UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM
|
|
- Jørgen Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr
2 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere på, hvordan institutionens værdigrundlag er styrende for den pædagogiske handling i praksis set fra børnenes perspektiv. Der findes vel næppe en institution eller virksomhed i dag, der ikke i en eller anden form har et værdigrundlag. Dette gælder også Frederiksholm Akutinstitution, en akutinstitution for børn i alderen 0-14 år. Som en del af Københavns Kommune er institutionen en del af kommunens værdigrundlag, men derudover har Frederiksholm de sidste ti år arbejdet med at omsætte værdigrundlaget til fire faglige principper om helhedsyn, subjektsyn, åbenheds- og tydelighedssyn samt udviklingssyn. Hvis et værdigrundlag ikke blot skal svæve i luften som ord, alle kan blive enige om, må værdierne være styrende for og afspejle den pædagogiske handling i praksis. De skal være en rettesnor for den gode handling, hvilket kræver en proces, hvor medarbejderne bevidst reflekterer over værdigrundlaget og lader refleksionerne være styrende for deres handlinger. Det er i denne sammenhæng, at værdierne bliver brugbare, og det er også heri kunsten består: hver dag at sikre, at ordene får betydning for, hvordan vi handler. På Frederiksholm har vi det sidste halvandet år arbejdet med at sikre, at vores værdigrundlag er bestemmende for vores handlinger i praksis. Værdier kan være med til at give medarbejderne yderligere handlemuligheder, idet man kan bruge værdierne som en måde at åbne for systematiske refleksioner over sine handlemuligheder. Det er med blandt andet de fire faglige principper som udgangspunkt, at Frederiksholm tilrettelægger omsorgsarbejdet for det enkelte barn, så at barnets krav til omsorgen imødekommes bedst muligt. Herunder er målet også at sikre barnet et godt børneliv, mens det bor på institutionen. Børnenes perspektiv Men i hvor høj grad oplever børnene, som bor på institutionen, at disse værdier er bestemmende for deres hverdag her? Det har vi fået svar på gennem en undersøgelse, idet vi har interviewet otte af institutionens 24 børn. Børnene er i alderen fem til 14 år. Interviewene er struktureret omkring de fire faglige principper. Vi har udarbejdet en guide, som intervieweren har fulgt, samtidig med at det har været op til intervieweren at spørge ind til børnenes svar. Dette er lykkedes bedst i forhold til de tre første faglige principper; helhedssynet, subjektsynet, åbenheds- og tydelighedssynet, mens det har været sværere at spørge ind til udviklingssynet. Da Frederiksholm er en akutinstitution betyder det, at der er stor udskiftning blandt børnene. Undersøgelsen er ikke tænkt som repræsentativ, men er nogle anbragte børns udsagn, der giver et billede af en hverdag, som disse børn formidler den under deres anbringelse. Undersøgelsen er også historien om, at det kan være svært at forudsige, hvordan verden tager sig ud fra børnenes perspektiv, og at det derfor er en meget god idé at spørge dem selv. I det følgende er hovedpointerne fra undersøgelsen trukket frem med fokus på de steder, hvor børnene oplever de fire faglige principper på en anden måde end det, vi som voksne havde forestillet os. Et sted, man er... Åbenheds- og tydelighedssynet i arbejdet med børn og familie indebærer, at vi altid skal optræde med åbenhed og tydelighed. Det indebærer en fuldstændig åbenhed over for barn og forældre og en klar rolle- og ansvarsfordeling i arbejdet. Vi har særlig spurgt til handlinger bag åbenheds- og tydelighedssynet på: anbringelsessituationen, Frederiksholm og omverdenen. Børnene skal have viden om, hvorfor de er anbragt, og hvad der skal ske i fremtiden. Interviewene peger på, at de Nr PSYKOLOG NYT 13
