DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for

Transkript

1 pen for Bus DI Topmødet 2011 Analyse Frihandel tilbage på EU s agenda Open for Business

2 Frihandel tilbage på EU's agenda Frihandel må prioriteres langt højere som et middel til at få Europa tilbage på sporet mod varig vækst. Ikke mindst fordi det er i de nye vækstlande, hvor vi i stigende grad skal kunne afsætte vores produkter, at vi møder de højeste toldmure. Også den massive samhandel mellem EU og USA giver muligheder for betydelige produktivitetsforbedringer, hvis toldsatserne fjernes. Hele kr. i øget velstand vil en gennemsnitlig dansk husstand kunne se frem til, hvis en transatlantisk markedsplads bliver realiseret. Af: Konsulent Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk, og konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk 1. Frihandel er vejen til vækst Midt i de mere jordnære dagligdagsproblemer i Europas økonomier glemmes alt for ofte en af de vigtigste betingelser for vækst: Frihandel. Øget frihandel er en væsentlig kilde til mere konkurrence og bedre udnyttelse af den internationale arbejdsdeling - begge dele øger produktiviteten og dermed velstanden i et samfund. Øget frihandel udgør derfor fortsat en af de bedste muligheder for et massivt økonomisk boost. Norge tredoblede eksporten til Sydkorea på tre år Norges eksport til Sydkorea, som de indgik en frihandelsaftale med i 2006, understreger med stor tydelighed effekten af at begrænse eller fjerne toldsatser. På bare tre år har landet haft held med at tredoble eksporten til Sydkorea.

3 De højeste toldsatser finder vi på de nye vækstmarkeder 2. Danmark er geografisk udfordret Vækstmarkeder som Kina, Indien og Brasilien ligger langt borte. Og samtidigt er der en klar tendens til, at det netop er disse vigtige nye markeder, hvor vi også render ind i handelsbarrierer eksempelvis told. Danmark er i den forstand geografisk udfordret. Ser vi samlet på de gennemsnitlige toldsatser vores eksportvare møder, væksten i de pågældende lande samt størrelsen på den nuværende danske eksport hertil, bliver udfordringen tydelig. De høje toldsatser på vækstmarkeder vil være en stor barriere i forhold til at flytte tyngdepunktet i dansk eksport. Kilde: Tariff Analysis Online by WTO, IMF og Eurostat Note: Væksten er et gennemsnit over Store forskelle i toldsatser mellem og inden for varekategorierne Man skal imidlertid være opmærksom på, at gennemsnitsbetragtninger kan dække over betydelige forskelle i toldsatser mellem de forskellige varekategorier, hvilket fremgår nedenfor. Det kan have stor betydning for mulighederne for at sælge spe- 2

4 Kina Brasilien Rusland Indien Mexico Indonesien Tyrkiet USA Japan Sydkorea cifikke produkter, og selv inden for varekategorierne er det afgørende at producere til netop de toldkoder, hvor satserne er lavest. Gennemsnitlige toldsatser for varerkategorier Mineralske brændstoffer, mineralolier 6,1 0,7 5,0 9,0 2,9 3,9 0,7 0,3 1,2 4,3 Pharmaceutiske produkter 4,7 8,2 8,6 9,6 11,8 3,5 0,2 0,2 0,2 4,1 Proteiner og enzymer 10,1 13,3 5,0 16,6 7,6 4,2 8,8 2,4 4,3 43,4 Plast og plastvarer 8,1 13,3 11,5 8,5 8,3 10,4 6,1 4,2 3,7 6,5 Pelsskind og varer deraf 18,0 15,6 8,6 3,0 15,7 5,0 1,4 2,1 11,0 6,9 Jern og stål 5,1 11,1 5,0 5,0 3,4 5,4 4,4 0,2 0,2 0,3 Kraftmaskiner og motorer 8,2 12,8 9,0 7,1 5,6 2,0 1,7 1,3 0,0 6,2 Elektriske maskiner og apparater 9,0 14,4 12,8 6,9 7,5 5,6 2,6 1,6 0,2 6,1 Optiske, fotografiske instrumenter 7,4 12,4 8,7 7,7 6,0 4,5 2,1 1,6 0,2 6,4 Møbler 3,3 17,4 17,3 10,0 15,6 9,8 2,1 1,7 0,7 4,0 Kød og kødvarer 17,6 9,5 5,6 30,0 8,3 5,0 62,8 3,4 6,0 21,7 Kilde: Tariff Analysis Online by WTO Toldsatser har stor betydning for virksomhedernes etableringsstrategier De høje toldsatser på vækstmarkederne har også stor betydning for virksomhedernes etableringsstrategier. For at undgå høje toldsatser kan en af løsningerne nemlig være at etablere sig i det land, man ønsker at sælge til, hvis der vel at mærke er tale om en produktion, der lader sig flytte. For prisfølsomme produkter kan toldsatserne derfor blive den faktor, der afgør, om produktion må flyttes ud - med et tab af danske arbejdspladser til følge. Zoomer vi ind på nogen af de sektorer, der er vigtigst for dansk eksport, er BRIK-landenes toldmure også betydelige set i sammenligning med USA. Specielt eksport af kød og kødvarer til Indien og Kina møder store barrierer. 3

