Beskæftigelsesplan 2016

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2016

2 Beskæftigelsesplan 2016 for Jobcenter Vallensbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning og denne plans rammer Udviklingen på arbejdsmarkedet Unge Beskæftigelsesrettet integrationsindsats Sygedagpengemodtagere Korttidsledige Langvarige ydelsesmodtagere Virksomhedskontakt Bilag 1: Sammenhæng mellem økonomi og plan Bilag 2: Samlet oversigt over målene

3 1. Indledning og denne plans rammer Beskæftigelsesplanen beskriver Jobcenter Vallensbæks strategi og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Planen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og politiske målsætninger/prioriteringer og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen. Planen sætter fokus på kerneopgaver og udfordringer for beskæftigelsesindsatsen, men ikke alle jobcenterets målgrupper. Beskæftigelsesplan 2016 rummer strategier og indsatser for målgrupperne i Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Traditionen tro er der tale om én plan, med indfrielse af forskellige behov, og under hensyntagen til at behov både kan følge målgrupper og kommunale ønsker. Planen berører beskæftigelsesministerens fire fokusområder vedrørende: Flere unge skal have en uddannelse Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet Langtidsledigheden skal bekæmpes Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Planen bygger desuden på RAR-Hovedstadens strategi og udviklingsplan samt anbefalinger fra DA og LO. Form og proceskrav En række krav i forbindelse med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen er ændret eller afskaffet. Det betyder bl.a.: Ministerens vejledende mål for indsatsen er til inspiration og til angivelse af retning på indsatsen, men kommunerne har ikke pligt til at efterleve målene. Kommunerne skal derfor heller ikke opstille kvantitative niveauer for disse. Beskæftigelsesplanen skal stadig forholde sig til hidtidige resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Der er ikke længere krav om, at budgettet indgår i planen. Beskæftigelsesplanen ikke skal længere sendes i høring i Beskæftigelsesregionen. Reformarbejdet De seneste år har jobcenteret implementeret flere reformer, som har haft stor betydning for strategi og indsats: Beskæftigelsesreformen (2014) Sygedagpengereformen (2014) Kontanthjælpsreformen (2013) Reform af førtidspension og fleksjob (2012) De fælles intentioner i de 4 reformer: Job og uddannelse er målet Ingen skal overlades til sig selv Borgeren i centrum borgeren tager ejerskab til indsatsen Fokus på tværfaglig og helhedsorienteret indsats Den beskæftigelsesrettede indsats skal så vidt muligt være virksomhedsrettet Fra træder en reform af refusionssystemet i kraft. Dermed omlægges statens refusion til kommunerne på beskæftigelsesområdet, så alle ydelser giver samme refusions-procent. I dag gives der forskellige refusionssatser alt efter ydelsestyper, og hvorvidt der gives en aktiv indsats eller ej. Med den nye reform nedtrappes refusionsprocenten over tid fra 80 procent de første fire uger, til 40 procent fra uge 5-26, til 30 procent fra uge og ender på 20 procent fra uge 52. 2

