Bagsværd Sø Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard
|
|
- Karla Torp
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 2. Lokalitet 3 3. Undersøgelser 5 4. Resultater Undevandsvegetation Fisk 8 5. Udvikling i miljøtilstanden Referencer Bilag 20 2
3 Introduktion 1. Introduktion Baggrund Formål Bagsværd Sø har gennem en årrække været udvalgt til overvågning i forbindelse med vandmiljøplanernes overvågningsprogrammer, og både vandkemiske forhold, fysiske forhold og biologiske forhold har derfor været regelmæssigt undersøgt siden I 2012 blev der foruden undersøgelser af sedimentkemi, vandkemiske forhold og fysiske forhold foretaget undersøgelser af søens undervandsvegetation og fiskebestand efter NOVANA-programmet for ekstensiv 1 søer /1/. Formålet med denne rapport har været at sammenfatte søens nuværende status, herunder undervandsvegetationens aktuelle udbredelse samt fiskebestandens sammensætning og størrelse. 2. Lokalitet Beskrivelse Bagsværd Sø er beliggende nord for Bagsværd By delvist omkranset af skov (figur 1). Søen har et overfladeareal på 119 ha og ligger som et appendiks til Mølleåen umiddelbart opstrøms Lyngby Sø. Søen er lavvandet med en middeldybde på 2,0 m og en maksimal dybde på 3,5 m. Figur 1. Kort over beliggenheden af Bagsværd Sø. Søen har ingen væsentlige tilløb, men modtager vand fra mindre tilløb og fra regn og diffus afstrømning. Fra 2001 blev tilledningen af afværgevand øget væsentligt til ca m 3 pr. år /2/, hvilket har øget vandskiftet i søen og formodentligt medvirket til en udtømning af sedimentets fosforpulje. Vigtige morfometriske - og fysisk/kemiske data for søen fremgår af tabel (tab.1). 3
4 Introduktion Tabel 1. Data vedrørende morfometri og vandkemi i Bagsværd Sø /3/. Overfladeareal Dybde middel Dybde maks. Sigtdybde, sommermiddel 2012 Total-P, sommermiddel 2012 Total-N, sommermiddel 2012 Klorofyl a, sommermiddel Ha 2,0 Mm 3,5 Mm 0,76 Mm 0,047 mg/l 0,986 mg/l 50 µg/l Belastning Søen har tidligere været kraftigt belastet med spildevand, men frem til i dag er der gjort et stort arbejde med at begrænse belastningen til søen. Søen modtager i dag primært næringsstoffer via indløb fra Mølleåen/ Lyngby Sø, overfladeafstrømning fra skoven og de øvrige tilstødende områder samt fra atmosfærisk tilførsel, men lejlighedsvist (0,5 gange/år) modtager søen desuden regnvandsopblandet spildevand gennem overløb. Siden 2001 er der som nævnt sket en tilledning af afværgevand, som har været med til at øge udvaskningen af næringsstoffer fra søen. På trods af en reduceret belastning frem til i dag er miljøtilstanden ikke blevet forbedret væsentligt. Selvom næringsstofniveauet er faldet er søen således fortsat plaget af algeopblomstringer med uklart vand om sommeren. Målsætning Miljømålet for Bagsværd Sø er en god økologisk tilstand med et krav til søvandets indhold af klorofyl mindre end 25 µg/l (tab.2). Søen har endnu ikke opfyldt dette krav, og i 2012 var klorofylindholdet med 50 µg/l væsentligt over kravet. Derimod var søvandets indhold af fosfor med 0,047 mg/l i 2012 noget mindre end det tilsigtede niveau på 0,07 mg/l for denne støtteparameter i vandplanen. Tabel 2. Miljømål for økologisk tilstand i Bagsværd Sø i den seneste vandplan /6/. Søtype Areal (ha) Miljømål Økologisk tilstand Krav til målopfyldelse Niveau for støtteparametre Fosfor mg/l Kvælstof (mg/l Sønavn Klorofyl a (µg/l) EQR Bagsværd Sø God 25 0,3 0,07 0,96 4
