To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler
|
|
- Emma Christensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed er hver ottende indbygger såkaldt polyfarmacipatient. Blandt ældre og blandt personer med de store folkesygdomme er andelen væsentligt højere. To ud af tre ældre, der er ramt af Parkinsons sygdom eller af demenssygdom bruger mere end fem slags medicin. De er dermed særligt udsat for medicinproblemer. De har derfor i særlig grad behov for et stærkt patientsikkerhedsnet omkring dem med god adgang til sundhedsfaglig rådgivning og vejledning og hjælp til at sikre, at medicinen bruges rigtigt. Over 4 millioner danskere bruger receptmedicin i løbet af et år. Op mod personer bruger mere end fem forskellige lægemidler på recept. Det svarer til cirka 12 procent af befolkningen og cirka 17 procent af medicinbrugerne. Det er særligt blandt de ældre, at andelen af polyfarmacipatienter er stor. Men der er også mange polyfarmacipatienter blandt patienter, der bruger medicin inden for udvalgte medicingrupper. Nedenfor ses en opgørelse af andelen af polyfarmacipatienter i forhold til antallet af medicinbrugere i en række udvalgte medicingrupper. Polyfarmacipatienter inden for forskellige medicingrupper Medicingrupper for: Samlet antal medicinbrugere, 1000 personer polyfarmacipatienter, personer Andel polyfarmacipatienter ift. samtlige brugere af medicin i medicingruppen, pct. Hjerte- og karsygdomme % Psykiske lidelser % Mavesår % Svage smerter % Astma-, allergi- og KOL % Lidelser i muskler og led % Diabetes % Knogleskørhed % Parkinsons sygdom % Demens % Samlet for befolkningen % Note: Polyfarmaci er her defineret som patienter, der har indløst recept på mere end fem forskellige lægemidler (ATC-grupper) inden for et halvt år. Det fremgår, at andelen af polyfarmacipatienter er høj inden for de store folkesygdomsgrupper. Inden for gruppen af medicin mod hjerte- og karsygdomme er der således over en halv million patienter, som bruger mere end fem forskellige lægemidler over en periode på seks måneder. Det svarer til, at 41 procent af alle 1,4 millioner hjerte-karpatienter er polyfarmacipatienter. Blandt diabetespatienter er det 61 procent, der bruger mere end fem forskellige slags receptmedicin. Og blandt patienter, der lider af demens eller Parkinsons sygdom er det to
2 2 af 5 tredjedele, der er polyfarmacipatienter. Samtidig brug af mange forskellige lægemidler øger risikoen for medicinproblemer. Derfor kan det være relevant at afdække medicinbrugen hos nogle af de patientgrupper, hvor andelen af polyfarmacipatienter er særligt høj. Parkinsonpatienter I Danmark er der ifølge Parkinsonforeningen omkring mennesker, der lider af Pa r- kinsons sygdom. I 2013 indløste cirka danskere mindst én recept på lægemidler rettet mod Parkinsons sygdom 1 ifølge tal fra Statens Serum Instituts Lægemiddelstatistikkontor. Det er kendt, at visse af de lægemidler, som der trækkes lægemiddeldata fra til analysen af parkinsonpatienter, også anvendes til andre lidelser. De anvendte lægemiddelforbrugsdata omfatter således ikke kun patienter, der lider af Parkinsons sygdom. Som eksempel kan nævnes lægemidlet pramipexol (Sifrol) (ATC N04BC05), der også kan anvendes ved lidelsen Restless Legs Syndrome (RLS). Der var i 2013 godt personer, der indløste en recept på lægemidlet pramipexol. Der er i denne analyse derfor tale om patienter, der anvender lægemidler, der kan anvendes til Parkinsons sygdom men som også vil kunne anvendes af andre patientgrupper til andre lidelser. Der kan opstå en del bivirkninger ved anvendelse af disse lægemidler rettet mod Parki n- sons sygdom, som f.eks. mundtørhed, depression, psykose og svimmelhed, som nogle patienter vil have brug for at lindre eller behandle med andre lægemidler. Dette kan være medvirkende til, at det samlede antal af anvendte lægemidler er