3 Jeg synes, det er snyd, hvorfor spørger de ikke børnene, de spørger ens mor og far, men de spørger ikke børnene større børn (over ti år) har en bedre forståelse af, hvorfor de er anbragt. De har ofte selv taget aktiv del i anbringelsen, og de kan i højere grad forstå pædagogernes eller sagsbehandlerens forklaringer. De yngre børn kan give en forklaring på, at de er anbragt, men har svært ved at forstå anbringelsessituationen og finder på forklaringer, som de sætter i stedet. En pige fortæller om anbringelsen: Jeg kom om natten, for det var samme dag, som jeg fik min kanin. Den kom med herud, fordi min mor ikke kom. Hun kom ikke, fordi døren var gået i baglås. Fremtiden er for alle børnene svær at tale om, men jo mere barnet er blevet talt med om fremtiden, des lettere er det for barnet. Det gælder således for nogle af de interviewede børn, som er i gang med et forløb, hvor de taler med deres sagsbehandler og med en pædagog på Frederikhsholm om deres fremtid. Viden om det sted, hvor man bor, er også en del af åbenheds- og tydelig hedssynet. Børnene oplever selv, at de mangler viden om Frederiksholm. De giver udtryk for, at de ikke vidste noget om Frederiksholm, da de kom, men mener ikke at vide ret meget mere i dag. En pige fortæller: Frederiksholm er et sted, man er. Man må ikke bo her i lang tid, men jeg har været her i mange måneder. En dreng siger: Jeg vidste ingenting om Frederiksholm, da jeg kom. I dag ved jeg heller ikke så meget, jeg kender børnene i min afdeling, pædagogerne, Jens Peder (forstander) og Doris (kontorassistent). En del af krisebearbejdningen, som foregår i de første uger af barnets ophold, er netop at fortælle om Frederiksholm, således at de har viden om det sted, de er landet. Interviewene giver grund til at overveje, hvornår og hvad pædagogerne fortæller børnene om institutionen. Det ser ud, som om børnene har meget vanskeligt ved at tage det ind på det tidlige tidspunkt. Alle børnene har en oplevelse af, at pædagogerne pas- ser på dem. Samtidig har de et billede af, at pædagogerne taler i telefon, holder møder og skriver ting i børnemapper. En dreng fortæller: De voksne på Frederiksholm passer på børnene, de tager telefonen. De går til møder eller sidder på kontoret. De snakker (på møderne) en masse om børnene, jeg ved ikke om hvad, men jeg er jo heller ikke de voksne. Nogle af børnene føler, at de ikke bliver inddraget nok, at de ikke får at vide, hvad møderne går ud på, og at de ikke får at vide, hvad pædagogerne taler om, når de taler om dem. De oplever således en del lukkethed og efterlyser mere viden. En pige siger: Jeg synes, det er snyd, hvorfor spørger de ikke børnene, de spørger ens mor og far, men de spørger ikke børnene. Åbenhed og tydelighed i forhold til omverdenen er den tredje del af åbenheds- og tydelighedssynet, som interviewene har haft fokus på. Det er vigtigt, at de steder, hvor barnet kommer, har viden om barnets situation. Mange af børnene er usikre på, om deres skole og venner ved, at de er anbragt. Et af børnene siger således: Skolen ved nok, at jeg bor på Frederiksholm, fordi jeg nu kører med taxi i skole. Det betyder, at det ikke er nok, at pædagogerne informerer skole og fritidshjem, som det foregår i dag, men at børnene i højere grad skal inddrages i at fortælle om det at bo på Frederiksholm. En stor del af at sikre åbenheds- og tydelighedssynet består i at tale med børnene. Interviewene peger på, at børnene til en vis grad oplever åbenhed og tydelighed ved, at der bliver talt med dem om deres anbringelse, deres fremtid og deres omgivelser. Samtidig viser interviewene, at åbenheden kan bliver tydeligere for børnene, idet åbenheden ikke altid bliver formidlet på en måde, som børnene forstår. Opgaven er derfor, at vores handlinger i forhold til tydelighedssynet bliver bedre, ved at vi i højere grad tilpasser os barnets forståelsesramme. 14 PSYKOLOG NYT Nr
4 At bevare helheden Helhedssynet handler om, at barnet er en del af en bestemt helhed, inden det kommer på Frederiksholm, og at det er vigtigt at bevare denne helhed. Derfor må barnet ses i sammenhæng med relationer til sit sociale netværk: den nære familie, andre familiemedlemmer, venner, skole eller daginstitution, fritidsaktiviteter m.fl. Helhedssynet retter sig særligt i mod kontakt med forældre, familie og venner, at bevare samme skole og fritidsaktiviteter, samt at barnet har kendskab til sin sag gennem sagsbehandleren. En af måderne at sikre helhedssynet på er, at børnene får besøg og besøger venner og familie. Alle børnene giver udtryk for, at de er glade for besøgene, men savner kontinuitet i besøgene. En pige fortæller: Hun ringer bare sådan og siger, at nu kommer jeg og henter Alice eller sådan noget. Børnene ved tilsyneladende ikke, at der i mange tilfælde er faste aftaler, og at det også er en del af helhedssynet, at barnet sikres kontinuerlig kontakt