5 Kilde: Tariff Analysis Online by WTO EU opretholder en lavere toldmur end vækstmarkederne 3. EU s toldmur Ligesom alle andre handelsblokke og lande opretholder EU også toldmure. Både for at beskytte egne industrier og for at skaffe indtægter til de nationale statskasser. Men ser man på de gennemsnitlige toldsatser, så ligger den mur, som EU gemmer sig bag, på et langt lavere niveau end den, som vores eksportprodukter rammes af rundt om i verden. Kilde: Tariff Analysis Online by WTO EU mere protektionistisk end USA og Japan Kun i forhold til USA og Japan er det EU, der er mest protektionistisk. Det betyder, at det netop er med USA og Japan, at vi har mulighed for at konkurrenceudsætte vores industrier yderligere ved at sænke toldsatserne og dermed sikre en bedre produktivitet på længere sigt. 4

6 Tekniske handelshindringer skaber vanskeligheder Danske vindmølleproducenter rammes af krav om lokal produktion Kæmpe samhandel mellem EU og USA Stort konkurrencepotentiale i en frihandelsaftale 4. Toldsatser er ikke den eneste barriere Høje toldsatser er den mest synlige barriere, som eksporterende virksomheder rammer ind i. Men det er langtfra den eneste. En lang række barrierer hæmmer fortsat frihandlen. Tekniske handelshindringer i form af specielle krav til certificering, licenser og standarder, bureaukratiske toldprocedure og urimelige kvalitets- og kontrolkrav gør det vanskeligt for eksportvirksomheder at afsætte deres produkter. Disse barrierer er ofte endnu mere hæmmende for eksporten end told. Også krav om lokalt produceret indhold i produkter giver i stigende grad alvorlige problemer. Eksempelvis rammes danske vindmølleproducenter af denne problemstilling, når de tvinges til at etablere dyre produktionsfaciliteter blot for at kunne sælge til det givne land. 5. Den transatlantiske markedsplads EU og USA står til sammen for mere end 40 pct. af verdensøkonomiens samlede BNP, og samhandlen udgør over mia. kr. Dette gør dem til de største bilaterale handelspartnere i verden. Den store økonomiske integration mellem USA og Europa betyder, at produktivitetsgevinsten er betydelig ved en frihandelsaftale mellem de to regioner. For det første er meget af den handel, der foregår mellem de to regioner, inden for de samme brancher. Der er således et meget stort konkurrencepotentiale i kraft af, at det er de samme produkter, der produceres på hver sin side af Atlanten. For det andet har mange virksomheder afdelinger eller datterselskaber i både EU og USA. Meget af den handel, der foregår, er således mellem beslægtede virksomheder. Her vil selv mindre toldsatser virke hæmmende for virksomhedernes arbejdsdeling, og de vil være en administrativ byrde. Som det fremgår af figuren nedenfor, opretholder både EU og USA toldmure efter samme mønster, men dog med lidt højere toldsatser fra EU s side. 5