5 Undersøgelser 3. Undersøgelser Planter Fisk Undersøgelsen af søens undervandsplanter fandt sted den 7. august og blev udført i overensstemmelse med overvågningsprogrammet i NOVANA ekstensiv 1 søer /1/. Bunden blev afsøgt for planter på i alt 150 punkter fordelt på 11 transekter. Desuden blev der foretaget en supplerende afsøgning af planter i en varighed af 135 minutter en række steder i søen. Fiskeundersøgelsen fandt sted i dagene d september og blev udført som beskrevet i den seneste vejledning for NOVANA ekstensiv-1 søer med 10 sætninger med biologiske oversigtsgarn af typen NNN (Ny Nordisk Norm) og elektrofiskeri i bredzonen /1/. Fangsterne fra de enkelte redskaber blev sorteret i arter, og hver enkelt fisk målt til nærmeste underliggende halve cm fra snudespids til halekløft (forklængde). Et repræsentativt udsnit inden for de enkelte arter blev målt til nærmeste mm og vejet. Den gennemsnitlige fangst i antal og i vægt blev udregnet både for de enkelte arter og for hele fiskebestanden. CPUE-værdier med tilhørende 95 % konfidensgrænser (C.L.) blev udregnet både inklusiv og eksklusiv de to største maskevidder. Alle beregninger er foretaget særskilt for fisk større og mindre end 10 cm. Konditionsfaktorer er beregnet som: k i = 100 W i / L i 3 hvor W i og L i er henholdsvis vægten og længden af den i'te fisk. Resultaterne fra undersøgelsen er sammenlignet med fiskeundersøgelsen foretaget i august 2005 /4/. 5
6 Resulater 4. Resultater 4.1 Undervandsvegetation Der blev fundet undervandsvegetation på de fleste af undersøgelsespunkterne på dybder under 2 meter. Særligt i søens sydvestlige lavvandede kystområder var vegetationen massiv med et dække på op til 100 % (fig.2). Samlet var det plantedækkede areal på 6,24 ha svarende til 5,36 % af søen, og med en middelplantehøjde på 1,06 m udgjorde det plantefyldte volumen 3,31 % (tab.3). Ved de to foregående undersøgelser i 2005 og 2008 var vegetationen væsentligt mindre udbredt med dækningsgrader på henholdsvis 0,39 % og 0,29 % /3/. I alt blev der fundet syv arter af undervandsplanter, hvoraf aks-tusindeblad var klart mest udbredt med et plantedække på 4,97 % af søarealet (tab.4). De øvrige arter optrådte i meget små bestande med dækningsgrader under 1 %. I 2008 var kruset vandaks den dominerende art, om end dækningsgraden med 0,13 % var beskeden. Flydebladsvegetationen rummede gul- og hvid åkande, svømmende vandsaks og stor andemad. Søkort med udbredelsen af de enkelte arter findes i bilag. Figur 2. Samlet dækningsgrad af undervandsplanter på de enkelte undersøgelsespunkter ved vegetationsundersøgelsen i Bagsværd Sø Tabel 3. Samlet plantedækket areal og volumen samt dybdegrænse ved vegetationsundersøgelserne i Bagsværd Sø 2005, 2008 og Submers vegetation Total plantedækket areal 0,46 ha 0,34 ha 6,24 ha Relativ plantedækket areal (RPA) 0,39 % 0,29 % 5,36 % Relativ plantedækket areal (RPA), trådalger 0,00 % 0,00 % 0,03 % Middel plantehøjde 1,32 m 0,56 m 1,06 m Middel vanddybde 2,05 m 2,05 m 2,05 m Relativ plantefyldt volumen (RPV) 0,23 % 0,06 % 3,31 % Dybdegrænse 2,60 m 1,90 m 2,00 m 6
7 Resulater Tabel 4. Dybdegrænse og plantedækket areal (RPA) for de enkelte undervandsplanter fundet ved vegetationsundersøgelsen i Bagsværd Sø Dansk navn Latinsk navn Dybdegrænse (m) RPA (%) Smalbladet vandpest Elodea nuttallii 1,45 0,01 Vandpest Elodea canadensis 1,60 0,03 Kruset vandaks Potamogeton crispus 2,00 0,01 Aks-tusindeblad Myriaphyllum spicatum 2,00 4,97 Gul åkande, submers Kredsbladet vandranunkel Pindsvineknopslægten, submers Nymphar lutea f. submersa 1,10 0,23 Ranunkulus circulatus 0,75 0,07 Sparganium 0,60 0,07 7
8 Resulater 4.2 Fisk Der blev i alt registreret 10 fiskearter ved undersøgelsen: Skalle, aborre, brasen, løje, sandart, hork, rudskalle, gedde, regnløje og ål, som alle er blevet registreret ved de foregående undersøgelser. Tidligere er der tillige fundet smelt, karusse, og karpe i søen, hvoraf ikke mindst sidstnævnte antageligt stadig findes i søen i ikke ubetydelige mængder. Karper fanges således ikke effektivt i de biologiske oversigtsgarn, som anvendes ved fiskeundersøgelser. Samlet set blev der fanget fisk med en vægt på knap 68 kg i de 10 garn (tab.5). Ved elektrofiskeriet blev der registreret regnløje, men ikke yderligere