4 Reformen vil medføre øget fokus på varighed af forsørgelsesforløb og på at opnå høj effekt af indsatsen, for at få borgerne i selvforsørgelse, job og uddannelse. 2. Udviklingen på arbejdsmarkedet Konjunkturudviklingen på arbejdsmarkedet har betydning for hvilket klima indsatsen skal implementeres under. Der er flere tegn på at forbedrede konjunkturer: Faldende ledighed I Ishøj er ledigheden reduceret fra 8,2 procent (aug-14) til 7,6 1 (aug-15), og ligger et stykke fra niveauet under lavkonjunkturen fra , hvor ledigheden var på godt 10 procent. I Vallensbæk er ledigheden ligeledes reduceret fra 4,2 procent (aug-14) til 3,8 procent (aug-15). Ledigheden har været præget at faldende tendens siden sommeren Større jobmarked Antallet af opslåede stillinger i Jobnet.dk kan også bruges som en indikator på udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor flere stillinger ses som tegn på forbedrede konjunkturer. Seneste opgørelse viser, at der er nye stillinger i Hovedstadsregionen på jobnet.dk (aug-15). Samme tidspunkt sidste år var antallet stillinger. Den øgede rekrutteringsaktivitet kan føre til rekrutteringsproblemer på udvalgte fagområder. Stigende beskæftigelse I Hovedstadsregionen er fuldtidsbeskæftigelsen øget med personer fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015, svarende til 2 procent. Beskæftigelsen i Hovedstadsregionen forventes fortsat at stige frem til Der forventes en vækst på 3,1 procent fra Ledighedsprognose Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejder prognoser for udviklingen i ledigheden på landsplan. I den seneste prognose for forventes bruttoledigheden at falde -7,5 procent. Reduktionen ventes at blive størst for de jobklare kontanthjælpsmodtagere (-14,8 %) og lavere for a-dagpengemodtagerene (-4,5 %) 3. Perspektiver for plan Den stigende beskæftigelse, faldende ledighed og voksende jobmarked er indikationer på, at strategierne for skal udfoldes på et arbejdsmarked i positiv udvikling, og med forbedrede beskæftigelsesmuligheder for jobcentrets målgrupper. Jobcenteret vil udnytte trækket efter medarbejdere på arbejdsmarkedet. Generelt skal der arbejdes for at afkorte de lediges varighed i jobcenteret, og de marginaliseringstruede skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem opkvalificering og tværfaglig indsats. Herunder belyses udfordringerne, strategier og målsætninger for følgende udvalgte målgrupper: o Unge o Den beskæftigelsesrettede integrationsindsats o Sygedagpengemodtagere o Korttidsledige o Langvarige ydelsesmodtagere o Virksomhedskontakt 1 Ledighedsprocenten beregnes med udgangspunkt i antallet af jobparate ledige divideret med arbejdsstyrken. Jobcenterets kategoriserer kontanthjælpsmodtagere i hhv. jobparate og aktivitetsparate, hvor kun de jobparate tæller med i ledighedsstatistikken. Jobcenter Vallensbæk har den næsthøjeste og 3. højeste andel jobparate i hele landet. 2 Det regionale arbejdsmarkedsråd baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets fremskrivning ultimo Et fald i ledigheden på 7,5 procent fra 4. kvartal 2014 til 4. kvartal 2016 svarer til at Ishøjs ledighed falder med 0,7 procentpoint til 8,7 procent i 4. kvartal 2016 og at Vallensbæks ledighed reduceres 0,4 procentpoint, til 4,3 procent. 3

5 3. Unge Unge defineres som ydelsesmodtagere mellem år, som modtager a-dagpenge, kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Desuden kan elever i folkeskolens udskoling være målgruppe for en forebyggende og studievalgsafklarende indsats. Af de unge tilmeldt jobcenteret har 240 personer en uddannelse, men mangler et job. 100 er uddannelsesparate og 150 er aktivitetsparate. Fra 2014 til 2015 skete der en markant reduktion i antallet af ledige unge, fra 600 forsørgede til knap 500 forsørgede personer. Disse fællestræk og udfordringer er kendetegnende for de unge: Unge med en uddannelse skal i job, men nogle har det svært i konkurrence om jobbene, især som nyuddannede, uden eller med begrænset erhvervserfaring. Flertallet af de unge uddannelsesparate, som henvender sig i jobcenteret, imødekommer samfundets forventning til dem, og starter på en uddannelse. Men efter et år er ca. ¼ fra Ishøj og 1/5 fra Vallensbæk fortsat på ydelse i jobcenteret. En del unge har personlige udfordringer eller mangler fagligt niveau til at kunne påbegynde en erhvervsuddannelse. Frafaldet fra erhvervsuddannelserne er højt. Frafald skyldes bl.a. uddannelsesbarrierer eller at den unge har haft svært ved at vælge den rigtige uddannelse. De aktivitetsparate har ofte sociale, psykiske eller fysiske udfordringer og brug for en langsigtet tværfaglig indsats. De risikerer, at blive langvarige modtagere af offentlige ydelser. Strategi og indsats Strategien bygger videre på de seneste års ungeindsats. Fokus er på, at motivere de unge til at tage en uddannelse, der kan føre til varig ordinær beskæftigelse. En vigtig udfordring er at fastholde de unge i uddannelse og reducere frafaldet, bl.a. via tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne samt fastholdelsesmentorer i jobcenterets eller frivilligheds regi. De unge, der er udfordret, skal bringes tættere på uddannelse eller job gennem en tværfaglig indsats og særligt tilrettelagte forløb, f.eks. STU. Desuden vil jobcenteret fortsat samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om brobygningsforløb, der kan være med til at afklare de unge til en erhvervskompetencegivende uddannelse. Unge, der ikke har tilstrækkeligt niveau i dansk og regning kan tilbydes FVU og VUC med henblik på, at de kan komme videre i uddannelsessystemet. I et samarbejde på tværs af vestegnens kommuner og relevante uddannelsesinstitutioner, kan der igangsættes målrettede forløb med en virksomhedsvinkel. Samarbejdet med UU Center Syd og UU Vallensbæk skal udbygges, idet det er væsentligt at de unge vælge den rigtige uddannelse fra start. Således vil jobcenteret indgå i samarbejder, der kan omfatte skolernes vejledning af de ældre årgange og dermed udskolingens vej til uddannelse. Et tværfagligt samarbejde om de unge, der har psykiske-, sociale- og helbredsmæssige udfordringer vil også foregå i dette regi. De unge, der har taget en uddannelse, skal hjælpes hurtigere i arbejde. Jobcenteret vil øge de virksomhedsrettede tilbud i kombination med intensiveret jobsøgning. 4