med sin familie og venner. En anden del af helhedssynet er at kunne blive i sin skole, daginstitution, holde fast ved fritidsaktiviteter osv., hvilket gælder de fleste interviewede børn. Dog er der et par børn, der har flyttet skole, uden at de har haft nogen afslutning fra deres gamle skole. Det betyder en unødvendig brat afslutning, der ikke respekterer barnets helhed eller sikrer en ordentlig afsked med det kendte. Et lidt andet perspektiv er, at børnene skal kende deres sagsbehandler, hvad alle børnene da også gør. En pige fortæller om sin sagsbehandler: Hun hedder Karin, vi har snakket om, at vi ikke skal flytte hen til vores mor, og at hun ikke har fundet min mor endnu. Samme pige mener, at sagsbehandlere er (nogen) der går rundt og finder børns forældre. Børnene generaliserer fra, hvad hun gør i deres sag, til hvad en sagsbehandlers arbejdsopgaver er, men de har også en viden Nr PSYKOLOG NYT 15
5 om, at sagsbehandleren arbejder på at finde ud af, hvor de skal bo i fremtiden. Generelt oplever børnene handlinger, der kan tilskrives værdien bag helhedssynet. Samtidig kan det blive mere tydeligt for børnene, at der er et system i, at deres helhed sikres. Set på som subjekt Subjektsynet tager udgangspunkt i, at vi som mennesker er handlende subjekter i vores tilværelse. Vi forsøger gennem egne handlinger at få vores behov dækket bedst muligt, at varetage vores interesser og i det hele taget have kontrol med vores tilværelse. Vi skal kunne leve os ind i barnets situation og vise det respekt som handlende subjekt og ikke se det som objekt for vores forståelse og handlinger. Fokus for subjektsynet har i interviewene været tredelt: Oplever barnet sig kendt eller set af de voksne, oplever barnet, at der er en voksen, der er god at tale med, og oplever barnet, at det har indflydelse på sin situation? Børnene har alle det indtryk, at en bestemt pædagog kender dem bedst, men de føler ikke, at pædagogerne ved, hvad de er gode eller dårlige til. Flere af de yngre børn siger i forbindelse med interviewet, at nu ved intervieweren det. Vores forventning har været, at børnene ville svare, at det er deres kontaktpædagog, der kender dem bedst, men halvdelen af børnene mener, at den person, der har taget i mod dem, også er den, som kender dem bedst. En pige svarer på spørgsmålet om, hvem af de voksne på Frederiksholm der kender hende bedst: Nattevagten, jeg ved ikke, hvad hun hedder, hun er her aldrig. Det var hende, der kom med en gul seddel (indskrivningsseddel) og skulle sige alle tingene. Svarene har overrasket os og betyder, at vi må indtænke en særlig rolle til den person, der tager imod barnet. Børnene ved ikke, hvad pædagogen har gjort for at lære dem at kende, nogle af de ældre børn har en idé om, at pædagogen har talt med deres forældre og dem selv. Nogle af de ældre børn syner, at en bestemt pædagog er god til at se, når de har det svært, og er god at tale med i disse situationer, men de yngre børn har ikke på den måde en bestemt pædagog, de godt kan lide at snakke med. De har dog alle en pædagog, de foretrækker. At blive set som subjekt handler også om at have indflydelse. Overvejende føler børnene ikke, at de har indflydelse på ret meget. Nogle nævner børnemødet som et sted, hvor de har indflydelse, ligesom de har en oplevelse af, at der er nogle traditioner med at kunne bestemme noget i forbindelse med afsked og flytning. En dreng svarer på, hvad han er med til at bestemme: Hvad for en kage vi skal have til min afskedsmiddag. Kun et af børnene mener at have haft indflydelse på sin fremtid. Nogle af børnene synes, at de ikke er blevet spurgt, andre oplever at være blevet spurgt, men ikke hørt. En pige siger: Jamen, det er jo sådan, at der, hvor jeg gerne vil bo, kan jeg ikke bo, før jeg bliver 18 år. Det er bekymrende, at børnene oplever at have så lidt indflydelse, og at de finder, at man ikke lytter til deres ønsker for fremtiden. Generelt opleves handlinger i forhold til subjektsynet i mindre grad af børnene. Det viser, at der er brug for at systematisere, hvordan de voksne kan gå tættere på børnene og i højere grad lytte til, hvad de siger, så at det ikke bliver tilfældigt, om der er en voksen, der er god at tale med. Positiv udvikling Udviklingssynet tager udgangspunkt i, at når der arbejdes ud fra de tre beskrevne ideologiske principper, skabes der grundlag for at virkeliggøre et udviklingssyn. Ved systematisk at udvikle arbejdet gives der samtidig bidrag til en positiv udvikling for børn, forældre, kolleger og samarbejdspartnere. Udviklingssynets fokus er primært på, om børnene er blevet bedre til noget, de havde svært ved, og som er relateret 16 PSYKOLOG NYT Nr
