Efterskoleforeningens 9.klassesprojekt Procesdesign for eksperimentforløbet
|
|
- Charlotte Bro
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efterskoleforeningens 9.klassesprojekt Procesdesign for eksperimentforløbet Trine Juul Røttig
2 Procesdesign for 9.klassesprojektets eksperimentforløb Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indledning og baggrund for eksperimentforløbet Indledning og baggrund Samarbejdet bag procesdesignet Hvad er et uddannelseseksperiment? Formål med eksperimentfasen Vidensgrundlagets 5 pejlemærker for eksperimentfasen Flere perspektiver end pejlemærkerne Eksperimentforløbets aktivitetsspor, tidsplan og timetal Eksperimentforløbet består af fire parallelle aktivitetsspor Oversigt over aktiviteter og forløb Tre faser i eksperimentforløbet Timetal for hvert spor i eksperimentforløbet (skoleårene 14/ /16) Deltagelse, udvælgelse og roller Skoledeltagelse, ansøgning og udvælgelse Lærerdeltagelse og lærernes rolle i forløbet Lederdeltagelse og ledernes rolle i forløbet Formål med og mål for eksperimentforløbet samt indholdet i de enkelte aktivitetsspor Formål og mål for de enkelte aktiviteter og deltagere Indhold i aktivitetssporene Metode generelt Hvorfor Design Thinking? Hvad får de deltagende skoler ud af deltagelse? S.2
3 1. Indledning og baggrund for eksperimentforløbet 1.1 Indledning og baggrund Efterskoleforeningen ønsker at udvikle og styrke 9.klasse på efterskoler mhp. at forbedre 9.klasseelevernes overgang til og gennemførelse af ungdomsuddannelse. 9.klassesprojektet skal på den baggrund dels skabe vidensgrundlag om efterskolernes aktuelle rammer og tiltag i arbejdet med 9.klasse og dels igangsætte et antal uddannelseseksperimenter mhp. at skabe og vurdere nye tiltag og pædagogiske handlemuligheder i arbejdet med 9.klasse på efterskolerne. DAMVAD og Center for Ungdomsforskning har stået for fase 1 og 2 i projektet, som udgjorde foranalyse og vidensgrundlag, der blev præsenteret i rapporten 9. klasse på efterskole - Fem udfordringer til udviklingen af efterskolernes 9.klasse. Nærværende procesdesign skal beskrive proces, formål og aktiviteter for eksperimentforløbet, der er fase 3 i 9.klassesprojektet. Eksperimentforløbet ledes af proceskonsulent Trine Juul Røttig fra. 1.2 Samarbejdet bag procesdesignet Procesdesignet er udformet på baggrund af møder og samtaler med Pædagogisk Enhed i Efterskoleforeningen, interne medarbejdere i Efterskoleforeningen, to efterskoleledere, forskere fra CEFU og konsulenter fra Damvad. CEFU og Damvads rapport 9.klasse på efterskole, har ligeledes dannet baggrund for procesdesignet. 1.3 Hvad er et uddannelseseksperiment? Et uddannelseseksperiment er en systematisk gennemført proces, der skal afprøve, hvordan en bestemt indsats virker. Et uddannelseseksperiment tager afsæt i et forandringsbehov (se 1.1) I et uddannelseseksperiment er indlevelse, problemdefinition, forberedelse, gennemførelse, analyse og evaluering klart definerede faser. På den måde søges det at beskrive og vurdere den forandring, som vi forventer eksperimentet giver. (Uddannelseslaboratoriet.dk og ) S.3
4 1.4 Formål med eksperimentfasen Formålet med 9.klassesprojektets eksperimentfase er at udvikle, afprøve og vurdere strukturelle og pædagogiske handlemuligheder, som kan bidrage til at kvalitetsudvikle de deltagende skolers arbejde med 9.klasse. Formålet er endvidere at formidle og sprede de opnåede gode erfaringer, så flest mulige efterskoler får udbytte af den viden, som eksperimenterne resulterer i. Helt overordnet skal eksperimentforløbets udbytte på sigt bidrage til, at elever fra efterskolernes 9.klasse klarer sig bedre i overgang til og gennemførsel af ungdomsuddannelse. Dette vil dog kræve langsigtet arbejde efterfølgende samt udrulning/skalering af de udviklede eksperimenter og handlemuligheder. 1.5 Vidensgrundlagets 5 pejlemærker for eksperimentfasen DAMVAD/ Center for Ungdomsforskning oplister i deres rapport 9.klasse på efterskole nedenstående 5 pejlemærker for eksperimentprocessen, som efter ønske fra Pædagogisk Enhed i Efterskoleforeningen alle skal danne baggrund for udviklingsfokus og eksperimenter: Efterskolens udnyttelse af sin status som fri skole Udvikling af lærer-elev-relationen Udvikling af fællesskaberne Unge med særlige udfordringer Overgang mellem efterskole og ungdomsuddannelse 1.6 Flere perspektiver end pejlemærkerne Hvor Damvad/CEFUs rapport havde fokus på rammer, strukturer og relationer, så foreslås det at eksperimentdelen ydermere sætter fokus på skolekulturen og didaktikken for samlet set at skabe viden om, hvordan efterskoler bedst udvikler tiltag og handlemuligheder, som løfter indsatserne i fht. de fem pejlemærker. (Jvf. møde med Pædagogisk Enhed i Efterskoleforeningen d samt samtaler med ledere på to efterskoler) S.4
5 2. Eksperimentforløbets aktivitetsspor, tidsplan og timetal 2.1 Eksperimentforløbet består af fire parallelle aktivitetsspor. Et eksperimentspor for ledere Et eksperimentspor for lærere Et eksperimentspor for skoler Et videndelingsspor 2.2 Oversigt over aktiviteter og forløb 2.3 Tre faser i eksperimentforløbet Arbejdet og aktiviteterne i eksperimentforløbet er inddelt i 3 faser: 1. vidensfase (med fokus på tilegnelse og bearbejdning af viden), 2. eksperimentfase (med fokus på udvikling og afprøvning/justering og læring) og 3. vurderingsfase (med fokus på vurdering og udvælgelse af generelt brugbare tiltag). Faserne skal forstås som overlappende og dynamiske perioder, men dog med lidt forskellig vægtning i forløbet. S.5
6 2.4 Timetal for hvert spor i eksperimentforløbet (skoleårene 14/ /16) Forstandere og ledelser Forstandere: 70 timer + transport (skoleåret 14/15 = 24 timer ) o 9 heldagsmøder (á 6 timer) o Deltagelse på 2 videndelingsdage (á 6 timer) o 2 x 2 timers coaching/sparring om lokal proces Lærere Øvrige ledere: 66 timer + transport o 9 heldagsmøder (á 6 timer) o Deltagelse på 2 videndelingsdage (á 6 timer) Det vil være hensigtsmæssigt for arbejdets kvalitet og for beslutningskompetencen at øvrige ledere er med på alle møder for forstandere, hvis det er muligt. Alternativt anslås timetallet for øvrige ledere til minimum 30 timer + transport (skoleåret 14/15 = ) o 4 heldagsmøder o Deltagelse på 1 videndelingsdag Lærere: 57 timer (skoleåret 14/15 = 24 timer) o 7 heldagsmøder ( á 6 timer) o deltagelse i 2 videndelingsdage (á 6 timer) o Evt. deltagelse i 3 læringsdage med besøg på fremmed skole (vil medføre yderligere 24 timer) Skoler Lokale skoleforløb: 14 timer (plus planlægningstid for lederen) Faciliteret eksperimentforløb for hele skolen fordelt på f.eks. o 1 pædagogisk dag (7 timer) i forår 2015 o 2 møder (á 3,5 timer) i skoleåret 15/16 For samtlige deltagere i eksperimentforløbet må det påregnes, at der skal afprøves eksperimenter mellem møderne. Disse eksperimenter kan ses som en del af den almindelige arbejdstid og opgaveløsning. Der vil blive afsat tid til (en del af) planlægningen på møderne på de forskellige aktivitetsspor. I indeværende skoleår 14/15 kan aktiviteterne uden for møderne dog skrues ned, hvis det skønnes nødvendigt i fht. lærernes time- og aktivitetsplaner. De ovenfor oplistede aktiviteter er obligatoriske. Herudover kan det, efter aftale med de lokale ledelser, blive muligt for lærere at deltage i enkelte andre videndelingsaktiviteter i skoleåret 15/16. Bemærk at deltagelse i læringsdage på fremmed skole er valgfrit. Dette uddybes og drøftes på et ledermøde i foråret 15. S.6
7 3. Deltagelse, udvælgelse og roller 3.1 Skoledeltagelse, ansøgning og udvælgelse. Der vil blive udvalgt 10 efterskoler til deltagelse i eksperimentforløbet. Samtlige ledere og pædagogiske medarbejdere på de deltagende skoler skal deltage i de lokale eksperimentprocesser. Desuden skal ledelse og 2-3 lærere deltage i mødeaktiviteter, som beskrevet på side 5 & 6 i dette procesdesign. Alle efterskoler med 9.klasser kan ansøge om at deltage i eksperimentforløbet. Ansøgningsskema ligger på Efterskoleforeningens hjemmeside og der er frist primo november. Der vil blive udvalgt 10 efterskoler, så de deltagende skoler samlet set repræsenterer en spredning i geografi, skolestørrelse, skoletyper, arbejdet med pejlemærkerne og lign. 3.2 Lærerdeltagelse og lærernes rolle i forløbet. Det er ikke logistisk eller ressourcemæssigt muligt at alle lærere på de 10 udvalgte skoler deltager i kompetenceudvikling på lærersporet. Derfor skal der på hver deltagende skole udvælges 2-3 lærere, som med høj motivation kan deltage i lærersporets aktiviteter og som kan påtage sig at videreformidle relevant indhold til kolleger. De valgte lærerdeltagere vil på lærersporets møder skulle dele viden om egen skoles fremdrift med lærere fra andre skoler. De deltagende lærere bliver derfor, i tæt samspil med egen ledelse, centrale aktører i eksperimenternes justeringer og progression. Der kan blive tale om afprøvning af tiltag, forberedelse af videndeling og/ eller læsning af litteratur mellem møderne. 3.3 Lederdeltagelse og ledernes rolle i forløbet. Lederdeltagelsen kan variere efter skolens størrelse, opgavefordeling i ledelsen mv. Det vil dog være optimalt og hensigtsmæssigt at skolens samlede ledelse kan være til stede på alle ledersporets møder. Dette vil give de bedste arbejdsbetingelser og den bedste beslutningskompetence på møderne. Alternativt vil det være bedst at forstanderen kommer til alle møder på ledersporet og de øvrige ledelsesrepræsentanter er med så ofte som muligt og minimum på fire møder. Ledelsesrepræsentanter kan desuden vælge at deltage i dele af lærersporets aktiviteter. Det er ledernes rolle at skabe, drive, vurdere og forankre eksperimenter understøttet af proceskonsulenten og de øvrige aktiviteter i eksperimentforløbet. Der kan blive tale om afprøvning af tiltag, forberedelse af videndeling og/ eller læsning af litteratur mellem møderne. S.7
8 4. Formål med og mål for eksperimentforløbet samt indholdet i de enkelte aktivitetsspor 4.1 Formål og mål for de enkelte aktiviteter og deltagere Nedenstående formål og mål for eksperimentforløbet er udviklet på møder i juli, august og september 2014 med aktører i 9.klassesprojektet og i Efterskoleforeningen. Den endelige vedtagelse skete på mødet med Pædagogisk Enhed d På lederniveau er det formålet med eksperimentforløbet at: kvalificere og træne lederne i at skabe og lede et lærende og kompetent samarbejde mellem skolens medarbejdere mhp. at kvalitetsudvikle det pædagogiske arbejde med 9.klasse. For lederne er det målet med hele forløbet at: kompetenceudvikle ledere til at skabe og lede udvikling, der har fokus på kerneopgaven og overgange til ungdomsuddannelse. lederne får kvalificeret egne mål, værdier og proceskompetence lederne får arbejdet med og styrket skolekulturen, så den understøtter kvalitetsudvikling og læringsfællesskaber hos både elever og medarbejdere lederne fastholder fokus og opfølgning på egen skoles eksperimenter lederne deler viden, udfordringer og handlemuligheder med andre ledere lederne omsætter eksperimenter til vedvarende forandringer på egen skole lederne er med til at kvalitetssikre eksperimentfasens samlede vurderinger og anbefalinger. På lærerniveau er det formålet med eksperimentforløbet at: skabe praksisnær kompetenceudvikling baseret på arbejdet med ny viden og konkrete uddannelseseksperimenter i praksis. Målene for indhold og processer på lærersporet er at den enkelte lærer: får kvalificeret af den didaktiske kompetence, den pædagogiske relationskompetence og læringsledelseskompetencen arbejder med balancen mellem fagligt udbytte og dannelse fastholder motivation og mod til at eksperimentere og nytænke praksis får støtte til ideudvikling af kvalificerede eksperimenter øger brugen af faglig analyse, refleksion og formidling via kravet om videndeling på tværs af skoler er med til at kvalitetssikre eksperimentfasens samlede vurderinger og anbefalinger. S.8