6 Unge, der vurderes parate, skal bringes hurtigere i uddannelse og job. Den gennemsnitlige varighed på ydelse nedbringes for unge a-dagpengemodtagere og uddannelsesparate. Unge, der er udfordret, skal bringes tættere på job eller uddannelse gennem en aktiv tværfaglig indsats. Antallet af aktivitetsparate unge nedbringes. Ishøj/Vallensbæk Gennemsnitlig varighed 1kv14-4kv14 Gennemsnitlig varighed 3kv14 2kv15 Uddannelsesparate 20,6 uger 20,4 uger 19,0 uger A-dagpenge 16,2 uger 15,0 uger 14,0 uger Aktivitetsparate 156 helårspers. 154 helårspers. 145 helårspers. 4. Beskæftigelsesrettet integrationsindsats gruppen for den beskæftigelsesrettede integrationsindsats er integrationsborgere og arbejdskraftindvandrere. Den primære målgruppe omfatter ca. 90 integrationsborgere. Derudover har ca. 250 arbejdskraftindvandrere taget imod tilbud om danskuddannelse via jobcenteret. Disse borgere er kendetegnet ved at have et job, når de ankommer, men en del bliver ledige. En undersøgelse 4 af kommunernes integration viser, at Vallensbæk var blandt de mest succesfulde til at få indvandrere fra ikke-vestlige lande i job eller uddannelse. Vellykket integration og beskæftigelse hænger sammen, og det at blive en del af arbejdsmarkedet er et centralt element i at blive integreret i det danske samfund. Udfordringer Der er brug for mere virksomhedsrettet indsats, som kan medvirke til at flere kommer i ordinær beskæftigelse. Vi skal samarbejde med virksomheder om at tilbyde praktikker og løntilskud til målgruppen og indgå partnerskaber med større virksomheder. Arbejdskraftindvandrere med ringe dansksproglige forudsætninger, har dårligere muligheder for at komme på arbejdsmarkedet. God modtagelse og koordineret integrationsindsats for de 10 nye kvoteflygtninge, som det er udmeldt, at Vallensbæk Kommune skal modtage i Ishøj er fortsat såkaldt nulkvotekommune, der ikke skal modtage flygtninge i Strategi og indsats Når en asylansøger eller familiesammenført udlænding får opholdstilladelse, overgives udlændingen til integration i kommunen. Integrationsindsatsen er individuelt tilpasset og sker indenfor rammerne af et flerårigt integrationsprogram. Borgerne, der er omfattet af det 3-årige integrationsprogram, skal i ordinær beskæftigelse så hurtigt som muligt, for at blive selvforsørgende. Hvis job eller uddannelse ikke er umiddelbart forestående, arbejdes der for at skabe en udvikling mod disse mål. Beherskelsen af sproget er væsentligt for både borgere, der er omfattet af et integrationsprogram og arbejdskraftindvandrerne. For arbejdskraftindvandrere vil indsatsen primært dreje 4 Kilde: KORA (2014); Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet, s. 7. 5

7 sig om sprogkurser, da de har haft en nylig tilknytning til arbejdsmarkedet og afstanden tilbage til job dermed er kort. For borgere, der er omfattet af integrationsprogrammet og flygtninge er der behov for en bredere indsats. Udgangspunktet for indsatsen er tilrettelæggelse af danskundervisning på sprogskoler i kombination med virksomhedsrettede tilbud, eksempelvis virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, jobrotation og voksenlærlingeordningen. Jobcenteret tilbyder forløb på virksomheder med træning i dansk og praktik, og arbejder for at etablere flere samarbejder med interesserede virksomheder. Der sker en målbar progression mod selvforsørgelse, indikeret ved at et stigende antal borgere består prøve i danskuddannelse og afgår til ordinært job eller uddannelse. Ishøj/Vallensbæk Resultat Resultat kv15 3kv15 Bestået danskprøve Afgang til ordinært job eller uddannelse Sygedagpengemodtagere gruppen for jobcenterets sygedagpengeindsats er sygedagpengemodtagere, hvis sygdomsforløb forventes at vare mere end 8 uger. Der var 379 sygedagpengemodtagere i 2015 (okt.), heraf godt 65 langvarige sygeforløb over 52 uger. Antallet af sygedagpengemodtagere er steget med 14 procent det seneste år, mens antallet af langvarige sager over 52 uger er øget med godt 50 procent. Den primære grund til stigningen i langvarige sager er, at sygedagpengereformen (2014) ophæver varighedsbegrænsningen og har åbnet for, at de enkelte sygdomsforløb kan være længere end tidligere. Desuden er der opmærksomhed på, at sygemeldinger fra ledighed kan forlænge varigheden på dagpenge og indirekte arbejdsmarkedsydelse. Trods stigningen i de langvarige sygedagpengeforløb er andelen af langvarige sager fortsat relativt lavere i Ishøj/Vallensbæk (19 %) end i klyngen af sammenlignelige kommuner (23 %), og de kommuner, som har et lavere niveau har til gengæld oplevet en stor vækst i antallet af jobafklaringsforløb. Udfordringer Flere langvarige sygeforløb Antallet af langvarige sager er steget betydeligt i Ishøj- og Vallensbæk Kommune siden sygedagpengereformen (2014) trådte i kraft. Relativt få (under 10 %) af de sygemeldte borgere bliver delvist raskmeldt i sygdomsforløbet. Behov for mere og målrettet virksomhedsrettet fastholdelse Sygedagpengemodtagere, som er sygemeldt fra ledighed, kommer i jobcenteret og skal have en virksomhedsrettet indsats. Der er behov for at øge den virksomhedsrettede indsats, herunder øge antallet af delvise raskmeldinger, hvis der er en arbejdsgiver. Fokus på at etablere flere jobafklaringsforløb med effekt 6

