givet totaludbytter på henholdsvis 74 og 44 t/ha, med total N optagelse på 191 og 210 kg N/ha. Det er især for porrerne meget tilfredsstillende og tæt på hvad vi ville forvente at høste i en konventionel porremark. Høsten af hvidkål og porrer sker så sent på året, at der ikke kan etableres efterafgrøder efter høst. I kålmarken lader vi kålstubben stå efter høst. Kålstubben gror videre, og danner en efterafgrøde. Resultaterne viser at denne kålstub-efterafgrøde tømmer jorden effektivt for N i efteråret og frigiver en betydelig mængde N til næste års afgrøde (tabel 2). Efter porrer, som normalt efterlader meget kvælstof i jorden, har vi ikke nogen effektiv mulighed for at forhindre udvaskning af N som det også fremgår af tabel 2, men vi arbejder bl.a. med at udså cikorie som efterafgrøde ca. 2 måneder efter udplantning af porrerne. Selvom der ikke er optimal N forsyning til denne bygmark, er der dog en betydelig eftervirkning fra grønsagerne året før og en 2. års eftervirkning af grøngødningen to år tidligere, så det går ikke helt galt. Bygudbyttet har således ligget på omkring 3.5 t/ha i denne mark. Udbyttet i byggen er ca. 1.0 t/ha højere hvor forfrugten er kål end hvor den er porre
3 (ikke vist), hvilket bl.a. kan hænge sammen med den større tilgængelighed af N efter kålen (tabel 2). Den undersåede kløvergræs (blanding af græs, hvidkløver, sneglebælg og kællingetand) skal kun gro i efteråret, og som grøngødning forsyne næste års grønsagsafgrøder med kvælstof. Resultater fra tidligere forsøg tyder på, at efterafgrøder af kløver undersået i korn kan have en betydelig N effekt (f.eks. Schröder et al., 1997). Det kan være en fordel at byggen ikke er alt for velforsynet med kvælstof, for det betyder at der er ideelle etableringsbetingelser til de undersåede bælgplanter. Mængden af N min i marken næste år, og resultaterne af løg- og gulerodsafgrøderne året efter viser da også, at det lykkes ikke blot at høste en acceptabel bygafgrøde i Mark 3, men også at opnå en stor eftervirkning til næste års afgrøde. Tabel 2. N optagelse af afgrøderne i sædskiftet, N min målt til 100 cm dybde efter afgrøderne, dels i november samme efterår, og dels i maj året efter samt N min målt i pløjelaget (0-25 cm dybde) i maj året efter. N min værdierne fra november viser effekten af afgrøderne og efterafgrøderne på risikoen for N udvaskning i den følgende vintersæson, mens N min i maj viser deres effekt på N forsyningen til næste års afgrøder. N min i maj i Mark 1 er altså virkningen af grøngødningen på N forsyningen til kål og porreafgrøderne i Mark 2. 1RSWDJHOVH 1 PLQ QRYHPEHU 1 PLQ PDM 1 PLQ PDMFP 0DUN O YHUJU VJU QJ GQLQJ DUN Y OVWRINU YHQGHJU QVDJHUKYLGNnORJSRUUH Hvidkål Porre Byg DUN0LQGUH1NU YHQGHJU QVDJHUJXOHURGRJO J Gulerod Løg DUN RQVHUYHV UWHUPHGROLHU GGLNHHIWHUDIJU GH Ærter Byg DUN0LQGUHNY OVWRINU YHQGHJU QVDJHU Løg og gulerødder har et noget mindre N behov en kål og porrer. Selv om gulerødder også har væsentligt dybere rodvækst end løg (Thorup-Kristensen, 2001b) så er forskellen ikke så voldsom som imellem kål og porrer. Virkningen af en efterafgrøde af undersået kløvergræs må forventes at være stor nok til at sikre et rimeligt udbytte af afgrøder som løg eller gulerødder, og det viser udbytterne i sædskiftet også. Gulerødder og løg har givet udbytter på henholdsvis 103 og 44 t/ha, med total N optagelse på 186 og 122 kg N/ha. For gulerødderne er det faktisk på højde med hvad vi ville forvente i en konventionelt dyrket mark. Udbytte, N optagelse og mængden af N min der findes i jorden i november viser at vi opnår en stor eftervirkning af kløvergræs efterafgrøden i Mark 3. For begge afgrøder er summen af N optagelse og N min i marken i november er ca. 240 kg N/ha (tabel 2), og dermed på samme niveau som for hvidkål og porre hvor forfrugten var en helårsgrøngødning. Disse resultater bekræfter at en efterafgrøde af kløvergræs udlagt i byg kan give en stor N eftervirkning. Forud for afgrøder som løg og gulerod ville en helårsgrøngødning sansynligvis vil føre til overgødskning med risiko for øget nitratindhold i produkterne og højere N udvaskning end vi ser i sædskiftet.