9 På skoleniveau er det formålet at: udvikle, gennemføre og vurdere skolebaserede uddannelseseksperimenter mhp. at udvikle fælles viden om virksomme og hensigtsmæssige tiltag i det pædagogiske arbejde med 9.klasse. Samlet set er målene med de 10 lokale eksperimentprocesser at: skabe viden om, hvad der kan støtte bedre overgange mellem efterskole og ungdomsuddannelse udvikle og udnytte nye sammenhænge mellem skole- og fritidsdel udvikle viden om hvordan man bedst støtter sårbare unge/ unge med særlige udfordringer i 9.klasse udvikle viden om hvordan man arbejder med elevernes interessefællesskaber - også i skoledelen udvikle arbejdet med skolernes mangfoldige fællesskaber - og synergien mellem dem. udvikle kvalitative erfaringer og større synergi i samspillet mellem fagfaglige fag og andre fag. udvikle en hensigtsmæssig balance i arbejdet med de faglige mål og det brede dannelsesprojekt. udvikle erfaringer med at søge og afprøve nye prøveformer tilbyde systematisk metode til skolens fremtidige udviklingsarbejde Formålet med videndelingssporet er at: formidle opnåede erfaringer angående udfordringer, hypoteser, eksperimenter og fund samt de betingelser og overvejelser, der knytter sig til erfaringerne. Målene for videnspor og videndelingsaktiviteterne er at de: skaber fora for fælles læring og fagsproglig udvikling deler viden om konkrete løsninger og handlemuligheder på tværs af skoler crowd-sourcer muligheder og best practice på tværs af deltagende og ikke deltagende skoler skabe videndelingsprodukter (f.eks. videoer) som bliver så tilgængelige og konkrete at det bliver let at anvende andres viden 4.2 Indhold i aktivitetssporene I lærerforløbets vidensfase vil lærerne få oplæg om og skulle arbejde med ny viden indenfor: Underviserens didaktiske værkstøjskasse Pædagogisk relationskompetence Støtte til unge med særlige udfordringer Motivation - og arbejdet med elevers interessefællesskaber Arbejdet med overgange Lærerne vil efter vidensfasen i samarbejde med proceskonsulenten planlægge tiltag og eksperimenter på egen skole (i samspil med lokal eksperimentproces.). Lærerne får på lærersporet støtte til endnu mere S.9
10 detaljeret planlægning af eksperimenterne end de lokale processer giver mulighed for. Sideløbende med dette arbejde udvælges tematikker til drøftelse og bearbejdning, så arbejdet med eksperimenterne skrider mest kvalitativt frem. Møderne vil i eksperimentfasen også indeholde videndeling om afprøvning af eksperimenter på egen skole, dialog om de udfordringer som opstår samt støtte til at finde løsningsforslag. I lederforløbets vidensfase skal lederne arbejde med ny viden indenfor: Forandringsledelse Strategi og kultur Ledelse af pædagogisk udvikling - helt ud i praksis At lede teams der samarbejder om teamdeltageres og elevers læring og udvikling. Introduktionen til disse temaer ligger på de første fire møder i ledersporet. Der bliver tale om anvendelsesorienterede indlæg med efterfølgende øvelser og dialog. Herefter arbejdes der med ledelseseksperimenter, som afprøves i praksis. I løbet af eksperimentarbejdet kan der vise sig behov for at drøfte, læse om og bearbejde anden viden. Dette beslutter lederne i samarbejde med proceskonsulenten. De øvrige møder vil også indeholde bearbejdelse af videndeling om konkret skolearbejde og de udfordringer, som opstår der. Skolesporet vil fokusere på design, afprøvning, justering og vurdering af uddannelseseksperimenter. Det nærmere indhold aftaltes lokalt mellem ledelse og proceskonsulent. I foråret 2015 designer hver skole sammen med proceskonsulenten meningsfulde og ambitiøse eksperimenter, som indgår i planlægning og gennemførsel af skoleåret 15/16. Eksperimenterne udføres i 15/16 under løbende justering og genafprøvning. Også skolens elever bliver inddraget i de lokale processer og indgår i dialog og respons om eksperimenterne. Sidst på året laves der en samlet vurdering og anbefaling på baggrund af egen skoles erfaringer. Vurdering og anbefaling indgår i arbejdet på Videnssporet. Videnssporet vil undervejs i eksperimentforløbet blive co-designet mellem proceskonsulent og de deltagende ledere, lærer og skoler, sådan at der er størst mulig chance for at resultater fra 9.klasseprojektets uddannelseseksperimenter formidles på en for andre skoler brugbar og lettilgængelig måde. Der lægges dog samtidigt op til et antal obligatoriske videndelingsdage, som skal danne rammen om hhv. idéudvikling og videndeling om tiltag og handlemuligheder. Idéudviklingen kan designes som solutioncamps eller crowd-sourcing-møder på tværs af skoler. Videndelingsdagene kan designes som ED-camps eller mere konventionelle formidlingskonferencer. Samtidigt med at der er fokus på indhold og videndeling vil efterskoler stifte bekendtskab med nye møde- og videndelingsformater, som bagefter kan kopieres/bruges både på den enkelte skole og på tværs af skoler. Det vil være muligt i videndelingsaktiviteterne at invitere deltagere fra andre skoleformer end efterskolen for at skabe synergi og ny inspiration. S.10
