Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Transkript

1 Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

2 Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer Hvad fortæller sokkeprøverne os?

3 Baggrunden for sokkeprøverne Politikerne frygter at antibiotikaforbruget i landbruget skaber resistens hos mennesker Eneste anbefaling er at nedsætte forbruget af ab 80% af landbrugets antibiotikaforbrug i kg aktivt stof bliver anvendt til svin 70% af forbruget i ADD blev brugt til tarmlidelser i klimastalden Derfor mente politikerne at klimastalden var et godt sted at sætte ind for at få nedsat forbruget

4 Forskning i diarre i klimastalden Siden 2008 forskning i smågrisediarre på KU SUND (Landbohøjskolen) med henblik på optimering og reduktion ad antibiotikaforbruget. Særligt en Ph.d af Ken Steen Pedersen har givet viden om hvad der sker i klimastalden

5 Undersøgelse af diarre i 20 danske besætninger Ph.d af Ken Steen Pedersen Grå diarre ; Lawsonia lignende diarre Fra 2-3 uger efter fravænning og senere Landmanden skulle ringe til Ken i stedet for at begynde at behandle diarre Ken kom ud og undersøgte grise og gødning på kryds og tværs for at Se på grisenes kliniske symptomer, vægt osv. Undersøge for bakterier og virus på gødning og tarmsæt Undersøge hvordan man kan stille diagnosen Man havde måske håbet at man kunne behandle enkelt dyr

6 Undersøgelse af diarre i 20 danske besætninger Ph.d af Ken Steen Pedersen Resultater af undersøgelsen Det kan ikke lade sig gøre at identificere grise med tarmbetændelse bare ved at se på dem Grise uden diarre har lige så mange bakterier i sig som grise i samme sti med diarre En gris der har diarre om morgenen kan være uden diarre til frokost og har diarre igen om aftenen

7 Undersøgelse af diarre i 20 danske besætninger Ph.d af Ken Steen Pedersen Resultater af undersøgelsen 1-3 diarre klatter i stien svarer til at 15% af grisene er syge(v grise / sti) Antallet af syge grise er næsten ens i alle stier i en sektion med lige gamle grise bakterier/g gødning er associeret med klinisk sygdom

8 Undersøgelse af diarre i 20 danske besætninger Ph.d af Ken Steen Pedersen Fund af smitstoffer, bakterier Ca. 50% Lawsonia Ca. 75% E.coli F4 + F18 Ca. 50% Brachyspira pilisicoli Ofte som blandings infektion I 20 % af prøverne fandtes ingen bakterier. Årsag?? Fodringsbetinget??

9 Undersøgelse af diarre i 20 danske besætninger Ph.d af Ken Steen Pedersen Konklusioner Det er ikke muligt at behandle på enkeltdyrs niveau fordi der så er for mange grise der ikke bliver behandlet Hele sektionen skal behandles oralt på samme tid Behandling skal startes når der er 1,5 klatter i gennemsnit i stierne i en sektion Der er ikke kun tale om Lawsonia, men i lige så høj grad E.coli og B. pilosicoli

10 Man vidste at: Alle grise i en sektion har diarre samtidig og fejler det samme Der er kun tale om Lawsonia, E.coli F4, F18 og B. pilosicoli Mon ikke man kunne lave en smart samlet test? Veterinær Instituttet udviklede Sokkeprøver

11 Sokkeprøver Tester for Lawsonia, E.coli F4, F18 og B. pilosicoli Undersøges ved hjælp af qpcr Metode, der detekterer gensekvenser, (DNA), der er unikke for den enkelte bakterie Kvantitativ. Måler antallet af bakterier Cut off værdi bakterier/g gødning. Så kaldes prøven positiv Standardiseret test kit med det hele

12 Kalibrering af testen 25 besætninger 20 gødningsprøver og 2 sokkeprøver fra den samme sektion

13 Maj 2014 Ny bekendtgørelse Krav om laboratoriediagnostik før flokbehandling 1 gang årligt

14 Tarm sygdommene i klimastalden Lawsonia intracellularis Grålig diarre (blodig) efter 3-4 uger i klimastalden Intracellulær bakterie Meget smitsom Ubehandlet giver den dårlig tilvækst og 10% falder fra God ide at vente med behandling til man ser sygdom så der dannes immunitet Medicinsk behandling: tylosin, tiamulin, tetracycliner Vaccination mulig

15 Tarm sygdommene i klimastalden Brachyspira pilosicoli I familie med svinedysenteri bakterien Svagt hæmolyserende spirokæt Forandringer i tyktarms slimhinden Væksthæmning Diarre, der ligner Lawsonia Medicinsk behandling: Tiamulin

16 Tarm sygdommene i klimastalden E.Coli F4 og F18 Diarre, akutte dødsfald (fravænningsdiarre) Diarre ved foderskift og foderfejl Findes i >50% af prøverne, ofte i blandingskultur Medicinsk behandling: ZnO, colistin, linco-spectin o.m.a Resistens bestemmelse påkrævet

17 E.Coli bakterie. Kapsel (K) LPS (O) Flagel (H) Fimbrier (F)

18 Nye navne til gamle coli bakterier PCR teknikken detekterer fimbrie antigener (F) Dyrkningsmetoden benytter O antigener (O) E. coli F4 hænger ofte sammen med: E. coli, serotype O149 E. coli, serotype 0 E. coli F18 hænger ofte sammen med : E. coli, serotype O138, der kan give ødemsyge hvis de rigtige toxiner er tilstede

19 Hvad kan sokkeprøven fortælle os? Hvilke bakterier der er tilstede i klimastalden Giver en ide om hvad man skal behandle med Hvad fortæller sokkeprøven os IKKE? Man får ikke en resistens bestemmelse på E.coli. Her skal sendes ekstra prøver ind til Kjellerup Viser ikke svinedysenteri og virus Sokkeprøven er ikke en manual. Dyrlægen skal stadig vurdere og bestemme hvad der skal behandles med.

20 Fund i perioden maj -14 til marts -15

21 Fund i perioden maj -14 til marts -15

22 Forekomst af blandingsinfektioner

23 Fremtidigt arbejde Laboratorie diagnostik før flokbehandling er kommet for at blive hvis man vil flokmedicinere 1 gang årligt er måske endda billigt sluppet Sokkeprøver er nemme, men man kan tage andre prøver Man kan ligeså godt få noget ud af dem Veterinær Instituttet kommer med en større redegørelse omkring diagnostik med sokkeprøver i maj 2016

24 Referencer Svend Erik Jorsal, DVHS ; Resultater af lovpligtige laboratorie-undersøgelser ved flokmedicinering Ken Steen Pedersen, DVT 06 12; Smågrisediarre Ken Steen Pedersen, 2015; Clinical utility and performance of sock sampling in weaner pig diarrhoea Ken Steen Pedersen, DVHS ; Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner