Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Transkript

1 Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

2 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er gratis og kan bestilles på Landscentret på tlf eller Pjecen er udarbejdet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl, maj Fagligt indhold Idé og tekst Fotos Layout Poul Henning Petersen, Jens Erik Jensen og Ghita C. Nielsen Bodil Pedersen Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier, Anette Eckholdt og Dansk Landbrugsrådgivning Pia Leicht Andersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Kommunikation

3 Danske landmænd sparker til dosen Syv landmænd har sagt ja til at stille op til et slags forsøg i fuld gårdskala. De skal være med til at vise, at en målrettet indsats på planteværnsområdet kan påvirke forbruget af pesticider, og at nogle danske landmænd kan give dosen et spark - nedad. De syv landmænd vil flere gange i vækstsæsonen tage turen rundt i markerne med deres planteavlskonsulent. De vil holde nøje øje med ukrudtet, så de kan vælge de rigtige midler i laveste dosis. Selvfølgelig med tanke for, at der er tilstrækkeligt rent til kommende følsomme afgrøder. Ligeledes vil de holde godt øje med svampe og skadedyr, så de behandler afgrøderne på det mest optimale tidspunkt med det rigtige middel i en passende dosis. 3 Vi måler effekten af den målrettede indsats på planteværnsområdet på to måder: Er der fortsat styr på ukrudt, svampe og skadedyr? Falder behandlingsindekset (BI)? Formålet med projektet er at vise, at en målrettet indsats med behovsbestemt planteværn er forenelig med en rationel landbrugsdrift. Følg de syv landmænd gennem vækstsæsonen på

4 Behandlingsindeks rimer på penge Måske er nogle landmænd lidt trætte af at høre den lektie, som har lydt i årevis: Forbruget af planteværnsmidler skal endnu længere ned, ellers risikerer vi yderligere restriktioner. Bichel-udvalget anbefalede i 1999, at behandlingshyppigheden skulle ned på 1,7. Målet for Pesticidhandlingsplan II var, at få behandlingshyppigheden ned på 2,0 inden udgangen af Det mål blev faktisk nået, men siden er den steget lidt igen. 4 En behandlingshyppighed på 1,7 er et ambitiøst mål, som bygger på forsøgsresultater og økonomiske modeller. Men kan forsøgsresultaterne overføres til praksis? Passer økonomiske modeller med virkeligheden? Det vil politikerne og eksperter sikkert fortsat strides om. Men et er klart. Vi er alle i samme båd, så hvis vi ikke som samlet flok formår at få behandlingshyppigheden til at falde igen, risikerer vi, at politikerne griber ind. Vores budskab er: Vi kan få behandlingshyppigheden til at falde igen! I denne pjece vil vi fokusere på, hvad den enkelte landmand kan gøre for fortsat at mindske forbruget af planteværnsmidler til gavn for egen tegnebog. For heldigvis går et lavt behandlingsindeks (BI) - i store træk - hånd i hånd med en god økonomi.

5 Hvor ligger dit behandlingsindeks? Under måltallet Du tilhører de 5-10 procent, som følger en meget bevidst og målrettet strategi. Du bruger lave doser og sprøjter efter behov. Enkelte i denne gruppe har problemer med ukrudt og skal nok hæve doseringen en smule. Måltallet + op til 20% Du tilhører den store gruppe af landmænd, som allerede har gjort meget og har en fornuftig strategi for plantebeskyttelsen. Du skal især overveje, om du rutinemæssigt gennemfører nogle behandlinger, som ikke er nødvendige - eller ikke nødvendige hvert år. Måltallet + mere end 20% Du kan forholdsvis nemt reducere behandlingsindekset. Det nemmeste for dig er at kontakte din konsulent og få hjælp til at udforme en handleplan, som kan hjælpe dig med at nedsætte dit forbrug. De fleste kan stadig gøre noget - nogle lidt og andre meget. Det, der mangler i at sænke behandlingshyppigheden, kan ikke gøres som rutine, men kræver, at den enkelte landmand er opmærksom og kender sit ukrudt og de forskellige skadevoldere. Gratis beregning af måltal og BI Planteavlskonsulenterne tilbyder at beregne dit BI helt gratis, hvis du ikke allerede har fået det gjort. Kontakt dit lokale landbrugscenter. Behandlingshyppighed Antal gange det danske landbrugsareal kan behandles med standarddoser beregnet ud fra engrossalget i et kalenderår. Behandlingsindeks (BI) Antal gange du kan behandle med standarddoser på din bedrift i høståret. BI beregnes ud fra dit faktiske forbrug. Måltal Hver enkelt afgrøde har et måltal, som er delt op i et BI for ukrudt, svampe, skadedyr og vækstregulering. Måltallet udtrykker det gennemsnitlige forbrug i de enkelte afgrøder, hvis pesticidplanens målsætning skal nås. 5

6 En spændende faglig udfordring Lars Jørgensen, Stege 251 ha (JB 6-7). Ingen husdyr. 70 ha vårbyg 14 ha fabriksroer 78 ha frøgræs 11 ha hvidkløver til frø 10 ha konservesærter 38 ha vinterhvede 7 ha juletræer 23 ha brak, vildtager og græs. 6 Behandlingsindeks i 2005: 19% over måltallet for Jeg er med i projektet, fordi det er en spændende faglig udfordring at se, hvor meget jeg kan reducere forbruget af kemi. Jeg tror ikke på, det specielt gavner miljøet, for forbruget er i forvejen lavt. - Jeg forventer at kunne spare lidt på aksbeskyttelsen i hvede. Desuden håber jeg at finde mere effektive måder at bekæmpe agerrævehale og væselhale på. - På Møn blæser der ofte en tør østenvind, som gør at sprøjteforholdene ikke altid er optimale. Men det problem kan projektet nok ikke løse.

7 Kan godt leve med lidt ukrudt Erik Lauritsen, Vildbjerg Svinebrug med 235 DE 226 ha (JB 1-3 med ler under pløjelaget) 80 ha vinterhvede 35 ha vinterbyg 32 ha vinterraps 12 ha havre 56 ha vårbyg 20 ha brak Behandlingsindeks i 2002: Ca. 30% over måltallet for Foderomkostninger og effektivitet i stalden er det vigtigste, men det er da interessant, hvis jeg kan tjene mere i marken. 7 - Jeg interesserer mig for planteværn og bruger ikke konsulenterne ret meget til den opgave. Jeg køber kemi hos den lokale grovvareforretning, som også vejleder i at bruge midlerne. - Jeg plejer at sprøjte alle vintersædsmarker mod ukrudt både efterår og forår. Men hvis der kun er en smule ukrudt tilbage, er jeg med på at springe forårssprøjtningen over. - Jeg har ikke vækstreguleret hverken hvede eller vinterbyg de seneste ti år.

8 8

9 Myter/Fakta Rodukrudtet er ikke til at styre med de lave doser, vi bruger nu om dage! Der er flere årsager til at rodukrudt trives, bl.a. bliver der stort set ikke stubbearbejdet længere, og tidselfrø flyver ind fra brakmarken. MCPA er meget effektivt mod tidsler, når sprøjteteknikken og -tidspunktet er i orden. Høje doser giver en større sikkerhed mod økonomiske tab! Udbyttemålinger i et stort antal forsøg med ukrudts- og svampebekæmpelse viser, at det økonomisk set er lige så godt at bruge doseringer under som over det optimale. Landmænd tåler ikke en eneste ukrudtsplante i marken! Landmænds værdier er selvfølgelig forskellige. Nogle nyder synet af helt ukrudtsfrie marker, mens andre trives fint med nogle blomstrende ukrudtsplanter hist og pist. 9 Store landbrug har et stort pesticidforbrug, fordi de plansprøjter! Ifølge statistikken har store landbrug et større forbrug. Det er imidlertid ingen naturlov, at forbruget stiger med bedriftens størrelse. Driftsledelsen er den afgørende faktor.

10 10

11 Myter/Fakta Lave doser mod ukrudt efterlader så meget ukrudt, at vandprocenten stiger i det høstede korn. I forsøgene er der lidt mere ukrudt tilbage ved lave doser end ved fuld dosis, men vandprocenten er ikke højere. Når en lav dosering slår fejl er det næsten altid middelvalget, som ikke passer til ukrudtet. Lave doser mod ukrudt betyder, at der kastes så mange ukrudtsfrø, at det giver problemer i de efterfølgende afgrøder. Selvfølgelig bliver der kastet lidt flere ukrudtsfrø, når der bruges lave doser. Ukrudt skal bekæmpes effektivt, men nogle få dværgagtige ukrudtsplanter har minimal betydning. Det, der betyder mest for opformering af ukrudtsfrø er jordbearbejdning og sædskifte. 11 Når afgrøden en gang imellem lægger sig ned, er det fordi der ikke er anvendt vækstreguleringsmiddel. Der er flere ting, som er mere effektive mod lejesæd end vækstregulering; f.eks. kan du bruge stråstive sorter, undlade at så meget tidligt, tilpasse udsædsmængden til såtiden og dele kvælstoffet. Der kommer tit et luseangreb i ferien, så vi kan ligeså godt sprøjte, inden ferien starter. Sprøjtning mod bladlus samtidig med sidste svampesprøjtning i hvede er en billig forsikring mod at skulle køre en ekstra gang, men der er ikke plads til det i den stramme målsætning.

12 Hvilken type er du? Et godt stykke arbejde kan gennemføres på flere måder. Som mennesker er vi forskellige, og den ene måde at nå målet på kan i princippet være ligeså god som den anden. Men det er altid en overvejelse værd, om man skal justere den måde, man plejer at gøre tingene på. Et dansk forskningsprojekt har identificeret tre typer af landmænd - set i forhold til, hvordan de løser planteværnarbejdet. De færreste landmænd passer fuldstændigt til en type. Sæt krydser ved de punkter, der passer til dig, og find den type, du ligner mest. 12 Jeg læser mig til det... Jeg støtter mig meget til forsøgsresultater mv. Mere end til mine egne erfaringer. Jeg udarbejder en omhyggelig sprøjteplan, som følges. Jeg justerer den dog efter vejret, ukrudtets størrelse og svampetrykket. Jeg kører af og til en tur ud ad markvejen i bilen, men går ikke så meget ud og kigger i afgrøderne. Jeg justerer ofte doserne efter, hvad der står i nyhedsbrevene. Jeg vælger de sikre løsninger. Jeg lægger vægt på rationelle arbejdsgange. Jeg tager f.eks. altid lusemiddel med ved sidste svampesprøjtning (forudsat det er et område af landet, hvor der ofte er luseangreb).

13 Jeg bruger mine erfaringer... Jeg er god til at huske og bruge mine erfaringer. Der er sport i at kunne gå langt ned i dosering. Jeg eksperimenterer gerne. Jeg kender mit ukrudt og ved, hvornår jeg skal sprøjte for at ramme de forskellige arter. Jeg er ofte ude og kigge i markerne. Jeg tager gerne en økonomisk risiko ved at gå langt ned i dosering. Jeg kører gerne en ekstra gang. Tager f.eks. ikke lusemiddel med pr. automatik ved sidste svampesprøjtning. Jeg udliciterer til konsulenten Jeg er mest optaget af husdyrene. Planteavlen kommer i anden række. Jeg kommer mest ud i marken, når konsulenten er med. Jeg støtter mig meget til planteavlskonsulentens råd. Jeg lader mig ikke styre af vejret! Sætter bare dosen lidt op, hvis vejret ikke er perfekt. Jeg vil ikke risikere at skulle ud og køre en ekstra gang. Jeg tager typisk lusemiddel med ved sidste svampesprøjtning, hvis konsulenten anbefaler det, eller jeg bor i et område af landet, hvor der ofte er luseangreb. 13

14 Hvor mange penge snakker vi om? Landscentret. Beregningerne viser, at der på 100 ha er kr. at tjene ved omhyggeligt at vurdere hver enkelt sprøjtning. Strategien vil koste mere tid med tilsyn og eventuelt konsulentbistand, men der er alligevel penge at tjene. Måltal for 2009 Behandlingsindeks Konsekvent sprøjtning med anbefalede lave doser Konkret vurdering af behovet ved hver enkelt sprøjtning Fortjeneste ved at behandle efter behov 14 Behandlingsindeks Udgift til plantebeskyttelsesmidler Behandlingsindeks Udgift til plantebeskyttelsesmidler Svinebrug med korn og vinterraps (100 ha) Planteavlsbrug med fabriksroer (100 ha) Planteavlsbrug med melkartofler (100 ha) 1,76 2, kr. 1, kr kr. 2,10 2, kr. 1, kr kr. 3,74 4, kr. 3, kr kr.