4 0DUN RQVHUYHV UWHUPHGROLHU GGLNHHIWHUDIJU GH Mængden af kvælstof i jorden om foråret på denne plads i sædskiftet er generelt lav (tabel 2) og noget varierende fra år til år. N min om foråret afhænger meget af vinternedbøren, der afgør hvor meget af det N løg og gulerødder efterlod i jorden i efteråret der er blevet udvasket i løbet af vinteren. N min er ikke blot varierende, det er også uheldigt fordelt i jordprofilen, så kun en lille andel findes i de øverste 25 cm af jorden. Det meste af det N min der findes tilbage i jorden er i løbet af vinteren vasket ned til større dybde. Vi mente derfor fra starten, at ærterne, der ikke er afhængige af N forsyning fra jorden, passede godt på denne plads i sædskiftet. Dyrkningsresultaterne har dog været noget svingende og udbyttet kun på ca. 4 t/ha i gennemsnit, muligvis på grund af problemer med at sikre en tilstrækkeligt god jordstruktur til ærterne efter løg og gulerødder. Ærterne høstes allerede omkring midten af juli, så det er muligt at etablere en meget effektiv efterafgrøde efter høst. Vi dyrker her olieræddike som har vist sig at have en meget dyb rodvækst på mindst 150 cm (Thorup-Kristensen, 2001a). Med en så dyb rodvækst kan olieræddiken ikke blot optage det N der efterlades af ærterne, men den kan også nå dybt ned i jorden og optage en del af det N der i løbet af den foregående vinter er vasket ned i dybere jordlag hvor ærterne kan nå nå det. På den måde kan efterafgrøden opfange noget af det N der blev efterladt af løg og gulerødder året før, selvom de to afgrøder høstes så sent at det ikke er muligt at etablere en efterafgrøde efter de er høstet. Den tidlige høst af ærterne vil også gøre det muligt at dyrke en effektiv efterafgrøde af f.eks. vintervikke, og dermed opnå større tilførsel af N til sædskiftet. Resultater af forsøg i sædskiftet viser dog at når der er så meget N i jorden som efter ærterne, så kan vintervikke hverken optage mere N i efteråret end olieræddike, eller opnå helt så stor en eftervirkning som olieræddike. Dyrkning af vintervikke vil altså nok tilføre mere N til sædskiftet, men ikke forbedre dyrkningsresultatet. Til gengæld er den ikke så effektiv til at udtømme jorden for N min i efteråret, og der vil ske en væsentlig større udvaskning af N fra jorden end hvis der dyrkes olieræddike. Flere forsøg har vist, at en efterafgrøde af olieræddike, dyrket hvor der er meget kvælstof i jorden kan frigive så meget kvælstof, at der er rigeligt til f.eks. en bygafgrøde (Thorup- Kristensen, 1994). Bygudbyttet i denne mark har da også været 5.3 t/ha. Forsøg med forskellige efterafgrøder i denne mark viste at det er meget afgørende hvilken efterafgrøde man vælger, hvis der blev dyrket italiensk rajgræs i stedet for olieræddike var bygudbyttet f.eks. på under 4 t/ha. RQNOXVLRQ Selvom resultaterne viser at mange af strategierne i sædskiftet er lykkedes godt, så er afgrøderne naturligvis ikke alle optimalt forsynet med N. Alligevel er det lykkedes at opnå gode udbytter i en årrække uden at tilføre sædskiftet nogen gødning udefra. Dette opnår vi samtidig med at den intensive brug af efterafgrøder betyder at muligheden for N udvaskning holdes på et lavt niveau. Sædskiftets resultater bekræfter altså, at der kan dyrkes økologiske afgrøder med godt resultat uden at man er afhængig af en stor tilførsel af husdyrgødning. De metoder vi har brugt til at få vores sædskifte til at lykkes kan også bruges i andre sædskifter. Vi bruger efterafgrøder intensivt, og vælger efterafgrøder der er tilpasset til den konkrete position i sædskiftet hvor de skal dyrkes. F.eks. dyrkes der efterafgrøder med bælgplanter hvor der ellers kun er lidt N i jorden, mens vi dyrker olieræddike hvor der er meget N i jorden der skal opsamles. Viden om roddybder af både grønsagsafgrøder og efterafgrøder udnyttes til at opnå en højere