11 5. Metode generelt Generelt bliver det kendetegnende for processen i eksperimentforløbet, at der er fokus på inddragelse og samskabelse. Deltagerne medskaber forløb og progression under hensyntagen til formål og mål med eksperimentforløbet samt faglige hensyn til kvalitetsudvikling. Proceskonsulenten arbejder på et grundlag, som både trækker på systemisk, kognitiv og løsningsfokuseret teori og praksis. I dette eksperimentforløb vil den gennemgående metode dog være Design Thinking, som præsenteres på både lærer- og lederspor. 5.1 Hvorfor Design Thinking? Valget af Design Thinking-metoden til eksperimentforløbet bunder i at denne metode er en hensigtsmæssig måde at tænke, konstruere og lære på. Metoden knytter sig til arbejdet med et problem, bygger på viden, omfatter kreative processer og indeholder praksisnær evaluering (Jvfr. Professor Jan Pries-Heje f.eks. i Don t Ignore the Iceberg 2013). Mere konkret skal metoden Design Thinking i dette eksperimentforløb sikre a) fokus på og indlevelse i målgruppens perspektiver (her: eleverne) b) processer, hvor der arbejdes i dybden med problemdefinition(er) og eksperimentrelevans c) en meget struktureret måde at udvikle ideer på d) at arbejdet på skolerne inkluderer håndteringen af fejltolerance og den usikkerhed, der kan opstå i nytænkende udviklingsprocesser e) at eksperimenter hurtigt og ofte afprøves i praksis (prototyping), efterfølgende vurderes og justeres mhp. at deltagerne til stadighed lærer og omsætter det de lærer til ny praksis f) at de gode praksiseksperimenter indarbejdes undervejs og bliver til vedvarende forandringer. Design Thinking understøtter kreative og nytænkende processer. Der bliver derfor rum til vilde og alternative ideer. Men det er også en metode, som lægger op til at integrere faglig viden i eksperimenterne. Samlet set skal den valgte metode understøtte vidensintegration, struktur og progression, kreative arbejdsformer og nytænkning, afprøvninger i praksis, reflekterede analyser og praksisnære vurderinger. S.11
12 6. Hvad får de deltagende skoler ud af deltagelse? Det konkrete udbytte afhænger til dels af hvilke pejlemærker, den enkelte skole vælger at arbejde og eksperimentere med. Men overordnet er det målet at skolerne som udbytte får: lokalt forankret udviklings- og eksperimentforløb, der tager afsæt i skolens konkrete virkelighed og behov praksisnær kompetenceudvikling for ledelser og lærere erfaring med metode til eksperimentudvikling, som kan bruges til fremtidig undervisning af elever og pædagogisk udvikling på skolen små vedvarende forandringer - og ikke et stort projekt der går over. et lokalt kulturtjek fælles sprog om egen skoles udvikling og den fælles faglighed S.12
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereBorgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering
Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Udarbejdet af: Niels Henrik Kolmos Anne Cecilie Andersen Chris Tollak Olesen Kia Madsen Pernille Pedersen (Borgerrepræsentanter)
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereSpor 1-Inklusionsindsatsen
Spor 1-Inklusionsindsatsen Tids- og aktivitetsplan Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Baggrund Baggrunden for indsatsen skal findes i såvel den langsigtede strategi som den politiske udvalgsplan, som
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs merePraksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse
Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde
Læs mereKvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1
Kvalitetsvinde Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad er kvalitet? Bestanddel, egenskab, bestemmelse af bestanddele i et stof Modsætning til kvantitet
