SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
|
|
- Claus Nissen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder at græde. Jeg oplever, at et barn hurtigt bliver sat i bås som værende f.eks. aggressiv, drilagtig osv. Uden anden baggrund end en hurtig konklusion. Den voksne er ofte ikke selv opmærksom på, at der er opbygget et konstrueret barn, og den voksnes billede af barnet er ofte svært at rokke ved. Samtidig kan det være svært for den voksne at se, at det måske ikke er den objektive sandhed, der er dannet omkring barnet. Det kan være svært for barnet at komme ud af den rolle, som er konstrueret omkring det. Men hvad enten vi vil det eller ej, så konstruerer og typificerer vi alle. Arbejder vi med børn, har vi en vigtig opgave i at sætte fokus på og reflektere over vores konstruering af et barn, som i visse tilfælde kan skade interaktion og relation mellem voksen og barn. Vi har alle behov for at opnå og vedligeholde relationer til andre mennesker. For at vi kan få en god livskvalitet har vi brug for, at andre anerkender os og ser os som værdifulde, at mærke at andre synes, vi er gode nok. Men for at vi kan få en god interaktion og relation til andre, skal vi, fra vi er helt små, guides af kompetente voksne, således at vi kan lære at blive socialt kompetente. Hvorfor konstruerer og typificerer vi hinanden? Vi har alle et indre kort over, hvordan vi synes, verden skal se ud for at være rigtig eller forkert. Dette kort er tegnet og sat sammen af vore erfaringer fra vores opvækst, de valg vi har truffet, og den kultur vi lever i. Vores samfund forudsætter, at vi har nogle normer og værdier, der må accepteres af alle, så det kan eksistere: f.eks. respekt for loven og ikke voldelig konfliktløsning. Herudover er der andre normer, som ikke behøver at være fælles for alle: f.eks. vores forskellige opfattelser af, hvordan man bør leve sit liv. Vore moralske love og værdier er individuelle. At vi sætter hinanden i bås er helt almindeligt. Vi konstruerer og typificerer alle hinanden. Vi danner et billede af, hvem den anden er ud fra mange signaler kropssprog, mimik, kropsholdning og udseende tøj, piercinger, tatoveringer, frisure og ikke mindst vores sprogbrug, hvor mange aspekter spiller ind. Vores livshistorie er afgørende for vores identitet. Vi har mange livsfortællinger, som sættes sammen og hele tiden bliver fortalt i nye variationer. Alle historier er lige vigtige og rigtige for den enkelte.
2 Hvilke konsekvenser har det for barnet? Inden for de seneste 30 år er der sket et paradigmeskift i forskning af barnets udvikling i relationer. Tidligere teorier betragtede barnet som en ubeskreven tavle med faste, systematiske udviklingstrin, hvor det ene udviklingstrin blev afløst af det næste. Professor i psykologi og forsker Daniel Stern publicerede banebrydende forskning, som viste, at barnet fra fødslen er et socialt individ, der har evnen og viljen til kontakt og til at indgå i samspil med andre mennesker. Den tidligere teori at barnet socialiseres af voksne, der har til formål at forme det blev erstattet af Daniel Sterns teori om, at barnet indgår i gensidige relationer og selv er med til at socialisere sig i samspil med andre. Ifølge Stern bliver man sig selv gennem en bekræftende relation med andre. Barnets udvikling er afhængig af de voksnes måde at indgå i interaktion og relation med barnet, og kvaliteten af samspillet er altafgørende for barnets udvikling. Dette betyder, at de relationer, der skabes mellem barnet og de voksne i f.eks. institutioner eller skoler, er afgørende for, om de relationelle forhold er udviklingsstøttende eller -hæmmende. Det barn, der i dets hverdag møder voksne, som danner sig billeder af barnet som en bestemt type, bliver mødt med bestemte forventninger, afhængig af den type, barnet er konstrueret til at være. Det vil blive mødt af voksne, der opfatter dets identitet som sådan en som dig. Mille på 3 år går i institution. Da hun skal udenfor, siger hun til den voksne: Jeg kan ikke selv tage min jakke på. Den voksne møder barnet med anerkendelse og siger til