arter. Skaller, aborrer og løjer dominerede fangsten antalsmæssigt, mens brasen, sandart og skalle var vægtmæssigt dominerende (fig.3) Tabel 4. Den samlede fangst i antal og vægt ved fiskeundersøgelsen i Bagsværd Sø, i Totalfangsten i garn Antal % Vægt (g) % Skalle , ,8 Aborre , ,2 Brasen , ,1 Løje , ,8 Sandart 84 2, ,5 Hork 60 2, ,2 Rudskalle 3 0,1 42 0,1 Gedde 1 0, ,7 Ål 1 0, ,6 Sum Sandart 3% Antal Øvrige 2% Vægt Øvrige 4% Brasen 10% Løje 13% Sandart 24% Skalle 20% Aborre 21% Skalle 51% Løje 8% Brasen 32% Aborre 12% Figur 3. Den procentuelle fordeling af garnfangsten i antal og vægt i Bagsværd Sø
9 Resulater Skalle Hovedparten af skallerne i fangsten var småfisk med længder mindre end 12 cm, og fangsten rummede kun meget få større skaller (fig.4).. Bortset fra årsyngel med længder omkring 4,5 cm kan de enkelte årgange ikke skilles på længdefordelingen, som ligesom i 2005 antageligt afspejler en sammenvoksning af årgange med ringe vækst, og en betydelig dødelighed hos skaller større end 10 cm. Konditionen var begge år god hos årsynglen, men ringe hos de øvrige skaller i de fleste størrelser sammenlignet med middelkonditionen fundet i andre danske søer (fig.5.) Figur 4. Længdefordeling af skalle i Bagsværd Sø 2005 og Figur 5. Relativ kondition af skalle i Bagsværd Sø 2005 og 2012 ift. middelkonditionen i en række danske søer. Brasen Bortset fra lidt årsyngel, enkelte etårige brasener og et ringe antal store brasener i størrelser over 20 cm bestod fangsten af en sammenvoksning af brasener i størrelser mellem lem cm (fig.6). Længdefordelingen var omtrent identisk med fordelingen fundet i Konditionen var ligesom i 2005 markant under middel (fig. fig.7). Længdefordelingen og konditionsforholdene tyder samstemmende på, at søens brasener har meget ringe vækstforhold. 9
10 Resulater Figur 6. Længdefordeling af brasen Bagsværd Sø 2005 og i Figur 7. Relativ kondition af brasen i Bagsværd Sø 2005 og 2012 ift. middelkonditionen i en række danske søer. Aborre Fangsten af aborrer var domineret af årsyngel i længder omkring 6 cm og af en sammenvoksning af ældre aborrer i længder mellem 7-15 cm (fig.8). Der blev registreret enkelte store aborrer i længder op til 29 cm. Fordelingen var ikke væsentlig forskellig fra fordelingen fundet i Konditionsforholdene var som i 2005 ringe hos aborrer i længder op til 20 cm, men god hos de få store aborrer (fig.9). Figur 8. Længdefordeling af aborre i Bagsværd Sø 2005 og
11 Resulater Figur 9. Relativ kondition af aborre i Bagsværd Sø 2005 og 2012 ift. middel- konditionen i en række danske søer. Sandart Fangsten af sandarter rummede en del årsyngel i længder mellem 5-10 cm, en enkelt formodentligt etårig sandart på 18 cm, samt grupperinger af sandarter i længder mellem m cm og cm (fig.10). Længdefordelingen var ikke væsentlig forskellig fra fordelingen fundet i 2005, hvor der dog var flere mellemstore sandarter i længder mellem cm. Konditionen var begge år ringe hos de mindre sandarter og god hos fisk over 40 cm sammenlignet med konditionsforholdene fundet i andre danske søer (fig.11) Figur 2. Længdefordeling af sandart i Bagsværd Sø 2005 og Figur 11. Relativ kondition af sandart i Bagsværd Sø 2005 og 2012 ift. middelkonditionen i en række danske søer. Løje Fangsten rummede modsat i 2005 en hel del løjer i længder mellem 7-13 cm, som formodentligt har repræsenteret etårige løjer op til 10 cm og ældre løjer større end 10 cm (fig. fig.12). 11
12 Resulater Konditionen hos løjerne var betydeligt dårligere end middelkonditionen i andre danske søer (fig.13).. De kun 4 løjer som blev registreret i 2005 var ligeledes tynde for årstiden. Figur 12. Længdefordeling af løje i Bagsværd Sø 2005 og Figur 13. Relativ kondition af løje i Bagsværd Sø 2005 og 2012 ift. middelkonditionen i en række danske søer. 12