6 Nr PSYKOLOG NYT 17
7 til anbringelsen, mens de har boet på Frederiksholm. Udviklingssynet har en anden karakter end de andre syn og er en svær størelse at svare på. Børnene har da også svært ved at svare på, om de har udviklet sig, mens de har været på institutionen. Nogle ældre børn føler dog, at de er blevet bedre til at håndtere de ting, de har vanskeligt ved at tale om. Udviklingssynet mangler generelt det, at børnene inddrages mere bevidst i deres egen udvikling, så de kan tage del i deres udvikling. Netop det er en forudsætning for, at udviklingen kan finde sted. Svært at forudsige Fælles for, hvad børnene udtrykker, er, at de på nogle områder oplever, at der arbejdes med fire faglige principper på Frederiksholm, men at de på andre områder ikke oplever det. Særligt peger interviewene på, at vi skal blive mere tydelige i den måde, vi lader værdigrundlaget være styrende for vores handlinger på. Det handler om at have barnets perspektiv i fokus og om at inddrage barnet bevidst i, hvordan værdierne er bestemmende for den pædagogiske handling, så at barnet ikke skal gætte sig til meningen med vores handlinger. Endelig er der i forhold til subjeksynet behov for at udvikle nogle bedre metoder til at sikre, at børnene oplever, at de bliver set og hørt. På institutionen gør vi meget ud af at tale med børnene og holde dem informeret, og det har derfor overrasket os, at børnene på nogle område ikke deler den oplevelse. Det viser os, at selv med den bedste vilje er det nogle gange svært at forudsige, hvordan tingene ser ud fra et børneperspektiv, og at det derfor er meget væsentligt at spørge og lytte til børnenes udsagn. Det understreger, hvor vigtigt det er at spørge børnene kontinuerligt og ikke kun i forbindelse med særlige projekter hvilket da heldigvis også er helt i tråd med subjektsynet. Det sociale kapitel Hele værdiprojektet har imidlertid haft en anden side, som kort skal berøres her. Vi har nemlig sideløbende med denne undersøgelse arbejdet med at sætte en refleksionsproces i gang, hvis formål er at sikre, at de fire faglige principper er styrende for den pædagogiske praksis på Frederiksholm. Indgangen til denne del af projektet har været at påbegynde en analyse af arbejdet med de fire faglige principper gennem systematiserede refleksioner over situationer på afdelingerne. Målet er, at den bevidste refleksion forankres som metode både i hverdagen og til afdelingernes møder. Således bliver det en del af pædagogernes arbejde at spørge hinanden til, hvordan de fire faglige principper er en del af det praktiske arbejde. Værdiprojektet som sådan er afsluttet, men forsætter i afdelingerne i kraft af refleksionsprocessernes forankring i hverdagen. Derudover fortsætter vi med at spørge børnene gennem en undersøgelse af deres sociale kapital. Det sociale kapital er et begreb, der kan bruges til at undersøge børnenes trivsel i forhold til en række faktorer, fx tillid, kontakt med børn og voksne samt psykisk og fysisk velbefindende. Undersøgelsen kan på denne måde være med til at uddybe børnenes oplevelse af at bo på Frederiksholm. Mette Dalgaard, cand.psych. Hanne Jakobsen, socialrådgiver. Begge er ansat på Frederiksholm Akut institution, Københavns Kommune 18 PSYKOLOG NYT Nr
Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereBEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune
BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereHAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereKvalitet og mål i anbringelsen: Frederiksholm Akutinstitution HEFU-FIL (Helhedsorienteret Faglig Udvikling)
Socialforvaltningen Frederiksholm Akutinstitution Kvalitet og mål i anbringelsen: Frederiksholm Akutinstitution HEFU-FIL (Helhedsorienteret Faglig Udvikling) 1 HEFU-filen Der arbejdes med kvalitet på Frederiksholm
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 13. maj 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg
Læs mereHAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?
HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? NFBO, Stockholm, maj 2016 Else Christensen Tidligere seniorforsker ved SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd, København MÆLKEBØTTECENTRET
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012
Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012
Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereHej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?
Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereSorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?
Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning
Læs mereNår børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI
Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs merekatastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter
Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs merehar kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereBørn og unges rettigheder
Artikel 2 Vi er alle sammen forskellige, men vi er også alle sammen ens. Vi er nemlig alle sammen mennesker, og har lige ret til at have det godt. Vi har lige ret til at lege og være med til at bestemme.
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs mereFri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet
Fri for Mobberi Konference den 9. september 2009 Red Barnet PROGRAM FOR FORMIDDAGEN kl. 13.20 14.00 kl. 14.00 14.10 kl. 14.10 15.00 Præsentation, introduktion og lidt viden om mobning Pause med kaffe Praksiserfaringer
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereTilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård
Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn d.5.marts 2008 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Per Ludvig Pedersen, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereKvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje
Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen
Læs mereSorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse
Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper for børn - Tilbuddet eksisterende ikke før 1991 - Første gruppe etableret i Aalborg af Jes Dige - TV-Dok:
Læs mereHolmegården Plejecenter
Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn...
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereDøgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet
Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereVores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen
Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere
Læs mereSide 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 15. november 2013
Resultatudtrækket er foretaget 15. november 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereWWW.SOLUTIONFOCUS.DK
WWW.SOLUTIONFOCUS.DK Bekymringsgrundlaget i specifikke beskrivelser og i et enkelt sprog som alle forstår Bekymringsudsagn hvad er vi bekymrede for at der vil ske hvis der ikke sker forandringer? Komplicerende
Læs mereÅbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn
Ankestyrelsens undersøgelse af Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Begrebsafklaring
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereDialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012
Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012 Afdeling: Børnehuset i Hasle, Hasselvej 8, 3790 Hasle. Telefon: 56 96 46 00 Dato for tilsynsbesøg: 25. september 2012 Forrige tilsynsbesøg: 3. februar
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereLÆREPLANER I Snedsted Børnehave.
LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores
Læs mereHØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011
HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for
Læs merePersonalepolitisk grundlag
Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereSide 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012
Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i fritidshjemmet, Drilleri og mobning, Uddybende om drilleri/mobning, Uddybende
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted (navn/adresse) Bülowsvej - for børn og familier Bülowsvej 22 1870 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Fredag d. 8. marts
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereSide 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012
Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i fritidshjemmet, Drilleri og mobning, Uddybende om drilleri/mobning, Uddybende
Læs mereTilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius
Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius 18. juni 2012. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bøgholt
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs merePædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereGrønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Læs mereTilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Døgncentret Chr. IX s Børnehjem - 20. september 2012
Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Døgncentret Chr. IX s Børnehjem - 20. september 2012 10. oktober 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn
Læs mereSorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Læs mereSUPPLERENDE SPØRGESKEMA C
ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: C: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,
Læs mereFOKUS PÅ KERNEOPGAVEN kan skabe øget trivsel og innovation
FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN kan skabe øget trivsel og innovation Arbejdsmiljødage marts 2015 Hanne V. Moltke og Jens Karlsmose www.newstories.dk PROGRAM Indledning og præsentation (ws 1, forhåndskendskab) Lidt
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereFrederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud
Frederiksberg kommune, voksenområdet Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud Tilbuddets navn og adresse: Bakkegården Bakkegårdens Allé 18 1804 Frederiksberg - 38 21 39 60 gith01@frederiksberg.dk
Læs mereSolgårdens syge-og sundhedspolitik.
Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mere