barnet: Kom så skal jeg hjælpe dig. Den voksne guider barnet, mens de snakker om, hvordan hun kan gøre. Mille er stolt, hun kunne alligevel næsten selv. Magnus på 3 år går i institution. Da han skal udenfor, siger han til den voksne: Jeg kan ikke selv tage min jakke på. Den voksne siger: Selvfølgelig kan du det, du er en stor dreng på 3 år. Her tag den nu på. Magnus tager sin jakke og står med den i hånden. Kom nu, siger den voksne. Tag nu den jakke på, din mor er her ikke til at hjælpe. Den voksne går, Magnus smider jakken og løber ud uden sin jakke på. De to børn er blevet mødt af den voksne ud fra to vidt forskellige børnesyn. Mille er mødt med anerkendelse af, at hun har en opgave, hun synes er svær, nemlig at tage sin jakke på. Mille bliver guidet til at løse sin udfordring af en voksen. Mille bliver stolt og får tillid til, at nu kan hun selv. Næste gang hun står over for en udfordring, tror hun på, at hun godt kan klare det. Magnus er konstrueret: Når man er 3 år, skal man kunne tage sin jakke på selv. Samtidig er han konstrueret med billedet af en servicemor - din mor plejer at servicere dig. Magnus bliver bekræftet i, at han ikke kan selv. Ingen vil hjælpe ham, og de voksne bliver sure på ham. Han får
3 ikke tillid til, at han kan selv, og han får ikke tillid til, at han kan regne med hjælp fra de voksne. Næste gang, han står i en udfordring, vil han huske, at han ikke kan få hjælp til den. Et vigtigt element i Daniel Sterns forskning var hans fokus på den affektive afstemning, som han observerede mellem mor og barn lige fra barnets fødsel. Den affektive afstemning er, når barnet reagerer med et følelsesmæssigt udtryk, som den voksne aflæser og korresponderer med sin oplevelse af barnets udtryk. Barnet aflæser dette og opfatter, at den voksnes udtryk er beslægtet med dets egne følelsesmæssige oplevelser. Den voksne stemmer sig ind på barnets følelsesmæssige bølgelængde uden at ændre på barnets følelse. Små børn, der endnu ikke har et sprog, er afhængig af at blive mødt i en affektiv afstemning. Barnet er afhængigt af, at den voksne reagerer på dets signaler. Der er et kendt filmklip, der viser en mor, der pludrer og snakker med sit lille barn i skråstolen. Moderen smiler og reagerer på barnets lyde og mimik. Hun vender sig kort væk fra barnet, og da hun igen er ansigt til ansigt med barnet, har hun en helt udtryksløs mimik. Barnet forsøger igen og igen at få kontakt med moderen, men møder kun et stenansigt. Efter noget tid begynder barnet at græde og bevæge sig meget uroligt i stolen. Hvordan vi konstruerer barnet er ofte betinget af, om vi voksne tolker barnet positivt eller negativt. Et barn, der græder, kan tolkes som et barn, der har behov for at få hjælp til de basale behov: sult, tørst, ren ble. Det kan også tolkes som om, det har brug for tryghed, og det kan konstrueres som et barn, der bare vil have opmærksomhed. Bliver barnet misfortolket, vil det fortsat græde, indtil det opgiver at formidle, hvad det ønsker. Disse børn har stor risiko for at blive sat i bås som grædebørn. Når barnet beskrives som et barn der fylder meget, fylder det også meget i pædagogens/lærerens hoved. Har vi konstrueret en holdning til, at barnet er et grædebarn, aldrig hører efter eller er særlig sensitiv, afstemmer vi voksne vores samspil med barnet ud fra den holdning og den adfærd, vi forventer. Møder vi barnet med negative forventninger, står de i fare for at blive ofre for barnets egne og andres selvopfyldende profetier. David på 2 ½ år går i dagpleje. David går i en stordagpleje med 2 voksne og 8 børn. Han trives godt og er en glad og omsorgsfuld dreng. Jeg bliver kontaktet af dagplejeren, som har fået et problem. Ingen af hendes 6 kollegaer ønsker at have David i gæstedagpleje. De synes, han er vild og slår de andre børn. Dagplejeren kan ikke genkende David i deres beskrivelser af ham, når han har været i gæstepleje, og hun prøver at finde ud af, hvad årsagen kan være. Jeg observerer David i dagplejehjemmet, hvor jeg ser en alderssvarende dreng, der har en god relation med både den voksne og de andre børn.