13 Udvikling i miljøtilstanden 5. Udvikling i miljøtilstanden Næringsindhold Siden vinteren , hvor fosforindholdet faldt markant, formodentligt blandt andet forårsaget af en fiskedød blandt søens brasener, er fosforindholdet faldet yderligere fra et niveau omkring 100 µg P/l til det hidtil laveste sommermiddel på 47 µg P/l målt i 2012 /3/. Kvælstofindholdet er ligeledes faldet om end knap så markant som fosfor fra et niveau omkring 2 mg N/l til 0,986 mg N/l i 2012 (fig.14). De målte niveauer tyder på, at algevæksten i søen er kraftigt fosforbegrænset. Total fosfor (mg/l) ,5 2 1,5 1 0,5 Total kvælstof (mg/l) Total-P Total-N Figur 14. Koncentration af totalkvælstof og totalfosfor målt som et gennemsnit over sommeren i Bagsværd Sø i tilsynsårene Sigtdybde Vandets klarhed har varieret gennem årene uden nogen tydelig tendens efter en opklaring efter vinteren (fig.15). Sigtdybden har således efter 1995 varieret mellem 0,42 m målt i 2002 og 0,76 m målt i I de seneste 5 år har der dog været en tendens til en øgende sigtdybde. Klorofyl koncentrationen, som er et mål for algemængden, har ligeledes varieret, men med en klar tendens til et fald gennem perioden. Selv om en god sigtdybde ikke kun afhænger af en lille klorofylkoncentration, idet også resuspension af sediment efter kraftig blæst kan gøre vandet uklart, er forekomsten af alger dog fortsat begrænsende for søens miljøtilstand, og en sommermiddelkoncentration af klorofyl i 2012 på 50 µg/l er markant over miljømålet på 25 µg/l. 13
14 Udvikling i miljøtilstanden Sigtdybde (m) 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0, Klorofyl A (µg/l) Sigtdybde Klorofyl Figur 15. Sigtdybde og koncentration af klorofyl-a målt som et gennemsnit over sommeren i Bagsværd Sø i tilsynsårene /3/. Undervandsplanter Som en direkte følge af det mere klare vand har undervandsplanterne bredt sig markant i søen i de seneste år. De meget små bevoksninger, som blev konstateret i 2008, er således blevet udskiftet med en tæt grøde på de fleste områder under 1,5 meters dybde bestående næsten udelukkede af aks-tusindeblad. Den nuværende udbredelse på 5,4 % vil formodentligt øges i de kommende år, ikke mindst hvis den smalbladede vandpest, som blev registreret i en lille bestand i søens vestlige ende, for alvor får fat. Fisk Søens fiskebestand har ikke ændret sig væsentligt i gennem de senere år, og bestanden er vedvarende karakteriseret ved en dominans af brasener og småskaller med ringe vækstforhold og ved en betydelig bestand af sandarter, som effektivt bortæder de fleste skaller og aborrer større end cm. Fiskebestandens nuværende biomasse er skønsvist 458 kg/ha svarende til ca. 55 tons i hele søen, hvilket er i samme niveau som ved den foregående undersøgelse i Udviklingen i fiskebestandens biomasse siden 1994 er vist i figur 16. I 1994 var fiskebiomassen væsentligt større ikke mindst som følge af en stor brasenbestand, men efter en fiskedød i vinteren var brasenbestanden blevet reduceret i Sandartbestanden var ligeledes blevet reduceret som følge af en fiskedød i 1999, som tilsyneladende kun ramte søens sandarter. I 2005 havde sandartbestanden genvundet tidligere tiders styrke og frem til 2012 er der kun sket mindre ændringer i bestanden. 14
15 Udvikling i miljøtilstanden Figur 16. Fiskebiomassens sammensætning og udvikling i Bagsværd Sø Fiskebestanden har alle årene været karakteristisk isk for en meget næringsrig sø i ubalance, hvor fiskene udøver en kraftig negativ påvirkning af miljøforholdene. Græsningskæden, som i en mere sund sø regulerer søens planteplankton, bliver ødelagt gennem fiskenes prædation på de store effektivt græssende dafnier, og brasenernes roden efter myggelarver på søbunden bringer store mængder sediment i resuspension og bevirker fosforfrigivelse fra sedimentet til vandet. Fiskenes negative betydning for vandmiljøet kan sammenfattes i et skidtfiskeindeks udregnet i forhold til middelgarnfangsten som: (Antal karpefisk/50 + antal brasener>10 cm/5 + 40/ (aborrebiomasse % + 20))/3 15