8 Strategi og indsats Sygemeldte kan godt arbejde delvist eller fuldt ud, samtidig med at de medvirker i behandling. Arbejde i bare få timer fastholder den sygemeldtes relation til arbejdspladsen og understøtter en hurtig tilbagevenden til fuldtidsarbejde. Flertallet (ca. 75 %) af de sygemeldte var lønmodtagere eller selvstændige, da de blev syge. For sygemeldte i ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om raskmelding. Hvis det ikke er muligt, så delvis raskmelding. I nogle tilfælde vil iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte være relevant. Ca. 25 % af de sygemeldte var ledige, da de blev syge. For sygemeldte uden ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om påbegyndelse af arbejde eller ansættelse med løntilskud, eventuelt efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik. Omdrejningspunktet vil være en tidlig indsats med fokus på de sager, hvor der er mulighed for en hurtig raskmelding eller delvis raskmelding. Der sættes ind i relation til screening af sager og rundbordssamtaler på virksomheder, så de nemme sager afsluttes hurtigere. Jobcenteret vil arbejde med nye indholdsmæssige milepæle for sagsbehandlingen. Dette arbejde skal understøtte, at der er kontinuerlig fokus på raskmelding eller delvist raskmelding og at de relevante sagsskridt foretages rettidigt. Endvidere fastsættes korterevarende forlængelser, der understøtter, at der konstant er fokus på progression og tilbagevenden til arbejde. Jobcenteret fokuserer på at nedbringe antallet af lange sager. Der vil løbende ske fornyet stillingtagen til alle lange sager over 52 uger, for at revurdere om der er grundlag for at sagen afsluttes eller om der skal tilbydes et jobafklaringsforløb. Andelen af SDP-modtagerene, der delvist raskmeldes skal øges for at fastholde kontakten til arbejdsgiveren. Antallet af langvarige sygedagpengeforløb over 52 uger nedbringes. Andel Andel Ishøj/Vallensbæk 1kv14-4kv14 3kv14 2kv15 Delvise raskmeldingers andel af alle forløb 9,5 10,8 12,0 Ishøj/Vallensbæk Antal 2014 (helårspersoner) Antal Sept14-aug15 (helårspersoner) SDP-forløb over 52 uger Korttidsledige Korttidsledige er a-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, herunder unge med en kompetencegivende erhvervsuddannelse, som har været ledige op til 26 uger. Der var 655 korttidsledige tilmeldt jobcenteret 2015 (juni), heraf 536 på a-dagpenge (82 %), og 119 kontanthjælpsmodtagere (18 %). Antallet af korttidsledige er reduceret med 8 procent det seneste år. 7

9 Udfordringer Der skal gennemføres mange nye samtaler for de korttidsledige forsikrede ledige i samarbejde med a-kasser. Jobparate ledige fra Ishøj og Vallensbæk er ledige længere tid, end ledige fra de kommuner vi sammenlignes med. For a-dagpengemodtagere gælder, at de i Ishøj/Vallensbæk har en gennemsnitlig varighed på 18,2 uger, mens den gennemsnitlige varighed i klyngen er 15,4 uger. Jobcenteret skal bremse tilgangen til langtidsledighed, både for a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Der skal screenes for risiko for langtidsledighed og iværksættes tidlig indsats for risikogrupper. Strategi Korttidsledige har forskellige behov. Nogle korttidsledige har et ledighedsmønster, hvor de pendler mellem perioder som selvforsørget og perioder med offentlig ydelse. De er bekendt med ret og pligt under ledighed, kender jobcentrets tilbud og kan beskrives som gengangere i jobcenteret. Andre er reelt nyledige og uden historik i jobcenteret. De to typer ledige efterspørger forskellige tilbud. Tilbuddene vil sigte mod at de ledige hurtigere opnår varig beskæftigelse. Der gennemføres et intensiveret kontaktforløb med månedlige samtaler i de første 6 måneder, hvoraf den ene af samtalerne foretages med deltagelse af den lediges a-kasse. En del af samtalerne vil blive afholdt af jobcenteret virksomhedskonsulenter. Jobcenteret vil delegere mere ansvar til den enkelte borger og styrke dialogen om rådighed. Herunder er det centralt, at de ledige orienterer sig mod jobmuligheder i et større geografisk og fagligt område. Hvis de ledige mangler en kort faglig opkvalificering motiveres der til, at retten til 6 ugers jobrettet uddannelse på områder med gode jobmuligheder anvendes. Indholdet af samtalerne har kontinuerligt fokus på jobsøgning og progression i forhold til individuelle behov. I samtalerne arbejdes på en tidlig identificering af ledige, som er i risiko for at blive langtidsledige og der iværksættes en særlig indsats for at begrænse tilgangen til langtidsledighed. Den håndholdte indsats vil være virksomhedsorienteret. Lovgivningen, der fulgte med Kontanthjælpsreformen (2013), har betydning for indsatsen for de jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvor borgere, der kan arbejde, skal mødes med klare krav og forventninger om, at de skal i arbejde eller skal arbejde for deres ydelse. Unge under 30 år med en uddannelse, der vurderes at kunne tage et job mødes med krav om intensiv jobsøgning, og manglende jobsøgning mødes med sanktionering. Jobcenteret ønsker at etablere flere nytteindsatspladser til bl.a. jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate m.fl. Personer over 30 år, som er jobparate formidles til job og mødes af krav om intensiv jobsøgning. Ufaglærte kan få særlig hjælp. Den ledige skal arbejde for kontanthjælpen senest efter 3 måneder. Den gennemsnitlige varighed af ledigheden for a-dagpengemodtagere reduceres så den er på niveau med gennemsnittet i klyngen. 8