7 Kilde: Tariff Analysis Online by WTO kr. mere årligt per husholdning Modelberegninger viser, at hvis det lykkes at løfte produktiviteten med 3,5 pct. i de brancher, der har særlig meget handel mellem relaterede virksomheder eller har relativt høje toldsatser på nuværende tidspunkt og med 2 pct. i alle andre brancher, vil en frihandelsaftale, når den er fuldt indfaset, kunne øge velstanden med omkring kr. årligt for en gennemsnitlig dansk husholdning. Også lavere produktivitetsgevinster vil, som følge af de to regioners størrelse, give betydelige velfærdsgevinster. Det højere velstandsniveau kommer via øget produktivitet og kræver, at investeringsniveauet øges. En del af velstandsfremgangen vil derfor gå til et permanent højere investeringsniveau. EU må varetage de brede fællesskabsinteresser Sydeuropæisk protektionisme svækkes EU har indgået en frihandelsaftale med Sydkorea 6. Udnyt det nuværende momentum Det danske handelspolitiske mandat ligger i EU. Derfor har en mere frihandelsorienteret dagsorden været stærkt hæmmet af, at EU-Kommissionen hidtil har lyttet mere til sydeuropæiske landes snævre interesser frem for det brede fællesskab. Det må der gøres op med, hvis EU for alvor skal tilbage på vækstsporet. Der er heldigvis gode grunde til, at en mere frihandelsorienteret europæisk dagsorden fremover vil kunne realiseres. Specielt Kinas indtog som investor i blandt andet de sydeuropæiske lande og ikke mindst opkøb af statsobligationer i de samme gældsplagede lande har lagt en dæmper på deres protektionistiske linje. Samtidigt har EU netop afsluttet forhandlingerne med Sydkorea om en frihandelsaftale, som trådte i kraft den 1. juli Der er tale om den mest vidtgående handelsaftale, som EU no- 6

8 gensinde har indgået. I løbet af syv år vil tolden være fjernet på 98 pct. af alle industrivarer. Hvis danske virksomheder får et tilsvarende eksportløft som følge af frihandelsaftalen, som Norge fik, vil det i givet fald betyde en eksportfremgang på hele 7 mia. kr. til Sydkorea i løbet af de næste tre år. Og endnu flere aftaler er undervejs. Det er især forhandlingerne med Indien, Canada og Singapore, der tegner lovende. Og senest har Japan verdens tredje største økonomi - meldt deres interesse for at opstarte frihandelsforhandlinger med EU. Momentum skal udnyttes Doha-runden og bilaterale forhandlinger med USA og Japan bør prioriteres højt Der er derfor et momentum, som kan udnyttes yderligere. Danmark bør derfor lægge et stærkt pres på EU for i højere grad at varetage de brede fællesskabsinteresser, hvis det store potentiale i øget frihandel skal udnyttes. En snarlig afslutning af Doha-runden i WTO, der nu har været undervejs i 13 år, vil være den bedste måde at øge eksporten til de nye vækstmarkeder. EU bør presse på for at få forhandlingerne taget det sidste stykke. Og bilaterale forhandlinger med specielt USA og Japan bør også prioriteres højt, hvis Europa skal tilbage på vækstsporet. Sådan har vi gjort Til samtlige figurer, hvor der er anvendt gennemsnitlige toldsatser fra Tariff Analysis Online by WTO, er følgende metode anvendt: De gennemsnitlige toldsatser er et simpelt gennemsnit over alle de overordnede toldkoder, som igen er simple gennemsnit af de underliggende toldkoder. Til afsnittet om den transatlantiske markedsplads er der i beregningerne anvendt resultater fra analysen A Transatlantic Zero Agreement: Estimating the Gains from Transatlantic Free Trade in Goods af F. Erixon og M. Bauer, Erixon og Bauer (2010) anvender en CGA-model til at estimere effekterne af at fjerne alle ikke-kvalitative toldbarrierer mellem USA og Europa. Resultaterne i Erixon og Bauer (2010) er sammenvejet med den danske produktionsfordeling i 2007, som er det seneste år, hvor den detaljerede branchefordelte produktion er tilgængelig i nationalregnskabet. 7