15 Sådan tjener du flest penge på planteværn Lav en grundig sprøjteplan Suppler kun efterårsbehandlingen af ukrudtet i vintersæd om foråret, hvis der er reelt behov Følg varslingerne og vælg de mest resistente sorter Undlad svampesprøjtning i de sundeste vårbygsorter Gennemfør kun en tidlig sprøjtning mod svampe i hvede, hvis der er et reelt behov Kør efter skadetærsklerne for bladlus Sæt gule fangbakker ud, så du ved, om der er behov for at behandle mod rapsjordlopper i efteråret Undlad at vækstregulere hvede. Vælg stråstive sorter og del kvælstoffet Du kan måske nøjes med at pletsprøjte mod rodukrudt Brug maksimalt halv dosering mod ukrudt i vårbyg. Din værktøjskasse SortInfo Informationer om sorternes stråstyrke og modtagelighed for svampe Planteværn Online Forslag til bekæmpelse af ukrudt, svampe og skadedyr. En unik samling af viden om midlernes effekt mod ukrudt og skadevoldere Registreringsnet Giver i vækstsæsonen aktuelle oplysninger om udbredelsen af svampe på sortsniveau. Klik ind på det sted i landet, hvor du bor. Du finder alle værktøjerne på 15

16 Satser på at nå måltallet i år 16 Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug Svinebrug med 242 ha 47,5 ha sukkerroer 93,4 ha vinterhvede 55,7 ha vårbyg 16,8 ha rødsvingel 5,2 ha surkirsebær 16,9 ha brak - Mit behandlingsindeks i 2004 lå højt, men i 2005 fik vi det reduceret med 10 procent. I år har vi lagt en strategi, så vores behandlingsindeks gerne skulle falde yderligere. Jeg tror på, at vi i år kan holde os på vores måltal for 2009, som er 2,08. Det vil jeg gøre! - Vi har haft problemer med tidsler, som vi i kornet sprøjtede med MPCA i det sene forår. Nu er vi gået over til at bruge Roundup på genvæksten om efteråret, og det har bragt behandlingsindekset ned i hvede. - Vi har et højt behandlingsindeks i rødsvingel, fordi vi kan se, at der er god økonomi i at vækstregulere. - Vi har investeret i en radrenser til sukkerroerne, så vi håber at kunne springe den sidste ukrudtssprøjtning over og i stedet radrense eller kombinere radrensningen med en båndsprøjtning. Hvad siger konsulenten til Henrik Høeghs plan? - Henrik Høegh har lagt en meget stram plan, som vil reducere forbruget betydeligt, hvis årets smittetryk af svampe og skadedyr ikke overrasker. - I planen er der inden for måltallet plads til at bekæmpe burresnerre og andet ukrudt i vintersæden. Foråret vil vise, hvor stor indsats der bliver behov for. Poul Henning Petersen, Landscentret

17 17

18 Følg de syv landmænd på internettet I forsøg kan vi se, at der er såvel penge at tjene og kemikalier at spare ved at sprøjte efter behov og vælge lave doseringer af det rigtige middel. I praksis er det måske ikke så enkelt. Vi vil vise, at merudbytter fra forsøgene ved en målrettet indsats kan overføres til landmændenes marker. Med andre ord - forsøgsresultater kan flyttes over i landmandens tegnebog! Det vil vi teste i projektet Spark til dosen 18 Følg de syv landmænd gennem vækstsæsonen og hent gode aktuelle råd til din markdrift på

19 19

20 20 - Kun et par dråber, far! Det er nok, og så har vi råd til at komme på weekendtur!