10 Den gennemsnitlige varighed af ledigheden for jobparate kontanthjælpsmodtagere reduceres så den er på niveau med gennemsnittet i klyngen. Korttidsledige Gennemsnitlig varighed 2014 (uge, dag) Gennemsnitlig varighed (uge, dag) 4kv14 3kv15 (uge, dag) Jobparate 34,1 36,0 33 kontanthjælpsmodtagere A-dagpenge 19,2 18,3 16,5 7. Langvarige ydelsesmodtagere Langvarige ydelsesmodtagere udgøres af a-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, herunder unge med en kompetencegivende erhvervsuddannelse, som har fået forsørgelsesydelse i mere end 52 uger. Status august 2015 viser, at 56 % af ydelsesmodtagere i Ishøj/Vallensbæk er langvarige ydelsesmodtagere. Der var 1361 a-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere tilmeldt jobcenteret 2015 (august) og af disse var 756 langtidsledige med en eller flere ydelser i mere end 52 uger, heraf 450 på a-dagpenge (60 %), og 306 kontanthjælpsmodtagere (40 %). Det er en væsentlig udfordring at bringe disse borgere tættere på arbejdsmarkedet, så de på sigt kan deltage aktivt i arbejdslivet. Med refusionsreformen er de økonomiske incitamenter for at arbejde mod at reducere antallet af langvarige ydelsesmodtagere over 12 måneder skærpet. Indsatsen vil således være et centralt arbejdsmarkedspolitisk tema de kommende år. Udfordringer: Borgere, der pga. svage kompetencer, længerevarende ledighed og sygdom har været væk fra arbejdsmarkedet i længerevarende perioder, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. En relativt stor del af de langvarige ydelsesmodtagere har problemer ud over ledighed, hvor det er nødvendigt med en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Der er relativt flere langtidsledige i Ishøj/Vallensbæk end i de kommuner, vi sammenlignes med En gennemgang (2015) indikerer, at knap 100 borgere med langvarige forløb på a- dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp har psykiske lidelser. Hovedparten af disse borgere har desuden fysiske lidelser eller misbrugsproblemer. Strategi og indsats Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet gennem en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats, jf Ministerens mål. Det skal understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job. En analyse af de langvarige ydelsesmodtagere i Ishøj og Vallensbæk fra november 2015 viser, at målgruppen ikke er en homogen størrelse. Det er forskellige faktorer, der har betydet, at de ledige ikke er på arbejdsmarkedet og derfor skal indsatserne differentieres. 9