højt. Næsten alle patienter, der anvender lægemidler rettet mod Parkinsons sygdom, anvender også andre lægemidler end disse. Nedenfor er angivet fordelingen af antal lægemiddelgrupper, som patienterne har været i behandling med i Dette skitserer en patientgruppe med en forholdsvis høj lægemiddelanvendelse. Patienter, der benytter midler mod Parkinsons sygdom, fordelt efter antal lægemiddelgrupper, de er i behandling med Akkumuleret antal Andel af samlet 1 gruppe ,1% 2-5 grupper ,0% 6-10 grupper ,8% grupper ,0% Over 15 grupper ,5% Ca. 95 % af de patienter, der får lægemidler rettet mod Parkinsons sygdom, får således også andre lægemidler på recept. Næsten 2 ud af 3 patienter får mere end 5 lægemidler, og 27 % af patienterne fik over 10 forskellige lægemidler på recept. Dertil kommer eve n- tuel brug af håndkøbslægemidler. Det er typisk ældre mennesker, der oplever at få Parkinsons sygdom, hvilket afspejles i nedenstående tabel. Da ældre i forvejen er en sårbar gruppe i forhold til korrekt medici n- anvendelse, er det af stor betydning, at der er en høj grad af patientsikkerhed for de ældre, der udvikler sygdommen eller anvender disse lægemidler mod andre lidelser. 1 ATC-gruppen N04B (dopaminerge stoffer middel mod Parkinsonisme) 2 let af patienter på årsplan 2013 er opregnet på baggrund af data fra et meget bredt udsnit af apoteker over en periode på et halvt år samt overordnede data for hele 2013 fra
3 3 af 5 I nedenstående tabel kan det også ses, at der er lidt flere kvinder end mænd, der anve n- der lægemidler rettet mod Parkinsons sygdom. Da det er kendt, at der er flere mænd, der oplever at få Parkinsons sygdom end kvinder, må dette formodentligt forklares ved, at nogle af disse lægemidler som tidligere nævnt også kan anvendes til andre lidelser. Køns- og aldersfordeling af patienter i medicinsk behandling med midler mod Parkinsons sygdom Kvinde Mand I alt 0-19 år år år år og ældre I alt Kilde: Nedenfor er den hyppigst anvendte medicin skitseret for patienter, som anvender medicin mod Parkinsons sygdom. Oversigt over medicinforbruget hos patienter, der benytter medicin mod Parkinsons sygdom, fordelt på ATC-grupper (omregnet til landsniveau) ATC-gruppe Medicin til: pakninger patienter 1 N04B Dopaminerge stoffer Parkinson mv N02B Andre analgetica og antipyretica Svage smerter B01A Antithrombosemidler Blodpropper N06A Antidepressiva Depression C10A Lipid-modificerende midler, usammensatte Forhøjet kolesterol N02A Opioider Stærke smerter A02B Midler mod mavesår og gastro-oesoph. reflux Mavesår og -syre J01C Beta-lactam antibakterica, penicilliner Infektioner M01A Antiinflamm./antirheum. midler, non-steroid Gigt og smerter C07A Beta-blokerende midler, usammensatte Forhøjet blodtryk Det fremgår, at de tre mest anvendte øvrige lægemidler hos patienter, der anvender lægemidler mod Parkinsons sygdom, er svage smertestillende lægemidler, medicin, der modvirker dannelsen af blodpropper samt antidepressiva. Dette bekræfter, at der er tale om en sårbar patientgruppe. Patienter i medicinsk behandling mod demens Ifølge Alzheimerforeningen er der knap mennesker, der lever med en demenssygdom. Omkring af disse lider af Alzheimers sygdom. Tal fra Statens Seruminstituts Lægemiddelstatistikkontor viser, at cirka danskere i 2013 indløste mindst én recept på lægemidler rettet mod demens 3. Den ATC-gruppe, hvorfra der trækkes data, dækker over den medicinske behandling af demens. Demens kan ikke kureres eller stoppes. Der er dog nogle typer af demens, som for en periode kan lindres med medicin. Da det ikke er alle demenssygdomme, der kan behandles medicinsk, dækker denne analyse kun over patienter i medicinsk behandling 3 ATC-gruppen N06D (midler mod demenssygdomme)