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs merePKU - Proceskonsulentuddannelsen
PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgfagspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereSådan gør I: Forberedelse og introduktion
Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereBørneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereYDELSESKATALOG. for LÆRERE, PÆDAGOGER, LEDELSER LTU. Grafisk facilitering. Skoleudvikling Sparring. Fagteam. Læringsuge. Coaching
YDELSESKATALOG for LÆRERE, PÆDAGOGER, LEDELSER Grafisk facilitering LTU Skoleudvikling Sparring Læringsuge Fagteam Coaching OVERSIGT Forord Ydelser til lærere og pædagoger 4 Udvikling af fagteam m. konsulent
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereBilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning
Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereMIDT I EN VIDENSEKSPLOSION
IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs merePraktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereUDKAST Faglig Ledelse
UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereViden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder
Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereDelprojekt i edidaktik
Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.
Læs mereAP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen Læring, der ses Julie Aarø-Hansen Fagligt Center 1 Samarbejde mellem Københavns Kommune Frederiksberg
Læs mereSamfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereTrivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...
Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mere[REDSKABER i evalueringsarbejdet]
[REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereProfilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema
Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereLedelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk
Ledelse og pædagogisk udvikling Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Tendenser Mere fokus på kvalitet Større sammenhæng mellem mål og praksis Struktur, organisation, ledelse som grundlag for pædagogisk udvikling
Læs mereProjektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning
Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen
Læs merePædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1
Pædagogisk ledelse - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er pædagogisk ledelse på RTS? s. 2 2. Opgaver og ansvar i forhold til pædagogisk ledelse s. 3 3. Pædagogisk ledelse
Læs mereProjektkoordinering - Lærerkvalificeringsdelen
Projektkoordinering - Lærerkvalificeringsdelen Ledelsesakademiet, EAAA er ansvarlig for og varetager den koordinerende funktion for projekt praksisnær lederuddannelse lærerkvalificeringsdelen. EAAA og
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen
Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.
Læs mereIndstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016
Indstilling Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Deltagelse i frikommunenetværk 1. Resume By & Bolig, MSB, har i samarbejde med Randers, Favrskov, København, Roskilde
Læs mereGenerelle oplysninger. Projektoplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes og sendes pr. mail til Socialstyrelsen på: tidligindsats@socialstyrelsen.dk Projektets titel Skriv titel
Læs mereStorbylandsby på tegnebrættet. 11 anbefalinger
Storbylandsby på tegnebrættet 11 anbefalinger 1 11 Storbylandsbyen på Marienlystvangen i Aarhus er den første af sin slags i Danmark. Det er et boligområde, der bygger på tanker om inklusion, fællesskab
Læs mereMed baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:
NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert
Læs mereLæseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse.
Læseplan for faget håndværk og design Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Grundlæggende for faget håndværk og design er håndværksmæssig forarbejdning af
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder
Læs mere