11 Jobcenteret arbejder for, at der sker en progression for de aktivitetsparate borgere, så de bliver jobparate, og kommer nærmere arbejdsmarkedet. I perioden gennemføres et empowermentprojekt for 200 langvarige kontanthjælpsmodtagere. Den løsningsfokuserede samtale er omdrejningspunktet i opfølgningen med borgerene, dvs. understøtning og udmøntning af mål, som borgeren selv har sat op i forhold til deres vej mod job og uddannelse. Jobcenteret vil styrke indsatsen for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har kortestvarende uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Dette vil ske via FVU, VUC og tværregionale puljer, der kan understøtte en bevægelse fra ufaglært til faglært. Jobcenteret sætter øget fokus den virksomhedsrettede indsats i forhold til målgruppen af langtidsledige borgere, der har væsentlige udfordringer ud over ledighed. Der skal arbejdes med at indgå partnerskabslignende aftaler med større virksomheder i nærområdet. Et nyt tilbud vil være en målrettet håndholdt indsats for de udsatte ledige, som har brug for mentorer, der kan bidrage til at borgerne kommer ud i praktikker og fastholdes på virksomheden. Til udsatte ledige med meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet skal der udvikles projekter og nye metoder, som understøtter at borgerne får et netværk og undgår isolation fra samfunds- og arbejdslivet. Det er rehabiliteringsteamet, som sikrer den tværfaglige koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder. Rehabiliteringsteamets anbefaling kan både gå i retning af et ressourceforløb med henblik på at udvikle borgerens arbejdsevne og hjælpe personen videre i livet, et fleksjob eller en førtidspension. Mens borgeren deltager i ressourceforløb er intentionen, at der sker en helbredsmæssig fremgang, der hjælper borgeren tilbage til arbejdslivet. Antallet af langtidsledige reduceres Færre langtidsledige Antal helårspers Antal helårspers. Sep14 - aug15 Antal helårspersoner Virksomhedskontakt Virksomhedskontakten tager udgangspunkt i virksomheder omkring Vallensbæk og Ishøj Kommuner, som skal serviceres. Der samarbejdes samtidig med virksomheder fra hele Hovedstadsområdet og i Region Sjælland i forhold til rekruttering af arbejdskraft, opkvalificering af ansatte og ledige, fastholdelse samt ansættelse på særlige vilkår. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. Beskæftigelsesministeren og arbejdsmarkedets parter har peget på en række behov i relation til samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder: Beskæftigelsesministeren påpeger behovet for en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. LO og DA anbefaler sammen, at jobcentrene 10

12 bør fastlægge en strategi for den virksomhedsrettede indsats med angivelse af, hvilke serviceydelser jobcenteret tilbyder forskellige typer af virksomheder. Udfordringer At kunne imødekomme virksomhedernes fremtidige efterspørgsel efter medarbejdere, med udgangspunkt i de ledige, der er tilmeldt som jobsøgende i jobcentrene. At udbygge eksisterende relationer og etablere nye, til virksomheder, der er indstillet på at samarbejde med jobcenteret om at tilbyde flere borgere en virksomhedsrettet indsats. Jobcenteret ønsker at kunne tilbyde virksomhedspraktik til flere borgere. Jobcenteret skal kende virksomhederne og deres ønsker til samarbejde, mens virksomhederne skal kende til jobcenterets tilbud. Strategi og indsats Virksomhedskontakten tager afsæt i de ledige og virksomhederne i Ishøj og Vallensbæk Kommunes behov. Desuden indgår jobcenteret i en tværregional indsats, eksempelvis i Hovedstadens Rekrutteringssamarbejde, Hovedstadens Jobrotationsservice, Regional partnerskabsaftale på bygge- og anlægsområdet samt med Jobservice Danmark. Endvidere er jobcenteret aktivt i Ishøj Erhvervsforening og Erhvervssammenslutningen for Glostrup, Brøndby, Albertslund og Vallensbæk. Samarbejdet i Hovedstadens rekrutteringsservice er et godt eksempel på målrettet rekrutteringsindsats inden for et vækstområde. Her samarbejder 16 jobcentre om at tilbyde virksomheder på de store bygge- og anlægsopgaver at bistå med at rekruttere arbejdskraft blandt regionens ledige. Jobcentrene har skabt en indgang for virksomhederne, til ledig arbejdskraft og tilbyder desuden at opkvalificere ledige med korte kurser, så de matcher jobkravene på bygge- og anlægsprojekterne. Jobcenteret vil støtte op om den fokuserede vækstdagsorden for Greater Copenhagen, bl.a. ved at arbejde for, at virksomhederne får adgang til den rette arbejdskraft. Derudover ved at understøtte iværksættere, tilbyde mikrolån osv. Virksomhedernes ønsker til samarbejde varierer. Nogle ønsker et tæt formaliseret partnerskab, andre foretrækker en mere situationsbestemt service og nogle efterspørger slet ikke jobcentrets serviceydelser. Der skal udvikles differentierede servicekoncepter og strategier for samarbejdet. Jobcenteret vil i denne forbindelse lave en undersøgelse af virksomhedernes behov, herunder f.eks. for ydelser, som vedrører andre dele af den kommunale service. Jobcenteret ønsker, at udbygge dialogen kommunikation med virksomhederne og overvejer forskellige digitale løsninger, herunder videreudvikling af en jobcenter-app, systematisk udsendelse af digital post med information om jobcentrets tilbud, kampagner mm. I både Ishøj (Winthersminde) og Vallensbæk (Stationstorvet) er der udsigt til at en række nye virksomheder etablerer sig i løber af Der tages systematisk kontakt til alle nye virksomheder for at afdække deres rekrutteringsbehov og i god tid forinden iværksætte opkvalificering af ledige med f.eks. lagerkurser, truck-kørekort mv. Jobcenteret vil arbejde på at etablere et advisory-board, der kan bidrage med supplerende input om virksomhedernes ønsker og behov på længere sigt. Der skal i 2016 etableres 75 nye samarbejde mellem lokale virksomheder og Jobcenter 11