4 4 af 5 og ikke demenspatienter, som er i øvrig behandling. Der gives således ikke et billede af alle demente, men udelukkende dem, som bliver behandlet medicinsk. Ligesom det gør sig gældende med parkinsonpatienterne, anvender næsten alle de patienter, der anvender lægemidler rettet mod demenssygdom, også andre lægemidler end disse. Fordelingen af antal lægemiddelgrupper, som patienterne har været i behandling med i er angivet nedenfor. Patienter, der benytter midler mod demens, fordelt efter antal lægemiddelgrupper, som de er i behandling med Akkumuleret antal Andel af samlet 1 gruppe ,3% 2-5 grupper ,4% 6-10 grupper ,8% grupper ,1% Over 15 grupper ,5% 97 procent af de patienter, der er i medicinsk behandling mod demens, får således også andre lægemidler på recept. Godt 2 ud af 3 patienter eller 68 procent får mere end fem lægemidler, og 26 procent af patienterne fik over 10 forskellige lægemidler på recept i Dertil kommer brug af håndkøbslægemidler, som ikke kan opgøres i statistikken. Det er typisk ældre mennesker, der oplever at blive ramt af demenssygdomme. Dette fremgår af nedenstående tabel, som viser køns- og aldersfordelingen af patienter, som er i medicinsk behandling med midler mod demens. I nedenstående tabel kan det også ses, at der er markant flere kvinder end mænd, der anvender lægemidler rettet mod demens. Dette stemmer overens med Alzheimerforeningens oplysninger om, at kvinder har større risiko for at få en demenssygdom end mænd. Køns- og aldersfordeling af patienter i medicinsk behandling med midler mod demens Kvinde Mand I alt år år år og ældre I alt Kilde: De 10 mest brugte lægemidler for patienter, der er i medicinsk behandling mod en demenssygdom, kan ses i tabellen nedenfor. 4 let af patienter på årsplan 2013 er opregnet på baggrund af data fra et meget bredt udsnit af apoteker over en periode på et halvt år samt overordnede data for hele 2013 fra
5 5 af 5 Oversigt over medicinforbruget hos patienter, der benytter medicin mod demens, fordelt på ATC-grupper (omregnet til landsniveau) ATC-gruppe Medicin til: pakninger patienter 1 N06D Midler mod demens Demens N06A Antidepressiva Depression B01A Antithrombosemidler Blodpropper N02B Andre analgetica og antipyretica Svage smerter C10A Lipid-modificerende midler, usammensatte Forhøjet kolesterol J01C Beta-lactam antibakterica, penicilliner Infektioner A06A Laksantia Forstoppelse A02B Midler mod mavesår og gastro-oesophageal reflux Mavesår og -syre N02A Opioider Stærke smerter A12B Kalium Kaliummangel Det fremgår, at de tre mest anvendte øvrige lægemidler hos patienter, som er i medicinsk behandling mod demens, er antidepressiva, lægemidler, der modvirker dannelsen af blodpropper, samt svage smertestillende. Dette bekræfter, at der er tale om en sårbar patientgruppe, som hovedsageligt er at finde i den ældre del af befolkningen. Polyfarmaci skærper kravene til patientsikkerhed, rådgivning og hjælp Ud fra de ovenfor skitserede opgørelser for patienter, der anvender lægemidler rettet mod både Parkinsons sygdom og mod demenssygdom, er det tydeligt, at disse patienter har behov for et stærkt patientsikkerhedsnet omkring dem, når det drejer sig om korrekt og sikker lægemiddelanvendelse. Det er især vigtigt ved problematikker inden for f.eks. i n- teraktioner, substitutioner, tilskudsregler, bivirkninger mm., som kan være vanskelige at holde styr på. Det er således vigtigt, at patienterne og deres pårørende har adgang til god sundhedsfa g- lig rådgivning og vejledning og bistand til at sikre, at lægemidlerne anvendes korrekt, og at der tages hånd om eventuelle lægemiddelrelaterede problemer. For mange vil en medicingennemgang kunne bidrage til at identificere og løse lægemi d- delrelaterede problemer. Mange vil også kunne have gavn af maskinel dosispakning for at holde styr på de mange forskellige lægemidler, og hvornår de skal tages. Det vil kunne bidrage til mere sikker og effektiv lægemiddelanvendelse for mange af disse polyfarmacipatienter.
Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder
Læs mereAntidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereUlighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Hver fjerde indbygger i yderkommuner er polyfarmacipatient, men kun hver niende københavner
Danmarks Apotekerforening Analyse 16. november 2017 Store kommunale forskelle: Hver fjerde indbygger i yderkommuner er polyfarmacipatient, men kun hver niende københavner Knap 1 million danskere indløste
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereMEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed
Danmarks Apotekerforening Analyse 9. april 2014 MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Ni ud af ti danskere er tilfredse eller meget tilfredse med apoteket,
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Fald i salget af svage smertestillende lægemidler efter receptpligt
Danmarks Apotekerforening Analyse 17. december Fald i salget af svage smertestillende lægemidler efter receptpligt Det månedlige salg af svage smertestillende lægemidler er i faldet med cirka procent,
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereDenne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015:
På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver
Læs mereSundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil
Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereDenne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015:
På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol
Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereStatistik over Nye Lægemidler
Statistik over Nye Lægemidler På esundhed.dk under Nye Lægemidler kan du trække rapporter, der viser statistik over brugen af nye lægemidler. I det følgende beskrives, hvilke lægemidler statistikken omfatter
Læs mereRegionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014
Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår Analysen beskriver, hvordan salget af lægemidler solgt med tilskud 1 til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereLægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.
Centyl tabletter 5 mg Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereRegionernes udgifter til medicintilskud 4. kvartal 2010
Regionernes udgifter til medicintilskud 4. kvartal 2010 Formålet med overvågningen af regionernes udgifter til medicintilskud er at følge salget af de tilskudsberettigede lægemidler. Opgørelserne omfatter
Læs mereReagér altid på bivirkninger
Reagér altid på bivirkninger Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin. Men du kan også selv melde bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.
Læs mereUndersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010. Dataleverandør og analysefirma
Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010 Side 2 Indhold Indhold Tema Om rapporten Summary Metode Side 3 4-9 10-15 Resultater: Baggrundsspørgsmål Kommunikation og information mellem patient og sundhedssystem
Læs mereForekomst af kroniske sygdomme
Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17
Læs meredenne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret.
8/,*+('(5,0(',&,1)25%58*(7 Medicinforbruget er ulige fordelt i de forskellige indkomst- og uddannelsesgrupper. Det viser en analyse på grundlag af lovmodellen. Analysen viser, at brug af en række former
Læs mereUdvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme
Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereKronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereTrends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 2. kvartal 2011
Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen Statistikken for salget af apoteksforbeholdt medicin 2. kvartal fokuserer på de lægemidler eller lægemiddelgrupper, hvor der har været de største
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereSalg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010
Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen
Læs mereBrug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin
Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indledning... 2 Generel udvikling i forbruget af lægemidler med glucosamin før og efter...
Læs mereAstma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen
Læs mereAnalyse af ressourceforløb oktober november 2015
Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-16- 15 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 17.11.2015 Analyse af ressourceforløb oktober november 2015 Indledning Nærværende analyse er baseret på udtræk fra den 12. oktober 2015.
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mereE-HANDEL PÅ APOTEKET.DK
E-handel E-HANDEL PÅ APOTEKET.DK På apoteket.dk kan du købe de samme varer online, som du kan købe på det fysiske apotek. Du kan købe både receptmedicin og håndkøbsmedicin samt almindelige apoteksvarer
Læs mereNr. 1 / November 2011. Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser 4.000 3.500 3.000 2.