5 udnyttelse af N. Hvor der skal dyrkes grønsager der kun har et overfladisk rodsystem er det vigtigt med efterafgrøder der først nedmuldes i det tidlige forår, for på den måde sikres det at mest muligt af det N der frigives vil findes i de øvre jordlag som afgrøden kan udnytte (Thorup-Kristensen, 2001b; Willumsen og Thorup-Kristensen, 2001). Efterafgrøder med særlig dyb rodvækst bruges målrettet der hvor der tidligere er sket en nedvaskning af N, så N der stadig findes i de dybe jordlag kan optages af efterafgrøden og gøres tilgængeligt for den efterfølgende afgrøde. De forskellige metoder, vi arbejder med, kan kombineres med andre afgrøder og sædskifter, og kan også bruges som supplement til husdyrgødning på de bedrifter der har adgang til det. /LWWHUDWXU Burns I.G. (1980) Influence of the spatial distribution of nitrate on the uptake of N by plants: A review and a model for rooting depth. J.Soil Sci. 31: Greenwood D.J., Gerwitz A., Stone D.A. and Barnes A. (1982) Root development of vegetable crops. Plant and Soil 68: Smit A.L., Booij R. and Van der Werf A. (1996) The spatial and temporal rooting pattern of Brussels sprouts and leeks. Netherlands Journal of Agricultural Science 44: Schröder J.J., Tenholte L., Janssen B.H. (1997) Non-overwintering cover crops - a significant source of N. Netherlands Journal of Agricultural Science 45: Thorup-Kristensen, K. (1994) Effect of nitrogen catch crop species on the nitrogen nutrition of succeeding crops, Fertilizer Research, 37: Thorup-Kristensen, K. (1999) An organic vegetable crop rotation aimed at self-sufficiency in nitrogen. In: Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds) Designing and testing crop rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1. p Thorup-Kristensen, K. (2001a) Are differences in root growth of nitrogen catch crops important for their ability to reduce soil nitrate-n content, and how can this be measured? Plant and Soil, 230: Thorup-Kristensen, K. (2001b) Root growth and soil nitrogen depletion by onion, lettuce, early cabbage and carrot. Acta Horticulturae 563: Thorup-Kristensen, K and Sørensen, J.N. (1999) Soil nitrogen depletion by vegetable crops with variable root growth, Acta Agric. Scand. Sect. B. Soil Plant Sci., 49: Willumsen, J. and Thorup-Kristensen, K. (2001) Effects of green manure crops on soil mineral nitrogen available for organic production of onion and white cabbage in two contrasting years. Biol. Agric. Hort., 18:
Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereRoddybder i grønsager
Miljøprojekt Nr. 588 2001 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Roddybder i grønsager Kristian Thorup-Kristensen Danmarks Jordbrugsforskning, Afdeling for Vegetabilske Fødevarer
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereKan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereHvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling
FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Dorte Bodin Dresbøll
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereAfgrøders rodvækst og Conservation Agriculture
Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Hvad ved vi, og hvad arbejder vi med Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN Agrovi 27. november 2017 01/12/2017 2 Emner Rødder, efterafgrøder og kvælstof Sædskifte
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs merePartiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Læs mereDen 18. marts 2011 bragte Maskinbladet en artikel (
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofudvaskning fra vinterhvede i forhold til vårbyg med efterafgrøder. Seniorforsker Finn
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereGår jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs mereHvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?