13 Vallensbæk. Et samarbejde regnes som nyt, hvis der ikke har været samarbejde i kvartal Virksomhedsrettet indsats Nye samarbejder i forhold til foregående periode 75 12

14 Bilag 1: Sammenhæng mellem økonomi og plan Vallensbæk Kommune Budgettal 2016 (Brutto) Helårspersoner 2014 A-dagpenge Forsikrede i løntilskud Arbejdsmarkedsydelse Kontantydelse Integrationsydelse Kontanthjælp/særl. udd. yd Kontanthjælp i løntilskud Uddannelseshjælp Sygedagpenge Revalidering Ressourceforløbsydelse Jobafklaringsforløbsydelse Ledighedsydelse Fleksjob gl. ordning Fleksjob ny ordning Ishøj Kommune Budgettal 2016 (Brutto) Helårspersoner 2016 Helårspersoner 2016 Helårspersoner 2014 A-dagpenge Forsikrede i løntilskud Arbejdsmarkedsydelse Kontantydelse/særl. udd. yd Integrationsydelse Kontanthjælp Kontanthjælp i løntilskud Uddannelseshjælp Sygedagpenge Revalidering Ressourceforløbsydelse Jobafklaringsforløbsydelse Ledighedsydelse Fleksjob gl. ordning Fleksjob ny ordning I ovenstående tabeller omregnes de vedtagne budgetters poster til helårspersoner og sammenholdes med det aktuelle antal helårspersoner. Helårspersoner i 2014 er medtaget for sammenligning. 13

15 Bilag 2: Samlet oversigt over målene Unge Gennemsnitlig varighed 2014 Gennemsnitlig varighed 3kv14 2kv15 Uddannelsesparate 20,6 uger 20,4 uger 19,0 uger A-dagpenge 16,2 uger 15,0 uger 14,0 uger Aktivitetsparate 156 helårspers. 154 helårspers. 145 helårspers. Integrationslovsborgere Antal 2014 Antal 1kv15 3kv15 Bestået danskprøve Afgang til ordinært job eller uddannelse Sygedagpengemodtagere Andel sygedagpengemodtagere med delvise raskmeldinger Andel 2014 Andel 3kv14 2kv15 9,5 10,8 12,0 Sygedagpenge-modtagere helårspersoner Antal 2014 Antal 3kv14 2kv15 SDP-forløb over 52 uger Korttidsledige Jobparate kontanthjælpsmodtagere Gennemsnitlig varighed 2014 (uge, dag) Gennemsnitlig varighed (uge, dag) 4kv14 3kv15 (uge, dag) 34,1 36,0 33 A-dagpenge 19,2 18,3 16,5 Færre langtidsledige Antal helårspers Antal helårspers. Sep14 aug15 Antal helårspersoner Virksomhedsrettet indsats Nye samarbejder i forhold til foregående periode 75 14

16