4 Nu er der opstået et problem i legestuen. De 6 kollegaer ser David som et problem, de andre børn græder, når han er i nærheden, han slår, tager tingene fra dem etc. Dagplejeren spørger, om jeg vil komme i legestue, så vi kan snakke om, hvad vi skal gøre. Da jeg kommer, er alle alvorlige og siger, at David er et stort problem. De andre børn vil ikke i legestue, for de er bange for David. Jeg observerer David en hel formiddag. De voksne holder hele tiden øje med ham, hvor han er, og hvem han er i nærheden af. Der bliver sagt nej David rigtig mange gange. Nogle børn begynder også at sige nej David, selv om han ikke er i nærheden. En episode i løbet af formiddagen viser et tydeligt billede. David har fundet en hårtørrer og leger frisør med Mie. På et tidspunkt kommer David til at ramme Mie med hårtørreren, så hun siger av. Straks er en voksen hos dem, river hårtørreren ud af hånden på David og siger: Nu er han der igen, kan du så holde op. Historien er lang, men for David er det en barsk oplevelse. Alle på nær hans dagplejer, har konstrueret David til at være ond, udspekuleret, beregnende og drillesyg. Kollegaerne kan ikke få øje på David og bliver bekræftet i deres konstruktion, da han rammer Mie. David bliver mødt som sådan en som dig. Han bliver hele tiden mindet om at han ikke er god nok. Hvad skal vi som fagpersoner have øje for? Barnets socialisering foregår ikke længere hovedsageligt i hjemmet. Også børn og voksne i institutionen, bedsteforældre, venner, fritidsaktiviteter, tv, computer og Ipads har en påvirkning på barnets socialisering. Det er derfor vigtigt, at vi er bevidste om, hvordan vi skal arbejde med det fænomen, at vi alle konstruerer og typificerer. Samfundet ændrer sig hele tiden, og det gælder også leveregler og moralbegreber. Vi ønsker ofte at tilpasse barnet til vores egen sociale kontekst, men kommer derfor ofte uforvarende til at misforstå og misfortolke barnets hensigter. Jens er knap 2 år. Hver gang en af de helt små græder, vil han gerne kramme og ae dem. Jens har ikke helt kontrol over sine bevægelser og kræfter, så han vælter ofte den lille i sin krammetur og ender med at ligge oven på en grædende baby. Jens hensigt kan tolkes således, at han er en kærlig dreng, der ikke helt har styr på, hvor mange kræfter han har. Og han kan tolkes som en dreng, der ikke må komme i nærheden af babyen, da han er alt for hård ved den. Selv når vi prøver at tage barnets perspektiv, gør vi det ud fra vores egne værdier og normer. I vores samspil foregår der både en bevidst og en ubevidst relation. Den ubevidste relation er der,
5 hvor vi ikke tænker over, hvad og hvordan vi påvirker den anden, der hvor vi medbringer vores egen livshistorie og kultur. Det er vores blinde punkt. Som voksne står vi i en overposition over for barnet. Vi har magt til at definere og bestemme. Vi har magt til at afgøre, hvad barnet må, og vi har magt til at bestemme, hvordan det skal være og opføre sig. Vi kan f.eks. bestemme, at alle bliver siddende ved bordet, til alle er færdige med at spise, at man ikke bruger sut, eller at man ikke skal sove til middag, når man er 3 år osv. Listen er lige så lang, som vi har normer, værdier og holdninger. Sæt ord på! Det er altafgørende, at vi som fagpersoner er særdeles bevidste om, at vi konstruerer børnene og har en faglig tilgang til det i vores arbejde med børn, hvis vi skal være i stand til at give børnene et udviklende miljø. Det gælder, hvad enten det er dagplejer, pædagog eller lærer. Vi ved, det er afgørende for barnets udvikling, at kvaliteten i samspillet og relationen er god. Og vi ved også, at barnet er afhængigt af at møde anerkendende og kompetente voksne i dets liv for at kunne udvikle selvværd og social kompetence. Derfor skal vi først og fremmest vende blikket indad og blive bevidste om, hvordan vi selv konstruerer og iscenesætter børnene i den daglige kontakt. Men det kan være vanskeligt at vurdere sin egen indsats objektivt. Derfor er det nødvendigt, at vi også retter blikket udad. At vi bruger hinanden som sparringspartnere og tør give og modtage faglig feedback fra vores kolleger. Vi bliver nødt til at sætte ord på vores oplevelser og være modtagelige for den faglige sparring, vi kan give hinanden. Det værste, der kan ske, er, at vi ikke snakker om det. At vi lader som om det ikke eksisterer. Alle konstruerer og typificerer, hvad enten de vil være ved det eller ej. Men ved at være bevidst om det og italesætte det, når vi langt. Det skylder vi børnene, for ingen af os er i tvivl om, hvem vi selv ønsker at blive mødt som: Mille, Magnus, David eller Jens.
Klatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereSprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats
Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereInklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereVærdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.
Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Disse værdier og vores praksis evalueres en gang årligt i oktober måned NÆRVÆR Vi anser det for overordentligt vigtigt at vi voksne er
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereFÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN
FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,
Læs mereVelkommen til vuggestuen
Velkommen til vuggestuen I Børnehuset kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på og Skal være
Læs mereVelkommen til. Sct. Michaels Børnehave
Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Gade 10 6000 Kolding Tlf. 75529438 email: post@sct-michaels-bornehave.dk Hvem er vi Sct. Michaels Børnehave er en privat daginstitution,
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereKerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.
Kerneydelser Aflevering: Skal være tryg for forældre og børn. Barnet skal altid mødes af et pædagogisk personale, der er specielt forholder sig til barnet i denne situation. Det pædagogiske personale skal
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereVelkommen til Sct. Michaels Børnehave
Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Gade 10 6000 Kolding Tlf. 75529438 email: post@sct-michaels-bornehave.dk 12 kan der være oplæg fra enten personalet eller andre,
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mere2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn
2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn Københavns kommune har fået udarbejdet rapporten: Børns oplevelser af vold i hjemmet i Københavns kommune. Rapporten viser nogle skræmmende
Læs mereSorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?
Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning
Læs mereVelkommen i småbørnsgruppen Filurerne i Børnegården
Velkommen i småbørnsgruppen Filurerne i Børnegården De største børn på vej på koloni Børnegården er en daginstitution med børn i alderen 2 6 år. Børnene er opdelt i 3 grupper, Filurerne som er de mindste
Læs mereRenlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober 2013-10-03
Renlighed - farvel til bleen En vejledning fra Sundhedsplejen Oktober 2013-10-03 Hvordan fungerer vandladning og afføring? Et spædbarn tisser mange gange om dagen og det sker helt ubevidst. Når blæren
Læs mereMiddagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014
Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs merePædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereViborg Kommune. Spurvehuset UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Spurvehuset UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum 3 2 Børn og unges udvikling og læring 4 3 Fællesskaber 5 4 Overgange mellem
Læs mereBeskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset
Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal
Læs mereFyr en fed vær som et træ
Fyr en fed vær som et træ I mit sidste blogindlæg lovede jeg at skrive noget mere om, hvad du gøre for hurtigt at skifte din adfærd, så den passer til den opgave du skal løse, men hvorfor bruger jeg overhovedet
Læs mereGREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske
Læs mereFedme i et antropologisk perspektiv
Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant
Læs merePædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Læs mereBørneHuset Troldehøj Forældrefolderen
BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Velkommen i Troldehøj... 4 Hverdagen i Troldehøj... 5 Kort om Troldehøj... 6 Åbningstid... 7 Indkøring af nye børn...
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereIntroduktion til legemetoder i Silkeborgen
Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereBørnehavens lærerplaner 2016
Børnehavens lærerplaner 2016 I børnehaven er fri for mobberi i en stor del af hverdagen og derfor et det også en del af lærerplanerne. To gange om ugen arbejder vi med fri for mobberi til bamse samling.
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereDagplejen Syd/Øst. Svendborg Kommune
Dagplejen Syd/Øst Svendborg Kommune 1 Velkommen i dagplejen Syd/Øst vi glæder os til samarbejdet. Når dit barn skal starte i dagpleje, er der sikkert mange spørgsmål, som trænger sig på. For at hverdagen
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereVelkommen i Dagplejen
Velkommen i Dagplejen Kære Forældre Det sætter mange tanker i gang, når man afleverer sit barn i dagplejen for første gang. Det er vigtigt, at I føler jer trygge og får et godt indblik i, hvad det vil
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereVelkommen i Dagplejen
Velkommen i Dagplejen 1 Dagplejen er kommunens største daginstitution med 48 dagplejere, 3 deltidsansatte pædagoger, 1 leder og en administrativ medarbejder. Dagplejen arbejder ud fra et anerkendende børnesyn,
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereSelvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket
Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereNår mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.
Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015. Hvem er jeg? 10 år på Hillerød Hospitals Børneafdeling. Forfatter til bogen: Børn som spiser for lidt. Privat firma med foredrag og vejledning.
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereI øjeblikket er vi meget optaget af vores udendørsværksteder. Vi udforsker brugen af vand og sand. Vi banker søm i, og saver i træ.
Så er solen virkelig begyndt at titte frem. Det er rigtigt dejligt, for så kan vi alle komme endnu mere ud og nyde vejret og legepladsen. Men det betyder også vi skal passe på solens stråler. Vi skal derfor
Læs mereVelkommen. Mentaltræner Jane Meyer-Zeuthen
Velkommen Hvem er nu det og hvad nu..? Jane Meyer-Zeuthen. Arbejder som skolelærer, coach og mentaltræner. Jeg arbejder med personer som vil noget mere Hvad er formålet? OVERSKUD FORMAT VILJE Personlig/mental
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereVuggestuen Vestervang
Vuggestuen Vestervang 2 Velkommen 3 Vuggestuen Vestervang er, beliggende midt i boligområdet Vestervang lige ned til Botanisk Have. Huset har tre stuer og et stort fællesrum i midten. På hver stue er der
Læs mereOMRÅDE TJÆREBORG/ESBJERG Ø STENGÅRDSVEJ 150 6705 ESBJERG Ø TLF. 76 16 22 50 BØRNEHAVEN TLF. 29 35 13 27 KONTORET TLF. 76 16 22 51 ÅBNINGSTIDER:
OMRÅDE TJÆREBORG/ESBJERG Ø STENGÅRDSVEJ 150 6705 ESBJERG Ø TLF. 76 16 22 50 BØRNEHAVEN TLF. 29 35 13 27 KONTORET TLF. 76 16 22 51 ÅBNINGSTIDER: MANDAG TIL OG MED TORSDAG KL. 6.00 TIL 16.30 FREDAG KL. 6.00
Læs mereSÆRIMNER. Historien om Hen
SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie
Læs mereVelkommen til Birgits Dagpleje
Velkommen til Birgits Dagpleje Velkomst og fakta om dagplejeren: Jeg er født i 1961 og har en datter og en søn Henriette og Tommy, som er født i 1988 og 1991. Min mand har 2 sønner Jimmi og Tommi fra 1978
Læs mereHverdagslivstema i Spirens vuggestue
Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereER DU HELLER IKKE TANKELÆSER?
ER DU HELLER IKKE TANKELÆSER? SÅ LÆS OM VORES FORVENTNINGER TIL FORÆLDRE HER > Elsted Dagtilbud INDHOLD Det gode samarbejde 3 Generelt samarbejde 4 Pædagogisk samarbejde 6 Sociale kompetencer 8 Hjælp til
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereDet er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereBørn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.
Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern
Læs mereBryndum Skoles antimobbestrategi
Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereRelationer og fællesskab. Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988
Hamar d. 30 oktober-2008 Relationer og fællesskab Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Finn Skaarderud: Det undrer mig meget hvordan forestillingen om det selvstændige
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereHavbrisens pædagogiske læreplaner
Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereSide 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 4. november 2013
Resultatudtrækket er foretaget 4. november 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning
Læs mereSide 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 31. marts 2011
Resultatudtrækket er foretaget 31. marts 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereSide 1 af 10. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 13. oktober 2011
Resultatudtrækket er foretaget 13. oktober 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereSide 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 15. november 2013
Resultatudtrækket er foretaget 15. november 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter
Læs mereDet bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95
1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.
Læs mereSamtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen
Samtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen D a n s k C e n t er for Undervisningsmiljø Køn Glad og tilfreds Midt imellem Sur og ked Ved ikke Der er i alt indkommet 140 besvarelser,
Læs mereVi står sammen mod mobning
Vi står sammen mod mobning - Vi siger fra og gør noget ved det Thurø Skoles handleplan mod mobning - elev Kære elev Denne information er til dig, og vi håber den kan være en hjælp for dig, hvis du oplever
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mere