16 Udvikling i miljøtilstanden Plottes dette indeks mod den målte sommer sigtdybde i en lang række danske søer ses således, at sigtdybden stort set altid er ringe, når indekset er større end 2, og et indeks under 1 er en betingelse for klart vand (fig.17). Sigtdybde (m) y = 1,2419x -0,611 R² = 0,6322 Bagsværd Sø Sigtdybde Potens (Sigtdybde) Fiskeindeks Figur 17. Sommermiddel sigtdybden sammenholdt med et fiskeindeks i en række danske søer og i Bagsværd Sø Der er markant forskellige relationer mellem fosforkoncentrationer i søvandet og vandets klarhed i søer med forskellige fiskebestande, idet søer, hvor biologien er ude af balance, er væsentligt mere uklare end søer i balance ved samme næringsniveau, og de reagerer erer kun meget trægt på ændringer i næringsstofniveauet, mens søer med et balanceret biologisk system generelt er markant mere klarvandede, og de reagerer med mere klart vand på faldende fosforniveau. Dette ses tydeligt, når relationen mellem fosfor og sigtdybde plottes for søer med et skidtfiskeindeks på over 2 og under 1 (fig.18). Figur 18. Relation mellem fosfor og sigtdybde fundet i søer med et fiskeindeks >2 og < 1 og i Bagsværd Sø i tilsynsårene
17 Udvikling i miljøtilstanden Relationen mellem fosfor og sigtdybde i Bagsværd Sø følger tydeligvis relationen fundet i søer med et ubalanceret biologisk system, og den markante reduktion i fosforniveauet har ikke medført nogen væsentlig forbedring i sigtdybden. Figuren illustrerer tydeligt hvilke forbedringer der kan forventes, efter at en biomanipulation har skabt balance i det biologiske system. Sediment Sedimentet blev undersøgt i 2012 på tre stationer, som ligeledes blev undersøgt i På to af de tre stationer var sedimentet meget løst med et tørstofindhold på 2,4-5,0 %, hvilket er usædvanligt lavt for danske søer, hvor middelværdien for danske søer er 12,9 % tørstof i det øverste 0-2 cm lag og 25 % fraktilen er 6,1 % /5/. Omregnes fosforindholdet til g/m 2 ses, at ændringerne fra 2000 til 2012 er meget små, og kun i det øverste 0-2 cm lag er der sket en udtynding af fosforindholdet fra 1,16 g/m 2 til 0,87 g/m 2 (fig.19), svarende til ca. 350 kg fosfor i de øverste 2 cm sediment i hele søen g P/m g P/m Sedimentlag (cm) Sedimentdybde (cm) Figur 19. Fosforindhold (g/m 2 ) i sedimentet i Bagsværd Sø i 2000 og 2012 i de enkelte dybdelag (tv) og akkumuleret (th). Værdierne er gennemsnit af tre stationer. Generelt er fosforindholdet meget lavt sammenlignet med andre danske søer, hvor middelindholdet i de øverste 2 cm er 5,4 g P/m 2 og 25 % fraktilen er 2,6 g P/m 2 /5/. Sedimentets fosforindhold er afgørende for omfanget af en intern belastning. Det er tidligere vurderet, at intern belastning spiller en væsentlig rolle for den ringe miljøtilstand i Bagsværd Sø /6/7/, men med lave fosforkoncentrationer i søvandet hele sæsonen i 2012, og med et beskedent fosforindhold i de øverste sedimentlag er det tvivlsomt, om fosforfrigivelse fra sedimentet spiller nogen væsentlig rolle i søen i dag. Det meget løse sediment bevirker dog antageligt, at vindinduceret resuspension medvirker til en ringe sigtdybde i søen, hvilket kan ses ved, at søen i perioder har et lidt mælket udseende. Samlet vurdering I 2012 har Bagsværd Sø endnu ikke levet op til målsætningen om en god økologisk tilstand med hensyn til indholdet af klorofyl i søvandet over sommeren. På trods af aftagende og aktuelt meget lave fosforkoncentrationer plages søen stadig af en ukontrolleret algevækst over sommeren. Vandet er lidt mere klart end tidligere, hvilket har medført, at undervandsplanterne har bredt sig på de lavvandede (< 1,5 m) områder. Fiskebestanden er vedvarende domineret af dårligt voksende småskaller og brasener og af en betydelig sandartbestand, som 17