ØKOLOGISKE FELTDAGE - FOR KONSULENTER 2003 18. - 20. juni 2003 Hvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?
Læs mereHvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
Læs mereAktuelt om ensilering
Aktuelt om ensilering Hanne Bang Bligaard og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 61 - Ensilagekvalitet i forhold til høst- og opbevaringsform Hanne Bang Bligaard, Dansk Kvæg Sammendrag En opgørelse af mere
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereHvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af
Læs mereEn del af: SAMSØ ØKOJORD A/S
SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereHvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?
Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette
Læs mereKære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV
Græsguide 2016 Kære mælkeproducent! Nu hvor mælkekvoterne er afskaffet, er opgaven i endnu højere grad at optimere produktionen i både stald og mark. Kvalitetsgrovfoder er nøglen til en høj mælkeydelse,
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereOptimér dyrkningen af vinterhvede
Optimér dyrkningen af vinterhvede Betydningen af såtid, kvælstof og sortsvalg Irene Skovby Rasmussen Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Plantekongres
Læs mereNitratudvaskning i landbrugsafgrøder
Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes
Læs mere2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.
2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereAARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION
4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave
Læs mereEfterafgrøder eller chikaneafgrøder?
Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? I dag ses efterafgrøder oftest som en chikane frem for et værktøj, der kan forbedre jordfrugtbarheden markant, hvis de køres ind i produktionsplanlægningen. På bedrifter
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs mereFOTO: IRENE PAULSEN DMU
FOTO: IRENE PAULSEN DMU 25 Styring og kontrol af reglerne i landbruget Som konsekvens af Vandmiljøplanerne er der indført en række krav til driftsform, gødskning m.m. som den enkelte landmand skal leve
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereBeretning 2008. Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008. Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Beretning 2008 Projekt nr. 3. Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning uden spiringsskader - Hurtigmetoder til vurdering af jordens N-status Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mere- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereTemperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning
Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer
Læs mereKvælstofdynamik og kulstoflagring
Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereKlimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds
Læs mereKløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 reducerede omkostninger og forbedret næringsstofudnyttelse
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 29, 2016 Kløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 Eriksen, Jørgen; Hansen, Lars Monrad; Askegaard, Margrethe; Hansen, Elly Møller; Lamandé, Mathieu; Kristensen,
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereKort om Eksponentielle Sammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereGode råd om børns udendørsleg
Gode råd om børns udendørsleg Leg på på lettere forurenet jord Hjørring Kommune Miljø- & Naturkontoret Gode råd om børns udendørsleg på lettere forurenet jord Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 er
Læs merePrædiken til 1. s. e. trinitatis
Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs
Læs mereAxial Flow gnasker sig gennem høsten
Salling-traktor.dk Nordvestjysk-traktor.dk Axial Flow gnasker sig gennem høsten Hos Goul Agro i Brøndum på Salling, er det en CaseIH Axial Flow 9120 der tager sig af høstarbejdet og dette gør den til UG,
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereSprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...
Læs mereHvad vil du fjerne ukrudtet med, når du bagefter skal drikke vandet?
Hæng mig op ved haveredskaberne Når du bruger sprøjtemidler i din have, er den smule, du bruger, en lille del af en svimlende mængde. For i Danmark bruger vi tilsammen over 116 tons sprøjtegift om året
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereEffekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereAfvandingens betydning for planteproduktionen
Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereTATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?
Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion
Læs mereStatus efter 8 år uden plov
Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereYara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:
Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereStribedampning og andre teknologiske nyheder til bekæmpelse af ukrudt i økologiske grønsager
Nasjonal kongress for økologisk landbruk, Hamar, Norge, 21 22 februar 2002 Stribedampning og andre teknologiske nyheder til bekæmpelse af ukrudt i økologiske grønsager af Bo Melander (forskningsleder),
Læs mereVirkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant
Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereLad det vokse -1. Du høster, hvad du sår.
Lad det vokse -1 Du høster, hvad du sår. Mål: Børnene lærer om forudsætninger for vækst. Børnene lærer hvilke ting, der kan stå vækst i vejen; de indser, at man høster det, man sår - både i det naturlige
Læs mere