Nr. 1 / November 211 Sygdomme i bevægeapparatet sender hvert år 3. danskere på førtidspension, viser en ny analyse fra. Niveauet har været uforandret siden 23, hvor den seneste førtidspensionsreform trådte
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mereStor forskel i danskernes medicinforbrug
Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt
Læs mereSlidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereBedre service og mere sundhed
10 FARMACI 06 JUNI 2015 APOTEKERLOV Ny apotekerlov: Bedre service og mere sundhed Apotekernes nye lov, L 580, skaber mulighed for flere apoteksenheder og flere sundhedsydelser på apotekerne. Det giver
Læs mereScopoderm 1 mg/72 timer depotplaster
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster Scopolamin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Du kan få Scopoderm uden recept. For at
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs mereMonitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler
Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereLær at tackle kroniske smerter
Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2011 De kommunale indberetninger for Lær at tackle kroniske smerter viser, at i alt 662 kursister
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereKARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.
»Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereMere medicin for færre penge på apoteket i 2017
Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2018 Mere medicin for færre penge på apoteket i 2017 I 2017 fik danskerne udleveret medicin for cirka 11 mia. kr. på apotekerne. Dette var et fald på to procent
Læs mereFup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler
Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereTag ikke EZETROL hvis: De er overfølsom (allergisk) over for ezetimibe eller et af de øvrige indholdsstoffer.
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN EZETROL 10 mg tabletter Ezetimibe Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mere1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2
AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for
Læs mereHENVISNINGSSKEMA. Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3
HENVISNINGSSKEMA Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3 1. Henvisningskriterier 2. Behandlingsmål 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb 1. Henvisningskriterier Rehabiliteringstilbuddet
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af diabetes Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereIndlægsseddel. Information til brugeren
Indlægsseddel Information til brugeren Adartrel 0,25 mg filmovertrukne tabletter Ropinirol (som hydrochlorid) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.
Læs mereMyter og fakta om de danske apoteker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne
Læs mereUligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer
Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer
Læs mereMEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker
Danmarks Apotekerforening Analyse 2. april 2014 MEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker Et markant flertal på tre ud af fire danskere siger nej til en liberalisering af apotekerne,
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereRegionernes udgifter til medicintilskud 2013
Regionernes udgifter til medicintilskud Analysen beskriver, hvordan salget af lægemidler solgt med tilskud 1 til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har udviklet
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereVentetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015
Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereTitel: Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår 2006.
Kolofon Titel: Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår 2006. Rapporten er udarbejdet af: Medicinsk antropolog Mirjana Saabye,Type2dialog ApS Arbejdsgruppe:
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereHvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sygelighed Sygdomme og lidelser i sundhedsprofilen
Læs mereBehandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?
Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45
Læs mereEn styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereNøgletal for kræft januar 2013
Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21
Læs mereMerudgifter til voksne
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Merudgifter til voksne Oktober 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 1 Resume og anbefalinger 4 1.1 Ankestyrelsens vurdering af kommunernes sager 4 1.2 Ankestyrelsens
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereInformation om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid
Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den
Læs mereHøje Taastrup 12. juni Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen
Høje Taastrup 12. juni 2017 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Alzheimerforeningen deler
Læs mereHALSBRAND OG SUR MAVE
Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til mavesmerter, hvor lysten til kaffe og stærk mad forsvinder.
Læs mereHvem bruger astmamedicin?
Hvem bruger astmamedicin? Indhold RESUMÉ... 1 BAGGRUND OG FORMÅL... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 ASTMA, KOL OG ASTMATISK BRONKITIS METODE TIL OPDELING AF BRUGERNE... 2 FOREKOMST AF PATIENTER I MEDICINSK
Læs mereSmertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.
Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling
Læs mereTrafikfarlig medicin
Trafikfarlig medicin Der er andet end alkohol, der kan påvirke din evne til at køre bil. Denne brochure handler om, hvordan du styrer uden om trafikproblemer i forbindelse med medicin. Hvad er trafikfarlig
Læs mere