18 Udvikling i miljøtilstanden gennem størrelsesselektiv prædation medvirker til at fastholde fredfiskebestandens dårlige størrelsesstruktur. De mange småskaller og brasener bevirker, at søens græsningskæde ikke fungerer, idet de effektivt græssende dyreplanktonformer bortædes, hvilket fastholder søen i en ringe tilstand. Restaurering? Det er tidligere fremført, at en restaurering af Bagsværd Sø indebærer en fosforfældning i sedimentet og en biomanipulation /6/7/. Med de aktuelle forhold synes fosforfældning dog ikke at være påkrævet, og en biomanipulation vil antageligt have en betydelig effekt. En regulering af fiskebestanden indebærer dog, at Lyngby Sø tillige inddrages, da de to søer tilsyneladende deles om samme bestand. 18
19 Resulater 6. Referencer 1/ Lauridsen, T. et.al. (2005). Overvågningsprogram for søer. - Teknisk anvisning fra DMU. 2/ DHI Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september Rapport til Gladsaxe Kommune. 3/ 4/ Fiskeøkologisk Laboratorium (2005). Miljøtilstanden i Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Gentofte Sø i Københavns Amt. Rapport udført for Københavns Amt. 5/ Søndergaard, M. 2007: Næringsstofdynamik i søer med fokus på fosfor, sedimentet og restaurering af søer. Doktordisputats. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 68 s. 6/ Naturstyrelsen (2012). Vandplan Øresund. Hovedvandopland 2.3. Vanddistrikt Sjælland. 7/ Gladsaxe Kommune Indmelding til miljømålslovens idefase. 19
20 Bilag 7. Bilag Bilag over de registrerede undervandplanters udbredelse og dækningsgrad ved vegetationsundersøgelsen i Bagsværd Sø i juli
21 Bilag 21
22 Bilag 22
23 Bilag 23
24 Fisk Volumenvægtede CPUE-værdier: Antal <10 cm >10 cm sum Sum 182,8 120,1 302,9 Skalle 125,7 30,1 155,8 Aborre 39,6 22,7 62,3 Brasen 2,9 28,5 31,4 Løje 4,0 34,5 38,5 Sandart 6,9 1,5 8,4 Hork 3,5 2,5 6,0 Rudskalle 0,2 0,1 0,3 Gedde 0,0 0,1 0,1 Ål 0,0 0,1 0,1 Vægt (g) <10 cm >10 cm sum Sum 854, Skalle 583, Aborre 170, Brasen 9, Løje 27, Sandart 30, Hork 32, Rudskalle 1,4 3 4 Gedde 0, Ål 0,
Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mere1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11
Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R
Læs mereLyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereMiljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013
Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen
Læs mereFiskebestanden i Emdrup Sø
Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning
Læs mereF I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M
yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereFiskebestanden i Frederiksborg Slotssø
Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5
Læs mereFiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.
Læs mereFiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011
Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM 2 Indholdsfortegnelse. Indledning
Læs mereNotat om fiskene i Utterslev Mose Øst
Notat om fiskene i Utterslev Mose Øst 25 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i december 25. Konsulenter: Stig Rostgaard & Helle Jerl Jensen FISKEØKOLOGISK LABORATO RIUM 1 Indholdsfortegnelse. Indledning
Læs mereFiskebestanden i Gurre Sø
Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...
Læs mereNotat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015
Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede
Læs mereIndhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2
20. september 2018 Notat Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august 2018 Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1229564266 Version 1 Revision Udarbejdet af CAB Kontrolleret
Læs mereFISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER
FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.
Læs mereDriftsplan for Vejlerne
Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning
Læs mereBrakvandssøer: struktur og funktion
Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk
Læs mereNotat om fiskene i Arresø
Notat om fiskene i Arresø 27 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i november 27. Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse. Indledning 2 1.
Læs mereNOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006
NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:
Læs mereNr 1107 April 2002 114. Årgang
Nr 1107 April 2002 114. Årgang Sandarten er ikke fredet i april, selvom den allerede nu ofte er på sine gydepladser. (Foto: PE) Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen Det 116. fiskeår Nr. 1107 April 2002
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereDCE Nationalt center for miljø og energi
DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte
Læs mereRent vand i Mølleåsystemet Resumé
Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereFosfors påvirkning af vandmiljøet
Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs mereFISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september
Læs mereNotat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav
Miljø og Teknik September 2012/TBC Acadra sag: 12/8204 Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Staten har med Vandplan 2010-2015,
Læs mereFisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse
Læs mereMiljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003
Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Vurderet på baggrund af vandkemiske og biologiske forhold. Stokkerup Dam, august 2003 Rapport udarbejdet af: F.N.Miljø, december 2003 Konsulent: Flemming
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18
Læs mereDanske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
Læs mereHenrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI
Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord
22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 25 Torben
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand
Læs mereTag pulsen på vandmiljøet
Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereSønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet
Sønderjyllands Amt Nordborg Sø 2002 Teknisk rapport November 2003 Teknisk Forvaltning Miljøområdet Datablad Titel Nordborg Sø 2002 Udgiver Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder Udgivelsesår
Læs mereTurbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov
Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen
Læs mereFiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012
11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereVandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereUndersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter
Læs meresøerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3
Læs mereVedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015
Teknisk notat Grontmij Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 8580 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 7.
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereIndsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.2 Fredning og beskyttelse...
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereAFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i
Læs mereFormålet med nærværende notat er dels at beskrive status for disse tiltag, og dels at angive yderligere tiltag til at forbedre forholdene i søen.
otat Status for restaurering af Svanesø, december 2014. Baggrund Svanesø ligger i det nordvestlige hjørne af det fredede område i Smør- og Fedtmosen i Herlev Kommune i et område med mange småsøer. Søen
Læs mereOpgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere
Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann
Læs mereInterkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer
Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for
Læs mereNaturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Læs mereCB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb
CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side
Læs mereHavmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIKKEN 2013
FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2013 8 15. maj 2014 FORORD Formålet med statistikken er at beskrive fraværet i den kommunale henholdsvis den regionale sektor samt at muliggøre benchmarking for kommuner og regioner.
Læs mereForeløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Læs mereKommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer
Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut
Læs mereVærebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.
rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder
Læs mereSørestaurering i Danmark
Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereSørestaurering som virkemiddel i vandplanerne
Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereVegetationen i Bagsværd Sø 2018
Vegetationen i Bagsværd Sø 2018 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, dec. 2018. Konsulenter: Stig Rostgaard og Mikkel Stener Petersen F I S K E Ø K O L O G I S K L A B
Læs mereMartin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %
Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06 Politiken i går:! "! #! $!!!! % 1 !" #$%% &'(')* +#$$% &%%('%%, -+./0 2500 2000 1500 1000 500 0 < 0,1 ha 0,1-1 ha 0 1900 1950 1980 1900 1950 1980 Data fra Århus
Læs mereFiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj
Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har
Læs merevæk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor.
Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km Langelandsbælt 151 18 13 307 I området findes der 3 målsatte søer, der alle er målsat med generel målsætning: Den brakvandede Nakskov
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereMiljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007
Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereBadevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereFiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014
Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb
Læs mereTeknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning
Læs mereAlgepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna
Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august 2008 - Effekter på fisk og smådyrsfauna August 2008 Notat udarbejdet af Carsten Bjørn, Miljøafdelingen Baggrund I slutningen af juni 2008 blev der observeret en
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereMiljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter
Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereKolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.
Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort
Læs mereF. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET
F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier
Læs mereÅdale og lavbundsjorde
Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereBiologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune
Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune Undersøgelser af fisk, vandplanter og bredvegetation, samt vand- og sedimentkemi 2016 Nøkkerose, Vallerød Gadekær 2016 Notat udarbejdet
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mere